Evalueringsnotat August 2011 Socialt Udviklingscenter SUS: www.sus.dk ADHD-Foreningen: www.adhd.dk
Evaluering af projektet Unge med ADHD - fastholdelse i job Baggrund Socialt Udviklingscenter SUS har i samarbejde med ADHD-foreningen gennemført projektet Unge med ADHD - fastholdelse i job med midler fra Beskæftigelses-ministeriets pulje Projektstøtte til beskæftigelsesindsats overfor personer med handicap. Projektet er gennemført i samarbejde med Slagelse og Odense Kommuner i perioden 2009-2011. Projektets overordnede formål er fastholdelse af unge med ADHD i beskæftigelse. Beskæftigelse er tidligt i projektforløbet modificeret til også at vedrøre virksomhedspraktik. Fastholdelse dækker over minimum 12 ugers beskæftigelse samme sted. Projektets målgruppe er unge i alderen 18-30 år med ADHD (matchgruppe 2 og 3), som på grund af deres ADHD har vanskeligt ved at blive fastholdt i job. Som en del af projektet er der gennemført to former for evalueringer: Der er i projektet gennemført løbende formative evalueringer med fokus på tilpasning af projektets produkter og forløb. De formative evalueringer er sket via kvalitative enkeltinterviews og gruppeinterviews. Derudover er der blevet gennemført en afsluttende erfaringsopsamling. Denne er gennemført via interviews med unge med ADHD, sagsbehandlere og jobkonsulenter samt enkelte virksomhedsrepræsentanter. Der er desuden lavet en mindre spørgeskemaundersøgelse til virksomhedsrepræsentanter, som dog kun blev besvaret af tre virksomheder. Projektets erfaringer og resultater er blevet formidlet til Arbejdsmarkedsstyrelsen via årlige statusnotater (2009 og 2010). Derudover samles projektets resultater i et afsluttende notat (2011). Dette er projektets afsluttende evalueringsnotat. Projektets overordnede mål Som en del af projektbeskrivelsen har projektet formuleret følgende målsætninger: at jobcentrene bliver bedre til at opspore de unge, dvs. opdage at de har ADHD at skabe bevidsthed blandt jobcentrenes sagsbehandlere om, at de unge har behov for støtte, selvom det ikke umiddelbart virker sådan at kvalificere den afdækning af behov, som jobcentrenes sagsbehandlere foretager at der samarbejdes mellem social- og arbejdsmarkedsafdelinger, så de unge får adgang til den relevante støtte efter både Serviceloven, Lov om aktiv Socialpolitik, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om social pension, Lov om handicappede i erhverv mv. at virksomhedskonsulenter opkvalificeres i forhold til, hvordan de bedst instruerer og forbereder virksomhederne at virksomhedskonsulenter opkvalificeres i forhold til, hvordan de bedst yder en kortsigtet fastholdelsesindsats (indslusning) at virksomheder opkvalificeres i forhold til, hvordan de bedst yder en langsigtet fastholdelsesindsats i forhold til de unge at de unge får den støtte, de har behov for, til at fastholde job. 1
Derudover er følgende konkrete succeskriterier formuleret: at 30-35 unge får og fastholdes i beskæftigelse/praktik i minimum 12 uger. at følgende produkt udvikles, afprøves, justeres og lanceres: Et fastholdelseskoncept i form af en hjemmeside, som er en kombineret værktøjskasse og inspirationskatalog. at produktet kan anvendes af målgrupperne som supplement til eksisterende redskaber på området Følgende evalueringsnotat af projektet referer til de i projektbeskrivelsen opstillede succeskriterier og kun indirekte til de opstillede mål for projektdeltagerne, idet disse er indeholdt i succeskriterierne. Evalueringsmetode og udfordringer Der har i projektet været forskellige metodiske vanskeligheder i forhold til evalueringen: Ved projektopstart blev der udleveret spørgeskemaer til medarbejderne i de to jobcentre. Spørgeskemaerne skulle udgøre en baseline blandt projektdeltagerne fra kommunernes jobcentre, således at man ved projektafslutning ved udlevering af samme spørgeskema - kunne se om medarbejdernes viden havde ændret sig. Der har imidlertid været strukturelle ændringer i forhold til, hvilke medarbejdere der deltog ved projektopstart henholdsvis ved projektafslutning. Dette betyder, at data fra baseline ikke kan anvendes til at synliggøre en udvikling i vidensniveau på det enkelte jobcenter. Data i analysen nedenfor tager derfor udgangspunkt i kvalitative interviews lavet undervejs i projektet og ved projektafslutning. Der er ligeledes blevet udarbejdet elektroniske spørgeskemaer til de deltagende virksomheder. Det har dog kun været muligt at få tre ud af de sekstenvirksomheder til at besvare spørgeskemaerne. Der er derfor lavet enkelte telefoninterviews med virksomhedsrepræsentanter med henblik på at få beskrevet relevansen, udbyttet og udfordringer i projektet på pågældende virksomhed. Projektet vurderede det ligeledes relevant at indsamle information om de unges oplevelse af projektet, og planlagde i denne forbindelse med to fokusgruppeinterview af de unge, ét i hver af de deltagende kommuner. I Slagelse var det muligt at gennemføre et fokusgruppeinterview, mens to ud af tre unge ikke mødte op ved fokusgruppeinterviewet i Odense. Interviewet fra Odense baserer sig således på en enkelt informant. Fraværet illustrerer, ifølge sagsbehandlerne, en del af problematikken omkring de unge med ADHD. Resultater og mål Vurdering af opnåelse af succeskriterium 1: Projektet har afprøvet sine redskaber på i alt 35 unge med en nogenlunde ligelig fordeling mellem kommunerne. Ud af de 35 unge er der i Odense Kommune blevet fastholdt 10 unge med ADHD og i Slagelse Kommune er der blevet fastholdt 6 unge med ADHD. Disse er fortrinsvist blevet fastholdt i virksomhedspraktikker af minimum 12 ugers varighed. 3 er i forlængelse af praktikken overgået til ordinær beskæftigelse (fleksjob og job med løntilskud). To er efter endt praktik overgået til relevant 2
uddannelse. Foruden de fastholdte vurderes adskillige unge, der er tilknyttet projektet at være på vej til at blive fastholdt i beskæftigelse. Projektets oprindelige mål var at fastholde 30-35 unge med ADHD i beskæftigelse/praktikker i mindst 12 uger. Dette har ikke været muligt. Dette skyldes først og fremmest, at en del af de unge, der har indgået i projektet ikke som forudsat i projektets succeskriterier var jobparate ved projektopstart. Jobcentrene redegør for den manglende fastholdelse ud fra følgende forhold: Unge der er jobparate visiteres ikke til jobcentret. Disse unge forventes selv at finde job. De unge der visiteres til jobcentrene har ofte vanskeligheder, der rækker ud over ADHD Den samlede arbejdsmarkedssituation betyder at arbejdsmarkedet er presset, og at unge med ADHD i denne forbindelse er særligt sårbare. Sagsbehandlerne og jobkonsulenterne i projektkommunerne vurderer det samlede udbytte af projektet positivt. Særligt vægtes, at de 16 fastholdte unge ikke havde været fastholdt i deres praktikker uden en projektindsats, og at mange tidligere kun har kunnet fastholdes i en praktik i 1 til 2 uger. Dette har som konsekvens, at der kontinuerligt må påbegyndes nye forløb, hvilket øger arbejdsbyrden hos sagsbehandler og jobkonsulent, og svækker den unges tro på at kunne lykkes på arbejdsmarkedet. Det fremhæves også, at de unge har oplevet samarbejdet med jobcentret som positivt, og at modstanden mod sagsbehandler såvel som til det at skulle aktiveres er reduceret undervejs, som projektet skred frem. Sagsbehandlerne vurderer, at den af projektet udstukne måde at arbejde på, samt de øgede ressourcer til arbejdet med de unge, er afgørende for resultaterne herunder at flere unge der havde ansøgt om pension, nu er motiverede for at komme i arbejde. Det vurderes også at projektets arbejdsmetode og redskaber kan overføres til andre grupper af borgere. Vurdering af opnåelse af succeskriterium 2 Der er i projektet udarbejdet en hjemmeside indeholdende forskellige værktøjer, der er blevet afprøvet og tilpasset i projektperioden. Hjemmesiden findes her: www.mapa.dk Projekthjemmesidens målgruppe er først og fremmest personalet på de kommunale jobcentre, men der findes også viden og redskaber på hjemmesiden, der er målrettet virksomheder, der ønsker at ansætte unge med ADHD samt unge der har ADHD, og som ønsker at komme i beskæftigelse. Hjemmesiden vil blive formidlet i relevante sammenhænge herunder på ADHD-foreningens og Socialt Udviklingscenter SUS hjemmeside, via nyhedsmails, i en oplysningspjece, på konferencer mv. Vurdering af opnåelse af succeskriterium 3 Følgende resultater af projektet fremhæves af jobcentrene, i forhold til at kunne fastholde de unge i praktikkerne. Resultaterne referer til de i projektbeskrivelsen opstillede projektmål konkretiseret i succeskriterium 3. Følgende er udbyttet af de i projektet udviklede redskaber og kursusforløb: En øget viden om, hvad ADHD er og kendskab til de forskellige støttebehov de unge med ADHD har (struktur, genkendelighed, opfølgning mv.). Adgang til relevante værktøjer (dialogguide, screeningsværktøj, mestringskurser mv.) 3
Øget opfølgning på den unge herunder analyse af hvad der er gået galt i tidligere praktikker, og en målrettet indsats i forhold til en ny praktik. En øget indsigt i hvordan privatliv og arbejdsliv kolliderer for mange med ADHD og som følge heraf et øget fokus på støttekontaktperson-ordninger for den unge. Et tættere samarbejde mellem sagsbehandler og jobkonsulent, med en deraf følgende øget fleksibilitet i opgaveløsningen på tværs af funktionerne, samt øget forståelse for hinandens opgaver og kompetencer. En mere målrettet udvælgelse af relevante virksomheder baseret på en analyse af virksomhedens forudsætninger og rammer for modtagelse af en ung med ADHD herunder også en øget grad af fravælgelse af virksomhederne, der ikke umiddelbart har kunnet skabe de nødvendige rammer. Sagsbehandlere og jobkonsulenter vurderer også, at de unge oplever at være blevet taget mere alvorligt, og at de i højere grad end tidligere selv har været med til at lave den formulerede beskæftigelsesplan. Blandt de unge i projektet havde nogen en personlig plan om at overgå til førtidspension, men har fået større tro på, at de har en plads på arbejdsmarkedet, ved at blive mødt med udgangspunkt i deres vanskeligheder og behov. Det fremhæves, at mange af de unge gennem adskillige år har oplevet fiaskoer og manglende tillid fra deres omgivelser, og at sagsbehandleren derfor når langt gennem en forståelse af ADHD-problematikkerne. Redskaberne i projektet og den udviklede hjemmeside vil med udgangspunkt i ovennævnte erfaringer anvendes som supplement til eksisterende praksis. Det er således vurderingen, at succeskriterium 3 opfyldes i relation til fagpersonalet i jobcentrene. Projektet vurderes også at opfylde succeskriterium 3 i forhold til ungegruppen. Hovedparten af de unge har fået diagnosen ADHD med et tilbud om medicinering, men uden yderligere vejledning, i forhold til hvad det vil sige at have denne diagnose. For de unge der har deltaget i projektet, har Mestringskurserne givet helt ny viden om eget handicap og dermed muligheder for håndtering. Den viden de unge har opnået i denne sammenhæng har de formidlet til pårørende, venner og kollegaer, der også har fundet den nye viden relevant i forhold til at kunne yde den unge med ADHD den rette støtte og forståelse. Mestringskurser opleves af de unge såvel som sagsbehandlere og jobkonsulenter som værende en ubetinget succes, der kan være afgørende for den unges forudsætninger for at fastholde et job. Der opfordres til, at alle kommuner udbyder tilsvarende kurser for de unge. På kurserne i projektet manglede der dog tid til yderligere rådgivning og erfaringsudveksling. Nogle af de udfordringer, som de unge savnede råd til, er efterfølgende lagt ind på projektets hjemmeside. Erfaringerne med deltagelse i projektet har for de unge været delte og personafhængige. Mens de adspurgte unge syntes, at projektets dialogguide gav bedre mulighed for at fortælle om de særlige vanskeligheder, der opstår med ADHD, oplevede de unge at det var forskelligt, hvor god sagsbehandleren var til aktivt at anvende den indhentede viden. De unge understreger i denne forbindelse at udfordringen også må ses i sammenhæng med, at sagsbehandleren opererer i et meget firkantet system med mange regler, og med lang sagsbehandlingstid. Der var generelt tilfredshed med jobkonsulenternes indsats i projektet. Man oplevede en høj grad af fleksibilitet og indlevelse i den unges 4
behov fx oplevede de unge det som en stor fordel, at jobkonsulenten mødte op på virksomheden og talte med den unge uden at besøget bar præg af kontrol. I forhold til virksomhederne opfyldes succeskriterium 3 kun delvist, idet der har været variation i forhold til, hvorvidt og hvordan de har oplevet projektet. Det er vigtigt endnu engang at understrege at kun 3 ud af 12 virksomheder har besvaret spørgeskemaet. Med udgangspunkt i de besvarede spørgeskemaer, mener virksomhederne, at de i dag har større viden om ADHD og om støttebehov end inden projektet, og at denne viden er afgørende for virksomhedens mulighed for at fastholde den unge. Til gengæld svarer 2 ud af 3, at de ikke vurderer det sandsynligt, at de i fremtiden vil ansætte en ung med ADHD, selv om alle, i varierende grad, vurderer at kunne tilbyde den unge med ADHD bedre støtte på jobbet end før deltagelsen i projektet. I de tilfælde hvor jobkonsulentens forarbejde med udgangspunkt i screeningsværktøjet har ført til et optimal match mellem ung og virksomhed, har det ikke været nødvendigt med særlige foranstaltninger omkring den unge, og virksomheden har således kun i begrænset omfang forholdt sig til det konkrete projekt. Det har primært været de nærmeste medarbejdere, der har været opmærksomme på de nødvendige hensyn, der måtte tages til den unge. Udfordringer og barrierer I forhold til at kunne fastholde unge med ADHD i job har de involverede jobcentre oplevet forskellige udfordringer og barrierer. Disse har knyttet sig specifik til måden at organisere projektet på i den enkelte kommune, men der har også været vanskeligheder af mere generel karakter I Odense har de unge med ADHD, der har deltaget i projektet, i mange tilfælde haft andre alvorlige vanskeligheder foruden ADHD. Der har været tale om misbrugsproblematikker, hjemløshed, kriminalitet, psykiatriske lidelser mv. Disse vanskeligheder har understreget et behov for at supplere de udviklede redskaber, og sagsbehandleren har i første omgang måttet sikre at disse øvrige vanskeligheder var håndteret, inden en indsats i forhold til fastholdelse i beskæftigelse har kunnet iværksættes. Dette har haft stor betydning for antallet af unge, der har kunnet fastholdes inden for projektperioden. I Slagelse Kommune har alle borgere i projektet haft ADHD som deres primære problematik. Hér har man til gengæld oplevet at timekompensationen i forhold til at indgå i projektet er faldet meget sent i projektet (som følge af ledelsens disponeringer), hvilket også har betydet en sen opstart af projektsager. I begge kommuner fremhæves, at de unge med ADHD mangler uddannelsesmæssige kompetencer. Skulle man kunne hjælpe de unge bedre, ville det forudsætte, at de unge allerede i folkeskolen havde fået den tilstrækkelige støtte. Manglen på udannelsesmæssige kompetencer kombineret med de øvrige vanskeligheder, der følger med ADHD gør det meget vanskeligt at finde relevante praktiksteder eller ordinære jobmuligheder. Det fremhæves også, at den begrænsede kontanthjælp for unge under 25 år er et reelt problem i forhold til praktikken. Størrelsen på kontanthjælpen betyder, at den unge ikke har råd til at betale for 5
transportomkostninger, frokost, tøj der passer til arbejdspladsen osv. Dette forhold er alvorligt, da praktikken i mange tilfælde er den eneste vej til lønnet beskæftigelse for denne gruppe. Foruden de vanskeligheder der relaterer sig mere eller mindre direkte til den unge, eksisterer der også en række udfordringer i forhold til fastholdelse af unge med ADHD i beskæftigelse, der relaterer sig til jobcentrene: Manglende viden og fordomme omkring ADHD på jobcentrene. Mange sagsbehandlere og jobkonsulenter mener, at ADHD er blevet en diagnose der stilles i mangel af bedre, og at diagnosen er et modefænomen. Denne holdning lukker muligheden for at give den unge den relevante støtte, eller anerkende kollegaers indsats på dette område. Der har i projektet været succes med videreformidling af projektdeltagernes viden. En sagsbehandler har haft kollegaer med til en indledende samtale, hvor hun med succes har demonstreret et markant forøget udbytte af samtalen ved at tage udgangspunkt i viden om ADHD og dialogguiden. Der er imidlertid lang vej til, at alle har en tilstrækkelig viden om ADHD, og hovedparten af projektdeltagerne fra jobcentrene vurderer kun at have haft meget lidt, eller slet ingen, viden om ADHD forud for projektopstart. Projekthjemmesiden www.mapa.dk menes at have stor betydning i forhold til at kunne videreformidle særlig viden om ADHD og fastholdelse i job, til de kollegaer der ikke har været en del af projektet. Manglende koordinering Skal den rette støtte kunne tilbydes den unge forudsættes, foruden øget viden om ADHD, også at alle de relevante aktører omkring den unge samarbejder ikke bare på jobcentret men også i forhold til praktiserende læger, støttekontaktpersoner, pårørende osv.. Dette er i praksis meget vanskeligt, fordi der er så mange forskellige aktører i spil, og kun begrænset koordination og vidensudveksling på området. Manglende tid I forhold til de resultater der er opnået i projektperioden er de deltagende projektkommuner bekymret for, om disse kan fastholdes også i fremtiden. At tilbyde den rette vidensbaserede sagsbehandling til unge med ADHD er tidskrævende: Det er nødvendigt, at sagsbehandlerne anvender mere tid i den indledende samtale for at få et tydeligt billede af den unges vanskeligheder og behov, virksomhedskonsulenten er ofte nødt til at være i kontakt med flere virksomheder for at finde den rette, der er behov for tættere samarbejde mellem sagsbehandler og jobkonsulent med flere møder til følge, tættere opfølgning i forhold til den unge etc. Grundigheden betyder også i praksis, at den unge kan komme til at vente i længere tid, inden han/hun kommer i gang, og at sagsarbejdet til tider bliver en flaskehals for praktikopstart. Det er vurderingen, at tiden spares fremadrettet, idet der skal findes færre praktikpladser til den unge, og at flere succesoplevelser for den unge også får ham eller hende hurtigere i ordinært job. Spørgsmålet er, om der er råd til at tilgodese potentielle fremtidige tidsbesparelser i kommunerne, og bruge mere tid i opstartsfasen af den unge med ADHD, når kompensationen til projektdeltagerne stopper. 6
Fremtidsperspektiver og anbefalinger I Odense såvel som Slagelse kommuner vil man fortsætte med at anvende de i projektet introducerede redskaber. Sagsbehandlere og jobkonsulenter har i dag redskaberne så meget på rygraden, at de vurderes at være en naturlig del, af måden man arbejder på. Fremadrettet vil man også anvende redskaberne i forhold til andre borgergrupper, der kommer på jobcentrene, da redskaberne vurderes at have en stor overførselsværdi. I begge kommuner vil sagsbehandlere og jobkonsulenter også arbejde for at sprede deres særlige viden om ADHD til andre kollegaer. Skal unge med ADHD fastholdes i fremtiden vil det være nødvendigt at forholde sig til følgende forhold: Der skal være den nødvendige tid tilstede, da det i opstartsfasen er tidskrævende at give den unge med ADHD den rette støtte (men at tiden hentes ind senere). Der er behov for øget viden til kollegaer uden for projektet, da fordomme omkring ADHD kan betyde, at den unge ikke får den tilstrækkelige hjælp. Der skal etableres de rette og kvalificerede aktiveringstilbud på jobcentrene, som fx mestringskurser. Der skal fokuseres på en tidlig indsats, så de unge får den nødvendige uddannelse, der gør det muligt for dem at få et job sidenhen. Der skal etableres faglige netværk, der samarbejder og koordinerer indsatsen omkring gruppen af unge med ADHD. Særligt skal det interne samarbejde mellem sagsbehandlere og jobkonsulenter understøttes. Det vil i mange kommuner være relevant at have en eller flere sagsbehandlere med specialistfunktion, der kan trækkes på i ADHD-sager. Opsamling og konklusion I perioden 2009-2011 har Socialt Udviklingscenter SUS og ADHD-foreningen i samarbejde med Odense og Slagelse kommuner gennemført projektet Unge med ADHD - fastholdelse i job med midler fra Beskæftigelses-ministeriets pulje Projektstøtte til beskæftigelsesindsats overfor personer med handicap. Projektets overordnede formål er fastholdelse af unge med ADHD i beskæftigelse. Projektet er nu ved at være ved sin afslutning og nærværende dokument er projektets afsluttende evalueringsnotat. Evalueringsnotatet referer til opfyldelse af projektets målsætninger, konkretiseret i følgende 3 succeskriterier: At 30-35 unge får og fastholdes i job/praktik, at der udvikles en hjemmeside, som er en kombineret værktøjskasse og inspirationskatalog, og at hjemmesides værktøjer anvendes af målgrupperne som supplement til eksisterende redskaber på området. Succeskriterium 1, vedrørende fastholdelse af 30-35 unge med ADHD i ordinære jobs, opfyldes ikke i projektet. Redskaberne er blevet afprøvet på 35 unge, heraf er der i de deltagende projektkommuner blevet fastholdt 16 unge med ADHD. Disse er blevet fastholdt i virksomhedspraktikker af 12 ugers varighed. De unge der har deltaget i projektet har i de fleste tilfælde, ikke - som det var forudsat i projektets succeskriterier været jobklar ved projektopstart. Dette har været af væsentlig betydning for, at der ikke er flere, der er blevet fastholdt i projektperioden. 7
Succeskriterium 2, vedrørende udvikling af en hjemmeside med relevante værktøjer opfyldes. Projektet har produceret hjemmesiden www.mapa.dk, der bliver/blev endelig lanceret i efteråret 2011. Succeskriterium 3 (der referer til hovedparten af projektets målsætninger) opfyldes. Sagsbehandlerne i de deltagende kommuner vurderer således bl.a. at have fået øget viden om ADHD og støttebehov, adgang til relevante værktøjer, et tættere samarbejde mellem sagsbehandler og jobkonsulent og en mere målrettet udvælgelse af relevante virksomheder baseret på en analyse af virksomhedens forudsætninger og rammer for modtagelse af en ung med ADHD. Det er dog vigtigt at understrege at 2 ud af de 3 virksomheder, der som en del af evalueringen har besvaret spørgeskemaer om projektet, ikke i fremtiden finder det sandsynligt, at de ville ansætte unge med ADHD, selv om de kan tilbyde bedre støtte til den unge end tidligere. I forbindelse med den afsluttende evaluering på jobcentrene fremhæves, at en væsentlig udfordring i forhold til projektets målopfyldelse er, at mange af de unge i projektet har haft komplekse vanskeligheder udover ADHD, at personalet på jobcentrene generelt mangler viden om ADHD, og at der mangler tid til at give den unge den rette støtte. Jobcentrene understreger desuden, at det i fremtiden er nødvendigt at fokusere på bl.a.: Øget viden til personalet, da fordomme omkring ADHD kan betyde, at den unge ikke får den tilstrækkelige hjælp, Kvalificerede aktiveringstilbud på jobcentrene, som fx mestringskurser En tidlig indsats, så de unge får den nødvendige uddannelse, der gør det muligt for dem at få et job sidenhen. Øget samarbejde på tværs af forvaltningen, da den unge har behov for en helhedsorienteret indsats Etablering af specialistfunktioner i kommunerne med særlig viden om ADHD og beskæftigelse. At der tildeles tilstrækkelige tidsmæssige ressourcer til sagsbehandlere og jobkonsulenter, der arbejder med unge med ADHD, således at de kan tilbyde en meningsfuld indsats. 8