Sag 3: Aarhus Kommunes regnskab for Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift.

Sag 3: Aarhus Kommunes regnskab for 2012 Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Så går vi tilbage til starten af vores dagsorden til sag nummer 3 fra Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommunes regnskab for 2012. Den skulle vi have lidt længere bemærkninger til. Jeg skal se, hvem der ønsker ordet til den. Det gør Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen: Helt grundlæggende set så er det selvfølgelig positivt, at regnskabet fremadrettet forventes at balancere. I år er der godt nok et meget stort overskud i forhold til det budgetterede. Der er stadigvæk underskud, det er ikke det. Man kan sige, at underskud på driften er 750 millioner kroner mindre end forventet ved budgetlægningen, og derudover er der også brugt cirka 230 millioner kroner mindre på anlægsinvesteringer end budgetteret. Det er nu ikke så unormalt, og det er stadigvæk et utrolig højt anlægsniveau, vi har udgangspunkt i. Og det, der jo selvfølgelig er vigtigt at være opmærksomme på, det er, at de her penge, som ikke er brugt nu her, så er penge, som, vi forventer, bliver brugt i de kommende år. Og derfor er det jo heller ikke noget, der ændrer grundlæggende på den balance, som der er beskrevet, i den fireårige budgetperiode, vi er inde i nu her. Vi er rigtig glade for, at en række af de bindinger, som byrådet tidligere har vedtaget i forhold til forbrug af decentral opsparing, nu fjernes. Det er rigtig positivt. Vi er også rigtig glade for, at vi nu her til efteråret kommer til at diskutere, om vi kan ændre på de rammer, der er for vores decentraliseringsordninger. Og der ser vi frem til den analyse, der kommer, så vi får de mest hensigtsmæssige ordninger, så vi også får brugt pengene der, hvor de skal bruges. Det er primært på den service, vi har over for borgerne. Vi er også glade for noget af det mindre-forbrug, der er på de ikke styrbare udgiftsområder, særligt i forhold til den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet. Det indikerer jo en stærk forbedret sundhedstilstand for kommunens borgere. Og vi foreslår faktisk, at man måske ser på, om vi kan bruge flere penge af de midler, der er afsat til aktivitetsbestemt medfinansiering, altså bruger endnu flere af de penge aktivt og måske beder magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg om at komme med nogle bud på, hvordan man kunne lave nogle investeringsmodeller eventuelt eller også bare nogle modeller, der kunne være med til at øge sundhedstilstanden for nogle af de borgere, som ellers skulle være indlagt på sygehusene. Så det er i hvert fald noget, vi godt kunne forestille os, man kunne kigge på fremadrettet. Vi synes, at et af beslutningspunkterne er lidt problematiske. Det er punkt 19. Det foreslås i punkt 19, at man lægger en række af de ikke-styrbare budgetter ind i Borgmesterens Afdelings decentraliseringsordning. Og dermed ser det i hvert fald ud for mine øjne som om, Borgmesterens Afdeling ved et snuptag kommer til at råde over 25 millioner kroner i opsparing. Og det er jo lidt specielt, som jeg ser det i hvert fald, for det er jo blandt andet penge, som de enkelte magistratsafdelinger 1

har bidraget med til barselsudligningsordninger og så videre, som man nu vil lægge ind i en decentraliseringsordning, så det er penge, der ligger i Borgmesterens Afdeling. Det kan godt være, det bare er mig, der fejltolker det. Men umiddelbart kunne det se ud som om, vi rykker penge væk fra de enkelte velfærdsområder, fra de enkelte magistratsafdelinger og den velfærd, der leveres der, over til en kasse i Borgmesterens Afdeling, hvor man så kan bruge pengene, som borgmesteren nu synes, at det er fornuftigt at bruge dem. Jeg håber, der er en god forklaring på det. Men lad mig bare sige, at det er sådan, det ser ud, når man læser det i hvert fald. At man laver den her ordning. Men lad os få set på det i Økonomiudvalget. Eller borgmesteren er selvfølgelig også velkommen til at svare på den del allerede nu her. Der er en række andre ting, der også gør, at vi gerne vil have sagen i udvalg. Vi vil gerne have uddybet det mindre-forbrug, der har været på de ikke-styrbare områder. Hvad der ligesom ligger af betingelser bag. Vi har tidligere drøftet spørgsmål omkring det her med, at vi bruger den finansielle egenkapital som rettesnor for den økonomiske udvikling. Og det er jo ikke et særlig godt begreb. Det tror jeg, vi alle sammen kan være enige omkring. Kunne vi ikke lige få en status på det arbejde, om der er sket noget videre jeg mener, der var lavet et centralt arbejde for at få lavet nogle bedre begrebet til at beskrive kommunernes økonomi. Det kan også godt være, det ikke eksisterer længere. Men det kunne i hvert fald være fint lige at få en opdatering på. I forhold til de decentrale opsparinger kan vi lige få beskrevet nærmere, hvad det er for nogle bindinger, der stadigvæk er tilbage, af det som byrådet tidligere har vedtaget? Hvad er det, der stadigvæk er af rammer hen over forbruget af decentral opsparing? Og også i forhold til den decentrale opsparing, hvordan er det, det helt præcist hænger sammen med vi fik godt nok i fororientering i Økonomiudvalget, jeg troede, jeg forstod, det tror jeg ikke, jeg gør længere men hvordan hænger det sammen med de muligheder, der er for forbrug af decentral opsparing. Der er beskrevet både et forbrug, der ikke er brugt, som man havde ret til i 2012. Og så er der også beskrevet nogle andre forbrugsmuligheder. Men hvor høj er den akkumulerede forbrugsmulighed for forbrug af decentral opsparing, hvis man skal sige det sådan lidt ikke så folkeligt? Og det var sådan set de spørgsmål, vi havde. Der ligger jo en lang række bilag til sagen. Jeg tror, sagsmængden vel er det længste regnskab, vi nogensinde er blevet præsenteret for. Så jeg vil ikke afvise, at der kan dukke nye ting op i forbindelse med udvalgsbehandlingen, som vi også gerne vil have set nærmere på. Gert Bjerregaard: Et lille skridt i den rigtige retning er, hvad Venstre kendetegner historielæsningen fra 2012, hvilket regnskabet jo er, en historielæsning. Det endelige regnskab viser, selvom det ser bedre ud end forventet, stadigvæk et dundrende underskud på cirka 200 millioner. Det skyldes primært udskydelsen af udgifter både på det decentrale område og på anlægsområdet til de efterfølgende år. Derved er man så kommet frem til et bedre resultat end forventet. Skræmmende over 500 millioner stod man til. Nu er det 200 millioner. Det er udgifter, som vi udskyder. Det vil sige, at det ikke er sparede penge. Det er udskudte investeringer og penge, som vi efterføl- 2

gende skal forholde os til i de fremadrettede regnskaber. Vi er derfor også, med det i hukommelsen, bekymrede over for de budgetter, vi så står over for. Det, der er interessant, er jo, at vi nu skal til at kigge på fremtiden. Ikke den historie vi har haft omkring vores regnskab. Men netop fremtiden. Hvad er det for nogle udfordringer, vi står over for? Og der er Venstre overordentligt bekymrede over for blandt andet det likviditetsbudget, som kommunen har lagt frem, som skal være gældende. Vi kommer betænkeligt tæt på nul. Og nul betyder jo, at vi kan komme i nogle rigtig grumme situationer her i kommunen. Og derfor er det her jo en anledning til også at rejse den fane, der siger, at vi bør agere mere med rettidig omhu nu, hvor vores resultat ikke ser så dårligt ud, som forventet, og bruge det her momentum på den rigtige måde i forhold til det fremadrettede. En kommentar mere til regnskabet skulle være på det sociale område. Der er vi bekymrede for den høje gæld, der ligger, selvom den er gået en smule ned. Det er stadigvæk noget, der kræver, at man skal holde en meget stram styring på det her område. I Venstre er vi derfor også bekymrede for, at borgmesteren nu gør klar til en gavebod, fordi vi står over for et kommunalvalg. Det er sådan lidt skræmmende for os. Historien er ved at gentage sig. Vi så den tidligere borgmester vælge samme taktik. Dengang havde vi sparet knapt så meget, som det så har været i den efterfølgende periode her under Jacob Bundsgaard. Det har historisk været nødvendigt at rette op på den tidligere borgmester på i alt 1 milliard kroner. Og nu, fordi der er valgår, så har man så tilpasset sine budgetter, der nu giver et afsæt i, at der skal deles gaver ud. Med den historik vi har haft over de to seneste byrådsperioder, så vil Venstre male til besindighed og gøre klar til, at vi laver et budget, som i højere grad er med til at sikre os et regnskab, der bliver endnu stærkere end det grundlag, vi har i dag. Til udvalgsbehandlingen vil jeg fremsende nogle spørgsmål, som man vil modtage snarest. Niels Christian Selchau-Mark: Først og fremmest må man jo sige, at det ikke er det værste regnskab, jeg har været med til at kigge på, mens jeg har siddet i Aarhus Byråd. Og det skal der helt klart lyde en ros for. Man har lidt vænnet sig til et noget mere pessimistisk læsning end det, der fremgår af det materiale, der er her. Der er især en post, som virkelig vækker stor glæde der er faktisk adskiller, men en der virkelig vækker stor glæde det er, at vi kan se, at vi rent faktisk har netto renteindtægter i stedet for udgifter. Og det i sig selv er jo et rigtig godt skidt den rigtige vej. Det kunne selvfølgelig være bedre endnu. Vi har stadigvæk en milliardgæld med anseelige renteudgifter dertil. Lige nu har vi så renteindtægter, der er højere endnu. Men vi mener fortsat, det er et fokus, vi skal have, at få den gæld reduceret. Det vil alt andet lige betyde, vi havde endnu flere penge efterfølgende. Ligesom sidste gang vi var her i samme situation, dengang bad jeg om en opgørelse, den vil jeg gerne bede om igen. Det er en opgørelse, hvor man kan se område for område, hvad det konkrete 3

forbrug har været, hvad det oprindelige budget var, hvad det ajourførte budget har været, og så vil jeg gerne se regnskabsresultater på de ikke-styrbare serviceudgifter og de øvrige ikke-styrbare udgifter. Og det virker især til, at de to sidste bliver holdt sådan lidt uklare i både regnskabsmaterialet og budgetmaterialet. Og det kan jeg ikke lige lure, hvad årsagen skulle være til. Vi vil i hvert fald gerne have, at det er fuldstændig max åbent omkring det. Når vi er i gang med at kigge på de her ting, så kan vi jo også se, at vi faktisk ikke har store udfordringer på de styrbare udgifter. Det lader til, de holder sig rimeligt inde for de budget-mål, der er blevet sat for dem. Derfor mener vi også, at det i år må være lejligheden til en gang for alle at sige, at vi skal have det opgør med hele begrebet om styrbare udgifter. Det viser sig jo, at de kan holde sig inden for rammen. Det virker til, at der er begyndt at komme nok styr på den slags ting. Så lad os da nu bare gøre det sådan, at vi afskaffer hele begrebet med ikke-styrbare udgifter og gør det hele styrbart. Så det vil vi i hvert fald meget appellere for. Og så deler vi helt klart Venstres ønske om, at vi skal udvise besindighed. Vi har set en historisk tendens til, at det år, hvor der tilfældigvis ligger et valg ved årets afslutning, der plejer man pludselig at kunne finde en hel masse penge. Og jeg kan i hvert fald se i den tid, jeg har siddet i byrådet, der nåede jeg ikke at bruge pengene inden valget, men jeg har i hvert fald været med til alle besparelserne efterfølgende. Så det kunne være rart, når nu de fleste af os samles igen her til januar 2014, at vi så ikke skal starte med et eller andet kæmpe oprydningsarbejde efter det, der så kommer til at være vores uansvarlighed, hvis vi så bare slår op for alle sluserne. Så lad os holde igen. Lad os vise mådehold. Og så lad os overraske borgerne ved ikke bare at brænde en masse penge af i valgåret men rent faktisk sørge for at have en kontinuer, fast, fornuftig økonomisk politik. Det er jeg sikker på, borgmesteren er fuldstændig enig med det Konservative Folkeparti i. Så mon ikke godt vi kan blive enige om det. Jette Skive: Man kan vælge at kigge med flaget. Og man kan vælge at trække mundvigene nedad. Det er alt afhængigt af temperament, når man står med et regnskab. Jeg plejer ikke at sige så meget til regnskabet, for det har jo været. Og det kan vi ikke gøre ret meget ved. Det eneste vi kan gøre ved det er at tage ved lære. Og hvis vi kigger tilbage på de senere år, så har det ikke været spændende. Så der er virkelig noget at tage ved lære af. Vi vil gerne sammenlignes med København. Vi er landets næststørste by. Vi kan. Vi vil. Og vi gør. Kunne vi da ikke snart få samme økonomi, som Københavnerne har? Det synes jeg, vi skal stræbe efter. Der er virkelig noget, borgmesteren kan stræbe efter. Gå over til Frank Jensen og spørg, hvordan han gør. For det kan man åbenbart godt i København som socialdemokrat. Så vi skal da også kunne. Hvad de kan, kan vi også. Når jeg så siger, at vi skal lære af det, så er det fordi, jeg også har set, at borgmesteren har været ude og sige, at der er plads til en lille gave-regn næste år. Og jeg er glad for, at mine borgerlige kollegaer er enige om, at vi virkelig skal holde skruen i vandet, og vi skal forsøge at få nogle penge i kassen, og vi skal forsøge at få et overskud. 4

Det jeg så kan glæde mig over ved den her gave-regn, det er, at jeg også har bemærket mig, at borgmesteren har været ude og skrive, at der hvor gave-regnen skal falde, det er på socialområdet. Og det giver jeg borgmesteren fuldstændig ret i. Og det er det eneste, der kan få mig til at stemme for et budget med en gave-regn. Det er, at vi får rette op på de sociale forhold, vi har her i byen. Og også at vi i dag kan begynde at gøre det ekstra godt på det område. Jette Jensen: Jeg kan jo så fortsætte der, hvor Jette Skive fra Dansk Folkeparti slap. Det, der er væsentligt i en tid som denne, hvor vi år efter år kommer ud med bedre budgetter, end vi troede, vi ville få, selvom de har været nok så skrabede, det er, at de områder, som i den grad er skåret ind til benet, genoprettes. Så det må i hvert fald være et krav til det kommende års budget. Det jeg mest hæfter mig ved, når jeg ser regnskabsaflæggelsen er, at regnskabet jo er bedre end forventet. Det kan man juble over, og så kan man håbe på stabilitet. Jeg har tidligere givet udtryk for, at det jo er et udtryk for, at borgerne ikke får den service, som byrådet forventer, at de skal have. Det er det jo faktisk fordi, der bliver ved med at være opsparinger og akkumulerede opsparinger bliver større og større, i hvert fald i de senere år, inden for de decentrale områder. Men der er altså også opsparinger på de centrale områder. Og alt andet lige betyder det jo altså, at de penge, vi har sat af til drift af de opgaver, vi mener, er kommunens kerneopgaver, ikke bliver brugt. Jeg er godt klar over, at nogen vil sige, at det er rigtig godt, og at det jo bare beviser, at folk er tilbageholdende. Nej, det beviser, at vi faktisk ikke tilbyder borgerne det, vi egentlig havde regnet med, vi gjorde. Jeg er glad for, at der er i budgettet ser ud til, ifølge de flestes øjne, nu at være plads til, at vi løsner for begrænsningerne på brug af de opsparinger, der måtte ligge decentralt. Det vil jo kunne betyde, at man igen kan ansatte folk til at få udført de arbejdsopgaver, der skal udføres. Og det er da glædeligt. Men jeg synes også, at enhver byrådspolitiker må få om ikke røde ører så dog i hvert fald røde kinder, når han eller hun ser på den akkumulerede nettoopsparing. For det er da utroligt, at vi sparer penge op i en tid, hvor vi i den grad slanker budgetterne. Og det er jo altså et udtryk for en frygt for at lave budgetoverskridelser. Den frygt som både den tidligere og den nuværende regering lægger ud på kommunerne, den forstår Aarhus Kommune i høj grad også at lægge ud på institutionerne. Og det synes jeg ikke er positivt. Borgmesteren: Jeg vil også knytte et par enkelte ord til regnskab 2012. Helt overordnet set synes jeg, vi sådan set hele vejen rundt i byrådet bør kvittere for et ualmindeligt flot regnskab for afdelingerne. Det er et resultat, der viser, at der på tværs af kommunen bedrives både god og solid økonomistyring helt i tråd med de principper, vi har besluttet her i byrådet. Jeg synes også det er værd at hæfte sig ved socialområdet, som vi tidligere har haft et meget stærkt fokus på. Her er man faktisk i en situation nu, hvor man har kunnet afdrage næsten 30 millioner kroner af den gæld, der har været på området. 5

Så jeg er ualmindeligt tilfreds med regnskabsresultatet. Det giver os jo, som flere også har været inde på, et likviditetsmæssigt råderum, vi ellers ikke ville have haft, og dermed også en mulighed for at løfte nogle af de snærende bånd, der har været på afdelingernes opsparing. I første omgang frigiver vi yderligere mulighed for forbrug. Og samtidig genindfører vi den automatiske adgang til overførsel af overskud fra 13 og de efterfølgende år. Det er mit mål, at vi snarest muligt skal tilbage til de helt grundlæggende og sunde, hensigtsmæssige principper, hvor de decentrale områder kan planlægge deres forbrug fleksibelt og med et flerårigt sigte. Det er det, der giver den bedste udnyttelse af ressourcerne alt andet lige. Og de muligheder vil blive vurderet frem mod budgetforslaget for 14 og frem. Vi behandlede på sidste byrådsmøde et forslag fra Enhedslisten om at frigive opsparing med henblik på at finansiere nye job. Forslaget blev via Magistraten henvist til udtalelse i Borgmesterens Afdeling. Men jeg lovede også, at vi ville vende tilbage til emnet her i forbindelse med regnskabet. For med de spilleregler, som vores styringsprincipper indebærer, så er den konkrete anvendelse af opsparede midler alt andet lige et spørgsmål, som afgøres decentralt. Det er et fornuftigt princip, som byrådet heldigvis har bakket op om. Det er dog en mulighed, som vi dog bør anvende ualmindeligt varsomt i forhold til, hvad det er for nogle principper, vi gør gældende. Hen over pinsen, og det er formentlig ikke forbigået manges opmærksomhed, der indgik regeringen og Enhedslisten en aftale om at forlænge uddannelsesydelsen og indføre en ny arbejdsmarkedsydelse for ledige, der har opbrugt dagpengeretten. Og med den aftale er der sikret en fornuftig indfasning af dagpengereformen. Og efter min mening er det afgørende, at den nødvendige vækst og jobskabelse kan få tid til at slå igennem og er balanceret i forhold til de reformer, der nu sker på blandt andet beskæftigelsespolitikken. Og det giver også lokalt et lidt længere aftræk for at overveje, hvordan vi skal handle på den nye situation. Vi har allerede givet mulighed for, at afdelinger kan målrette brug af opsparing til finansieringer, både akutjob og seniorjob. Der er også, i forbindelse med nogle af de midler, der er kommet som resultat af lockouten, mulighed for at investere i nye job. Og der er yderlige forbrug af opsparing på næsten 100 millioner kroner i 2013, som også kan medføre yderligere beskæftigelse. Der er med andre ord både her og i tidligere beslutninger givet både en retning og en mulighed for at forbruge af opsparingen allerede i 2013. Og spørgsmålet om yderligere initiativer vil jeg foreslå, at vi så drøfter i forbindelse med budgetlægningen for 14, idet det mest akutte i det her spørgsmål er overstået. Men det er som sagt efter min opfattelse et ualmindeligt tilfredsstillende regnskabsresultat. Der er styr på udviklingen i de ikke-styrbare udgifter. Anlægsniveauet er fortsat meget højt. Og afdelingernes økonomi er i balance hele vejen rundt. Det giver os en solid økonomisk base for den kommende budgetlægning og de udfordringer, vi skal have løst her. Det er således, at vi jo havde en budgetkonference for ganske nyligt, hvor vi gav de bedste bud på nuværende tidspunkt for, hvad status er for Aarhus Kommunes økonomi for 2014. Og der kan jeg forstå, at man i Venstre er blevet en lille smule usikre på, hvad det er, man mener. For i den for- 6

bindelse blev det tilkendegivet fra Venstres rådmand, at man anerkender de tal, der er blevet lagt frem. Og det kan jeg så forstå her i dag og på tv i går, at Venstres politiske ordfører ikke er enig i. Og derfor kunne det være relevant her i aften at høre enten fra Venstres politiske ordfører eller fra Venstres rådmand og borgmesterkandidat, hvad det er, vi skal tro på, i det Venstre kommer med. Anerkender man de økonomiske beregninger, der er lagt frem, den økonomi, der er til rådighed, eller har man ændret holdning til det? Og er det Venstres politiske ordfører, der lægger linjen, eller er det borgmesterkandidaten? Og det kunne være interessant at få en melding på det her i aften. Jeg synes ikke, vi kan leve med, at der bliver bragt tvivl om, hvorvidt de tal, der bliver lagt frem, er rigtige, medmindre man så også peger på, hvor man synes, at tingene er forkerte. Og det gælder både i forhold til det fremadrettede, når det handler om budget, men selvfølgelig også, når det handler om regnskabet. Så bliver der fra det Konservative Folkeparti sagt, at det ser godt ud med regnskabet. Og det er jeg som sagt fuldstændig enig i. De opgørelser, der efterlyses, synes jeg, vi skal tage med ind i udvalgsbehandlingen, så vi har fuldstændig sikkerhed for, at man ved, hvad det er for et beslutningsgrundlag, der er til stede. Til Jette Skive vil jeg sige, at jeg er helt enig i, at vi også kan lære fra dygtige Socialdemokrater andre steder i landet, og jeg tror, man de fleste steder gerne vil lære, hvordan man får en økonomi som i Københavns Kommune, som er helt i særklasse. Jeg tror, vi har taget et rigtig godt skridt her i indeværende rum eller sidste 2012 med det meget, meget flotte regnskabsresultat, der kommer ud. Det giver os en robusthed. Det giver os likviditet til at gennemføre nogle af de ting, der er helt nødvendige. Og så vil jeg stærkt advare mod at betragte den økonomi, der er til rådighed for 2014, som en gavebod. Aarhus Kommune har et budget på lige knap 20 milliarder kroner. Det, der er lagt frem, er en status, som viser, at der vil være 20 millioner årligt. Det er en promille af det samlede budget, der vil være til rådighed. Og som det også er fremgået på budgetkonferencen, hvis man havde været opmærksom, så er der allerede på nuværende tidspunkt sager eller på vej til at blive henvist sager til byrådet, som langt overskrider det beløb. Og dermed er der i den grad brug for en stor ansvarlighed, is i maven og en meget skarp prioritering for byrådet på trods af, at vi kommer ud med et ganske, ganske flot regnskabsresultat. Så med de ord vil jeg sådan set kvittere for modtagelsen af budgettet og glæde mig til, at vi forhåbentligt kan lave et mindst lige så flot resultat for det næste år. Jan Ravn Christensen: Jeg vil også opponere imod brugen af ord som gave-regn og gavebod og så videre. Jeg synes, borgmesteren har svaret rigtig fint på det. At der kun er tale om en promille, som man vurderer på nuværende tidspunkt, der er forskellen. Og man må jo bare sige, at det parti, der har brugt de sidste tre år på at sige, at vi vil have tal så hurtigt som muligt, så vi kan forholde os til økonomien, og nu brokker man sig så over, at man har 7

fået nogle tal, fordi de så måske har et andet foretagende, end hvad man havde håbet på. Og det synes jeg bare er ærgerligt. De 20 millioner kroner i årligt overskud over de næste fire år har vi fået at vide er det bedst mulige bud. Der er en masse forhold, der kan nå at ændre sig frem til, vi skal lægge budget. Og så synes jeg jo bare, at vi må forholde os til det fra de parametre. Og så kan vi jo ikke vide, hvad der dukker op frem til starten af september, som måske kan ændre på det billede. Men det er fuldstændig rigtigt, som borgmesteren også siger, at der er masser af ting, vi skal prioritere, der er masser af ønsker fra de enkelte magistratsafdelinger. Der er sågar ønsker fra byrådet, som vi skal forhandle senere på dagsordenen til, hvordan vi kan forbedre nogle af forholdene for byrådsmedlemmerne. Så det er jo ikke fordi, hele verden bare går der ud af, fordi vi nu har en umiddelbar vurdering af, at ser nogenlunde godt ud. Ellers har jeg en kommentar til det Konservative Folkeparti i forhold til det her med at afskaffe begrebet ikke-styrbare udgifter. Jeg synes jo netop, at regnskabet viser, at der er meget, meget store udsving på nogle af de her ikke-styrbare udgiftsområder. Så kan det godt være, det balancerer i sidste ende, fordi vi skal betale nogle penge tilbage i forbindelse med beskæftigelsestilskuddet i 2013. Men det viser jo netop, at på nogle af de her ikke-styrbare udgiftsområder, er der måske på aktivitetsbestemt medfinansiering et mindre forbrug på 53 millioner kroner. Det, kan man sige, kunne godt være, det havde været fint, at det var decentraliseret lige for magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg det ene år, for så havde man haft de ekstra penge. Men omvendt kunne der måske være udsving i den anden retning. Og det er der, hvor jeg synes, at nogle af de områder, hvor der er store udsving, hvor der er en stor usikkerhed, der er det fint, at vi i fællesskab forsikrer hinanden, eller at det er en del af en fælles pulje, hvor det går lige op. Og det synes jeg er et sundt princip, vi arbejder videre med. Der er jo også blevet lavet nogle kæmpe redegørelser. Jeg tor, vi har 80 siders analyse af de her ikke-styrbare udgiftsområder, og hvor man har været inde og vurdere på hvert enkelt delelement på de forskellige områder. Kan man gøre det mere styrbart? Og derfor synes jeg også, at man måske skal gå tilbage og læse de rapporter, inden man forsøger at koge mere suppe på det ben. Gert Bjerregaard: Lad os starte med det meget retoriske spørgsmål fra borgmesteren. Nu er jeg jo glad for, at borgmesteren selv har været politisk ordfører engang og godt kender, hvem der har det øverste ansvar i partiet. Men jeg vil da gerne hjælpe borgmesteren med at kigge tilbage. Så vil han kunne huske, at det er sådan, at den politiske leder ikke er politisk ordfører og heller ikke i Venstre. Det er sådan i Venstre, at det er Bünyamin Simsek. Og tillige er Bünyamin også vores borgmesterkandidat. Så fik vi det på plads. Det er fint, at borgmesteren ønsker at få en uddybning af det. Når Venstre er bekymrede over for kommunens økonomi og selvfølgelig også i den forbindelse vil stille nogle uddybende spørgsmål, så vi kan komme et spadestik længere ned, så er det jo ikke fordi, vi har 100 procent tiltro til de dygtige medarbejdere, der sidder i Borgmesterens Afdeling. 8

Det, vi er lidt mere bekymrede for, er, hvor optimistisk borgmesteren har tillagt det forestående budget. En tidligere borgmester, Nicolai Wammen, sagde, at han havde Danmark dygtigste økonom. Jeg vil sige, at ham vi har i dag, ham synes Venstre også er overordentligt dygtige. Og det gælder de øvrige medarbejdere. Vi er nok lidt mere bekymrede i forhold til borgmesteren. Og igen er det jo ikke noget, der er vokset inde i Venstres baghave. Den bekymring er så sandelig også ved de mange medarbejdere, vi har ansat i den her kommune. Jeg har mødt flere af dem, der trækker på smilebåndet. Og det er bekymrende. Det, synes jeg, borgmesteren skal tage med sig og prøve at forholde sig til en økonomi lagt ud over fire år. I stedet for at se snæversynet på, hvor der er valg, og prøve derigennem at føre borgerne bag lyset. Det er jo borgerne, der efterfølgende skal betale regningen. Jette Skive: Som jeg sagde før, så kan man vælge at kigge med flaget eller tage mundvigene nedad. Og jeg vil gerne vælge at kigge med flaget, ligesom borgmesteren siger, vi er trods alt nået et rigtig godt stykke. Og det er værd at kigge med flaget for. Men jeg vil ikke give borgmesteren ret i, at vi er tæt på København. Det er vi altså ikke. Jeg ved heller ikke lige, om det var det ord, borgmesteren brugte. Men jeg synes, der er lang vej endnu, før vi kan sammenligne os med København. Men lad os nu se det positive i det og håbe, vi lærer af det her. Og så må vi jo se, når vi når til budgetterne i 14, næste år, om det er værd at tage en studietur til København. Niels Christian Selchau-Mark: Ja, for meget skal vi altså ikke lære af København. Jeg har lige for nyligt læst, at Københavns overborgmester regnede med at tjene anseelige summer på at sælge hash fra kommunens side af. Så hvis det er måden, man får en økonomi i balance, så er det i hvert fald ikke noget, Konservative i Aarhus har tænkt sig at støtte op omkring. Så lad os tage det roligt med inspirationsturene. Det kan hurtigt blive noget fjollet tobak, hvis man tager over til de her Københavnere. I forhold til det her med det ikke-styrbare område, hvor Jan Ravn Christensen kaster sig lidt ind i diskussionen og siger, at det er fint at have det her princip med, at det er fællesskabet, der forsikrer. Så er der jo ikke noget til hinder for, hvis der er et område hvis vi nu bliver enige om, at alle udgifter i udgangspunktet skal være styrbare hvis der så er et magistratsområde, hvor udgifterne er løbet løbsk af den ene eller anden årsag. Der er kommet en stigning, eller hvem ved snart hvad, så ligger det jo fuldstændig inde for de muligheder, man har, som rådmand eller som politiker at gå til byrådet og bede om flere penge. Der er ingenting i vejen med det. Men hvis du har det som et ikke-styrbart område, så kommer de her penge bare fuldstændig automatisk. Der er da helt klart en hel anden grad af gennemskuelighed og gennemsigtighed i den måde, økonomien kører. Hvis man rent faktisk skal gå en gang ind i salen og sige, at vi har brug for flere ressourcer, fordi udgifterne er løbet løbsk. Og det er da helt reelt. Og når jeg nu ved, hvor store tilhængere Socialistisk Folkeparti, i hvert fald i byrådsgruppen, er af, at vi skal sørger for at have stor gennemskuelighed, og man er lidt modstander af dele af den nye offentlighedslov, så vil det bare være fuldstændig i tråd med det at sige: Lad os da sørge for gennemskuelighed. Også i 9

forhold til hvordan man får flere penge, hvis man nu ikke har styr på økonomien, eller der er et eller andet område, der kører løbsk af forskellige årsager. Rådmand Bünyamin Simsek: Det er blot en kommentar. Nu har jeg ikke været med til hele debatten i kraft af, at jeg kommer direkte fra en generalforsamling i Odder. Men blot på baggrund af borgmesterens spørgsmål i forhold til Venstres syn på økonomien. Der synes jeg, vores politiske ordfører meget fint og på fornemmeste vis har redegjort for Venstres holdning af den her sag. Jeg vil gerne kvittere den nuværende borgmester for at have imødekommet det ønske, Venstre har haft år efter år, nemlig at kunne lægge tallene frem noget tidligere, altså før sommerferien, som det er sket i år. Men det ønske har vi såmænd også haft de forgangne år. Og havde man gjort det de forgange år, så havde det måske været på minus. Det viste sig, da det blev forelagt i efteråret, at det var minus, minus, minus. I år er der så et lille plus. Vores kommentar og vores bekymring går naturligvis belært af dyr erfaring, i hvert fald en særlig dyr erfaring for Aarhus Kommunes ansatte, for aarhusianerne, fordi tidligere borgmestre på samme tid lidt senere, nogle måneder end vi er her for fire år siden, stod i tv på åbent kamera og lovede aarhusianerne, at der var styr på kommunens økonomi. Også dengang advarende vores daværende borgmesterkandidat, Gert Bjerregaard, den daværende borgmester om den bekymring, han havde i forhold til kommunens økonomi efter valget. Der må man jo sige, at den daværende borgmester jo jævnede den argumentation med jorden med argumentationen om, at der var styr på økonomien. Økonomien er bomstærk. Der er styr på økonomien i Aarhus. Det var den garanti daværende borgmester, som var Socialdemokrat, det er rigtigt, det ikke var Jacob Bundsgaard. Hvad skete der så efter kommunevalget? Det viste sig jo, at vores daværende borgmesterkandidat, Gert Bjerregaard, desværre havde ret. Desværre for aarhusianerne. Og desværre for de sparerunder, vi har måttet gennemføre på baggrund af, at der ikke var styr på økonomien. Og vi ønsker bare ikke at se samme film gentage sig efter næste kommunalvalg. Det er det, vores bekymring går på. Vi anerkender tallene. Det tror jeg også, borgmesteren ved. Og det har vi også skrevet under på. Men det skal ikke være med til, at vi ikke rejser bekymringsflaget belært af den erfaring, vi har gjort i forhold til socialdemokratiske borgmestres argumentationer omkring, når der er styr på økonomien. Da der var styr på økonomien medførte det en besparelse på over 1 milliard kroner de næste tre år. Gad vide hvad det havde resulteret i, hvis der ikke havde været styr på økonomien. Så en bekymring med lidt historisk sans. Så er den vidst på plads. Jan Ravn Christensen: Jeg vil bare lige nuancere det lidt. Det er jo sparerunder på over 1 million kroner. Men omvendt må vi også sige, at alle vores budgetmodellere jo så er blevet fulgt til fulde. Så det er jo ikke sådan, at der kun er tale om besparelser. Men det er jo klart, at vi er igennem en hård periode. Og det synes jeg også, vi alle må anerkende. Danmark har været i en krise, eller er i en krise. Aarhus er også i 10

en krise. Og det betyder selvfølgelig også noget for, hvad vi kan levere som kommune og velfærdsydelser. Og jeg synes bare, vi alle sammen må anerkende, at den krise har været hårdere, end der nok var nogen, der havde forestillet sig, dengang det begyndte at blive hårdt. Ellers vil jeg sige til Niels Christian Selchau-Mark, at jeg synes, at det er lidt en underlig opfattelse, at det bare skulle være sådan, at fordi der er et område, der ikke er styrbart, så bruger man bare løs. Hvis vi netop kigger i regnskabet nu her, så er der jo overskud på alle de ikke-styrbare udgiftsområder overhovedet, eller i hvert fald dem, der er fremhævet. Men man kan sige, at havde det ikke været fordi, vi skulle tilbagebetale en stor den at beskæftigelsestilskuddet her i 2013, så havde der jo været et stort overskud på de ikke-styrbare udgiftsområder. Så det viser jo, at der ikke bare er tale om, at det bare er et sted, hvor man så bare bruger løs af kommunens penge, men at vi også her, ligesom på alle andre områder, har ansvarlige medarbejdere, som selvfølgelig anvender økonomien på den bedst tænkelige måde. Og jeg tror ikke på det der med, at vi så skal bede folk om at komme til byrådet og bede om flere penge. Det kan jo være, det er nogle tendenser, der kommer sent på året. Det kan være svært at forudsige, hvad der kommer til at ske fremadrettet på mange af de her områder. Og derfor mener jeg ikke, at det er fornuftigt. Og det er heller ikke fordi, der på nogle af de her områder kan være nogle lovbundne krav eller lignende, som gør, at det kan være svært at håndtere fremadrettet. Og ellers kan man jo stille sig selv det spørgsmål, om det ikke var bedre, at det var kommunen, der tjente pengene på, at man solgte hash, end at det var pushere nede foran hovedbiblioteket, der tjente pengene. Jeg må bare sige, at jeg i hvert fald synes, at det er et stort problem, at vi har et samfund, hvor man accepterer, at der er pushere, der kan rende rundt og tjene penge på at holde andre fast i narkomani. Og så kan man sige al ære og respekt for København, at man da trods alt forsøger at finde en løsning på noget, hvor man ikke understøtter pushere og rockerbander og så videre. Så det ser jeg altså ikke det helt store problem i. Niels Christian Selchau-Mark: Det var lige før, jeg blev gjort mundlam der. Det sker sørme ikke særlig tit. Først og fremmest. Hvis der overhovedet ikke er nogen som helst udfordring ved det ikke-styrbare område, og man kan se, at det er fuldstændig, som Socialistisk Folkeparti ligesom tegner scenariet op, så tænker jeg: Hvorfor foreslår Socialistisk Folkeparti så ikke bare, at alt skal gøres til ikke-styrbare udgifter?. Derudover, hvis problemet ikke er større, end Socialistisk Folkeparti siger, det er, hvad er problemet så? Hvad er problemet så med at gøre det hele styrbart i stedet for ikke-styrbart? Og så i forhold til om man synes, det er acceptabelt, at kommunen sælger hash, for ellers tjener andre folk penge på det. Med den type argumentation kommer vi da rimelig hurtigt ud i nogle rimeligt sindssyge scenarier. Der er også folk, der tjener penge på at sælge våben. Hvorfor gør kommunen ikke det? Der er folk, der sælger penge på at tjene penge på at sælge heroin. Hvorfor gør kommunen ikke det? Lad os lige stoppe, før det bliver helt vanvittigt. For det er altså den direkte konsekvens af en tankegang, som den Socialistisk Folkeparti frembruser med. Det kan vi jo på ingen måder være med til. 11

Og så kan man selvfølgelig prøve på at sige, at man synes, hash er et mindre alvorligt stof end heroin eller smack eller crack eller hvad man snart kan forestille sig af stjernestøv og så videre. Loven er rimelig klar. Og det er altså et politiforetagende at slå hårdt ned på det. Der er jo ikke nogle steder i dansk lovgivning, der siger, at vi bare tolererer, pushere render rundt og sælger noget som helst. Det er dybt imod loven. Og at Københavns Kommune tænker, at de skal få smidt nogle penge i kassen ved at sælge noget, der er så ulovligt, det synes jeg simpelthen er dybt foragteligt. Jette Skive: Jeg troede, det var en vittighed, da Niels Christian Selchau-Mark sagde, at de i København kunne tjene penge på at sælge hash. Jeg er mere end mundlam. Jeg er mere end rystet. Det er ikke værd at sammenligne os med, hvis det er der, deres penge kommer fra. Så trækker jeg alle mine ord tilbage. Og jeg er lige så rystet over, at vi kan have en SF-politik her i byrådet, der så skødesløst kan gå imod lovgivningen og sige: Lad os så tjene nogle penge på at sælge hash. Undskyld. Vor herre bevares. Borgmesteren: Godt. Vi kommer vidt omkring i den her diskussion. Jeg vil bare for en god ordens skyld sige, at der ikke er nogen planer om at supplere kommunens økonomi ved salg af andet end grunde og lignende. I forhold til diskussion om styrbare og ikke-styrbare så synes jeg, vi skal prøve at tage diskussionen ind i udvalget og så prøve at redegøre for nogle af de overvejelser, der ligger bag. For det er relativt komplekst. Og man kan sige, at vi jo har arbejdet igennem en årrække på at flytte så stor en del af de udgifter, der tidligere har ligget på de ikke-styrbare områder over på de styrbare områder. Og det har vi jo gjort blandt andet på baggrund af en række analyser, der viser, at der er nogle af de her områder, hvor vi faktisk kan styre. Det kan godt være, vi ikke kan styre det 100 procent, fordi det er nogle af vores omgivelser, der bestemmer, om vi har nogle udgifter. Men så længe vi bare kan styre en lille smule, så flytter vi det over til de styrbare udgifter. Og det er også det, der er det generelt bærende princip på nuværende tidspunkt. Men jeg er selvfølgelig villig til også at tage drøftelsen i udvalget, om der er nye områder, hvor det er relevant. Det, der er vigtigt for de enkelte afdelinger, det, der er vigtigt også for de enkelte ledere og medarbejdere i vores organisation, er, at man har en rimelig budgetsikkerhed, når man arbejder i løbet af året. Og det er sådan set et væsentligt hensyn, vi skal tage efter min opfattelse. Men det kan vi jo vende tilbage til i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Jeg vil så bare kvittere til Venstres borgmesterkandidat for anerkendelsen af de tal, der er lagt frem både her i regnskabet og i forbindelse med budgetkonferencen, og i øvrigt også den politiske ordfører, som gør det samme. Man kan undre sig en lille smule over, at man siger noget andet i medierne og her i byrådssalen. Men på den måde har både den politiske ordfører og borgmesterkandidaten sat den politiske ordfører på plads. Og det, synes jeg da, er udmærket. 12

Godt. Der er en enkelt bemærkning mere, kan jeg se. Rådmand Bünyamin Simsek: Jeg glæder mig rigtig meget over, at vores kampagne i går har gjort så stort indtryk på borgmesteren, at borgmesteren vader rundt i det. Det er jeg rigtig glad for. Jeg tror, budskabet er gået klokkeklart igennem. Og det glæder mig kun. Borgmesteren: Det er godt, at Venstre er i valgkamp. Jeg tror, vi andre er i arbejdstøjet. Det er godt. Rådmand Bünyamin Simsek: Jeg synes jo, borgmesteren skal koncentrere sig om at lede byrådsmødet. Hvis borgmesteren kommer med kommentarer, så får borgmesteren kommentarer igen i hovedet. Jeg mindres, at borgmesteren har skudt valgkampen i gang nede på Lighthouse, og den valgkamp er ført ude på gade og stræde, hvor borgmesteren jo må sige ikke at herske særlig meget, ligesom mange andre steder i byen. Vi har kommenteret på det, borgmesteren har spurgt ind til, og vi glæder os endnu engang over, at borgmesteren er mærket af vores kampagne. Borgmesteren: Det er godt. Det vil glæde mig meget, hvis Venstre også er i arbejdstøjet. Godt. Men de faldende bemærkninger sagen sendt til behandling i Økonomiudvalget. 13