Beskæftigelsen i fødevareindustrien



Relaterede dokumenter
Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Arbejdskraftudfordringer i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i bilbranchen

Fremgang i salget både ude og hjemme

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

Beskæftigelse i procesindustrien

Procesindustrien øger omsætningen til hidtil højeste niveau

Lille tilbagegang i omsætningen for Procesindustrien

Uændret omsætningsniveau for Procesindustrien i 2017

Svag tilbagegang for procesindustrien

Små skridt i den rigtige retning for Procesindustrien

Status quo for procesindustrien

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Fremstilling af tvebakker og kiks, fremstilling af konserverede kager, tærter mv.

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

Beskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen

Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

De sociale klasser i Danmark 2012

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING INDLEDNING RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DETAILHANDELEN OG NORDJYLLAND

Konjunktur og Arbejdsmarked

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

Analyse 18. december 2014

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Highlights for foder- og fødevareingredienssektoren:

Evaluering Klog hverdagsmad

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

unge er hverken i job eller i uddannelse

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistiske informationer

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Familieforhold for de sociale klasser

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

812 Grus- og sandgravning; indvinding af ler og kaolin Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Kvartalsstatistik nr

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Statistiske informationer

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Knap unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Nøgletal for region Syddanmark

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

Statistiske informationer

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Kapitel 2: Befolkning.

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Byggeriet uddanner også til andre brancher

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

Dokumentation af serviceopgave

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Lyngby-Taarbæk Kommune

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

Beskæftigelsen i turisterhvervet

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Transkript:

DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under krisen Beskæftigelsen i fødevareindustrien er faldet under den økonomiske krise. I 28 var der ca. 65. beskæftiget i fødevareindustrien, hvilket var faldet til omkring 57. personer i 21. De sidste par år har beskæftigelsen også været svagt faldende i fødevareindustrien. Det betyder, at ca. 53.5 personer var beskæftiget i industrien i 212. Udover de 53.5 beskæftiget i fødevareindustrien i 212 var der også godt 4. personer, der arbejdede med at fremstille maskiner til fødevareindustrien. Flest med en erhvervsfaglig uddannelse Hovedparten er mænd Flest i praktik som gastronom Flest i fødevareindustrien har en erhvervsuddannelse. Således er det 4 ud af 1 i fødevareindustrien, der har en erhvervsfaglig uddannelse. Det er relativt flere end i den samlede beskæftigelse, hvor godt 35 pct. har en erhvervsuddannelse. En tredjedel af de beskæftigede i fødevareindustrien har en grundskole uddannelse som den højest fuldførte uddannelse, hvorimod en femtedel i den samlede beskæftigelse har en grundskole uddannelse. Hermed er der også relativt flere med en grundskole uddannelse i fødevareindustrien. Tre ud af fem beskæftiget i fødevareindustrien er mænd, og hermed er der relativt flere mænd i fødevareindustrien i forhold til den samlede beskæftigelse. Der er også relativt flere mellem 38 og 53 år beskæftiget i fødevareindustrien sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Til gengæld er der relativt færre mellem 16-37 år og 54-64 år. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler (praktikpladser) inden for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af, toppede i 27 med 5.6 aftaler. De to efterfølgende år faldt antallet til godt 4. aftaler. Siden 29 har antallet af aftaler haft en stigende tendens, og i 212 blev der indgået

5.2 uddannelsesaftaler. Med knap 1.9 aftaler er der flest i praktik som gastronom. Notatet er opbygget således, at udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien kort beskrives i næste afsnit. I afsnit 3 beskrives, hvordan beskæftigelsen i fødevareindustrien er sammensat, mens notatets sidste afsnit beskriver praktikpladssituationen. Faldet under krisen 2. Udvikling i beskæftigelsen Beskæftigelsen i fødevareindustrien er faldet under den økonomiske krise. I 28 var der ca. 65. beskæftiget i fødevareindustrien, hvilket var faldet til omkring 57. personer i 21. De sidste par år har beskæftigelsen været svagt faldende i fødevareindustrien. Det betyder, at ca. 53.5 personer var beskæftiget i industrien i 212, hvilket stadig er under niveauet fra før krisen. 1 Beskæftigelsen er faldet under den økonomiske krise Udviklingen af antal beskæftigede i fødevareindustrien, 28-212 1. personer 7 Databrud 6 5 4 3 2 1 28 29 21 211 212 Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Der er databrud i statistikken fra 28 til 29, hvilket gør, at beskæftigelsen før og efter databruddet ikke direkte kan sammenlignes. Udover de 53.5 beskæftiget i fødevareindustrien i 212 var der også godt 4. personer, der arbejdede med at fremstille maskiner til fødevareindustrien. 3. Hvem er beskæftiget i branchen? Godt 35 pct. af de beskæftigede mellem 16 og 64 år i fødevareindustrien har en grundskole uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Dette er 13 procentpoint højere end for den samlede beskæftigelse. Mange med en erhvervsfaglig uddannelse Der er lidt flere, der har en erhvervsuddannelse sammenholdt med den samlede beskæftigelse. Således har knap 4 pct. af de beskæftigede i fødevareindustrien en erhvervsuddannelse, 1 I bilag på side 7 ses det, hvordan fødevareindustrien i dette notat er defineret. 2

mens omkring 35 pct. af den samlede beskæftigelse har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Andelen af beskæftigede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er væsentligt mindre for fødevareindustrien. Således er andelen af beskæftigede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i fødevareindustrien under 1 pct. mod knap 3 pct. i den samlede beskæftigelse. Relativt flere med en grundskole uddannelse eller erhvervsuddannelse Beskæftigede fordelt på højst fuldførte uddannelsesniveau for 16-64-årige, 212 45 Fødevareindustrien Samlede beskæftigelse 4 35 3 25 2 15 1 5 Grundskole Gymnasial uddannelser Erhvervsuddannelser Kort vidr. udd. Mellemlang vidr. udd. Lang vidr. udd. Uoplyst Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Flere mænd end kvinder Mænd udgør godt 6 pct. af de beskæftigede mellem 16 og 64 år i fødevareindustrien, hvilket er 1 procentpoint højere sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Modsat udgør kvinder 1 procentpoint mindre i fødevareindustrien sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Flere mænd end kvinder beskæftiget i fødevareindustrien Beskæftigede fordelt på køn for 16-64-årige, 212 7 Fødevareindustrien Samlede beskæftigelse 6 5 4 3 2 1 Mænd Kvinder Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages der udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Aldersfordelingen i fødevareindustrien adskiller sig ikke ret meget fra aldersfordelingen for den samlede beskæftigelse. 3

Størstedelen mellem 38 og 53 år Godt 45 pct. af de beskæftigede i fødevareindustrien (16-64 år) er mellem 38 og 53 år. I den samlede beskæftigelse er andelen af samme aldersgruppe godt 4 procentpoint mindre. Derimod er der knap så mange ældre og unge beskæftiget i fødevareindustrien i forhold til den samlede beskæftigelse. Andelen af 16-37-årige ligger knap 1 procentpoint under niveauet for den samlede beskæftigelse, mens andelen af de 54-64-årige er derimod 3 procentpoint lavere. Relativt flere mellem 38 og 53 år i fødevareindustrien Beskæftigelsen fordelt på alder for 16-64-årige, 212 4, Fødevareindustrien 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Samlede beskæftigelse, 16 18 2 22 24 26 28 3 32 34 36 38 4 42 44 46 48 5 52 54 56 58 6 62 64 Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages der Alder udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. Andelen for et givent alderstrin er udregnet i forhold til beskæftigelsen mellem 16 og 64 år. Flere indvandrere og efterkommere i fødevareindustrien I 212 udgjorde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 7,2 pct. af beskæftigelsen (16-64 år) i fødevareindustrien. Til sammenligning var det 5,3 pct. af den samlede beskæftigelse (16-64 år), som var indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør 6,1 pct. af beskæftigelsen i fødevareindustrien. Hermed er der også relativt flere indvandrere og efterkommere fra vestlige lande beskæftiget i fødevareindustrien i forhold til den samlede beskæftigelse, hvor 3,7 pct. af beskæftigelsen er indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund. Samlet set er der 4,4 procentpoint flere indvandrere og efterkommere beskæftiget i fødevareindustrien sammenholdt med den samlede beskæftigelse. 4

Flere indvandrere og efterkommere i fødevareindustrien Beskæftigelsen fordelt på herkomst for 16-64-årige, 212 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Fødevareindustrien Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Samlede beskæftigelse Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Anm.: Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistik Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Her tages der udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november året før. 4. Praktikpladssituationen Antallet af indgåede uddannelsesaftaler (praktikpladser) indenfor de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af, toppede i 27 med 5.6 indgåede uddannelsesaftaler. Antallet af aftaler er steget De to efterfølgende år faldt antallet af indgåede uddannelsesaftaler til et niveau på godt 4. aftaler i 29, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den økonomiske krise. Siden 29 har antallet af indgåede uddannelsesaftaler haft en stigende tendens, og i 212 blev der indgået 5.2 uddannelsesaftaler, jf. figuren på næste side. De erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af, er her opgjort som gastronom, elektriker, data- og kommunikationsuddannelsen, industrioperatør, ernæringsassistent, automatik- og procesuddannelsen, mejerist, veterinærsygeplejerske, procesoperatør, industrislagter, tarmrenser og frontline PC-supporter. Det skal bemærkes, at uddannelsesaftalerne kan være indgået i andre brancher end fødevareindustrien. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler viser således ikke hvor mange praktikpladser, der i fødevareindustrien, men derimod antallet af indgåede aftaler inden for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af. 5

Antallet af uddannelsesaftaler har været stigende Udviklingen i antal indgåede uddannelsesafaler for de erhvervsuddannelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af, år til dato ultimo perioden, 23-212 Antal personer 6. 5. 4. 3. 2. 1. 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside, uvm.dk Flest i praktik som gastronom Med knap 1.9 aftaler i 212 er der flest i praktik som gastronom, hvilket svarer til 35,8 pct. af alle indgåede uddannelsesaftaler indenfor de uddannelser, som fødevareindustrien typisk gør brug af. Herefter følger elektriker-uddannelsen med 28,3 pct., jf. nedenstående tabel. Antal indgåede uddannelsesaftaler indenfor de erhvervsuddanelser, som fødevareindustrien traditionelt gør brug af, år til dato ultimo perioden, 212 Antal andel Gastronom 1.863 35,8 Elektriker 1.473 28,3 Data- og kommunkationsuddannelsen 612 11,8 Industrioperatør 381 7,3 Ernæringsassistent 361 6,9 Automatik- og procesuddannelsen 147 2,8 Mejerist 125 2,4 Veterinærsygeplejerske 8 1,5 Procesoperatør 59 1,1 Industrislagter 51 1, Tarmrenser 47,9 Frontline PC-supporter <5 Total 5.199 1 Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk 6

5. Bilag Nedenstående tabel viser de branchekoder, som fødevareindustrien er defineret på baggrund af. Definition af fødevareindustrien på baggrund af branchekoder (DB7) Branchekoder Underbrancher 1111 Forarbejdning af svinekød 1119 Forarbejdning af andet kød 112 Forarbejdning og konservering af fjerkrækød 113 Produktion af kød- og fjerkræprodukter 121 Fremstilling af fiskemel 122 Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr, undtagen fiskemel 131 Forarbejdning og konservering af kartofler 132 Fremstilling af frugt- og grøntsagssaft 139 Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager 141 Fremstilling af olier og fedtstoffer 142 Fremstilling af margarine o.l. spiselige fedtstoffer 151 Mejerier samt ostefremstilling 152 Fremstilling af konsumis 161 Fremstilling af mølleriprodukter 162 Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter 1711 Industriel fremstilling af brød; kager mv. 1712 Fremstilling af friske bageriprodukter 172 Fremstilling af tvebakker og kiks; fremstilling af konserverede kager, tærter mv. 173 Fremstilling af makaroni, nudler, couscous og lignende dejvarer 181 Fremstilling af sukker 182 Fremstilling af kakao, chokolade og sukkervarer 183 Forarbejdning af te og kaffe 184 Fremstilling af smagspræparater og krydderier 185 Fremstilling af færdigretter 186 Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad 189 Fremstilling af andre fødevarer i.a.n 191 Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrugsdyr 192 Fremstilling af færdige foderblandinger til kæledyr 111 Destillation, rektifikation og blanding af alkohol 112 Fremstilling af vin af druer 113 Fremstilling af cider og anden frugtvin 114 Fremstilling af andre ikke-destillerede gærede drikkevarer 115 Fremstilling af øl 116 Fremstilling af malt 117 Fremstilling af læskedrikke; fremstilling af mineralvand og andet vand på flaske Nedenstående tabel viser den anvendte kode til definition af den branche, som laver maskiner til fødevareindustrien. Definition af industrien, der producerer komponenter til fødevareindustrien på baggrund af branchekoder (DB7) Branchekoder Underbrancher 2893 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien 7