Inspirationsnotat nr. 2d til arbejdet i MED-Hovedudvalg 15. august 2008 Budgetcheckliste Kommuner og regioners budget kan virke stort og uoverskueligt. Der er dog en række emner, det er vigtigt at få overblik over når MED-organisationen skal behandle budgetforslaget i kommuner og regioner. Her følger derfor en checkliste for nogle af de vigtigste emner. Alle emnerne på checklisten kan have betydning for arbejdsforholdene og kan eventuelt også give betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene gennem de ændringer, som budgettet vil medfører. Checklistens spørgsmål skal hjælpe med af få afklaret, om de enkelte punkter indebærer sådanne ændringer, og om de derfor kommer ind under MED-aftalens bestemmelser om information og drøftelse. Ledelsen har generelt en forpligtelse til at give medarbejderrepræsentanterne information om alle forhold, som har eller kan få betydning for medarbejdernes arbejdsforhold. Informationen skal gives på et så tidligt tidspunkt, på en sådan måde og i en sådan form, at det giver gode muligheder for en grundig drøftelse (jf. MED-aftalens 7). Læs mere i inspirationsnotaterne om Information og drøftelse og om Indflydelse på budgettet fra OAO og FTF. Emner: 1) Budgetfremskrivning: Pris- og lønfremskrivning i forhold til overenskomstresultater og aktuelle pris-udvikling? 2) Den politiske (op)prioritering) og udpegning af indsatsområder, som får konsekvenser for arbejdspladserne? Senest redigeret 19. marts 2007 3) Spare- og/eller effektiviseringsprojekter? 4) Indkøbsaftaler og centralt indkøb? 5) Udgiftsbehovsudviklingen som følge af befolkningsudviklingen? 6) Nye krav og nye opgaver gennem ny lovgivning m.m?
7. Tværgående puljer, herunder barselspulje, kompetencepulje, langtidssygdom m.fl. 8. MED-budget - penge til MED-udvalgenes arbejde? 9. Indtægtssiden: Ekstraordinære indtægter, øget brugerbetaling, udskrivningsgrundlaget? Emne 1: Budgetfremskrivning Princippet i pris- og lønfremskrivning er at arbejdspladserne ved fremskrivningen skal holdes skadesløse i forhold til de omkostningsstigninger der forventes på varer / tjenesteydelser og løn for det kommende år. Hvis der ikke prisfremskrives tilstrækkeligt vil den enkelte skole eksempelvis ikke kunne købe et tilsvarende antal skolebøger til næste år som i indeværende år. Ved utilstrækkelig lønfremskrivning vil der ikke kunne ansættes et tilsvarende antal medarbejdere til næste år. Prisfremskrivning En del kommuner bruger prisfremskrivningen som besparelsestema ved at fremskrive priserne med mindre end det af KL beregnede. Nogle kommuner 0-fremskriver eller fremskriver kun delvist, andre kommuner differentierer prisfremskrivningen således at nogle sektorer får fuld prisfremskrivning og andre ingen eller kun delvis prisfremskrivning. De enkelte kommuners måde at håndtere prisfremskrivningen på fremgår oftest af ét af de indledende afsnit i budgetbemærkningerne, hvori budgetforudsætningerne for budgetlægningen er beskrevet. Lønfremskrivning De fleste kommuner lønfremskriver i overensstemmelse med KL s budgetvejledning. Dette sikrer at arbejdspladserne gennemsnitligt har råd til medarbejdernes lønstigninger i det kommende år, således som det er beskrevet i overenskomstresultatet. Når budgettet for det år hvori overenskomsterne skal fornys skal lægges, eksempelvis 2008, skal man dog være opmærksom på at lønfremskrivningen indeholdt i 2008-budgettet fastlægges på et tidspunkt (oktober 2007) hvor overenskomstresultatet ikke er kendt. Dette resultat kendes først i løbet af foråret 2008. Situationen er tilsvarende i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2011. Det betyder at kommunerne skal korrigere den oprindelige lønfremskrivningsprocent når overenskomstresultatet er kendt. Dette forhold skal MED-repræsentanterne være særlig opmærksom på. 2
Hvis overenskomstresultatet er dyrere end oprindeligt forventet (som tilfældet er med OK-08) vil lønfremskrivningen være lavere end de meromkostninger arbejdspladserne har til medarbejdernes løn. Uden at der korrigeres for dette forhold vil arbejdspladserne opleve at der ikke er budgetmæssig dækning til at aflønne medarbejderne jf. de nye overenskomster. Det betyder at arbejdspladserne er nødsaget til at ansætte færre medarbejdere eller finde midler andetsteds i budgettet. Det kan eksempelvis være kontoen til indkøb der må holde for. De enkelte kommuners måde at håndtere lønfremskrivningen på fremgår oftest af ét af de indledende afsnit i budgetbemærkningerne, hvori budgetforudsætningerne for budgetlægningen er beskrevet. Emne 2: Den politiske prioritering At prioritere er at vælge mellem ønsker og målsætninger; altså at rangordne dem efter den værdi, man tillægger dem. Når man prioriterer noget højt, er der andre ting, man må prioritere lavt. At prioritere er indbegrebet af det at drive politik. Det er kommunalbestyrelsen/byrådet, der har ansvaret for prioriteringen mellem serviceområderne i kommunen, og for de økonomiske konsekvenser det får. I budgetforlaget skal du lede efter de steder, hvor der tales om - hvilke mål har vi? - Hvilke områder er vores fokus på? - Har vi særlige projekter i budgettet? - Hvad vil vi opnå? - Hvad vil vi ikke acceptere (dårlig service/mangler)? Som medarbejderrepræsentant er det vigtigt at forholde sig til prioriteringerne, fordi de kan få konsekvenser for store grupper af medarbejdere. Dels bliver nogle arbejdspladser direkte berørt, dels får prioriteringen indirekte konsekvenser for andre arbejdspladser, som må bidrage med økonomi og ressourcer for at kommunen kan opnå målene. Det vigtigste er at få beskrevet konsekvenserne, især hvordan prioriteringerne bliver finansieret, f.eks. via besparelser på andre områder. Herefter kan medarbejderne tage stilling til, om man finder prioriteringerne fornuftige, realistiske og rimelige i forhold til kommunens situation og udfordringer. Eksempler Eksempler på formuleringer om prioriteringer i budgetmateriale: Målet er én pc pr. tre elever i alle folkeskoler fokus på kvalitetsløft i dagpasningen Herved opnås, at alle bibliotekerne har internetcafé inden 2010 Gælden skal nedbringes med 30% over de næste 4 år 3
Sygefraværet skal reduceres med 25% i perioden Ventelisten til plejehjemspladser er væk inden 2011 Den forebyggende indsats skal styrkes markant Et rekrutteringsprojekt igangsættes Antallet af anbringelser må ikke stige næste år. Emne 3: Besparelsesprojekter? Et besparelses-projekt betyder en reduktion af budgettet eller tilsvarende et krav om flere ydelser for de samme penge. Et besparelsesprojekt kræver en selvstændig beslutning udover en reduktioner i budgetrammerne. Besparelsesprojekter kan bl.a. omhandle: Strukturændringer, fx Centerdannelse på dagsinstitutionsområdet Udviklingsprojekter, fx Lean i administrationen eller Ændret styring, fx Centralt indkøb Bemærk, at økonomiaftalen med kommunerne i år (2009-budgettet) peger på nogle særlige afbureaukratiseringsprojekter, som skal give besparelser, bl.a. effektivisering af administrationen og bedre arbejdstilrettelæggelse gennem indførelsen af ny teknologi. Hertil kommer fokus på besparelser gennem øget udlicitering. Generelle spørgsmål Er besparelsen allerede indregnet i budgetforslaget, eller er det en hensigtserklæring? Hvem har kompetence til at igangsætte og er der fastlagt en tidsplan? Hvordan vil ledelsen sikre information og drøftelse på rette niveau i henhold til MED-aftalens 7? Kan besparelsesprojektet medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene, herunder eventuelt beslutning om virksomhedsoverdragelse (udlicitering) i henhold til MED-aftalens 7, stk. 5? Hvad kræver projektet i forhold til lovgivning, rammer, teknologi m.m.? Er der taget højde for modregning i indtægter og er der et budget til gennemførelsen? Eksempel 1 (Dagtilbud, specielle bemærkninger, B2008) A: I budgetforudsætningerne er det forudsat, at organisations- og strukturændringer skal medføre reduktioner på 1 mio. i 2009 og 4 mio. i overslagsårene B: Forældrenes forventninger til de kommunale pasningstilbud er i stadig vækst efterspørgslen efter vuggestuepladser vil stige samtidig med, at det bliver stadigt vanskeligere at rekruttere dagplejere C: Der gennemføres en struktur- og organisationsanalyse af området med forslag til tilpasning i forhold til den nye Kommune Mulige spørgsmål: Hvordan kan man spare på den samlede ramme samtidig med øget efterspørgsel? Hvilke typer af strukturændringer vil komme i spil og hvordan vil medarbejderne blive inddraget? 4
Eksempel 2: (Socialudvalgets bidrag, B2009) A: Udmøntning af indførelse af håndholdte systemer i hjemmeplejen: Spareramme 2,6 mio. i 2009 B: Slutevalueringen viser at det p.t. ikke er i stand til at honorere kravene (men) døgnplejen har ikke områder under driftsbudgettet, hvor udgiften (ellers) kan reduceres C: Besparelsen vil medføre opsigelse af 9-10. Da besparelsen skal have effekt fra 1.januar skal der ageres med opsigelser senest pr. juli 2008 Mulige spørgsmål: Hvordan træffes beslutning om afskedigelser? Hvordan har alternative besparelsesmuligheder været undersøgt? Emne 4: Indkøbsaftaler I år (2009-budgettet) er besparelser på indkøb udpeget som en særlig mulighed i økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Der er flere argumenter for fælles indkøb: Store indkøb betyder i sig selv billigere indkøb De decentrale enheder har hverken tid eller ekspertise til selv at stå for indkøb. Fælles indkøb vil øge konkurrencen og presse priserne gennem øget åbenhed og standardisering. Men der er også argumenter mod fælles indkøb: Det bliver sværere at få de helt rigtige varer og ydelser, som ellers ville give den højeste kvalitet og arbejdseffektivitet Det bliver vanskeligt at fastholde et decentralt ansvar for den samlede økonomi og prioritering. Udelukke sine leverandører Generelle spørgsmål Er der andre udgifter forbundet med besparelsen på indkøbsområdet, som vil belaste institutionerne: Udgifter til øget vedligeholdelse, dårligere kvalitet eller standardisering frem for optimale arbejdsredskaber? Er der lagt op til, at besparelsen bliver taget på forhånd uden sikkerhed for, at besparelsen vil kunne ske på vareindkøb? Eksempel (budgetforlig) I budgetforslag for 2008 valgte en kommune at reducere budgetterne med 5,4% på budgetterne i forhold til den almindelige prisfremskrivningen. I budgetforliget blev det dog præciseret, at 5
forudsætningen er, at der indgås obligatoriske aftaler gældende for hele organisationen, en række områder er holdt udenfor (takstfinansierede områder hvor indtægtsbudgettet skulle reduceres tilsvarende), indkøb som led i det pædagogiske arbejde fortsat vil ske decentralt og endvidere ønsker forligspartierne at følge op på, at de forventede besparelser ved fælles indkøbsaftaler faktisk opnås. Mulige spørgsmål: Skal de generelle områder spare mere, fordi nogle områder går fri og skal de friholdte områder spare på anden måde? Hvad sker der, hvis besparelsen ikke bliver opnået? Hvordan vil opfølgningen blive organiseret vil der deltage medarbejderrepræsentanter? Emne 5: Udgiftsbehovsudvikling I mange budgetoplæg står der, at der tages hensyn til den seneste befolkningsprognose for den pågældende kommune. Men der beskrives ikke nødvendigvis hvordan konsekvenserne af den ændrede befolkningsprognose kommer til udtryk. Med hensyn til børneområdet gælder der for kommunerne, at de enkelte institutioner får et fast kronebeløb pr. barn, men det fremgår ikke hvordan man justerer antallet af børn i de enkelte institutioner. Med hensyn til ældre har det betydning for andelen mellem ældre og plejepersonale. Generelle spørgsmål: Er der taget hensyn til udgiftsbehovsudviklingen som følge af befolkningsudviklingen på alle områder? Er alle ændringer fordelt? Eksempler: I kommunen forventes der en stigning i antallet af 0-5 årige børn i perioden 2007-2010 på 2,3 pct. Det vil sige en stigende efterspørgsel. I budgetoplægget forudsættes samtidigt en reduktion på mellem 1 mill.kr. og 4 mill.kr i årene 2008-2011 på institutionsområdet. Hvordan dette hænger sammen når kommunen samtidigt har pasningsgaranti fremgår ikke. I kommunen forventes der et stigende antal ældre, hvilket betyder, at der de kommende år skal være fortsat fokus på effektivisering og herunder bedst mulig udnyttelse af medarbejdernes ressourcer. I lyset af befolkningssammensætningen er der alt 6
andet lige behov for øget fokus på rekruttering af nye og fastholdelse af nuværende medarbejdere. I kommunen afventer de budgetmæssige konsekvenser i 2009 som følge af demografi (på skole,- dagpasnings,- og ældreområdet) politisk beslutning med hensyn til justering af rammen for 2009 og indarbejdelse i budgetforslag 2009-2012. Emne 6: Nye opgaver Hver gang kommuner og regioner tildeles nye opgaver, skal de modtage en økonomisk kompensation fra staten. Det følger af Det Udvidede Totalbalanceprincip i daglig tale DUT. Den samlede DUT-kompensationen for nye opgaver forhandles løbende mellem staten og KL/Danske Regioner, og alle DUT-sagerne gøres samlet op en gang årligt i forbindelse med økonomiforhandlingerne i juni. 1 Processen kaldes også for Lov- og cirkulæreprogrammet, fordi DUT-kompensationen som regel knytter sig til nye opgaver, der følger af nye eller ændrede love, bekendtgørelser eller cirkulærer fra regeringen. DUT-kompensationen kan dog også udspringe af fx politiske aftaler såsom trepartsaftalerne med fagbevægelsen. Når kommunerne modtager DUT-kompensation for nye opgaver tildeles det som et bloktilskud, akkurat ligesom langt størsteparten af kommunernes tilskud fra staten i forvejen gives som bloktilskud. Dvs. at de ekstra midler ikke er øremærket de nye opgaver. Det er i princippet op til de enkelte kommuner selv at løse sine opgaver - inkl. eventuelle nye opgaver - inden for den samlede økonomiske ramme. Det betyder altså, at en kommune godt kan vælge at løse en ny opgave uden at gøre brug af de ekstra midler, den har modtaget i DUTkompensation. For regionerne er omfanget af DUT-sager selvfølgelig noget mindre, da det reelt kun vedrører sundhedsområdet. Generelle spørgsmål Indgår nye opgaver, som man ved er blevet pålagt kommunerne, i budgettet? Hvordan er kommunens andel af DUT-kompensationen for nye opgaver fordelt i budgettet? Er der fx indlagt høje bagatelgrænser for, hvornår nye opgaver udløser nye midler for de enkelte institutioner? Hvordan er evt. nye opgaver, som kommunerne ikke har fået DUT-kompensation for, behandlet i budgettet? Hvilke arbejdsmæssige og personalemæssige konsekvenser får det? 1 En samlet oversigt over årets DUT-sager kan findes som bilag til det årlige bloktilskudsaktstykke det seneste fra juni 2008 kan ses her: http://www.oes-cs.dk/aktstykker/0708-190.pdf 7
Eksempler Flere timer i folkeskolen. I 2006 vedtog Folketinget en ændring af folkeskoleloven, så eleverne fik flere timer i dansk og historie. Efter DUT-forhandling med KL fik kommunerne en samlet DUT-kompensation på ca. 200 mio. kr. årligt efter fuld indfasning. De enkelte kommuner og folkeskoler skulle således gerne være blevet tildelt flere midler for til gengæld at hæve antallet af timer i dansk og historie. Trepartsaftaler. Med trepartsaftalerne fra sidste år blev kommunerne pålagt en række meropgaver, hvortil de har fået en samlet DUT-kompensation på 250 mio. kr. i 2008 og 500 mio. kr. årligt i 2009-11. Det drejer sig bl.a. om voksenelevløn til alle elever over 25 år, flere uddannelsesaftaler på SOSU og PGU samt ret til lederuddannelse på diplomniveau for fx institutionsledere. Her bør man ligeledes være opmærksom på, hvordan de enkelte kommuner fordeler DUT-kompensationen i deres egne budgetter. Emne 7: Tværgående puljer Tværgående puljer har til formål at sikre, at den enkelte institution eller afdeling ikke bliver urimeligt belastet hvis en medarbejder bliver langtidssyg eller hvis en stor del af personalet samtidigt skal have barselsorlov. Alle kommuner har tværgående puljer barselsudligningspuljen er fx obligatorisk. Bruges barselsudligningspuljen som eksempel, vil det typiske være, at der fx overføres 0,7 pct. af den enkelte institutions lønsum til en tværgående pulje. Disse 0,7 pct. kan godt øges eller mindskes fra år til år, men det må afhænge af det aktuelle forbrug fra puljen. Generelle spørgsmål: Hvordan indgår tværgående puljer vedrørende fx barselsudligning, kompetenceudvikling, langtidssygdom m.v. Eksempler: Kommunen forudsætter, at sygefraværet reduceres med 20 pct. fra 2008 til 2009. Som følge heraf reduceres den centrale sygefraværspulje. Der igangsættes et sygefraværsprojekt. Men hvad bliver konsekvenserne hvis sygefraværet ikke reduceres? Emne 8: Budget for MED-arbejdet Som alle andre aktiviteter kan også MED-arbejdet fremgå af det kommunale budget. Der er flere forskellige typer af MED-aktiviteter som med fordel kan være en del af budgettet. 8
Hovedudvalget Hovedudvalget kan passende have et beløb afsat til at afholde et årligt seminar eller andre typer af konferencer for hele eller dele af MED-organisationen. Der kan være afsat midler beregnet for særlige indsatsområder som fx en trivselsundersøgelse, en kompetenceudviklingsplan, en kampagne for fastholdelse eller lignende. En mulighed er, at der altid afsættes x pct.-del pr. medarbejder til MED-arbejdet. Andre MED-udvalg SektorMED-udvalg og lokalmed-udvalg kan ligeledes have afsat særlige beløb. MED-uddannelsen Det bør fremgå af budgettet, at der er afsat midler til den aftalepligtige uddannelse af MEDrepræsentanterne, som fx kan være PUF-uddannelser. Godtgørelse for MED-arbejde Det bør fremgå af budgettet at der er afsat midler til frihed i forbindelse med deltagelse i kursus og konferenceaktivitet for MED-repræsentanter. Det kan fremgå af budgettet, hvis der er særlige aftaler om særlige godtgørelse for frikøb til arbejdet i MED-organisationen, bl.a. for næstformænd. Det kan her anbefales, at der er en central pulje, så ikke enkelte institutionernes budgetter belastes ensidigt. Emne 9: Indtægtssiden Kommunernes indtægts består af flere elementer end bare skatteudskrivningen. Der er generelle tilskud og specielle mere målrettede tilskud. Derudover er der nogle kommuner der modtager tilskud og dermed indtægter via udligningsordningen, mens andre kommuner derfor har udligning på udgiftssiden. Når kommunernes skatteindtægter skal indgå i budgettet er det nødvendigt at få et overblik over hvor meget indkomsterne stiger, så man ved hvad der er til rådighed. Kommunerne kan vælge at skønne selv, såkaldt selvbudgettering, eller vælge statens skøn, såkaldt statsgaranti. Vælges statsgaranti går kommunen glip af indtægterne, hvis udskrivningsgrundlaget stiger mere end skønnet, mens de omvendt er garanteret det skønnede niveau, selvom udskrivningsgrundlaget alligevel ikke stiger som forventet. Med selvbudgettering er det som navnet siger kommunerne selv der har ansvaret. Skønnes for lavt får kommunen først merprovenuet langt senere efter budgetårets udløb. Omvendt skal de indbetale et for stort provenu, hvis de har skønnet for højt. Kommunerne har også mulighed for indtægter via brugerbetaling. I de senere år har salg af grunde ligeledes været en god indtægtskilde. Generelle spørgsmål Har kommunen valgt selvbudgettering? Hvis ikke, hvordan er deres skøn over udskrivningsgrundlaget i forhold til statsgarantien så? Og hvorfor? 9
Hæves brugerbetalingen for at skaffe indtægter? Og kommer det de berørte områder til gode eller går det i den fælleskasse? Og hvad, hvis brugerbetalingen sættes ned? Indgår der salg af grunde for at dække finansieringsbehovet? Eksempler Antal kommuner der vælger selvbudgettering er højt. Især i 2007 og 2008. Det skyldes at finansministeriet i forhold til de år hævede deres skøn for det kommunale udskrivningsgrundlag væsentligt efter indgåelse af aftalen om den kommunale økonomi. Det er i aftalen om den kommunale økonomi, at niveauet for statsgaranti fastsættes. Når staten selv tror på højere udskrivningsgrundlag end de garanterer med statsgarantien får det naturligvis kommunerne til at fravælge statsgaranti. Det kan vende igen, hvis konjunkturerne vender og vi får en recession. Salg af grunde påvirker både likviditet og befolkningsstørrelse og dermed indtægtsgrundlag. Fx Næstved budgetterer med, at fald i grundsalg påvirker likviditet, skatteindtægter, statstilskud negativt, men samtidig giver fald i driftsudgifter. 10