Forunderlige Fortællinger



Relaterede dokumenter
Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Fagplan for billedkunst

Billedkunst - læseplan for Engskolen

BIBIANA Danmark Udstillinger, workshops & events

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Fagplan for billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

Fagbeskrivelse for Krea

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Materielt Design klasse

Klassetrinmål: 1. klasse:

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

Designpædagogik og Georg Jensen

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Fagplan for Billedkunst

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

Innovation Step by Step

BILLEDKUNST kl.

Plan for dansk klasse Det talte sprog

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

Hjælp dit barn med at lære

Årsplan for 3.klasse i dansk

Undervisningsmateriale

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense

KulTUR for alle efterår 2016

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

Jagten på Sol og Måne

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Job-kendskab/karrierelæring

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

8 bud på billedforløb

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

8 bud på billedforløb

færdigheds- og vidensområde

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Årsplan for 4.klasse i dansk

UVMs Læseplan for faget Billedkunst

færdigheds- og vidensområde

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

Relation til Fælles Mål

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Årsplan for dansk i 4.klasse

introduktion tips og tricks

Årsplan for billedkunst 2. klasse 2014/2015

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15

Min kulturelle rygsæk

færdigheds- og vidensområde

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Beskrivelse af faget og dets indhold:

Syv veje til kærligheden

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FÆLLES MÅL DANSK (EFTER 2. KLASSE) KOMPETENCE- MÅL KOMPETENCE- OMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDE

Digitale Sexkrænkelser

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Billedkunst Fælles Mål

Find og brug informationer om uddannelser og job

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

Vejledning til opfølgning

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Gengive historiske fortællinger fra dansk historie Beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor

Billedkunst. Årsplan for biledkunst i Delta. Louise Frimann Allindelille Friskole. Billedkunst Årsplan, Delta

Læseplan for valgfaget billedkunst

Billedkunst B stx, juni 2010

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Transkript:

Forunderlige Fortællinger Fra hele verden Lærerhæfte

BIBIANA Forunderlige Fortællinger Udstillingen BIBIANA, Forunderlige Fortællinger består af børnebogsillustrationer fra hele verden. De mange forskelligartede illustrationer udfordrer i deres verdensbillede, visuelle stil og fortælleteknik. Der er hundredvis af verdener at opdage, opfinde og drømme om. Der rejses i højder, dybder, langs vider i nutiden og de historiske linjer. Illustrationen bliver omdrejningspunktet for forståelsen af fortællingen selv, og forståelse for de kulturer fortællingen er skabt i. Udstillingen er venligst udlånt af BIBIANA, International House of Art for Children, Bratislava, Slovakiet. Med hjerte i et smukt barokpalæ i hovedstaden Bratislava og med det Slovakiske kulturministerium i spidsen, har BIBIANA globalt formået at indtage en position som den førende professionelle platform for børnelitteratur i verdensklasse. Bibi og Ana Baggårdskatten Bibi og baronessekatten Ana guider børnene gennem BIBIANAudstillingen. Bibi og Ana er to meget forskellige katte, der giver forskellige ideer til, hvordan børnene kan bruge billederne på udstillingen. Kattenes historie: Den danske baronesse-kat Ana lod sig fascinere af et farverigt og smukt optog, blev væk fra sit følge og kom på afveje i Bratislavas snoede gader. Bibi, den lokale baggårdskat blev forført af hendes aristokatiske duft da hun passerede hans kulkældervindue. Alene i de mørke gader lod Ana sig overbevise af Bibis farverige fortællinger om sine rejseførerevner og pålideligheden af hans kompas. Viseren pegede Nord, og Bibi førte an mod Danmark. Men virkede kompasset og kunne han finde vej? Udstillingen Forunderlige fortællinger fra hele verden er resultatet af et spændende samarbejde mellem initiativtagerne og BIBIANA i Bratislava, og partnerne bag håber at BIBIANA Forunderlige fortællinger fra hele verden, på længere sigt kan blive en tilbagevendende kulturel begivenhed, under navnet BIBIANA Copenhagen, til glæde for både voksne og børn. Forunderlige Fortællinger 2

Indholdsfortegnelse 2 BIBIANA forunderlige fortællinger 2 Bibi og Ana 3 Vision og formål 4 Den 3-delte rejse: Rejsen til lands, til vands og i luften 5 Billedliste Uddybende undervisningsscenarie for: 6 Dansk 7 Billedkunst 8 Historie 9 Kristendomskundskab 10 Natur/teknik og Geografi 11 Illustrationer 16 Baggrund for udstillingen 17 Praktisk information Vision og formål Børns kompetencer som fortællere og formidlere skal i fokus og have berettigelse. Udstillingen BIBIANA - Forunderlige Fortællinger, byder klassen på en ganske særlig oplevelse en udstilling som i form af illustrationer, formidler fortællinger fra hele verden. Udstillingen BIBIANA er et bidrag til udviklingen af børnekultur i Danmark. Undervisningstilbuddet er en kunstnerisk, social og faglig oplevelse uden for klasseværelsets velkendte rammer. Formålet med undervisningsmaterialet og udstillingsbesøget er at give børn en glæde ved fortællingen gennem det forunderlige billedsprog. Omdrejningspunktet for undervisningen, er at give børn rum til de intuitive oplevelser og rum til at formidle sin egen historie. Det er et essentielt værktøj til børnenes udvikling, men lige så vigtigt er det at opdage deres egne historier i et større perspektiv. Undervisningsmaterialet giver børnene kendskab til den personlige fortælling som en vigtig kulturel og historisk reference. Eleverne vil kunne forstå og forklare samt diskutere og formidle på baggrund af udstillingens illustrationer og med afsæt i et fagligt perspektiv. Succeskriteriet er, at eleverne lærer at forstå lidt mere om sig selv og andre. De kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem billedverdenen, fortællingen og den kulturelle dialog. Forunderlige Fortællinger 3

Den 3-delte rejse Rejsen gennem undervisningsmaterialet Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i illustrationen som redskab for en verdensomspændende fortælling. Materialet er udviklet særligt til 0. 5. klasse med fagene dansk, billedkunst, historie, geografi og kristendomskundskab for øje. Det er udviklet efter Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009, så det opfylder kravene for undervisningen i indskolings- og mellemtrinsfasen. Undervisningsmaterialet indeholder forslag til en lille række formidlings- og dialogformer, der kan benyttes som forberedelse i klassen, under udstillingsbesøget og efterbehandling i klassen. Materialet er lavet således, at læreren i hvert af de gældende fag kan følge vejledningen eller selv arbejde ud fra materialet. Gennem undervisningsforløbet begiver klassen sig ud på en rejse i illustrationernes verdener. Børnene arbejder som opdagelsesrejsende og vil få brug for at kunne nedfælde deres oplevelser i logbøger. Lad eleverne benytte sig af en logbog, en skitsebog, et kladdehæfte eller en mappe specifikt til dette forløb (evt. ens forside). Her kan eleven samle informationer, individuelle observationer, notater, avisudklip, skitser, skrive historier, lave collager etc. Vores bestræbelser er at skabe en tryg og inviterende platform, så eleverne får de bedste forudsætninger for at observere, diskutere og formidle de indtryk, de får på udstillingen. Forberedelse i klassen Rejsen til lands. Rejsen til lands er den grundige, ét skridt ad gangen -tilgang til at bevæge sig i billedsprogets land. Her arbejdes der med fortællingens redskaber, forskellige formidlingsformer og fortælleteknikker udforskes. Eleverne skal både enkeltvis og sammen lære at forholde sig til billederne og de mange forskellige fortællinger, de indeholder. Her lægges der vægt på iagttagelse, beskrivelse og fortolkning. Disse elementer kan omsættes til de føromtalte fag. Under rejsen til lands skal eleverne klædes på til at læse et billede, analysere konteksten og kunne beskrive deres oplevelser af billedet. Forberedelse i klassen Rejsen til vands. I rejsen til vands har eleverne lidt viden med i bagagen og mens de sejler deres skib mod fremmede kyster, gør de sig klar til de kulturelle møder, der venter, når de lægger til kaj. Her arbejdes der med fortællingens møder. Mødet mellem forskellige billedkulturer og traditioner udforskes i et psykologisk, kulturelt og personligt regi. Eleverne bliver sendt ud på udstillingen med en række opgaver, der styrker deres evner til at forstå andres perspektiv. Der lægges vægt på dialog, samarbejde og kommunikation. Under rejsen til vands bliver eleverne kastet ud i et møde med kunsten, historierne bag og deres klassekammeraters syn på dette møde. Eleverne skal klædes på til at være rummelige og accepterende samtidig med, at de holder fast i deres egen selvforståelse. Forberedelse i klassen Rejsen i luften. Rejsen i luften er den personlige oplevelsesopsamling på forberedelsen og udstillingsbesøget. Det er eleven, der i sit eget element, formidler de oplevelser vedkommende har fået med sig. Under udstillingen har eleverne gennemført nogle øvelser, løst nogle opgaver og vigtigst af alt fået en lang række indtryk. De indtryk skal nu bearbejdes og siden formidles. Der lægges vægt på elevens individuelle præsentation, sprogligt såvel som visuelt af egne historier og egen verdensopfattelse; det personlige element i fortællingen er i fokus. Under rejsen i luften får eleverne øvet sig i at præsentere deres egne oplevelser i billeder og ord, og at udtrykke sig og formidle et budskab, så andre forstår det. Forunderlige Fortællinger 4

Billedliste De fem illustrationer benyttes på baggrund af følgende undervisningsmateriale. De er alle udpluk af de 123 værker som udstilles på udstillingen. 1 2 Billede 1: Biennial of Illustrations Bratislava 1981 Prismodtager: Rainer Sacher er fra Tyskland. Modtog prisen: Honorary Mention BIB i 1981 Den præmierede bog: Wasser überall Billede 2: Biennial of Illustrations Bratislava 1979 Prismodtager: Rosario Nuñez de Patrucco er fra Peru. Modtog prisen: BIB Plaque i 1979 Den præmierede bog: Cuentos de navidad Billede 3: Biennial of Illustrations Bratislava 1989 Prismodtager: Ceylon Bible Society fra Sri Lanka. Modtog prisen: Honorary Mention BIB to the Publisher i 1989 Den præmierede bog: Children s Sinhala Bible Billede 4: Biennial of Illustrations Bratislava 2009 Prismodtager: Pavel Tatarnikau er fra Hviderusland. Modtog prisen: Golden Apple BIB i 2009 Den præmierede bog: Arthur of Albion Billede 5: Biennial of Illustrations Bratislava 1983 Prismodtager: Seiji Fujishiro er fra Japan. Modtog prisen: Golden Apple BIB i 1983 Den præmierede bog: Milky way train 4 3 5 Forunderlige Fortællinger 5

Dansk (evt. som andet sprog) Forberedelse i klassen Rejsen til lands Se på de fem illustrationer. Læreren læser, mens eleverne lytter: (1989, Sri Lanka) Jeg er ked af det. Hvorfor? Her er dejligt - jeg burde være glad. Hvilken illustration er der tale om? Bed eleverne om at gætte. Læreren læser videre: Her står vi, udenfor. Mig og nogle af de andre. Mennesker og dyr skal gøres klar til rejsen. (1989, Sri Lanka) Spørg igen hvilken illustration, der er tale om. Læs: Jeg skal blive her, mens han er væk. Jeg håber rejsen ikke bliver for hård og at han kommer sikkert hjem igen. Jeg tørrer mine øjne mod hans klæder, vi giver hinanden et sidste kram. (1989, Sri Lanka) Har du gættet billedet? (1989, Sri Lanka) Hvorfor synes du det? Herefter skiftes i til at tale om, hvordan i er nået til jeres konklusion. Et billede siger mere end tusind ord Eleverne fortæller billedets historie videre, enten skriftligt (evt. i elevens logbog) eller mundtligt efter niveau. Nøgleord kan skrives på tavlen. Eleverne præsenterer deres historie omkr. billedet for klassen, parvis, eller overfor deres forældre som hjemmearbejde. Besøget på udstillingen Rejsen til vands Gå på opdagelse i udstillingen. Se på udstillingen samlet eller ved egen hånd. Bed eleverne om at vælg et billede, som de gerne vil beskrive, uden at fortælle nogen hvilket billede de har valgt. (Dette kan noteres i elevens logbog). Eleven forbereder en historie i 3 dele omkring billedet, ligesom læreren gjorde i klassen. Stikord eller hele sætninger kan skrives i logbogen efter niveau. Eleverne skiftes til at tale og lytte, hvor hver elev beskriver sit billede og klassen prøver at gætte i tre omgange, hvilket han/hun har valgt. Dette kan gøres evt. parvis eller i mindre grupper. Opsamling i klassen/ hjemmearbejde Rejsen i luften Lav en illustration baseret på elevens egen verden med elementer fra deres hverdag, som er med til at identificere det sted, de kommer fra/bor, og dem selv som individer. Udstil billederne og præsenter (mundtligt eller skriftligt) overfor klassen eller en anden gruppe børn eller voksne. Hvad gør dette sted/denne person/denne historie unik? Hvordan kan man se dette? Siger billedet mere end de ord, man bruger i fortællingen? Alternativt aktivitetsforslag Bladr igennem en dansk billedbog uden at læse teksten. Skriv egne stikord for hver illustration sammen eller individuelt, efter niveau. Læs bogen sammen. Hvor godt passer stikordene til den skrevne tekst? Brug stikordene fra første øvelse til at kreere (skriftligt eller mundtligt) en ny tekst til hver illustration. Hver elev eller gruppe kan f.eks. få tildelt én eller flere illustrationer. Læs/fortæl den nye historie højt for klassen, eller lav en forestilling for en anden gruppe børn eller forældre. Jf. Undervisningsministeriets Fælles Mål (Dansk) Trinmål efter 2. klassetrin (udpluk) Bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk Trinmål efter 4. klassetrin (udpluk) fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden lyt aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel udtryk sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form. Forunderlige Fortællinger 6

Billedkunst Forberedelse i klassen Rejsen til lands Se på illustrationerne sammen. Bed hver elev eller en mindre gruppe om at rette opmærksomhed på et billede (selvvalgt el. tildelt). 1. Fokus på farver: Hvilke farver lægger du mærke til? (Tegn eller beskriv i logbogen). 2. Fokus på former: Hvilke former lægger du mærke til? Firkant, cirkler, streger m.m.? (Skitser i logbogen). 3. Fokus på repræsentative elementer: Hvilke ting ser du? Mennesker, dyr, landskaber, maskiner m.m.? (Tegn eller beskriv i logbogen). Fortæl om observationerne ovenfor i fællesskab, mindre grupper eller parvis. Eleverne skiftes til at tale og lytte. Nu er det elevens tur til at være kreativ. Lad eleverne se på deres egne tegninger i elevhæftet. Brug disse elementer til at tegne din helt egen illustration. Præsenter i fællesskab, grupper eller parvis. Hvordan ser elementerne nu ud, når de er anderledes sammensat? Hvordan ser din tegning ud i forhold til de andres tegninger, som indeholder nogle af de samme elementer? Eleverne skiftes til at tale og lytte. Besøget på udstillingen Rejsen til vands Se på illustrationerne sammen. Gå på opdagelse i mindre grupper eller alene. Find en illustration i/du godt kan lide og gerne vil fortælle en historie om. Diskuter farver, former og ting ligesom i klassen. Hvad føler du, når du kigger på billedet? Glad, trist, bange, spændt, afslappet? Eleverne skiftes til at tale og lytte. Måske reagerer du anderledes overfor billedet end en anden person. Er det ok at se forskelligt på det samme billede? Opsamling i klassen/ hjemmearbejde Rejsen i luften Vælg en følelse. Hvornår har du haft det sådan? Hvilke farver, former og ting tænker du på, når du føler sådan. Lav en tegning/illustration/collage, som viser din følelse ved at bruge disse redskaber. Udstilling: præsenter kunstværkerne overfor hinanden, forældre eller en anden klasse. Alternativt aktivitetsforslag Bladr igennem en dansk billedbog uden at læse teksten. Tal om billedernes form, farve, materiale, komposition m.m. Lad eleverne skiftes til at fortælle, hvad de føler, og hvad de tror, historien går ud på. Læs bogen sammen og sammenlign teksten i bogen med elevernes forestillinger. Læs bogen højt for børnene, mens de tegner deres egen illustration af historien. Lad børnene præsentere tegningerne f.eks. parvis først med fokus på de visuelle elementer, dernæst men et øje for fortællingen bag. Hvordan er elevernes fortolkning af historien forskellige fra illustratorens? Og forskellige fra hinandens? Jf. Undervisningsministeriets Fælles Mål (Billedkunst) Trinmål efter 2. klassetrin (udpluk) Fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger tegne og male med vægt på fortælling eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler undersøge og vurdere egne og andres billeder anvende billedet som kommunikationsmiddel præsentere egne og andres billeder. Trinmål efter 5. klassetrin (udpluk) Fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst, lokalt og globalt undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum og internet i eget billedarbejde deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i nærmiljøet. Forunderlige Fortællinger 7

Historie Forberedelse i klassen Rejsen til lands Vis de fem illustrationer frem for hele klassen. Bed hver elev eller en mindre gruppe om at rette opmærksomhed på et billede (selvvalgt el. tildelt). Hvad ser du? Fokus på tid, sted og personer/aktører. Lad eleverne med samme illustration arbejde som gruppe og notere observationerne i logbogen, evt. ved hjælp af tegninger afhængig af niveau. Eleverne præsenterer nu deres observationer for hinanden ved at stille og svare på spørgsmålene hvem, hvor og hvornår. Skiftes til at tale og lytte. Nu skal der fortælles en historie baseret på illustrationerne i deres historiske kontekst. Lav et handlingsforløb: Begyndelse, forløb, afslutning. Historien kan skrives eller tegnes i logbogen (evt. som hjemmearbejdsopgave). Besøget på udstillingen Rejsen til vands Gå på opdagelse i udstillingen samlet eller ved egen hånd. Bed eleverne om at vælge en illustration, som de gerne vil studere nærmere og give et par minutter til at sidde ved billedet og tænke over spørgsmålene hvem, hvor og hvornår. Eleverne går i dialog med hinanden vedrørende det udvalgte billede og forholder sig til den historiske kontekst. Klassen taler om observatørens betydning for fortolkning: Fortællerens perspektiv. Opsamling i klassen/ hjemmearbejde Rejsen i luften Hvad nu, hvis? Vælg en af de fem illustrationer fra undervisningsmaterialet eller fra udstillingen. Fortæl ud fra billedet hvordan din egen historie ville have været i det land, og fra den tid illustrationen er fra. Skriv en historie, lav en illustration/fotocollage/videoblog eller noget helt andet ud fra dit eget perspektiv. Alternativt aktivitetsforslag Mere om perspektiv Afhængig af klassens niveau kan aktiviteten gennemføres som gruppeøvelse med læreren i spidsen eller som individuelle opgaver. Kig tilbage på de fem billeder i undervisningsmaterialet og historierne, som eleverne skrev/tegnede/fortalte under forberedelsesøvelsen. Hver illustration indeholder to eller flere personer/aktører. Genfortæl historien som førstepersonsfortælling fra et af disses perspektiv. Og igen fra et andet perspektiv. Hvordan har historien ændret sig? Jf. Undervisningsministeriets Fælles Mål (Historie) Trinmål efter 4. klassetrin (udpluk) At fortælle og gengive fortællinger kende til hverdagen i andre kulturer relatere til egen livsverden opsøge viden om fortid i forskellige typer medier. Forunderlige Fortællinger 8

Kristendomskundskab Forberedelse i klassen Rejsen til lands Se på de fem illustrationer sammen. Kig specielt på menneskerne i hvert billede - Hvor mange mennesker ser du, hvordan ser de ud? Klassen arbejder i fællesskab eller deles i fem grupper, som hver retter fokus på et billede. Hvilke religioner har de i de lande hvor illustrationerne kommer fra? Tal med eleverne om hvad de forskellige religioner indebærer. Baseret på ovenstående observationer, hvordan tror du disse mennesker har det? Hvad føler de? Hvad tænker de på? Eleverne skiftes til at tale og lytte til hinandens fortolkninger. Søg informationer og noter i logbogen. Hvis klassen er delt i grupper, kan disse nu præsentere deres billede for resten af klassen. Besøget på udstillingen Rejsen til vands Gå på opdagelse i udstillingen samlet eller ved egen hånd. Fokuser på illustrationer med mennesker på. Tal sammen om hvilke religion i tror de har og hvordan det ses på billedet? Eleverne skiftes til at tale og lytte. Sammenlign to billeder, der kommer fra det samme land. Gentag med to fra forskellige lande. Hvordan ligner menneskernes forhold til hinanden på tværs af kulturer og religioner? Opsamling i klassen/ hjemmearbejde Rejsen i luften Fortæl gennem ord eller billeder, hvilken rolle religion spiller i dit liv. Kender du nogen med en anden religion end dig selv? Tegn et billede/flere billeder eller skriv en kort historie om en situation, der illustrerer jeres forhold til hinanden. Alternativt aktivitetsforslag Læs en historie fra biblen eller fra en anden tros skrifter. (Læreren kan læse højt for klassen, eleverne kan læse højt for hinanden, eller læsning kan være en hjemmeopgave.) Hvilke mennesker møder vi i denne historie? Hvor gamle er de? Hvilke køn har de? Hvordan forholder disse mennesker sig til hinanden? Taler de sammen? Rører de hinanden? Er de på arbejde, hjemme, på en rejse, eller har de fri? Sammenlign ovenstående med dit eget liv. Har du et forhold i dit eget liv, der ligner noget fra historien? Tegn, skriv eller fortælle om dette forhold. Præsenter evt. for klassen. Jf. Undervisningsministeriets Fælles Mål (Kristendomskundskab) Trinmål efter 3. klassetrin (udpluk) Tale med om almene tilværelsesspørgsmål samtale om og forholde sig til normer for samvær give udtryk for an begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion. Forunderlige Fortællinger 9

Natur/Teknik/Geografi Forberedelse i klassen Rejsen til lands Vis de fem illustrationer frem for hele klassen. Bed hver elev eller en mindre gruppe om at rette opmærksomhed på et billede (selvvalgt el. tildelt). Få eleverne til at fortælle f.eks. parvis hvor de tror, historien finder sted f.eks. hvilket land/region, men også om det er by eller land, indendørs eller udendørs, virkelighed eller fantasi. Dette kan noteres i logbog. Eleverne skiftes til at tale og lytte. Præsenter observationerne ovenfor i fællesskab. Fortæl hvilke lande, illustrationerne kommer fra. Hvilke karakteristika fra oprindelseslandene kan men evt. se i billederne? Se på verdenskortet og identificer de lande, illustrationerne kommer fra Lad hver elev (eller par) vælge et billede, som de skal se nærmere på. Beskriv i ord og/eller billeder (evt. som hjemmearbejdsopgave) de vigtige geografiske elementer i billedet. Benyt logbog som redskab. Besøget på udstillingen Rejsen til vands Se på nogle illustrationer sammen med fokus på geografiske elementer (land/region, men også om det er by eller land, indendørs eller udendørs, virkelighed eller fantasi ). Sammenlign to billeder, der kommer fra det samme land. Gentag med to billeder der har fælles geografiske elementer, men er fra forskellige lande. Eleverne skiftes til at tale og lytte. Vælg (evt. gruppevis) to billeder og præsenter overfor resten af klassen. Opsamling i klassen/ hjemmearbejde Rejsen i luften Lav en illustration baseret på elevens egen verden med elementer fra deres hverdag, som er med til at identificere det sted, de kommer fra/bor. Udstil billederne og præsenter (mundtligt eller skriftligt) overfor klassen eller en anden gruppe børn eller voksne. Hvad gør dette sted unikt? Hvordan kan man se dette? Alternativt aktivitetsforslag Brug verdenskortet til at til at tale om retning, symboler, skala m.m. Eleverne skiftes til at beskrive (mundtligt) eller skriftligt, en drømmerejse fra et sted til et andet på kortet. Lad eleven tegne et kort over deres klasseværelse, hus/ lejlighed, kvarter, fantasiverden. Jf. Undervisningsministeriets Fælles Mål (Natur/Teknik + Geografi) Trinmål efter 2. klassetrin (udpluk) Beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, fra andre verdensdele (og) fra forskellige naturområder beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor, hvor vi handler, hvordan vi kommer rundt, hvor vi arbejder, og hvor der er natur kende til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr fortælle om, hvordan dyr præsenteres i medier kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden. Trinmål efter 4. klassetrin (udpluk) Kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, herunder opdeling i land, by og trafikårer beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer/klimazoner kende de syv verdensdele (og) udvalgte stednavne på regioner og lande kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og lande. Forunderlige Fortællinger 10

Tyskland Forunderlige Fortællinger 11

Peru Forunderlige Fortællinger 12

Sri Lanka Forunderlige Fortællinger 13

Hviderusland Forunderlige Fortællinger 14

Japan Forunderlige Fortællinger 15

Baggrund for udstillingen Vigtigheden Denne udstilling skaber et frirum, hvor fabuleringen sættes i centrum. Illustrationernes fortælling skaber et tiltrængt pusterum for børn og voksne i en verden, i hurtig forvandling. Man bliver taget med på en rejse gennem tiden og hele verden rundt. En rejse, der er begyndt i de fortællinger og illustrationer, som forskellige mennesker verden rundt har haft brug for at dele. Det er måden, de kommunikerer på, og det er et sprog der er relevant at lære. Vi er i kraft af de historier, vi fortæller. Vores beretninger, verbale såvel som visuelle, skaber vores plads i familien, blandt vennerne, i samfundet og på den klode, hvor vi bor. Derfor skal vi omgive os mest muligt med forskellige måder at udtrykke den beretning på. Kunst i utraditionelt offentligt rum Field s 800 m 2 Exhibition Zone er den utraditionelle ramme om denne udstilling. Det giver mulighed for at arbejde med kunst på et sted, der er tilgængeligt, gratis og disponeret for en bred målgruppe, og ikke kun de sædvanlige museumsgæster. Når man udvider rammerne for det traditionelle kunstpublikum, skaber man også nye vaner, nye traditioner. Her stræber vi efter at børnene bliver de smagsdommere, der bestemmer, om udstillingen er relevant for dem eller ej. De er de bedste til at afgøre det, da udstillingen er bygget op omkring illustrationer fra deres verden og deres bøger. Folkene bag Initiativtagere Susanne Larsen, Initiativtager og formand. Præsident for Dansk Røde Kors, tidl. Direktør for SAS Janne Bech, Initiativtager, kurator og udstillingsleder. Udviklingschef, Søndre Campus, Det humanistiske fakultet, Københavns Universitet Advisory Board Viera Anoskinová, Sekretariatsleder BIB (Biennal of Illustrations Bratislava) Slovakiet Tine Saaby, Københavns Stadsarkitekt, Center for Bydesign, Københavns Kommune Marianne Ping Huang, Pro-dekan for Århus Faculty of Arts. Anne Marie Donslund, Børne- og Ungdomsbogsforfatter. Leder af forfatterlinien på Vallekilde Højskole Majken Jørgensen, Bibliotekskonsulent børn/unge Kulturværftet Helsingør. Kulturproducent og medstifter af Den 7. Himmel Vibeke Windeløw/Lassen, Filmproducent Holdet bag udstillingen arbejder hver og én med projektet på con amore basis, overbevist om nødvendigheden af denne slags udstillinger og samarbejdet med udenlandske, kunstneriske organisationer. Hele holdet - fra foreningen, initiativtagerne, advisory board medlemmerne, de eksterne kritikere, designerne, kommunikationsfolkene og den daglige projektorganisation, tror fuldt og fast på værdien i dette projekt og har ambitioner om at gøre denne første BIBIANA - Forunderlige Fortællinger til en tilbagevendende begivenhed. Forunderlige Fortællinger 16

Praktiske oplysningr Udstillingen finder sted fra 2. september 6. november 2011 Udstillingen foregår i: Fields Exhibition Space, 2. sal. Fields, Arne Jacobsens Allé 12, 2300 København S. Transport: Ørestad Metro station Bus nr. 33 og 500s Regionaltog og kystbanen Motorvej E20 frakørsel 19 Klassen kan besøge BIBIANA Forunderlige Fortællinger på to måder: Ved gratis at rekvirere vores digitale undervisningsmateriale og lærervejledning, kan læreren selv foretage undervisningen på udstillingen. Man kan også bestille et rundvisningsforløb med en af vores undervisere til 400 kr. pr. rundvisning. Vores undervisere er alle universitetsstuderende med praktisk erfaring med børn og undervisning. Tidsbestilling For at booke sig ind på en tid med eller uden underviser, skal man kontakte BIBIANA - Forunderlige fortællinger på: info@bibianacopenhagen.dk T: 27541403,, mandag til fredag 10 14 www.bibianacopenhagen.dk

Biennial of Illustrations Bratislava BIBIANA er en udstillingsplatform skabt af Københavns Universitet, By & Havn, Fields, Ørestad Kultur, Amager Vest Lokalråd og Cabinn. Illustrationerne udlånes af BIBIANA, International House of Art for Children, Bratislava, Slovakiet. Forunderlige Fortællinger 18