Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Byrådets medlemmer Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten om førtidspensions- og fleksjobreform Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel: Rådmanden bedes oplyse om udviklingen siden førtidspensions- og fleksjobreform på områderne Førtidspensionering og fleksjobtildeling, Ledighedsydelse Eventuelt andre foranstaltninger på beskæftigelsesområdet. Motivation: det høres rundt i landet, at kommunerne i stedet for at tildele førtidspension aktiverer endog meget svage indbyggere med de berygtede senge-praktik-forløb som en ekstrem variant. Det er vigtigt for århusianerne, om Århus Kommune har en mere human politik på området. Markante fald eller stigninger inden for områderne er også relevante at kende til. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Fællessekretariatet Jægergården, Værkmestergade 15 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 25 95 Direkte e-mail: knni@aarhus.dk Sag: 16/003024-4 Sagsbehandler: Knud Nielsen Besvarelse 1. Baggrund Førtidspensions- og fleksjobreformen trådte i kraft den 1. januar 2013. Med reformen blev der indført såkaldte tværfaglige rehabiliteringsteams i kommunerne. Disse teams skal forelægges personsager vedrørende førtidspension og fleksjob samt om de tværfaglige ressourceforløb, som reformen introducerede, som en ny ordning. Rehabiliteringsteamet indstiller til Beskæftigelsesforvaltningen om og i givet fald hvilken af de tre ordninger, der skal tages i anvendelse i den konkrete sag.
I Rehabiliteringsteamet sidder repræsentant både beskæftigelsesområdet, socialområdet og sundhedsområdet i kommunen. Endvidere er regionen repræsenteret med en såkaldt sundhedskoordinator, der bl.a. sikrer nødvendige medicinske udredninger fra en såkaldt klinisk enhed i regionen. Side 2 af 6 Med reformen blev der sat fokus på, at færre personer - og her især personer under 40 år - bevilges livsvarig forsørgelse i form af førtidspension. I stedet skal der sættes ind med tværfaglige de ressourceforløb hvor både de personlige, sociale og erhvervsrettede aspekter inddrages i en samlet indsats frem mod mulig uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. På fleksjobordningen sigter reformen bl.a. på en omlægning, så flere personer med betydeligt nedsat restarbejdsevne kan drage nytte af ordningen via et lavere ugentligt timetal. Der tales i den forbindelse om de såkaldte minifleksjob. 2. Udviklingen i tilgangen til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb Figur 1 nedenfor viser udviklingen i tilgangen til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb 2012 2015 i Aarhus Kommunen. Som det fremgår, var der allerede i 2012 før reformen trådte i kraft en markant nedagående tendens i tildelingen af førtidspension i Aarhus Kommune. Det skal bl.a. ses på baggrund af, at Aarhus Kommune deltog i et landsdækkende projekt 1 med tilbud efter næsten samme principper for ressourceforløb, som blev et lovkrav efter den 1. januar 2013. Der er desuden en stigende visitation til fleksjobs, hvilket bl.a. kan ses i sammenhæng reformens indførelse af de såkaldte minifleksjob, der giver udsatte grupper bedre mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet. Antallet af ressourceforløb har siden reformens ikrafttræden pr. 1. januar 2013 været stigende. Tilgangen bestemmes af en løbende vurdering af, hvilke personer, der er omfattet af den lovgivningsmæssigt fastsatte målgruppe for ordningen. 1 Brug for Alle v / Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Figur 1: Antal månedsvise tilkendelser til Førtidspension, Fleksjob og Ressourceforløb i Aarhus Kommune 2012-2015 Side 3 af 6 Antal tilkendelser Førtidspension Fleksjob Ressourceforløb 140 120 100 80 60 40 20 0 2012 2013 2014 2015 De tre ordninger førtidspension, fleksjob og ressourceforløb skal ses i sammenhæng. Figur 2 viser den sammenlagte månedlige henvisning til ordningerne i årene 2012 15. Tallene viser, at det samlede niveau for henvisning til de tre ordninger har været nogenlunde stabilt i de 4 år. Faldet i henvisning til førtidspension er nogenlunde tilsvarende blevet opvejet af henvisningen til de nye ressourceforløb og den øgede brug af fleksjob. Figur 2: Antal tilkendelser sammenlagt til Førtidspension, Fleksjob og Ressourceforløb i alt i Aarhus Kommune 2012-2015
Antal tilkendelser 2012 2013 2014 2015 Side 4 af 6 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 3. Udviklingen i antallet af borgere på ledighedsydelse Figur 3 viser hvor mange personer, der modtog ledighedsydelse i Aarhus Kommune i 2012 2015. Bemærk, at der er tale om bestandstal og ikke tilgangstal, som i afsnit 2. Ledighedsydelse modtages af personer, der visiteret til fleksjob, men som p.t. ikke er i et fleksjob, og derfor er ledige fleksjobsøgende. Ordningen kan ses som en parallel til arbejdsløshedsdagpenge for forsikrede ledige. Der har været en nedgang i antallet af personer på ledighedsydelse i løbet af de 4 år. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at byrådet har vedtaget en investeringsplan på området, hvor jobcentrets støtte til at få personer med fleksjobbevilling ansat i fleksjob er blevet styrket. Endvidere er faldet i antal personer på ledighedsydelse sket parallelt med, at flere i perioden er blevet tilkendt fleksjob, og at der i henhold til lovgivningen samtidig er sket et skifte over til en mere udsat persongruppe for fleksjob. Alt andet lige har det øget udfordringen med at nedbringe antallet af personer på ledighedsydelse.
Figur 3: Antal personer i Aarhus Kommune, som modtager ledighedsydelse 2012-2015 Side 5 af 6 Antal personer 1.600 1.500 1.400 1.300 1.200 1.100 1.000 4. Ressourceforløb I Aarhus Kommune Ressourceforløbene i Aarhus Kommune tager sigte på at udvikle, eventuelt stabilisere og forberede deltagerne til videre indsats mod uddannelse og arbejdsmarked. Der er tale om en målgruppe, hvor vejen der til ofte er lang. Men vurderingen er altid, at der vil være mulighed for progression ved brug af den rette indsats. Der vil altid være tale om individuelt sammensatte forløb, med udgangspunkt i den enkelte deltagers behov, forudsætninger og ønsker. Unge med psykiske problemstillinger er bl.a. en væsentlig del af målgruppen. Anvendte elementer i ressourceforløb i Aarhus Kommune er f.eks.: Forløb hos psykiater/psykolog/læge (udredning, samtaleforløb mv.) Mentorstøtte i forhold til støtte til at håndtere hverdagen samt ved opstart på praktikforløb eller andre tilbud Bostøtte Motion herunder aftaler om at borger selv tager initiativ, evt. via mentor / bostøtte Skånsom virksomhedspraktik
Kursusforløb, eksempelvis kurser i mindfullnes. De såkaldte sengepraktikker, anvendes ikke i Aarhus Kommune. Men der kan i nogle tilfælde være tale om, at ressourceforløbsdeltagere, med særlige skånehensyn skal have hvil ind i mellem, bl.a. når de er ude i en virksomhed. Det aftales og tilrettelægges konkret i den pågældende virksomhed. Side 6 af 6 Metodikken ved visitation til ressourceforløb i Beskæftigelsesforvaltningen er sådan: Sagsbehandleren indstiller til Rehabiliteringsteamet, at der tages stilling til relevant tilbud førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Hvis Rehabiliterings peger på et ressourceforløb tages den endelige beslutning om dette i forvaltningen Borgeren henvises nu til et særligt team for ressourceforløb. Teamet arbejder - i samspil med den koordinerende sagsbehandler - med at komme til fælles forståelse med borgeren om de mål der sættes og de konkrete ofte gradvise skridt, der tages i den tværfaglige indsats. Der er for kort tid siden igangsat en analyse af brugen af ressourceforløb i Aarhus Kommune ved konsulentfirmaet M ploy. Der bliver dels tale om en status på den hidtidige indsats, dels om nogle anbefalinger om den kommende indsats. Rapporten fra dette arbejde forventes at foreligge i foråret 2016.