Zoom på arbejdsmarkedet 27
Zoom på arbejdsmarkedet 27 Landsorganisationen i Danmark
2 Zoom på arbejdsmarkedet 27 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Tryk: Silkeborg Bogtryk Layout: LO ISBN: 978-87-7735-834- ISBN online: 978-87-7735-836-4 LO-varenr.: 218 Oktober 27
Indholdsfortegnelse 3 1. Indledning og sammenfatning 4 1.1. Indledning 4 1.2. Sammenfatning 5 2. Fokus på arbejdsmarkedet 8 2.1. Beskæftigelsen på et ekstraordinært højt niveau 8 2.2. Faldet i ledigheden fortsætter 12 2.3. Stigende arbejdsstyrke 2 2.4. Personer med nedsat arbejdsevne 26 3. Beskæftigelsespolitik 37 3.1. Et beskæftigelsespolitisk overblik 37 3.2. En aktiv beskæftigelsespolitik 42 3.3. Beskæftigelsesministerens mål for jobcentrenes indsats 49 3.4. Matchkategoriseringen i kommuner og stat 53 4. Temperaturen på det nye beskæftigelsessystem 62 4.1. De lediges rettigheder forsikrede 63 4.2. De lediges rettigheder kontanthjælpsmodtagere 69 4.3. De lediges vurdering af beskæftigelsesindsatsen 74 4.4. Indeks for jobcentrenes indsats 78 5. Efterkommerne bider sig fast på arbejdsmarkedet 82 5.1. Flere unge efterkommere i job 83 5.2. Tydelig social arv for efterkommere 91 5.3. Efterkommere opnår beskæftigelse og god løn 94
4 1. Indledning og sammenfatning 1.1. Indledning Det danske arbejdsmarked befinder sig i en særdeles gunstig situation. Antallet af ledige er ikke set lavere siden 1974. Samtidig er beskæftigelsen historisk høj. Det har ført til en stigning i arbejdsstyrken på trods af, at den demografiske udvikling trækker i retning af en faldende arbejdsstyrke, hvilket vidner om, at de gode konjunkturer medvirker til, at flere grupper finder fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Seniorerne vælger derudover i stigende grad at udskyde tilbagetrækningstidspunktet. Det sker på et tidspunkt, hvor et nyt beskæftigelsessystem er sat i søen. Udviklingen i den forløbne del af 27 tegner imidlertid et billede af et beskæftigelsessystem med store opstartsvanskeligheder. Kontanthjælpsmodtagerne får i stor udstrækning ikke tilbudt kontaktsamtaler til tiden, andelen af kontanthjælpsmodtagere, der bliver førstegangsaktiveret til tiden, er faldet betydeligt og aktiveringsgraden er styrtdykket. Jobcentrenes hidtidige håndtering af matchkategoriseringen vidner desuden om, at en meget stor gruppe kontant- og starthjælpsmodtagere ikke får de rigtige tilbud. Der er således mange arbejdsmarkedsparate, der ikke er tilmeldt i statsligt jobcenterregi, samtidig med at mange ikke-arbejdsmarkedsparate er tilmeldt det statslige jobcenter. Der kan endvidere observeres en overraskende dynamik i matchkategoriseringen af kontant- og starthjælpsmodtagere. I denne gruppe er der således flere, der bevæger sig nedad i matchkategoriseringen. Dette sker endda på trods af, at efterspørgslen efter arbejdskraft de seneste år har ligget på et meget højt niveau, hvilket må formodes at bidrage til at trække gruppen tættere på arbejdsmarkedet og dermed en bedre matchkategorisering. Udviklingen kan tyde på, at de svagere kontant- og starthjælpsmodtagere ikke får de rette tilbud, hvis noget tilbud overhovedet. På den baggrund er det bekymrende, at ledigheden blandt gruppen af ikke-forsikrede ikke er faldet lige så kraftigt som blandt de forsikrede det seneste år. Siden sommeren 26 er antallet af ikke-forsikrede ledige således kun faldet svagt, mens antallet af forsikrede ledige er reduceret markant. Det tyder på, at de svagere grupper ikke i samme udstrækning som dagpengemodtagerne får glæde af de gode konjunkturer. Den nuværende situation på arbejdsmarkedet med høj efterspørgsel efter arbejdskraft skal bruges til at styrke svagere gruppers mulighed for både at opnå og fastholde fodfæste på arbejdsmarkedet til gavn for såvel den enkelte som for dansk økonomi. Det er derfor helt centralt, at der fremadrettet sker en målretning af indsatsen mod at få de store grupper på randen af arbejdsmarkedet ind i varig beskæftigelse. Det forudsætter, at de nye jobcentre kommer op i gear. Formidlingen af job skal være mere effektiv, og der skal fortsat ske en løbende opkvalificering af de personer, hvis kvalifikationer ikke modsvarer arbejdsmarkedets behov.
1.2. Sammenfatning 5 Kapitel 2 giver et bredt overblik over udviklingen på arbejdsmarkedet. Kapitlet dokumenterer blandt andet, at: Den samlede beskæftigelse er siden 1. kvartal 25 steget med 136. personer til et historisk højt niveau på 2.844. personer i 2. kvartal 27. Beskæftigelsen har været stigende inden for alle erhverv i den private sektor med bygge og anlæg som den sektor, hvor fremgangen har været størst. Til gengæld er den offentlige beskæftigelse reduceret med 16. personer siden 22. Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget med 16 pct. siden 22. Ledigheden i august i år udgjorde 91.1 personer. Faldet i ledigheden er generelt kommet alle grupper på arbejdsmarkedet til gode. Siden sommeren 26 har det stadige fald i ledigheden dog i mindre grad reduceret ledigheden blandt ikke-forsikrede. Arbejdsstyrken steg med 21. personer i 26 til et historisk højt niveau på mere end 2,9 mio. personer. Stigningen skete endda på trods af, at den demografiske udvikling tilsiger en vigende arbejdsstyrke. Opsvinget har dermed givet mulighed for, at flere kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder især de 55-59-årige samt indvandrere og efterkommere af anden etnisk herkomst. Øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft har også været en væsentlig kilde til stigningen i arbejdsstyrken. Førtidspensionsreformen og justeringen af fleksjobordningen har bidraget til at bryde stigningen i den samlede tilgang til førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. Tilgangen til de tre ordninger faldt med 2.3 personer i 26. Kapitel 3 gennemgår den seneste udvikling i beskæftigelsespolitikken. Konklusionerne er blandt andet, at: Den samlede aktiveringsindsats er faldet med næsten 5 pct. i perioden fra 2. kvartal 26 til 2. kvartal 27. Nedgangen dækker over et markant fald i både statsligt og kommunalt regi. Prioriteringen af de beskæftigelsespolitiske redskaber er fastholdt, og der er endnu langt til en harmonisering mellem de to systemer. Jobcentrene lever op til ministerens mål efter 1. kvartal 27. Det er dog umuligt at sige, om det er på trods af eller i kraft af jobcentrenes indsats, da målopfyldelsen er meget afhængig af konjunkturerne. Der er store variationer i matchkategoriseringen på tværs af stat og kommune, mellem kønnene samt mellem regioner og jobcentre. Der er behov for, at jobcentrene udvikler en mere ensartet praksis og forståelse for brugen af matchkategoriseringen som værktøj.
6 Der er fortsat en stor gruppe af kontant- og starthjælpsmodtagere, som får den forkerte indsats, da der stadig er en høj grad af fejlplacering. Næsten 56 pct. af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er således ikke tilmeldt den statslige del af jobcentret. Samtidig er knap 11 pct. af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere tilmeldt den statslige del af jobcentret. I alt er mellem 19. og 26. kontant- og starthjælpsmodtagere fejlplaceret med udgangspunkt i deres match. Matchkategoriseringen er et dynamisk værktøj. Dynamikken viser sig i højere grad at gå mod et dårligere match end mod et bedre match. Det er ikke overraskende for dagpengemodtagerne, idet det gennemsnitlige match for denne gruppe ligger relativt højt. Det er til gengæld bemærkelsesværdigt, at det samme gør sig gældende for kontant- og starthjælpsmodtagere i en situation, hvor arbejdsgivernes slækkede krav til arbejdskraften og En ny chance til alle i sig selv burde føre til, at de ledige kommer tættere på arbejdsmarkedet og derved får et højere match. Denne udvikling understreger indtrykket af, at de svagere kontant- og starthjælpsmodtagere ikke får de rette tilbud, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Uddannelse som aktivering bliver primært brugt til dagpengemodtagere med match 1 og 2, og i mindre grad for dagpengemodtagere med match 3. Det er problematisk, fordi det må formodes, at personer med dårligere matchkategorisering har mest gavn af at deltage i uddannelsesaktivering. Kapitel 4 tager temperaturen på det nye beskæftigelsessystem, der er sat i søen ved årsskiftet med etableringen af 91 jobcentre. Kapitlet viser blandt andet, at: Jobcentrene ikke lever op til lovens krav angående kontaktsamtaler og aktivering til tiden. Specielt på kontanthjælpsområdet ser udviklingen bekymrende ud. Kun knap hver anden kontanthjælpsmodtager kommer til kontaktsamtale til tiden og får aktiveringstilbud til tiden. Siden årsskiftet er udviklingen endog gået i den forkerte retning. Aktiveringsgraden er ydermere faldet markant for kontanthjælpsmodtagerne. Omvendt er der sket en forbedring af jobcentrenes rettidighed blandt de forsikrede ledige. Der er en gruppe jobcentre, som klarer sig bedre end andre. Et indeks viser, at jobcentrene i Hedensted, Sorø og Skive klarer sig bedst, mens jobcentrene i Høje- Taastrup, Furesø og Frederikshavn-Læsø ligger i bunden. Op mod halvdelen af de ledige finder kvaliteten af jobcentrenes indsats dårlig. En ud af fire ledige oplever de nye jobcentres indsats som dårligere end den tidligere løsning med en adskilt beskæftigelsesindsats hos henholdsvis AF og kommuner, mens kun en ud af ti oplever de nye jobcentres indsats som en forbedring. De ledige mener ikke, at de får hjælp til at finde et job. De ledige oplever, at kontaktsamtalerne først og fremmest har fokus på anvendelse af elektroniske jobdatabaser.
Op mod halvdelen af de ledige finder indsatsen forvirrende, og at man bliver sendt fra medarbejder til medarbejder. 7 Kapitel 5 stiller skarpt på arbejdsmarkedstilknytningen blandt unge efterkommere fra ikke-vestlige lande. Kapitlet konstaterer blandt andet, at: Unge efterkommere og indvandrere fra ikke-vestlige lande i stigende grad bider sig fast på arbejdsmarkedet. Efterkommerne vinder ind på det uddannelsesmæssige efterslæb i forhold til unge af dansk oprindelse. Det gælder særligt for de unge kvindelige efterkommere, der viser større tilbøjelighed til at søge ind i det ordinære uddannelsessystem end mandlige efterkommere. De unge indvandrere er overrepræsenteret blandt gruppen af unge, der hverken er i job eller under uddannelse. Udviklingen går dog i den rigtige retning. Højere forældreindkomst giver sig udslag i en større tendens til, at unge efterkommere er i gang med en ungdoms- eller videregående uddannelse. Børn af forældre med en dansk uddannelse viser sig at have en større tilbøjelighed til at fortsætte i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Relativt mange efterkommere søger ind på det merkantile område på erhvervsuddannelserne, mens indvandrerne er overrepræsenteret inden for SOSU og det pædagogiske område. Nyuddannede indvandrere fra ikke-vestlige lande har sværere ved at finde beskæftigelse efter afsluttet uddannelse end personer af dansk oprindelse, mens efterkommere med friske eksamenspapirer i bagagen fra en videregående uddannelse har stort set samme beskæftigelsesfrekvens som personer af dansk oprindelse med tilsvarende uddannelsesniveau. Ikke-vestlige efterkommere med en videregående uddannelse, der er i job året efter afsluttet uddannelse, viser sig at oppebære en lønindkomst, der er på niveau med etniske danskeres med tilsvarende uddannelsesniveau.
8 2. Fokus på arbejdsmarkedet Aktiviteten i dansk økonomi har vist en mærkbar fremgang i de sidste par år. Det har medført, at beskæftigelsen i øjeblikket ligger højere end nogensinde før, samtidig med, at ledigheden har udvist et overraskende stort fald. Udviklingen i de seneste måneder af 27 tegner et billede af en fortsat gunstig situation på arbejdsmarkedet. Afsnit 2.1 dokumenterer, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har bidraget til fremgangen i beskæftigelsen. Beskæftigelsesfrekvensen i denne gruppe er siden 22 øget med lidt mere end 16 pct. Beskæftigelsen har været stigende inden for alle erhverv i den private sektor. Bygge og anlæg har dog oplevet den kraftigste stigning. Afsnit 2.2 konstaterer, at ledigheden på nuværende tidspunkt ligger på det laveste niveau siden 1974. Faldet i ledigheden er generelt kommet alle grupper på arbejdsmarkedet til gode, herunder ikke mindst de 55-59-årige. Siden årsskiftet er der dog tegn på, at det stadige fald i ledigheden i mindre grad har reduceret ledigheden blandt kvinder af ikke-vestlig oprindelse og ikke-forsikrede. Opsvinget har givet mulighed for, at flere kan deltage på arbejdsmarkedet i ordinære jobs. Afsnit 2.3 viser, at arbejdsstyrken er steget med 21. personer i 26 til et historisk højt niveau på over 2,9 mio. personer på trods af, at den demografiske udvikling tilsiger en vigende arbejdsstyrke. Enkelte grupper har i særlig grad bidraget til fremgangen i arbejdsstyrken. Det gælder de 55-59-årige samt indvandrere og efterkommere af anden etnisk herkomst. Øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft har ydermere været en væsentlig kilde til stigningen i arbejdsstyrken. Afsnit 2.4 tyder på, at førtidspensionsreformerne og justeringen af fleksjobordningen har bidraget til at bryde stigningen i tilgangen til førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. Det samlede fald i tilgangen til de tre ordninger var på 2.3 personer i 26. 2.1. Beskæftigelsen på et ekstraordinært højt niveau Siden 1. kvartal 25 er den samlede beskæftigelse steget med 136. personer til et historisk højt niveau på 2.844. personer i 2. kvartal 27, jf. figur 2.1. Den gunstige udvikling har samtidig medført, at beskæftigelsesfrekvensen ligger højere end nogensinde før. 78,1 pct. af de 16-66-årige var således i arbejde i 2. kvartal 27. Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er i perioden 22-26 øget med lidt mere end 16 pct., jf. figur 2.2. Beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra ikke-vestlige lande faldt frem til 24. Siden er beskæftigelsesfrekvensen steget til samme niveau som i 22. Beskæftigelsesfrekvensen for de øvrige grupper har fulgt en lignende tendens, men udsvingene har været betydelig mindre. Udviklingen skal ses i lyset af den afdæmpede vækst i økonomien frem til 24 efterfulgt af en mere gunstig konjunktursituation.
Figur 2.1. Beskæftigelse og beskæftigelsesfrekvens 9 1. personer 2.9 79 Beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvens (højre akse) 2.85 78 2.8 77 2.75 76 2.7 75 2.65 74 2.6 73 2.55 72 2.5 71 2.45 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 7 Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet som antallet af beskæftigede i alderen 16-66 år i forhold til befolkningen i samme aldersgruppe. Kilde: Danmarks Statistik. Figur 2.2. Indikator for beskæftigelsesfrekvensen fordelt på herkomst Indeks 22 = 1 Indeks 22 = 1 12 12 Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande 115 Dansk oprindelse 115 11 11 15 15 1 1 95 95 9 22 23 24 25 26 9 Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort som fuldtidsbeskæftigede fordelt på herkomst i alderen 16-66 år i forhold til befolkningen fordelt på herkomst i samme aldersgruppe. Kilde: Danmarks Statistik.
1 Den private beskæftigelse har i de seneste årtier udgjort omkring 7 pct. af den samlede beskæftigelse. Beskæftigelsen i den private sektor er steget med 141. personer fra 24 til i alt 2.27. personer i 1. halvår af 27, jf. tabel 2.1. Den offentlige beskæftigelse, som i vid udstrækning er politisk bestemt, har været svagt faldende i de seneste år. I første halvdel af 27 var der i alt 816. beskæftigede i den offentlige sektor. Tabel 2.1. Beskæftigelsen fordelt på privat- og offentlig sektor, 1. personer 23 24 25 26 27 1 Privat sektor 1.886 1.886 1.98 1.964 2.27 Offentlig sektor 82 821 818 817 816 I alt 2.76 2.77 2.726 2.781 2.843 Heraf støttet 62 67 73 76-1) 27-tallet er gennemsnittet af 1. og 2. kvartal sæsonkorrigeret. Anm.: Støttet beskæftigelse udgøres af personer i ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik, servicejob, voksenlærlingeordning samt fleks- og skånejob. Der foreligger ikke 27-opgørelser af støttet beskæftigelse, da Amfora-statistikken er udskudt. Kilde: Danmarks Statistik. Beskæftigelsen er steget i alle erhverv i den private sektor Der har fra 2. kvartal 26 til 2. kvartal 27 været stigende beskæftigelse inden for alle erhverv i den private sektor. Den kraftigste stigning har dog været at finde inden for bygge og anlæg, hvor beskæftigelsen steg med 5,9 pct. sammenlignet med 2. kvartal 26, jf. figur 2.3. Bygge og anlæg udgør godt 7 pct. af den samlede beskæftigelse. Antallet af beskæftigede inden for industrien, der udgør knap 16 pct. af den samlede beskæftigelse, er fra 2. kvartal 26 til samme kvartal i år øget med 2,4 pct. Denne stigning efterfølger en næsten konstant faldende beskæftigelse siden 1. kvartal 21. Beskæftigelsen i industrien er dog aftaget svagt fra 1. kvartal til 2. kvartal i 27. Inden for privat service har beskæftigelsen været stigende siden 199 erne, og privat service udgør ca. 46 pct. af den samlede beskæftigelse. Den største andel af beskæftigelsen i privat service findes inden for handel, hotel og restauration, efterfulgt af finansiering og forretningsservice. Fra 2. kvartal 26 til 2. kvartal 27 er beskæftigelsen inden for privat service øget med knap 4,2 pct. Til sammenligning er beskæftigelsen inden for offentlig service faldet med knap,2 pct. Fremgangen i beskæftigelsen inden for servicefagene har især været drevet af branchen øvrig privat service, som udgør godt 2 pct. af den samlede beskæftigelse inden for serviceerhvervene, jf. figur 2.4. Øvrig privat service består af forretningsservice samt udlejning og ejendomsformidling. Forretningsservice dækker blandt andet over rengøringsvirksomhed samt diverse rådgivningsvirksomheder såsom arkitekter og ingeniører. Beskæftigelsen i denne branche har været stærkt stigende siden 4. kvartal 23. Beskæftigelsen i branchen er fra ultimo 23 til i dag steget med 25,4 pct.
Figur 2.3. Den samlede beskæftigelse fordelt på erhverv 11 Indeks 1999 1. kvt. =1 Indeks 1999 1. kvt. =1 13 13 Bygge- og anlæg Industri Privat service Offentlig service Privat beskæftigelse 12 12 11 11 1 1 9 9 8 1999 2 21 22 23 24 25 26 8 Anm.: Beskæftigelsesindikator på baggrund af ATP-indbetalinger. Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik. Figur 2.4. Beskæftigelse i serviceerhvervene Indeks 1999 1. kvt.=1 Indeks 1999 1. kvt.=1 15 15 Øvrige privat service Transport Handel Privat service i alt Finansiel virksomhed Personlige tjenesteydelser 14 14 13 13 12 12 11 11 1 1 9 1999 2 21 22 23 24 25 26 9 Anm.: Beskæftigelsesindikator på baggrund af ATP-indbetalinger. Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik.
12 Transport er den branche, som har oplevet den mindste stigning i beskæftigelsen inden for serviceerhvervene. Efter at have oplevet en svag opadgående tendens siden 25, er beskæftigelsen inden for branchen faldet fra 1. til 2. kvartal 27. Beskæftigelsen inden for personlige tjenesteydelser, handel samt finansiel virksomhed har for alles vedkommende været stigende i de seneste år. Fra 2. kvartal 26 til 2. kvartal 27 er beskæftigelsen i disse brancher øget med henholdsvis 2,8 pct., 3,9 pct. og 3,8 pct. Handel udgør den største andel af den private beskæftigelse i serviceerhvervene med godt 34 pct. Svagt faldende offentlig beskæftigelse Den offentlige beskæftigelse steg fra 1994-22 med 6.3 personer, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig stigning i omegnen af 7.5 personer. I 26 er der i alt 816.5 beskæftigede i den offentlige sektor, hvoraf 784. personer er i ordinær beskæftigelse, jf. tabel 2.2. Der er således ca. 16. færre offentligt ansatte i 26 end i 22. Tabel 2.2. Ordinær og støttet beskæftigelse i den offentlige sektor, 1. personer 22 23 24 25 26 Ordinær beskæftigelse 82,2 789, 786,9 784,9 784, Støttet beskæftigelse med løn 3,3 31,3 34,1 33,1 32,5 Samlet offentlig beskæftigelse 832,5 82,3 821, 818, 816,5 Kilde: Danmarks Statistik. En del af nedgangen skal ses i lyset af et kraftigt fald i antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere i individuel jobtræning fra 22 til 24, der inden for den offentlige sektor bliver registreret som beskæftigede. Den resterende del af faldet i beskæftigelsen i den offentlige sektor er forårsaget af et fortsat fald i den ordinære beskæftigelse. Den støttede beskæftigelse med løn, som består af ansættelse med løntilskud, fleks- og skånejob samt voksenlærlinge og servicejob ligger til gengæld højere end i 22. Siden 24 har den støttede beskæftigelse med løn dog været svagt faldende. 2.2. Faldet i ledigheden fortsætter I marts 1994 toppede ledigheden med godt 36. registrerede ledige, jf. figur 2.5. Antallet af ledige faldt herefter til et niveau på knap 14. i slutningen af 21. I de to efterfølgende år vendte udviklingen, og ledigheden steg med knap 5. frem til slutningen af 23, hvilket blandt andet skal ses i lyset af den afdæmpede økonomiske vækst i kølvandet på terrorangrebet den 11. september 21. Kurven knækkede ved årsskiftet 23-24. I løbet af 25 faldt ledigheden således med ca. 28. personer, og i løbet af bare to år var antallet af arbejdsløse således
Figur 2.5. Antal fuldtidsledige 13 1. personer 1. personer 4 4 Sæsonkorrigeret Ikke-sæsonkorrigeret 35 35 3 3 25 25 2 2 15 15 1 1 5 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 5 Anm.: Beskæftigelsesindikator på baggrund af ATP-indbetalinger. Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik. endnu engang nede på det lave niveau fra 21. Den positive udvikling er fortsat til et niveau under 1. registrerede arbejdsløse. I august 27 er antallet af ledige således nede på 91.1 personer, hvilket er lavere end forventet i LO s skøn i Øje på beskæftigelsen, juni 27. De seneste års gunstige konjunkturer har bidraget til et fald blandt alle ledighedsberørte med undtagelse af de korttidsledige, hvor udviklingen har været stagnerende de seneste fire år, jf. figur 2.6. Dette er dog ikke overraskende, idet personer med en ledighedsgrad mellem og,2 i høj grad afspejler et fleksibelt arbejdsmarked. Faldet i ledigheden siden midten af 199 erne er især kommet de langtidsledige, der har en ledighedsgrad over,8, til gode. Denne gruppe har oplevet et fald i ledigheden på omkring 8 pct. siden 1. kvartal 1996, hvilket blandt andet er udtryk for, at den positive konjunkturudvikling kombineret med en aktiv arbejdsmarkedspolitik i væsentligt omfang har fået personer i udkanten af arbejdsstyrken i beskæftigelse. Udviklingen i ledigheden er ens for begge køn, jf. figur 2.7. I januar 1996 var ledigheden blandt kvinder på godt 1 pct., mens den for mændenes vedkommende var på 8 pct. I august 27 er kvindernes ledighedsprocent fortsat højere end mændenes, men forskellen er nu snævret ind til 1,2 pct.point, idet 3,9 pct. af den kvindelige arbejdsstyrke er ledige, mens 2,7 pct. af den mandlige arbejdsstyrke er uden arbejde.
14 Figur 2.6. Antal ledighedsberørte fordelt på ledighedsgrad Indeks 1996 1. kvt.=1 14 -,2,2-,4,4-,6,6-,8,8-1, 12 Indeks 1996 1. kvt.=1 14 12 1 1 8 8 6 6 4 4 2 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 2 Anm.: Rullende år. Ledighedsgraden angiver i hvor stor en andel af de mulige arbejdstimer i en periode, at en person er ledig. Kilde: Danmarks Statistik. Figur 2.7. Ledighedsprocent fordelt på køn 12 Kvinder Mænd I alt 12 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Kilde: Danmarks Statistik.
Fordelt på herkomst viser det sig, at den faldende ledighed i de seneste år i højere grad har reduceret ledigheden blandt kvinder af dansk herkomst, samt med vestlig oprindelse, end den har reduceret ledigheden blandt kvinder med ikke-vestlig oprindelse, jf. figur 2.8. Således er ledigheden for kvinder med dansk oprindelse blevet reduceret med 42 pct. siden 2. kvartal 24, mens ledigheden for kvinder med vestlig oprindelse er reduceret med 32 pct. i samme periode. Ledigheden for kvinder med ikkevestlig oprindelse er i denne periode reduceret med 15 pct. til et niveau på 7.949 personer i 2. kvartal 27. 15 Der tegner sig et lidt andet billede hos mændene, hvor udviklingen i ledigheden fordelt på herkomst i højere grad følger hinanden, dog med en tendens til, at arbejdsløsheden for mænd med ikke-vestlig oprindelse ikke er faldet helt så meget, som det er tilfældet for især mænd af dansk oprindelse. I 2. kvartal 27 var der 7.365 ledige mænd af anden etnisk herkomst. Den overordnede tendens for personer med ikke-vestlig oprindelse har været, at ledigheden for begge køn steg mere frem til 24 og faldt mindre derefter, hvilket må ses som et udtryk for, at personer med ikke-vestlig oprindelse har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end de øvrige grupper i samfundet. Når ledigheden falder forholdsvis mindre for personer fra ikke-vestlige lande skal udviklingen dog også ses i lyset af, at flere indvandrere og efterkommere meldes arbejdsmarkedsparate og dermed udvider arbejdsstyrken. De ikke-forsikrede ledige har generelt et lavere ledighedsniveau end de forsikrede, jf. figur 2.9. Det kan delvist forklares ved måden, hvorpå ledighedsprocenten for de ikkeforsikrede personer bliver beregnet, hvor antallet af ledige ikke-forsikrede sættes i forhold til antallet af ikke-forsikrede i arbejdsstyrken. Unge med fritids- eller studiejob bliver således registreret som beskæftigede og optræder dermed i arbejdsstyrken. Hvis disse personer mister deres arbejde, bliver de typisk ikke registreret som værende ledige, hvilket betyder, at de forsvinder ud af arbejdsstyrken og dermed mindsker ledighedsprocenten for de ikke-forsikrede. Figur 2.8. Ledighed for kvinder (tv.) og mænd (th.) fordelt på herkomst Indeks 2. kvt. 24 = 1 Indeks 2. kvt. 24 = 1Indeks 2. kvt. 24 = 1 Indeks 2. kvt. 24 = 1 11 11 11 11 Dansk oprindelse Vestlig oprindelse Dansk oprindelse Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse 1 1 1 1 9 9 9 9 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 2 21 22 23 24 25 26 4 4 2 21 22 23 24 25 26 4 Anm.: Ledigheden er opgjort i 1. personer. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
16 Ledigheden er faldet mest blandt de forsikrede sammenlignet med de ikke-forsikrede. Ledigheden for de forsikrede har således været faldende siden december 23 og er faldet til 3,4 pct. i august måned 27, hvilket svarer til et fald på knap 53 pct. Blandt de ikke-forsikrede toppede ledigheden i april 24 med 28.9 personer. Ledigheden har siden været faldende, og i august 27 var 2,9 pct. af de ikke-forsikrede personer i arbejdsstyrken uden job. Ledigheden blandt de ikke-forsikrede er således reduceret med 8. personer siden april 24, svarende til et fald på godt 26 pct. Især inden for det seneste år har faldet i ledigheden været aftagende. Den faldende ledighed de seneste år har gjort sig gældende i alle a-kasserne under LO, jf. figur 2.9-2.11. De største fald i ledigheden er ikke overraskende fundet sted inden for Metal og byggefag, idet disse a-kasser repræsenterer fagområder, hvor beskæftigelsen er relativ konjunkturfølsom. I juni 23 toppede ledigheden for byggefagene med 7,8 pct. og er faldet til 1,8 pct. i august 27. Næsten samme kraftige fald har Metal oplevet, og her ligger ledigheden på 1,9 pct. i august 27. NNF og HK har også oplevet en væsentlig reduktion i ledigheden. Her er ledigheden faldet med henholdsvis 4,4 pct.point og 4,7 pct.point siden december 23. Det har medført, at 4,6 pct. var ledige i NNF, mens 3,7 pct. var ledige i HK i august 27. Den største a-kasse 3F har siden december 23 oplevet en nedgang i ledigheden på 6,2 pct.point. I august 27 var der således 16. ledige svarende til 5,6 pct. Figur 2.9. Ledighedsprocent i udvalgte a-kasser 12 Ikke forsikrede HK Forsikrede Metal 12 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik.
Figur 2.1. Ledighedsprocent i udvalgte a-kasser 17 18 16 14 12 1 8 6 4 2 3F Byggefag NNF 18 16 14 12 1 8 6 4 2 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik. Figur 2.11. Ledighedsprocent i udvalgte a-kasser 8 Akademikere Selvstændige 8 Funktionærer og tjenestemænd FOA 6 6 4 4 2 2 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik.
18 Faldet i ledigheden siden 24 har fundet sted blandt alle aldersgrupper, jf. figur 2.12. De 25-29-årige har den højeste ledighed, men her er ledigheden samtidig faldet mest. Fra januar 24 er ledigheden faldet med 4,6 pct.point til 4,3 pct. De 3-39-årige har den næsthøjeste ledighed, og siden december 23 er ledigheden faldet med 3,8 pct.- point til et niveau på 3,8 pct. i august 27. Gruppen af 16-24-årige har fortsat den laveste ledighed med 2,2 pct. i august 27, hvilket er et fald på 1,5 pct.point siden december 23. Inden for aldersgruppen 5-66-årige har de 55-59-årige den klart højeste ledighed efterfulgt af de 6-64-årige, jf. figur 2.13. Siden 25 er der dog sket et væsentligt fald i ledigheden blandt de 55-59-årige, hvilket har indsnævret forskellen i forhold til de øvrige aldersgrupper. De 5-54-årige har klart den laveste ledighed i gruppen med 2,8 pct. i 2. kvartal 27, hvilket betyder, at ledigheden i denne gruppe er på niveau med ledigheden for de 4-49-årige. Udviklingen i ledigheden for disse to grupper følger hinanden nogenlunde. De toppede således begge i slutningen af 23 eller i starten af 24, hvorefter tendensen har været faldende. På det danske arbejdsmarked benyttes en række arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, som influerer på opgørelsen af arbejdsløsheden. For at få et bredere billede af hvor mange der står uden ordinær beskæftigelse, betragtes derfor bruttoledigheden. Bruttoledigheden er her defineret som summen af registrerede ledige, aktiverede personer i enten kommunalt eller statsligt jobcenterregi samt personer med orlov fra ledighed. Figur 2.12. Ledighedsprocent fordelt på aldersgrupper 14 12 16-24 årige 25-29 årige 3-39 årige 4-49 årige 5-66 årige 14 12 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Kilde: Danmarks Statistik.
Figur 2.13. Ledighedsprocent for ældre aldersgrupper 19 1 8 Alder i alt 5-54 årige 55-59 årige 6-64 årige 65-66 årige 1 8 6 6 4 4 2 2 2 21 22 23 24 25 26 Anm.: Data i figur 2.12 og 2.13 er direkte sammenlignelige. Som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen til 65 år findes der ingen ledige 65-66-årige fra 26 og frem. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik. Mellem 21 og 24 var bruttoledigheden stigende og toppede med et niveau på 246.242 personer, hvilket var en stigning på knap 16. personer, jf. tabel 2.3. Udviklingen var drevet af en stigende ledighed, som i samme tidsrum steg med godt 3. personer, hvorimod antallet af aktiverede personer faldt i både kommunalt og statsligt jobcenterregi. Tabel 2.3. Bruttoledighed 1. halvår 23 24 25 26 27 Ledighed 17.68 176.388 157.436 124.362 12.633 Aktivering statsligt jobcenter 33.222 34.519 32.252 26.276 17.174 Kommunal aktivering 35.917 33.942 31.23 28.79 13.872 Orlov fra ledighed 2.174 1.393 1.181 931 756 Bruttoledighed 241.921 246.242 221.892 179.648 134.436 Anm.: Udviklingen i kommunal aktivering fra Jobindsats.dk er benyttet til at fremskrive niveauet for Amfora-statistikken i 27. Kvartalstallene for 27 er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger. Efter 24 er antallet af personer i statsligt jobcenter og kommunal aktivering samt orlov fra ledighed fortsat med at falde, ligesom ledigheden er begyndt at aftage, hvil-
2 ket har ført til et fald i bruttoledigheden på godt 66. personer frem mod 26. I 27 har den svære start for de nye jobcentre givet en kraftig reduktion i aktiveringsomfanget. Sammen med faldet i den registrerede ledighed har det reduceret bruttoledigheden til 134.436 personer i 1. halvår 27. Bruttoledigheden er således faldet med knap 112. personer siden 24, mens den registrerede ledighed er reduceret med næsten 74. personer i samme periode. 2.3. Stigende arbejdsstyrke Arbejdsstyrken, opgjort som summen af beskæftigede og ledige, er steget med godt 21. personer fra 25 til 26, jf. figur 2.14. Det er sket på trods af, at den demografiske udvikling tilsiger en vigende arbejdsstyrke. Den faktiske arbejdsstyrke er i 26 den hidtil højeste med et niveau over 2,9 mio. personer. Den demografisk betingede arbejdsstyrke kan beregnes ud fra erhvervsfrekvenserne i 26 for de 16-66-årige underopdelt i tolv aldersgrupper. Den demografisk betingede arbejdsstyrke er summen af de beregnede arbejdsstyrker for de tolv aldersgrupper. Herved giver den demografisk betingede arbejdsstyrke et billede af, hvordan arbejdsstyrken ville have set ud, som følge af den demografiske udvikling, hvis erhvervsfrekvenserne i alle år var den samme som i 26. Figur 2.14. Faktisk arbejdsstyrke og demografisk betinget arbejdsstyrke 1. personer 1. personer 3. 3. Faktisk arbejdsstyrke Demografisk betinget arbejdsstyrke 2.9 2.9 2.8 2.8 2.7 2.7 2.6 2.6 2.5 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 2.5 Anm.: Arbejdsstyrken er afgrænset til alderen 16-66 år. RAS-erhvervsfrekvenser er anvendt til beregning af den demografiske arbejdsstyrke. Niveauforskellen i 26 mellem den demografisk betingede og faktiske arbejdsstyrke skyldes de forskellige statistiske opgørelsesmetoder. Kilde: Danmarks Statistik og ADAM s databank.
Den demografisk betingede arbejdsstyrke var stigende frem til 22, hvorefter den demografiske udvikling har givet et negativt bidrag til arbejdsstyrken. Det er derfor meget positivt, at den faktiske arbejdsstyrke har været stigende siden 22, på trods af det negative bidrag fra demografien. Det modsatte forhold gjorde sig gældende i 9 erne, hvor det demografiske bidrag til arbejdsstyrken var positivt og den faktiske arbejdsstyrke alligevel aftog. Udfasningen af overgangsydelsen samt efterløns- og førtidspensionsreformerne har været væsentlige kilder til stigningen i arbejdsstyrken. 21 Ændringen i erhvervsfrekvenserne er både demografisk- og konjunkturbetinget. Aldersmæssige forskydninger blandt de 16-66-årige påvirker alt andet lige den samlede erhvervsfrekvens, da erhvervsfrekvensen varierer en del inden for de forskellige aldersgrupper. Således vil flere ældre i gruppen af 16-66-årige sænke den samlede erhvervsfrekvens i kraft af deres ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. Gunstige konjunkturer påvirker ligeledes erhvervsfrekvensen, da det typisk bidrager til at trække flere personer ind i arbejdsstyrken. Figur 2.14 bygger på arbejdsstyrken defineret som summen af det gennemsnitlige antal beskæftigede og ledige fra nationalregnskabet. Nationalregnskabets opgørelse må betragtes som den mest retvisende til beskrivelse af den reelle udvikling i arbejdsstyrken, da denne er designet til at beskrive den konjunkturelle udvikling. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) giver derimod et øjebliksbillede af arbejdsstyrken, der blandt andet kan bruges til at forklare udviklingen i arbejdsstyrken. På baggrund af RAS kan udviklingen i arbejdsstyrken således fordeles på den demografiske udvikling samt udviklingen i erhvervsdeltagelsen. I perioden 1997-26 har der været et kraftigt demografisk fald i antallet af personer i aldersgruppen 2-24 år på 62.3 personer, efterfulgt af et demografisk fald i aldersgruppen 25-29 år på 46.1 personer, jf. tabel 2.4. Erhvervsdeltagelsen i disse aldersgrupper er samtidig faldet med henholdsvis 7.3 personer og 8.7 personer. Samlet giver dette et fald i arbejdsstyrken for de 2-24-årige på 69.6 personer, mens arbejdsstyrken for de 25-29-årige er faldet med 54.8 personer. Der har i samme periode været en kraftig demografisk stigning i aldersgruppen 55-59 år. Erhvervsdeltagelsen i denne gruppe er samtidig steget, svarende til yderligere knap 4. personer. Samlet set er arbejdsstyrken for de 55-59-årige herved steget med 16.1 personer. Den demografiske udvikling de seneste år og fremadrettet indebærer, at den potentielle arbejdsstyrke begrænses, idet forskydningerne går fra aldersgrupper, som traditionelt har en høj erhvervsdeltagelse, til grupper med lavere erhvervsdeltagelse. Det er dog tydeligt, at der også er en udvikling i erhvervsdeltagelsen i aldersgrupperne. Således er stigningen i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre en medvirkende årsag til den fortsatte stigning i arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken påvirkes også af konjunkturudviklingen. Den forholdsvis lave økonomiske aktivitet i 22-23 havde således en negativ effekt på arbejdsstyrken.
22 Tabel 2.4. Udviklingen i arbejdsstyrken fordelt på aldersgrupper, 1997-26 Alder Arbejdsstyrke Heraf Demografi 1 Erhvervsdeltagelse - Ændring i 1. personer - 16-17 -4,7 3,1-7,8 18-19 -8,5-6,5-2, 2-24 -69,6-62,3-7,3 25-29 -54,8-46,1-8,7 3-34 -37,4-33,9-3,5 35-39 18,1 21,3-3,2 4-44 29,8 33,9-4,1 45-49 -16,4-1,5-6, 5-54 -13,6-24,7 11,1 55-59 16,1 66,2 39,9 6-64 53,2 32, 21,3 65-66 4,1 2,5 1,6 1) Bidraget fra demografi er givet som udviklingen i arbejdsstyrken for fastholdte erhvervsfrekvenser. Anm.: Arbejdsstyrken er afgrænset til alderen 16-66 år. Databruddet i RAS-statistikken, der er en følge af ændrede opgørelsesmetoder i forbindelse med RAS 23, er der ikke taget højde for i beregningerne. De RAS-baserede summer i arbejdsstyrke, demografi og erhvervsdeltagelse giver ikke et retvisende billede af den samlede udvikling og er derfor ikke medtaget. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Denne udvikling ses især blandt de 15-29-årige, jf. figur 2.15. Udviklingen kan skyldes, at mange unge udskød at afslutte deres studie for at undgå efterfølgende ledighed. Erhvervsfrekvensen for kvinder i denne aldersgruppe har været stigende siden 24, og har igennem det seneste år ligget højere end i 21, mens erhvervsfrekvensen for 15-29-årige mænd er på samme niveau som i 21 efter flere år med en langt lavere erhvervsfrekvens. For personer i alderen 55-66 år har erhvervsfrekvenserne været kraftigt stigende siden 22, og ligger i 1. kvartal 27 på et relativt højt niveau sammenlignet med lavkonjunkturen i 23. Mændenes erhvervsfrekvens steg indtil ultimo 24, hvorefter den faldt relativt kraftigt igen. Erhvervsfrekvensen for kvinder i aldersgruppen har siden 24 holdt sig på et fortsat højt niveau, som dog i det seneste år har været lidt lavere end i 24-25. Den samlede udvikling i erhvervsfrekvensen for de 55-66-årige skal ses i lyset af udfasningen af overgangsydelsen samt reformerne af efterløn og førtidspensionen, som har til mål at øge den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. I de seneste år vil ændringen af folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år have stor indflydelse på, at erhvervsfrekvensen i aldersgruppen er faldet lidt igen. Erhvervsfrekvensen for de 3-54-årige har været relativt konstant siden 21. I 1. kvartal 27 ligger erhvervsfrekvenserne for både mænd og kvinder dog højere end
Figur 2.15. Aldersbetingede erhvervsfrekvenser for kvinder (tv.) og mænd (th.) 23 Indeks 1. kvt. 21=1 Indeks 1. kvt. 21=1 Indeks 1. kvt. 21=1 Indeks 1. kvt. 21=1 12 12 12 12 15-29 årige 3-54 årige 55-66 årige I alt 15-29 årige 3-54 årige 55-66 årige55-66 årige I alt 3-54 årige I alt 115 115 115 115 11 11 11 11 15 15 15 15 1 1 1 1 95 21 22 23 24 25 26 95 95 21 22 23 24 25 26 95 Anm.: Tallene er baseret på kvartalsvise interviewundersøgelser i Arbejdskraftundersøgelsen. De er derfor behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. i 21. Erhvervsdeltagelsen for de 3-54-årige kvinder er steget kraftigere end blandt mændene i aldersgruppen. Den samlede erhvervsfrekvens for mænd og kvinder følger stort set erhvervsfrekvenserne for de 3-54-årige, da denne gruppe udgør ca. 6 pct. af arbejdsstyrken. Aldersgruppen 55-66 år har siden 21 udgjort en stadig voksende andel af arbejdsstyrken, fra 13 pct. i 21 til 17 pct. i 26. Det modsatte har gjort sig gældende for personer i alderen 16-29 år, som i 26 udgør 23 pct. af arbejdsstyrken mod 27 pct. i 21. Samlet set er erhvervsfrekvenserne for både kvinder og mænd stort set uændrede i 26 i forhold til 21, på trods af de stigende erhvervsfrekvenser i alle aldersgrupper. Dette skyldes, at arbejdsstyrken fortsat bliver ældre, og ældres erhvervsfrekvens er lavere end yngres. Den lave registrerede ledighed betyder, at det er nødvendigt at udvide arbejdsstyrken for at bevare de gode takter i den danske økonomi. Det er, på længere sigt, også afgørende at øge erhvervsdeltagelsen for at imødegå den demografiske udvikling med flere ældre i arbejdsstyrken. Det er generelt positivt, at der er høj efterspørgsel efter arbejdskraft, da det bevirker, at der potentielt vil være plads til flere fra de svagere grupper på arbejdsmarkedet. Hvis udviklingen i arbejdsstyrken alene havde fulgt demografien, ville arbejdsstyrken fra 25 til 26 således være faldet med godt 5. personer. Den gunstige udvikling i arbejdsstyrken tyder dermed på, at grupper i arbejdsmarkedets udkant er ved at komme i job. Det understreges af, at såvel nyledige dagpengemodtagere som arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i mindre grad hænger fast i offentlig forsørgelse end tidligere. Efter 26 ugers ledighed modtager 38 pct. af de nyledige dagpengemodtagere i 2. kvartal 26 stadig offentlige overførsler, mens det gør sig gældende for knap 46 pct. af de nyledige dagpengemodtagere i 2. kvartal 25, jf. figur 2.16. Blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er andelen af ledige efter
24 Figur 2.16. Andel af nyledige dagpengemodtagere (tv.) og kontanthjælpsmodtagere (th.) i 2. kvartal 25 og 26, der stadig er på offentlig forsørgelse 1 2. kvt. 25 2. kvt. 26 1 1 Arbejdsmarkedsparate, 2. kvt. 25 Ikke-arbejdsmarkedsparate, 2. kvt. 25 Arbejdsmarkedsparate, 2. kvt. 26 Ikke-arbejdsmarkedsparate, 2. kvt. 26 1 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 4 8 13 17 21 26 3 34 39 43 47 52 2 Uge 2 4 8 13 17 21 26 3 34 39 43 47 52 2 Uge Anm.: Figuren viser andelen blandt dagpengemodtagere samt arbejdsmarkedsparate og ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er blevet ledige i henholdsvis 2. kvartal 25 og 26, der fortsat er på offentlig forsørgelse i den pågældende uge. Kilde: Jobindsats.dk. 26 ugers ledighed reduceret med 3 pct.point til knap 49 pct. fra 2. kvartal 25 til 2. kvartal 26. Blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan der ikke observeres nogen større ændring i afgangen fra ledighed, hvilket kan hænge sammen med, at gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate i en vis udstrækning bevæger sig op i den arbejdsmarkedsparate gruppe, inden de finder job. Fremgangen i arbejdsstyrken har i de senere år også været mere og mere præget af udenlandsk arbejdskraft. Det er tydeligt, at både pendlere i grænseområderne samt øget arbejdskraftindvandring både fra de nye EU-lande og den resterende verden har andel i den øgede beskæftigelse i Danmark, og derved den stigende arbejdsstyrke. Der er dog ikke en samlet statistisk opgørelse over antallet af udlændinge i Danmark, som er aktive på arbejdsmarkedet uden at bo her permanent. Antallet af udlændinge på arbejdsmarkedet i 2. kvartal 27 vurderes på grundlag af det foreliggende statistiske materiale til at være ca. 35. personer, jf. tabel 2.5. Fra 2. kvartal 26 til 2. kvartal 27 vurderes der at være 13.4 flere beskæftigede udlændinge i Danmark, hvilket bidrager til den øgede arbejdsstyrke. I denne opgørelse er benyttet antallet af nye kildeskattenumre givet ved Skattecenter Tønder og SkatØresund til at vurdere antallet af pendlere fra Sverige og Tyskland. Disse udgør samlet over ca. 4 pct. af det samlede antal udlændinge på det danske arbejdsmarked. Det er dog ikke muligt at vurdere, om skattenumrene er aktive, det vil sige om personerne reelt er aktive på det danske arbejdsmarked og dermed en del af arbejdsudbuddet. Især i Øresundsregionen er det tydeligt, at antallet af nye kildeskattenumre er stigende. Således uddelte SkatØresund det højeste antal nogensinde i 2. kvartal 27 med 1.769 nye kildeskattenumre. Størstedelen af de svenskere, der pendler til Danmark for at arbejde, er beskæftiget inden for brancherne handel, hotel og restauration samt for-
Tabel 2.5. Udenlandsk arbejdskraft i niveau og ændring 25 25 26 2. kvt. 27 25 26 2. kvt. 27 Personer Årlig ændring Sverige 4.186 7.79 1.982 1.391 3.64 3.852 Tyskland 7 2.649 3.858 7 1.949 2.184 Nye EU-lande 4.27 8.536 11.283 2.386 4.59 5.21 Øvrige 8.623 1.927 11.894 93 2.34 2.194 I alt 17.536 29.92 38.17 5.47 12.366 13.431 Anm.: En del af den udenlandske arbejdskraft vil kun arbejde i Danmark i kortere tid, hvilket ikke fuldt ud er afspejlet i opgørelserne. Vurderingen af nettotilgangen samt niveau er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Til opgørelsen af antallet af personer fra nye EU-lande er benyttet ændringen i antallet af aktive arbejdstilladelser ultimo perioden. Opgørelsen er ekskl. Cypern og Malta. Opgørelsen af lønmodtagere fra øvrige lande er baseret på antallet af EU/EØS-opholdsbeviser samt opholdstilladelser efter jobkortordningen givet i det pågældende år til personer, som ikke er fra de nye EU lande. Ved beregning af årlig ændring fra 2. kvartal 26 til 2. kvartal 27 for Tyskland samt øvrige lande er der benyttet gennemsnit, idet data ikke foreligger opdelt på kvartaler. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Danmarks Statistik, Ørestat, Skattecenter Tønder, SkatØresund, Udlændingeservice samt egne beregninger. retning og service, som beskæftiger henholdsvis 24 pct. og 22 pct. af de svenske pendlere. jf. LO s Aktuel Statistik 7/7. Omkring 3 pct. af den udenlandske arbejdskraft i Danmark består af aktive arbejdstilladelser til personer fra de nye østeuropæiske EU-lande. Ultimo 2. kvartal 27 var der 11.283 aktive arbejdstilladelser til personer fra de nye østeuropæiske lande, hvilket er en stigning på knap 5.2 personer sammenlignet med 2. kvartal 26. Den største andel af arbejdstilladelser, knap 3 pct., var i 2. kvartal 27 givet inden for bygge- og anlægssektoren efterfulgt af landbruget med godt 24 pct. jf. figur 2.17. Der er dog også et stigende antal aktive arbejdstilladelser inden for industri, finansiering og forretningsservice samt transport, post- og telebranchen. I transport, post- og telebranchen er antallet af aktive arbejdstilladelser til personer fra de nye østeuropæiske EU-lande mere end 1-doblet siden 26, fra ca. 9 aktive arbejdstilladelser i 2. kvartal 26 til knap 1. aktive arbejdstilladelser i 2. kvartal 27. Knap 7 pct. af det samlede antal arbejdstilladelser er givet til personer med polsk statsborgerskab, efterfulgt af personer med litauisk statsborgerskab med godt 16 pct. Den sidste tredjedel af den udenlandske arbejdskraft består af arbejdstilladelser givet via jobkortordningen og EU/EØS-opholdsbeviser til personer, der ikke er fra de nye EUlande. Jobkortordningen dækker ca. 15 pct. af disse arbejdstilladelser. Langt størstedelen af opholdstilladelser, godt 6 pct. på jobkortordningen, er givet til IT-specialister, efterfulgt af ingeniører med ca. 7 pct. og læger med ca. 4 pct. Halvdelen af opholdstilladelserne efter jobkortordningen blev givet til indere, efterfulgt af amerikanere og kinesere, som hver især dækker omkring 1 pct. Størstedelen af EU/EØS opholdstilladelserne 36 pct. er givet til tyskere. Disse er dog ikke fordelt på brancher.
26 Figur 2.17. Udenlandsk arbejdskraft fordelt på branche Aktive arbejdstilladelser 14 Aktive arbejdstilladelser 14 12 12 1 1 8 I alt 8 6 6 4 4 2 Landbrug mv. 2 24 25 26 Bygge og anlæg 27 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Udstationerede lønmodtagere er ikke registreret i de officielle statistikker. Ifølge Skattecenter Tønder er der registreret godt 3.7 europæiske virksomheder uden fast forretningssted i Danmark, som opererer på det danske arbejdsmarked. Hvis det antages, at der gennemsnitligt arbejder fem udstationerede personer i hver af disse virksomheder, vil niveauet af den udenlandske arbejdskraft i Danmark nærme sig 53. personer. 2.4. Personer med nedsat arbejdsevne Personer med nedsat arbejdsevne er en forholdsvis heterogen gruppe. Afstanden til arbejdsmarkedet er forskellig i gruppen og spænder lige fra personer i fleksjob, der principielt er en del af arbejdsmarkedet, til førtidspensionister, der er væsentligt længere væk fra arbejdsmarkedet. Førtidspension Førtidspension kan tildeles borgere, som på grund af nedsat arbejdsevne ikke har mulighed for ansættelse på almindelige vilkår eller i form af et fleksjob. Forud herfor skal kommunen som udgangspunkt tilbyde ansøgeren en arbejdsmarkedsrettet indsats med henblik på at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.
Enlige førtidspensionister modtager et beløb ca. svarende til den maksimale dagpengesats, hvilket pr. 1. januar 27 udgør 14.83 kr. pr. måned, mens satsen for førtidspensionister, der er gift eller samlevende, er på 12.582 kr. pr. måned. Førtidspensionen mindskes dog, hvis pensionistens og en eventuel samlevers indtægt overstiger en vis grænse. 27 Efter førtidspensionsreformen, der trådte i kraft i 23, har antallet af tilkendelser været svagt faldende, jf. figur 2.18. Formålet med reformen var netop at nedbringe antallet af førtidspensionstilkendelser gennem indførelsen af arbejdsevnemetoden, hvor der i højere grad fokuseres på, hvad ansøgeren kan, frem for hvad ansøgeren ikke kan. Der er sket et kraftigt fald i antallet af tilkendelser i 1. kvartal 27, men det vurderes, at faldet dækker over forsinkelser af tilkendelserne i kommunerne, som følge af implementeringen af det nye beskæftigelsessystem. Faldet vurderes derfor ikke at være permanent, hvilket også til dels bekræftes af udviklingen i 2. kvartal 27, hvor antallet af nytilkendelser er steget med godt 1. personer i forhold til forrige kvartal. Niveauet i 2. kvartal 27 ligger dog fortsat væsentligt under niveauet for 2. kvartal 26, og det er utilfredsstillende, såfremt der er personer, der oplever forsinkelser i tilkendelsen af førtidspension som følge af sagsbehandlingen i kommunen. Det er centralt, at ansøgerne til førtidspension søges fastholdt på arbejdsmarkedet ved Figur 2.18. Tilkendelser af førtidspension til ansøgere uden pension samt helårsmodtagere på førtidspension 1. personer personer 27 6 265 525 26 45 255 375 25 3 245 225 24 15 235 75 23 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 Helårspersoner på førtidspension Kvartalsvise antal tilkendelser (højre akse) Anm.: En stor del af faldet i helårspersoner på førtidspension i 25 skyldes den gradvise nedsættelse af folkepensionen. Kilde: Danmarks Statistik og Ankestyrelsen.