KIRKEBLAD. For Frederiksborg Slots Sogn Nr. 2-2007 Juni - Juli - August

KIRKEBLAD For Frederiksborg Slots Sogn Nr. 2-2007 Juni - Juli - August

At spilde tiden 2 Konfirmander Puha så er konfirmationerne endelig overstået. De overstås for de fleste præsters vedkommende med et suk. For nogen er det et afskedens suk, triste over ikke at skulle se de vidunderlige unger mere, og for andre - må man nok indrømme - kan det samtidig være et lille diskret lettelsens suk. Puha. For det er en stor og voksende opgave at varetage konfirmationsundervisningen nu om dage. Kravene til skoler og fritidsaktiviteter stiger i takt med, at samfundets krav til det enkelte individ også bliver højere. Ingen ønsker at spilde tiden. Tiden skal udnyttes godt, og hver eneste af dagens timer er besat med aktiviteter, der giver mening, aktiviteter som kan udvikle barnets muligheder for at klare sig godt i samfundet. Ingen ønsker at ligge på den lade side. Disse krav mærker vi også i præstebranchen. Søndag morgen skal kunne bruges til noget. Bevæger man sig hen i kirken, vil man også have noget med sig hjem. Noget der kan bruges. Og skal ens unger gå til konfirmationsforberedelse, så skal der også komme noget ud af det. Så derfor et puh. Og her kan jeg vist godt afsløre, at lettelsen ved at sende årets hold konfirmander af sted så godt som aldrig skyldes konfirmanderne selv for de er som regel ganske dejlige og søde nej, det er selvfølgelig deres FORÆLDRE, vi drager et lettelsens suk over at slippe af med. Helikopterforældre For et par år siden brugte man begrebet helikopterforældre om den tids forældregeneration. Det var den slags forældre, der altid var parate til at lande, selv ved det mindste problem så nederlaget ikke truede i horisonten. Deres børn, sagde man, lærte ikke at kæmpe for sagen. Men dette synes jeg ikke gør sig gældende for vore tids børn og kommende unge. De kæmper såmænd. Så måske er det på tide at komme med et bud på den nye tids forældre. Måske opfinde et begreb, der kan kendetegne den kommende og nuværende forældregeneration bedre og i tråd med tidsånden. Management og lifecoach er de første ord, der falder mig ind. Coach er amerikansk for det danske ord sportstræner, og lifecoach betyder så livstræner. Disse begreber kendetegner vældig fint tidens forældreskab. Forside Nattens engel fra 1815 af Bertel Thorvaldsen. Et elsket og velkendt relief på tusindvis af gravminder, der fik stor udbredelse, fordi det kunne fremstilles i det billigere biskuit, uglaseret porcelæn, i modsætning til originalens kostbare marmor. Vi coacher vores børn det bedste, vi har lært, og forventer af skolelærere, sportstrænere og - ja - præster, at de vil indgå som en del af dette coachteam. Der skal udfærdiges dokumentation og evalueringer af børnenes ressourcer og resultater. Man måler deres score. Dette er tidens ånd. Og vi præster, vi har vel bare at følge med tiden? Martha og Maria Men lige netop dér er jeg glad for, at jeg kender historien om Martha og Maria. Den hvor Jesus kommer på besøg hos de to søstre, og Martha straks gik i køkkenet. Imens satte Maria sig ved Jesu side for at lytte til hans ord. Martha blev til sidst vred på den dovne Maria, hun burde gå ud og hjælpe Martha med at servere og anrette for deres gæst. Men Jesus tager Maria i forsvar: Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende. Martha er målløs. For lige netop dér vendes det hele på hovedet. En kvindes fineste opgave tages fra dem med en håndevending. At sidde henslængt og unyttig med hænderne i skødet og lytte til gæstens tale var bedre end at være nyttig. Det var den gode del. Og det er ikke den eneste gang, at tidens herskende værdier vendes på hovedet i Biblen. Det siges igen og igen på utallige måder. Og det, der siges, er, at det stræbsomme ikke får dig langt, når det gælder Guds rige. At være uvirksom, ligefrem endda at kede sig, kan være godt, når det gælder Gud ikke at det skulle være godt i alle sammenhænge, misforstå mig ikke - men når det gælder forholdet til Gud, kan det give mening. Det kan være den gode del at slå røven i sædet og lægge nakken tilbage - simpelthen at være dum og doven for Vor Herre. At lande på Herrens mark, uden sin timemanager og mobilen. Og være fuldstændig fortabt, retningsløs og mål-løs. Bare i fem minutter eller en hel søndag formiddag. Mens fuglene kvidrer. Og lige netop dér griber jeg mig selv i at håbe, at det, som konfirmander har fået ud af deres konfirmandforberedelse, netop er, som Maria, at turde vælge den gode del, bare en gang imellem. Provst P.H. Bartholin er udnævnt til domprovst i Århus. Læs side 10 Pastor Rebecca Rudd

En engageret præst fylder 50 Sognepræst ved Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen fylder den 11. juni 50 år. I ikke mindre end 18 år har han været en afholdt og respekteret præst, der med sit store engagement og sin energi har beriget store og små, gamle og unge, trofaste kirkegængere og dem, der bare har kontakt med kirken en gang imellem. Han passer sit job, og han gør det godt - selvom der i Slotskirken er meget at gøre for en præst, ingen kan ligge på den lade side. Han klarer i gennemsnit cirka 75 dåb, 50 bisættelser/begravelser og 30 bryllupper om året. Han har altid mindst to, som regel flere, hold konfirmander, som han underviser i løbet af skoleåret og konfirmerer om foråret. Han udøver sjælesorg. Han holder andagter på plejehjem i sognet. Han går til møder af alle slags, laver studiekredse og sogneaftener, tager på rejser med menigheden. Og nåh ja, vi må ikke glemme gudstjenesterne, han holder over 20 højmesser om året, eftermiddagsgudstjenester og børnegudstjenester. Han sidder altså ikke med hænderne i skødet og alligevel besidder han en ganske særlig egenskab: han virker aldrig, som om han har travlt. Hvis han er stresset, så kan man ikke se det på ham. Vi ved alle sammen, at han har meget at gøre, men han har altid tid til en samtale, i ro og mag, tid til en kvik bemærkning, til alvor og sjov. Han trives bedst med et fyldt liv. Hvilke kodeord kan man sætte på ham? Engagement i høj grad, hans entusiasme for Folkekirken og hans egen menighed går igennem alt, han foretager sig. Og ikke mindst hans engagement i samfundet som helhed, hans etiske niveau er højt! Hans energi er stor det samme er hans viden på mange punkter. Men hvor kommer han egentlig fra? Hvilke veje har ført ham til at blive præst? Og hvordan er han endt lige præcis hos os, og hvorfor er han blevet hos os i 18 år? Han voksede op på en station, hans far var stationsforstander i den lille by Dianalund på Vestsjælland, og hans mor var hjemmegående. Det var - og er stadig - et kirkeligt hjem. Forældrene gik i kirke om søndagen, og Jørgen selv gik i søndagsskole kl. 10 hver søndag formiddag. Forældrene var engageret i KFUM og KFUK, og Jørgen blev tidligt spejder. Som ældre blev han spejderleder i KFUM, så på den måde er han vokset op med en kirkelig tradition. Jørgen lægger selv vægt på, at han er den ældste af tre søskende. Måske har det noget at sige, når man tænker på, hvor professionelt han styrer en gudstjeneste med 800 kirkegængere? For i den situation skal der power til. Allerede som barn mødte han Birthe: hun boede også i Dianalund, de er fra samme årgang, så de gik i parallelklasse fra 1. klasse. De blev studenter samtidig, og nu har de været gift i snart 30 år. Birthe var også en medvirkende faktor til, at Jørgen blev præst. For hvorfor blev han det? Han stammer fra et kristent hjem, men det gør mange uden at blive præster. Hvorfor blev han ikke noget andet? - Jeg ville være gymnasielærer eller helst højskolelærer, så jeg startede med at læse historie på Københavns Universitet i 1977. Jeg har bifag i historie. Jeg ville have kristendom som andet fag, men Birthe læste teologi Jeg gik i gang med at læse teologi også, og jeg blev grebet af det. Jeg var matematisk student, så jeg skulle læse latin, græsk og hebraisk! Det var spændende, men i lang tid ville jeg stadig være højskolelærer. - Jeg var engageret i at lave konfirmationsklub i Ryesgade på Østerbro inden for KFUM og K, og mens jeg læste og studerede al det græske og hebraiske, lavede jeg børne- og ungdomsklub for Østerbros og Nørrebros børn og unge. Det kom langsomt, at jeg måske skulle overveje at blive præst, og til sidst var jeg overbevist om, at det var det, jeg skulle være. Så jeg blev præst i februar 1989. Frederiksborg Slotskirke At det lige blev Frederiksborg Slotskirke, der fik glæde af Jørgen, var meget geografisk betinget det var vigtigt, at det var et sogn, der lå godt i forhold til Birthes arbejde i København, at det var muligt at pendle hver dag. - Jeg havde nu aldrig regnet med at være her så længe, jeg tænkte, at 7-8 år måtte være passende, så måtte man videre.

4 Men vi er blevet hængende, dels fordi vi trives som familie, dels fordi vi hver gang, vi har overvejet noget andet, er kommet til den konklusion, at vi har det bedre her end et andet sted. Hvordan har udviklingen været i Frederiksborg Slotskirke i de 18 år? - Jeg synes, at jeg sammen med Poul Henning Bartholin har været med til at bryde nogle barrierer ned, at vise at denne her kirke på trods af sin imposante, kongelige status alligevel kan rumme en moderne menighed og nogle nye gudstjenesteformer, fx havde vi for nylig en børnegudstjeneste, hvor Det Røde Hav lå spredt ud i midtergangen! - Dengang jeg startede, var tingene langt mere forsigtige og konservative. Et eksempel: Jeg skulle arrangere en fastelavnsgudstjeneste, og jeg sagde, at børnene skulle være klædt ud i kirken. Men det syntes man ikke om, børnene skulle klæde om i sognegården. Man var måske ikke vant til så meget af den slags, men jeg tænkte slet ikke over det. Jeg var vant til at arbejde med børn og unge i København. Orden i liturgien og prædikener med bid Når Jørgen Christensen står for en gudstjeneste, er der ingen slinger i valsen. Den er styret præcist og med overblik, ligegyldigt om der er op til 700 kirkegængere eller kun 100. - Jeg går meget op i, at liturgien er i orden, den skal der ikke sjuskes med. Jeg synes, man skal gøre tingene på så smuk og værdig og præcis måde som muligt. Jeg er et struktureret menneske, jeg skal have orden i tingene, det skal der også være i liturgien. Men samtidig er jeg et uformelt væsen, i min omgang med mennesker er jeg ikke særlig formel. Nogle kan synes, at jeg er for fræk og flabet. Hans prædikener er efter min og mange andres mening særdeles gode. Der er ingen tvivl om, at de ud fra et kristent synspunkt er bundsolide, der er ikke noget at komme efter dér. Men samtidig er de personlige, det lykkes ham næsten - altid at få den enkelte kirkegænger til at føle, at han taler til lige præcis ham eller hende. Og jeg kan ikke huske en prædiken, hvor vi ikke også har trukket lidt på smilebåndet, for Jørgens fornemmelse for finurligheder i sproget er eminent! Og ofte kan man efter gudstjenesten finde en gruppe kirkegængere udenfor i Slotsgården, i dyb samtale om søndagens prædiken. (Kære læser, husk du kan finde prædikenerne på kirkens hjemmeside.) Men hvad siger han selv om sine prædikener? Hvordan bygger han dem op? - Jeg har to ting stående bøjet i neon, når jeg skal skrive prædiken: Den ene er, at jeg gerne vil lave noget, der fanger opmærksomheden, der gør folk nysgerrige. Jeg vil gerne være uortodoks, og jeg er ikke bange for at tage en skæv vinkel ind: det gør mine prædikener uformelle. Jeg forsøger også at indbygge nogle knager, man kan hænge sin opmærksomhed på, noget der vækker nysgerrigheden, så man lytter igen. - Den anden ting er, at det skal gøre en forskel. Jeg spørger altid: Hvad rager det mig? Jeg vil gerne få det flyttet over i vores tid, det skal give en forskel i vores liv. Mange prædikener handler om en indre, eksistentiel proces, hvor man føler, at evangeliet taler til ens indre, åndelige liv. Men jeg vil gerne have, at evangeliet taler til mit ydre liv, det skal have noget med øjne, hænder og fødder at gøre. - Jeg kan godt lide at prædike, at skrive og holde en prædiken eller holde gudstjeneste i det hele taget er noget af det, jeg holder mest af overhovedet. Det er som at få en udfordring, som skal løses, hvor det er sjovt at løse den. Lidt ligesom at tingene går op i en højere enhed. Der er tit tre hovedgrupper kirkegængere: konfirmander, dåbsgæster og den faste menighed. Det svære er at sige noget, så alle tre grupper synes, jeg siger noget til dem. Det er en spændende udfordring. Privilegiet Gudstjenesterne er kun en del af arbejdet, Jørgen holder også af andre ting i sin præstegerning. Og svaret kommer prompte: - Undervisning! Bibelmaraton, undervisning for børn og konfirmander. Jeg har undervist flygtninge i kristendom på hold, hvor de fleste var muslimer. Faktisk er oplæring og indføring i kristendom de to store dele af mit præstearbejde. Og det er en udfor-

At prædike kræver, at man vover et øje, satser noget af sig selv. dring! At holde konfirmandforældremøde, hvor de lærer at se det på en ny måde, det er sjovt, og det er en udfordring. - Derudover fylder samtaler med mennesker i forbindelse med bryllup, dødsfald, barnedåb utroligt meget af præstelivet og det er et enormt privilegium at få lov at komme tæt på mennesker, når de er mest glade eller kede af det. At de har så stor tillid, at de er parate til at åbne sig og fortælle og overlade det i mine hænder at forsøge at tolke det. Jeg vil godt bruge ordet privilegium om det, for det er fremmede mennesker, der åbner op for tanker og følelser og viser præsten stor tillid. Kun én kaptajn Udover præstegerningen har Jørgen altid været engageret i andre områder af samfundet. Han er lige nu valgt medlem af hovedbestyrelsen i Den danske Præsteforening, og han har i 8 år været næstformand i Mellemkirkeligt Råd. Allerede som ung interesserede han sig for det mellemkirkelige, han var militærnægter i Det økumeniske Fællesråd. - Jeg har altid interesseret mig for samtale med de forskellige kirker. Forskelligheden kan man lære meget af, den rummer en stor rigdom. I Folkekirken har man haft en tilbøjelighed til at være selvtilstrækkelig, vi har verdens bedste kirkeordning, verdens bedste salmebog osv., men det er ikke nødvendigvis sandt, og her kan vi bruge de andre kirker. - Fornemmelsen af at være i et fællesskab, der går på tværs af forskellighederne, er meget vigtig. Min påstand er, at det, der skiller os, er meget mindre end det, der forener os. Vi skal huske, at vi er grene på det samme træ, at vi er i samme båd men der er kun én kaptajn, og det er Jesus. - Det mellemkirkelige gælder både på det store plan og helt lokalt, Folkekirkens Nødhjælp og de mange frivillige i vores kirke, fx i forbindelse med sogneindsamling, er jo også en mellemkirkelig aktivitet. Jeg tror også, at det mellemkirkelige har givet mange impulser til menigheden: man bliver jo påvirket af alle de ting, man oplever. Røsten i samfundet Endnu en ting skal med: Jørgens engagement i de ting, der sker omkring ham. Han er synlig ikke blot i menigheden men også ude omkring. Hvorfor? - Fordi kirken skal være en røst i samfundet. Kirken har ikke én røst, den har mange røster. Hvis man har engageret sig i noget, må man give sin mening til kende. Debatten og samfundet i det hele taget - har godt af det, det skal ikke overlades til spindoktorer, politikere og meningsdannere. Den, der har noget på hjerte, skal ytre sig, ligegyldigt om han/hun er præst eller smed! Det kirkelige budskab er altid en kritisk stemme, der skal stille skarpt på, hvordan vi behandler de svage traditionen går tilbage til Jesus, der altid har talt de svage og nødlidendes sag. Præsten må vove et øje og her må man bruge medierne. Hvis man googler Jørgen på internettet, så er der mange hits, hvor aktionen for de udviste irakiske flygtninge bliver nævnt. Det var en sag, hvor ikke blot kirken, men også Hillerød kom på mediernes landkort. - Jeg ved godt, at folk ikke nødvendigvis er enige med mig, men det var en problemstilling, jeg ikke kunne sige, at den måtte andre tage sig af. Det var et samvittighedsspørgsmål. Flere gange i løbet af samtalen siger han, at det er et privilegium at arbejde som præst. Men den sætning kan vi godt vende om det er da et privilegium for Frederiksborg Slotskirke, at vi har ham som præst! Susanne Gram Larsen Sognepræst Jørgen Christensen fylder 50 år. Efter Højmessen søndag den 10. juni er alle i menigheden velkommen til reception i Sognegården. 5

8 Thorvaldsen og religionen Forleden tilbragte jeg en dejlig eftermiddag i Bertel Thorvaldsens selskab eller rettere blandt nogle af hans værker, idet Thorvaldsens Museum fra starten af april åbnede særudstillingen: Hvide Krist Thorvaldsens religiøse motiver. Denne særudstilling, der er placeret i museets kælder, koncentrerer sig om Thorvaldsen og hans religiøse værker, bl.a. relieffer af Jesus og disciplene, forstadier og endelige udgaver af dåbsenglen og ikke mindst forstadier og den endelige udgave om end i formindsket størrelse af Thorvaldsens verdenskendte Kristusfigur. Umiddelbart synes det måske mærkværdigt, at museet sådan fokuserer på Thorvaldsens religiøse arbejder herregud, billedhuggere har vel til hver en tid leveret skulpturer og værker til kirker og klostre. Det, der er bemærkelsesværdigt i Thorvaldsens tilfælde, er, at han ikke lagde skjul på, at han ikke var troende, hverken protestant eller katolik, selvom han både var døbt og konfirmeret. Bertel Thorvaldsen var født i København i 1770, konfirmeret i Holmens Kirke i 1787 og levede en stor del af sit liv i Rom fra 1797 til 1838. Han levede altså mange år i et katolsk miljø, fik to børn med en gift kvinde, Anna Maria Magnani et liv, som både den ene og den anden kirke måtte opfatte som syndigt. Desuden var Thorvaldsen frimurer og havde vel derfor et ret nøgternt forhold til de kristne sakramenter. Da Bertel Thorvaldsen døde i 1844 udtalte stiftsprovst Tryde i sin ligprædiken, at Thorvaldsen var en stor Mand, men manglede ikkuns eet: Kristendom, og Grundtvig karakteriserede ham nærmest som hedning! Titlen på særudstillingen stammer faktisk også fra Grundtvigs mindedigt fra 1844 Hviden-Krist med Majestæt og Konge-lader milde. Thorvaldsen blev engang spurgt om, hvordan han uden tro kunne fremstille Kristus. Hans svar var: Jeg troer jo heller ikke paa de græske Guder, men jeg kan dog fremstille dem! Og det er for mig at se det, udstillingen på Thorvaldsens Museum handler om: Thorvaldsens fabelagtige talent for at materialisere, eller gestalte om man vil, menneskers tro og håb i nyklassicistisk stil, som var den stilperiode, som Thorvaldsen udformede og udfoldede sine værker i. Ser vi på den kendte Kristus-figur, der vel især er kendt fra Vor Frue Kirke, men som findes i en mindre udgave på Thorvaldsens Museum, så er man ikke i tvivl om, at vi har med den milde, favnende og opstandne Kristusfigur at gøre - sporene efter naglerne i hænderne og soldatens lanse i siden ses tydeligt. Det er dog ingen martret og forpint Kristusfigur, Thorvaldsen har fremstillet, han er snarere lutret, rolig og afklaret - parat til at favne menneskene. Et andet værk af Thorvaldsen, der næsten må være lige så kendt som Kristusfiguren, er det lille relief af Nattens engel, der flyver med de to børn Søvn og Død. Et relief, der i tusindvis, især fra midten af 1800-tallet, prydede gravminder på danske kirkegårde, og som skulle mildne og trøste i sorgen, men også give håb, ganske som Thorvaldsens andre religiøse værker. Uanset hvor stærk eller lunken han selv var i troen, så formåede han dog via sine værker at formidle et stærkt og utvetydigt budskab. Kirsten Baunegaard

JUNI JULI AUGUST Gudstjenester i Frederiksborg Slotskirke 3. juni Trinitatis kl. 10.00 P.H. Bartholin 6. juni kl. 18.30 Friluftsgudstjeneste på Æbelholt Kloster i samarbejde med FDF- og KFUM-spejderne 10. juni 1.s.e.Trinitatis kl. 10.00 Jørgen Christensen 15. juni Valdemarsgudstjeneste kl. 20.30 Jørgen Christensen 17. juni 2.s.e.Trinitatis kl. 10.00 Rebecca Rudd 24. juni 3.s.e.Trinitatis kl. 10.00 P.H. Bartholin 1. juli 4.s.e.Trinitatis kl. 10.00 Jørgen Christensen 8. juli 5.s.e.Trinitatis kl. 10.00 P.H. Bartholin 15. juli 6.s.e.Trinitatis kl. 10.00 Jørgen Christensen 22. juli 7.s.e.Trinitatis kl. 10.00 Jørgen Christensen 29. juli 8.s.e.Trinitatis kl. 10.00 Birgitte Grøn 5. aug. 9.s.e.Trinitatis kl. 10.00 Rebecca Rudd 12. aug. 10.s.e.Trinitatis kl. 10.00 P.H. Bartholin 19. aug. 11.s.e.Trinitatis kl. 10.00 P.H. Bartholin 26. aug. 12.s.e.Trinitatis kl. 10.00 Jørgen Christensen

Internationale sommerkoncerter 2007 Årets internationale sommerkoncerter i Frederiksborg Slotskirke vil i lighed med tidligere år bestå af en række søndagskoncerter med danske og udenlandske orgelsolister. Koncerterne finder sted hver søndag kl. 17 i perioden 17. juni til 2. september. Som en ekstra festlig åbning af sommerkoncerterne vil den første koncert blive med Royal Danish Brass, som i år fejrer sit 30 års jubilæum. Ved denne koncert tages der en entré på 50 kr. Ved de øvrige koncerter er der gratis adgang. Frederiksborg Slotskirkes tre fremragende orgler vil i år blive trakteret af internationalt anerkendte organistnavne fra Østrig, Rusland, Italien, Tjekkiet og USA, og alle koncerter indledes med musik på Frederiksborg Slots klokkespil fra kl. 16.30 ved Ulla Handler og Sven-Ingvart Mikkelsen. Igen i år vil Slotskirken lægge hus til et par koncerter i forbindelse med New Note Jazzfestival, som indledes med en koncert den 15. august, hvor Jochen Brusch og Sven- Ingvart Mikkelsen spiller deres nye Retro Rock program med gamle rock-klassikere, arrangeret for violin og orgel. Og hele sommeren vil Ulla Handler og Sven- Ingvart Mikkelsen spille på Compenius-orglet hver torsdag kl. 13.30-14.00 (adgang gennem museet) og på klokkespillet hver torsdag kl. 14.30-15.00 og hver søndag kl. 16.30-17.00. Som en lille optakt til sommerkoncerterne har Frederiksborg Slotskirkes Kor besluttet at lave en ønskekoncert søndag den 10. juni kl. 17, hvortil der naturligvis er gratis adgang. Men ønskekoncerten skal forstås på den måde, at det er korsangerne selv, som har ønsket at synge lige netop det, som er på programmet. Det bliver smukt, og det bliver stemningsfuldt, og det bliver sommerligt! Internationale Sommerkoncerter 2007 Alle koncerter er søndage kl. 17, og der er gratis adgang undtagen den 17. juni og 21. august 17. juni Royal Danish Brass, 30 års jubilæumskoncert (entré 50 kr.) 24. juni Sven-Ingvart Mikkelsen, orgel 1. juli Inge Bønnerup, orgel 8. juli Daniel Zaretski (Rusland), orgel 15. juli Christian Præstholm, orgel 22. juli Heinrich Christensen (USA), orgel 29. juli Gustaf Auzinger (Østrig), orgel 5. aug. Michael Radulescu (Østrig), orgel Pia Rose Hansen, sang 12. aug. Irena Chribkova (Tjekkiet), orgel 19. aug. Ulla Handler, orgel 26. aug. Angelo Castaldo (Italien), orgel Michael Radulescu Professor Michael Radulescu, Wien 2. sept. Tom Wikman (USA), orgel Frederiksborg Slotskirkes Internationale Sommerkoncerter 2007 støttes af Frederiksborg Slotssogns menighedsråd, Frederiksborgmuseet, Augustinus Fonden og Hillerød Kommune. New Note Festival Koncerter i Frederiksborg Slotskirke Onsdag den 15. aug. kl. 19.00 Retro Rock Jochen Brusch, violin, Sven-Ingvart Mikkelsen, orgel gratis adgang Tirsdag den 21. aug. kl. 19.30 Duke Ellington: Sacred Concert Majazz-koret og bigbandet Great Danes Vokalsolist: Katrine Enevoldsen entré 7

Friluftsgudstjeneste Friluftsgudstjeneste på Æbelholt Kloster Onsdag den 6. juni kl. 18.30 Sammen med KFUM-spejderne på Frydenborg og FDF i Hillerød, Præstevang og Alsønderup har Børne- og Ungeudvalget i Slotssognet taget initiativ til at arrangere en børne- og ungdomsfriluftsgudstjeneste på Æbelholt Kloster. Som optakt til gudstjenesten vil børn og unge fra FDFog KFUM-spejderne rundt om på pladsen opføre nogle små skuespil, hvor lignelser og beretninger om Jesu møde med mennesker bliver dramatiseret. Når alle har været rundt og se de seks optrin, begynder gudstjenesten. Her medvirker Hillerøds gospelkor Voices of gospel sammen med præsterne Torben Ebbesen, Hanne Lundsgaard og Jørgen Christensen. Alle bedes medbringe kage og kaffe/te/saft, som man kan nyde efter gudstjenesten på den forhåbentlig både milde og solbeskinnede sommeraften. Alle bedes også medbringe tæpper/underlag til at sidde på og paraplyer, hvis nu vejrudsigten. Man kan parkere, hvor Frederiksværksgade ender blindt lige før Isterødvejen. PAS PÅ, når I krydser vejen. Arrangementet forventes afsluttet ca. kl. 20.30. Jørgen Christensen Indsamling Fantastisk flot indsamlingsresultat Trods strålende solskin, søndagsåbent i butikkerne og Danmarksindsamling for nylig i TV, så fejlede gavmildheden ikke noget i Hillerød. 183.050,75 kr. blev resultatet for de 10 sogne i Hillerød gamle kommune, så mønttællemaskinen kom på overarbejde sammen med de ansatte i Danske Bank, som brugte en søndag eftermiddag på at tælle de mange penge. Optællingen viser markant fremgang og samlet set over 24.000 kr. mere end sidste år: FLOT. Alene i Frederiksborg Slots Sogn blev resultatet 43.844,50 kr. En varm tak, både til de mange frivillige, som var på gaden for at dække de ca. 45 ruter i det skønne martsvejr, OG til de mange givere, som har støttet arbejdet for de aids-ramte, især i det sydlige Afrika. Jørgen Christensen 9

Sommerudflugt Sogneudflugt fredag den 31. august I år vil sogneudflugten gå til Birkegårdens Haver i Ruds Vedby, et fantastisk parkområde med dansk/engelsk have, japansk inspireret have og H.C. Andersens Paradishave for blot at nævne lidt af det 28.000 m 2 store udflugtsmål. Vi starter turen præcis kl. 9.00 fra Frederiksborg Slots p-plads - ved rundkørslen. Herfra kører vi ca. 25 km til landsbyen Udlejre, hvor vi skal se den meget spændende og anderledes kirke, der blev indviet i 1991. Kirkerummet er udført i basilikaform ligesom Roms tidligste kirker. Ny domprovst i Århus P.H. Bartholin ny domprovst i Århus Lige før dette kirkeblad gik i trykken, kom meddelelsen om, at sognepræst ved Frederiksborg Slotskirke og provst i Hillerød Provsti, Poul Henning Bartholin, pr. 1. juli er blevet udnævnt til domprovst i Århus. Udnævnelsen er helt sikkert en gevinst for Århus Domkirke men et stort tab for Frederiksborg Slotskirke. Poul Henning har arbejdet her i 21 år. Det har været gode år præget af udvikling på mange fronter, en udvikling Poul Henning har været med til 10 Efter kirkebesøget kører vi direkte til Birkegaardens Haver (ca. 70 km), hvor der venter os en kop formiddagskaffe i havens café, inden vi går rundt og nyder de forskellige haveanlæg. Kl. 14 venter der os en lækker frokostbuffet på Bromølle Kro, der ligger i naturskønt område ved Åmose Å. Bromøllen kan skrive sin historie helt tilbage til år 1198, hvor Åmosen var datidens trafikknudepunkt. Efter frokosten bliver der formentlig tid til at se lidt på omgivelserne, inden vi kører tilbage til Hillerød. Hjemkomst til p-pladsen kl. 17. Prisen for udflugten er kr. 250.-, og tilmelding kan ske til kirkekontoret fra 1. august. Aktivitetsudvalget Anna Grethe Simonsen at sætte i gang. Menigheden kommer til at savne de gode gudstjenester, de solide prædikener og den sjælesorg, Poul Henning har udført i mange familier på enestående måde. I menighedsrådet vil vi savne hans overblik, hans saglige sagsfremstillinger og ikke at forglemme - hans humor. Vi ønsker ham og familien held og lykke i Århus! På menighedsrådets vegne Susanne Gram Larsen P.H. Bartholin holder afskedsgudstjeneste søndag den 24. juni kl. 10. Efter gudstjenesten vil der være reception i Sognegården. Alle er velkomne. Gudstjenestelisten skal tages med forbehold, man bedes orientere sig via dagspressen eller kirkens hjemmeside.

Adresser Provst: P.H. Bartholin, Selskovvej 42 - træffes bedst kl. 11-12 (undtagen onsdag) - torsdag tillige kl. 16-18 tlf. 4824 9050, e-mail: phb@km.dk Sognepræst: Jørgen Christensen, Hillerødsholmsallé 5 - træffes bedst kl. 11-12 (undtagen onsdag) - torsdag tillige kl. 16-18 tlf. 4824 9060, e-mail: jfc@km.dk Sognepræst: Rebecca Rudd (vikar for Ida Secher) - træffes bedst tirsdag - fredag kl. 11-12 Telefon: 2172 5082, e-mail: rebecca@rudd.dk Sognepræst: Birgitte Grøn, Frederiksvæksgade 2 B tlf. 2671 5373, e-mail: bg@km.dk Sognepræst: Ida Secher, arbejder p.t. fuldtids som Religionspædagogisk Konsulent i Helsingør Stift. Kirkekontor/Kordegn: Lene Schrøder, e-mail: lsc@km.dk Kordegneassistent: Merete Lei, e-mail: mel@km.dk Frederiksborg Slotskirkes kontor, Frederiksværksgade 2 B Træffes mandag til fredag kl. 9-13 - torsdag tillige kl. 16-18 tlf. 4824 9070 Sognegården/Kirketjenere: Makiko Kuramochi Christensen, e-mail: rojlekura@hotmail.com Laura Noelle Pedersen, e-mail: lauranoellepedersen@hotmail.com tlf. 4824 0900 - træffes i Sognegården tirsd., torsd. og fred. kl. 8-9 Slotsorganist: Sven-Ingvart Mikkelsen Foderknægtsvej 9, 3400 Hillerød tlf. 4828 5223, e-mail: sim@km.dk Organistassistent: Ulla Handler, Solvej 7, 3400 Hillerød tlf. 4826 9497, e-mail: ulha@pc.dk Formand for menighedsrådet: Birgitte Juhl Olsen tlf. 4826 8160 - mobil 2095 8160 e-mail: bjo-fao@webspeed.dk Formand for aktivitetsudvalget: Anna Grethe Simonsen, tlf. 4826 9452 e-mail: Brygmestervej1@mail.tele.dk Formand for medieudvalget: Susanne Gram Larsen, tlf. 4826 2389 e-mail: sgl@festfyrvaerkeri.dk FDF Hillerød Kreds: Steen Gullaksen Havrevangen 43, tlf. 4824 4142 e-mail: udby@mail.tele.dk www.frederiksborg-slotskirke.dk Kirkelig vejviser Dåb Man henvender sig til præsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor dåben skal finde sted. Når datoen er fastlagt, aftales et møde med præsten. Vielse Først aftales tidspunkt for vielsen med den præst, der skal forestå vielsen. Dernæst henvender man sig til borgmesterkontoret i brudens hjemkommune. Her udfærdiges en prøvelsesattest (kun gyldig i 4 måneder). Prøvelsesattesten sendes sammen med kopi af dåbsattesten til kirkekontoret. Ved en samtale med præsten forud for vielsen aftales salmer m.m. - til samtalen medbringes navn og adresse på to vidner. Begravelse/bisættelse Begravelser og bisættelser aftales med begravelsesforretning, præst, kirkekontor og kirkegårdskontor. Det er mest hensigtsmæssigt først at henvende sig i begravelsesforretningen, hvor man er behjælpelig med at træffe alle aftaler. Brug kirkebilen! Både til højmessen og aftensangen i Slotskirken kører der kirkebil for ældre og/eller gangbesværede. Ønsker De at benytte den, så ring til Frederiksborg Slotskirkes kontor senest fredag kl. 13 på tlf. 4824 9070. Kirkebladet udgives af: Frederiksborg Slots Sogns Menighedsråd. Redaktion: Kirsten Baunegaard, Jørgen Christensen og Susanne Gram Larsen (ansv.). Distribution: Hillerød Y s Men s Club. Næste nr. udkommer 1. september 2007. Stof modtages indtil 1. august. 11

Lay-out: Gert Holm-Larsen - Tryk: L.P. Nielsen, 36 78 66 60 Mens vi venter på Harry Potter 7 12 Harry Potter and the Deathly Hallows 21. juli udløses spændingen i hvert fald for de engelsklæsende Harry Potter fans, da udkommer nemlig syvende og sidste bind i J.K. Rowlings serie om den forældreløse Harry med lyn-arret i panden, de fantastiske troldmandsevner og hans venner på den magiske skole Hogwarts. Hvordan skal titlen oversættes er det dødsgardisterne eller Harry, der skal udstøde de dødelige hyl eller er Hallows en henvisning til Halloween den 31/10? Bliver Voldemort besejret, eller kommer Harry til at dele skæbne med sin elskede rektor, Albus Dumbledore? Spørgsmålene og gætterierne er mange. Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med Harry Potter i et kirkeblad, hvad har fantasy med Jesus at bestille? Ja, på trods af at amerikanske kristne fundamentalister har fået Potter bøgerne forbudt i mange kristne skoler og har brændt bøgerne af som ukristelig, okkult, børneskadelig litteratur, så er jeg personligt overbevist om, at Rowling har den kristne fortælling om Maria, Jesus og disciplene, fristelsen i ørkenen, Judas forræderi, korsfæstelse, død og opstandelse som underliggende klangbund under Harry Potter bøgerne. Rowling skriver sig ikke blot ind i en litterær tradition, hvor Tolkiens Ringenes Herre og C.S. Lewis syv (!) Narnia-bøger er de mest kendte, men hun leger også med skjulte henvisninger både til Det Ny Testamentes evangelier og til sine forbilleder Tolkien og Lewis. Da Dumbledore skal forklare Harry, hvordan hans mors selvopofrende kærlighed beskyttede ham mod Voldemorts magi, bruger Dumbledore næsten ordret samme forklaring som Lewis, da løven Aslan fortæller børnene, hvordan Aslan kunne opstå fra de døde, efter de havde set ham blive dræbt af den onde heks på stenalteret: Det er en ældgammel magi, som den onde ikke kender, når kærligheden beskytter mod døden. Lad mig nævne en række eksempler på Rowlings leg med den kristne fortælling indforståede for dem, som ikke kender Harry Potter bøgernes univers, men indlysende for den fortrolige læser: Harrys mor hedder Lily, jomfru Marias symbol er liljen. Harrys mor er halvblods magiker (muggler), hans far er af troldmandsslægt Harry: menneske og magiker Jesus: sand Gud og sandt menneske. Da Harry som spæd i kraft af sin mors kærlighed bliver frelst fra Voldemorts forbandelse, forkynder tusindvis af ugler (ikke engle) det glædelige budskab: Et lille barn har befriet dem fra mørkets Herre, Lord Voldemort. Harrys tryllestav er lavet af kristtjørn, planten udsprang ifølge legenden af Kristi fodspor, dens bær er hans bloddråber. Slangen er symbol for kollegiet Slytherin (bygget af Salazar Slytherin - sig navnet uden at hvisle! SS), hvor Harrys værste fjende på Hogwarts, Malfoy, bor. Derudover prøver fordelingshatten at friste Harry til at vælge Slytherin, en fristelse han modstår til fordel for Gryffindor, opkaldt efter Godric (rig på Gud eller godhed) Gryffindor, hvor symbolet er en løve jf. både Johs. Åb. 5,5 og Lewis Aslan. I øvrigt vrimler det med Kristussymboler i bøgerne: Fugl Føniks (som også findes på Slotskirkens Alter), et gammelt opstandelsessymbol, bringer Harry sværdet, da han kæmper mod Basilisken (Basileus betyder konge) kæmpeslangen, og Fugl Føniks lader sig ramme af dødsforbandelsen for at frelse Dumbledore og genopstår øjeblikket efter. Enhjørningen er sammen med den hvide hjort andre eksempler på Kristussymboler den hvide hjort, der er Harrys døde fars symbol, redder Harry, da han har udtalt formularen expecto patronum (jeg venter en Fader), mens en dementor er ved at suge sjælen ud af ham. Læg i øvrigt mærke til navnene på Harrys Quidditch-medspillere: Alicia Spinnet (= orgel), Katie Bell (= klokke), Angelina (= engel) Johnson og Oliver Wood (= oliventræ), og senere suppleres holdet med Digory Kirke! Tilfældige navne? Jeg tvivler! Mange mange andre eksempler må af pladshensyn udelades, men for mig er der ingen tvivl, Rowling, som selv er presbyterianer (Church of Scotland), har skrevet syv bøger om kærlighedens altbesejrende kraft med klare kristne paralleller. Selv har hun indrømmet sin påvirkning fra Lewis men ellers afvist at udtale sig om sin kristne tro, før sidste bind er udkommet, for som hun sagde det: Ellers kan alle gætte det videre forløb. Er Harry Jesus? Er Voldemort Satan? Er Dumbledore Gud? På disse spørgsmål kan der ikke svares entydigt sikkert heller ikke efter bind syv. Om Voldemort vil blive endegyldigt besejret, og om Albus (= hvid) Dumbledore vil genopstå, som Gandalf den Grå/Hvide gør det i Ringenes Herre, vil vise sig. Jeg vil i hvert fald glæde mig til sidste bind. Jørgen Christensen