Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Relaterede dokumenter
KAN EVIDENSEN BRUGES

Kvalitetsudviklingsprojekt

Mere om at skabe evidens

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis

Evidens. Forebyggelsen

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Metoder til evaluering og dokumentation

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning

Forandringsteori for Frivilligcentre

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Implementering med kvalitet Quality Implementation Framework (QIF) i en dansk kontekst

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Procesplan for cykelhandlingsplan

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Kort om Bevidst Metodevalg i Social- og Handicapafdelingen

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Vejledning til kommunal mini-mtv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater

Fagligt symposium om praksisnær metodeudvikling og viden-deling om effekt Rammeaftale Sjælland

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Anmeldt tilsyn Rapport

Ledelsesgrundlaget bygger på disse værdier: Dialog Gensidig menneskelig respekt Konfliktløsning Tolerance Mod Ansvarlighed Tydelighed

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Evidens og kommunal prioritering

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Tilbagemelding fra tracer. Regionernes eksterne evaluering. Platangårdens Ungdomscenter Region Sjælland. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH

1. projektbesøg - inspirationsslides

Børn og Families Strategiplan

Tema Beskrivelse Tegn

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail

PROCESPLAN FOR IMPLEMENTERING AF BRANCHEPAKKER

Værd at vide om. 360 Lederevaluering på

Politik for Borgerinddragelse

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Visioner for Sundhedsaftalen

Sagsnr

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

SAMARBEJDE MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Transkript:

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt, kan overføres til og anvendes i en anden kontekst. Det kan for eksempel umiddelbart være svært at vurdere, om fx international evidens for effekten af en given forebyggelsesintervention kan bruges i Danmark? Guiden er en hjælp til at tænke centrale spørgsmål om den valgte intervention igennem, før man går i gang med at gennemføre den. Guidens målgruppe: Forebyggelseskonsulenter, planlæggere og andre, der ønsker at gennemføre evidensbaserede forebyggelsesinterventioner. Guidens indhold: Guiden består af en række spørgsmål til at vurdere, om interventionens effekt også er mulig at opnå i den aktuelle kontekst. Derefter følger en række spørgsmål til interventionens anvendelighed. Til sidst giver guiden nogle råd til, hvilke skridt man kan tage efter vurderingen af overførbarhed og anvendelighed. Forberedelse: Før man bruger denne guide, skal man kende til den aktuelt bedste, tilgængelige viden om hvilke interventioner, der har den største effekt på den problemstilling, man skal arbejde med. Det vil sige, at man allerede har gennemgået en proces med søgning af viden og udvælgelse af den mest relevante intervention. Læs mere om evidens og om søgning og vurdering af viden på Lav ikke vurderingen alene. Inviter en kollega eller eventuelle andre relevante ressourcepersoner til at gennemgå og diskutere spørgsmålene i en arbejdsgruppe. 1

Vurdering af overførbarhed Spørgsmålene om overførbarhed handler om resultatet af at gennemføre interventionen. Det er hensigten, at man efter gennemgangen af nedenstående spørgsmål bedre kan vurdere, om interventionen vil kunne skabe den samme effekt i den aktuelle kontekst, som i den kontekst, hvor interventionen er undersøgt. Udbredelse af sygdomme/risikofaktorer Eksisterer der et behov for at igangsætte interventionen? Hvor stor er forekomsten af den pågældende sygdom eller risikofaktor i den aktuelle kontekst? Er der forskel på forekomsten i den kontekst, interventionen er undersøgt i, og i den aktuelle kontekst? Målgruppen Omfatter interventionen den aktuelle målgruppe? Svarer den aktuelle målgruppes karakteristika til studiepopulationens (den gruppe af mennesker, som effekten er fundet i oprindeligt)? Vil forskelle i karakteristika (såsom etnicitet, socioøkonomisk status, uddannelsesniveau osv.) have indflydelse på effekten af interventionen? Implementeringskapacitet Er der relevante forskelle på kapaciteten til at implementere interventionen hvad angår: o det politiske miljø? o social accept? o ressourcer? o organisationsstruktur? o kapacitet hos lokale leverandører? 2

Vurdering af anvendelighed Spørgsmålene om anvendelighed handler overordnet om muligheden for at gennemføre interventionen. Det er hensigten, at man bliver bedre i stand til at vurdere, om indholdet af interventionen kan anvendes i den aktuelle kontekst efter gennemgangen af nedenstående spørgsmål: Kulturel og social accept Vil befolkningen som helhed og de(n) relevante målgruppe(r) være interesserede i og acceptere interventionen? Er der forhold i interventionen, som går imod lokale sociale normer eller den lokale kultur? Har målgruppen et tilstrækkeligt uddannelsesniveau til at forstå indholdet af interventionen? Er der dele af interventionen, der er etisk problematiske? (Se evt. rapport om etiske problemstillinger i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse på http://www.sst.dk/publ/publ2009/cff/etik/etik_i_forebyggelse.pdf Ressourcer Er de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed for at kunne implementere interventionen? Er de nødvendige personalemæssige ressourcer til rådighed for at kunne implementere interventionen? Er de forventede sundhedsforbedringer omkostningerne værd? o Hvad er de samlede omkostninger til at gennemføre interventionen (til materialer, lokaler, løn, administration osv.), og hvad kan man forvente at få ud af investeringen? Har organisationen, herunder personalet, de nødvendige kompetencer til at levere interventionen? o Organisationsstruktur Er eventuel nødvendig kompetenceudvikling mulig? Passer interventionen med den udførende organisations prioriteringer og planer? Er interventionen i overensstemmelse med gældende love og regler? Er der overlap med andre interventioner, og/eller kan den fungere sammen med andre interventioner? Er der mulige barrierer for at implementere interventionen på grund af den udførende organisations struktur? Eksisterer der imødekommenhed over for og motivation til at gennemføre interventionen i den udførende organisation? Er den udførende organisation afhængig af andre til at gennemføre (dele af) interventionen? Politisk accept Er der politiske barrierer, som kan vanskeliggøre prioritering og implementering af interventionen? Vil der være accept af og støtte til interventionen i det aktuelle politiske miljø? Vil interventionen kunne bruges positivt i det aktuelle politiske arbejde? Vil interventionen kunne forbedre den udførende organisations anseelse? 3

Resultat af vurderingen Når spørgsmålene er gennemgået, må arbejdsgruppen give deres bedste bud på, hvilken af følgende tre kategorier, den samlede vurdering falder indenfor: 1. Overførbar og anvendelig Interventionen er relevant, da der ikke er nævneværdige forskelle på den aktuelle kontekst og undersøgelseskonteksten. Det vurderes at gennemføre interventionen i den aktuelle kontekst på en måde, hvorpå effekten af den overførte intervention med stor sandsynlighed bibeholdes. Næste skridt vil være at planlægge selve implementerings- og evalueringsprocessen. I denne proces vil det være relevant at inddrage forskellige interessenter, som fx ledelsen, repræsentanter fra målgruppen, politikere mm. Det kan også være en stor hjælp at inddrage forskere i vurderingen af, hvordan interventionen bedst gennemføres samt i evalueringen eller monitorering af om interventionen også havde den ønskede effekt. Læs om planlægning, implementering, evaluering og samarbejde mellem forskning og praksis på http://www.sst.dk/publ/publ2009/cff/forskningspraksis/samarbejdeforskningpraksis2009.pdf 2. Delvis overførbar og anvendelig Intervention og kontekst passer på nogle punkter godt sammen, mens der på andre er uoverensstemmelser. Næste skridt vil være at vurdere, om: 1. den aktuelle kontekst kan tilpasses, så det bliver muligt at gennemføre interventionen 2. intervention kan tilpasses, så den passer til den aktuelle kontekst En tilpasning af konteksten er at foretrække frem for en tilpasning af interventionen, og det er derfor vigtig at understrege, at den første valgmulighed skal være grundigt vurderet, før man vælger at gå til den anden valgmulighed. Tilpasning af kontekst Det kan fx være nødvendigt at kompetenceudvikle personale på forskellige fagområder, at argumentere for politisk prioritering og social accept eller at påvirke målgruppens opfattelser af og viden om interventionen eller sundhedsproblemet, inden interventionen er mulig at gennemføre. Det er vigtigt at lave en realistisk vurdering af mulighederne for at tilpasse konteksten tilstrækkeligt til, at interventionen efterfølgende kan vurderes som overførbar og anvendelig. I denne proces er det helt centralt at inddrage forskellige interessenter, som fx ledelsen, repræsentanter fra målgruppen, politikere, forskere m.fl., som kan være med til at vurdere, hvordan konteksten kan tilpasses interventionen. Læs om planlægning, implementering og evaluering på Tilpasning af intervention Hvis konteksten ikke kan tilpasses, så interventionen kan gennemføres tilfredsstillende, kan det være fristende at tilpasse interventionen i stedet, så den passer til den lokale kontekst. Faren derved er, at man risikerer at ændre ved centrale dele af interventionen og derved miste den ønskede 4

effekt. På baggrund af den foreliggende evidens kan det ofte være svært at gennemskue, hvilke dele af interventionen, der er centrale for at opnå effekt, og man må derfor lave en grundig vurdering og have nogle vægtige argumenter for at tilpasse interventionen til konteksten. I den proces vil det være nyttigt, at der er nogen i arbejdsgruppen, som har kompetencer til at vurdere kvaliteten og indholdet af evidensen bag interventionen og forholde den til den aktuelle kontekst. I den situation, hvor man ikke kan tilpasse konteksten, men vælger at ændre på interventionen, bliver det meget vigtigt at dokumentere og evaluere både effekt og proces for at sikre sig viden om, hvorvidt det lykkedes at skabe effekt på trods af tilpasningerne. I den proces vil sparring med forskere kunne bidrage til tilrettelæggelsen af både dokumentation og evaluering. Læs mere om implementering, evaluering og samarbejde mellem forskning og praksis på 3. Ikke overførbar og anvendelig Der er væsentlige forskellige, som gør det irrelevant at gennemføre interventionen, da man ikke kan forvente at opnå den ønskede effekt. Næste skridt vil være at vurdere, om der kan findes en anden tilgang til at løse sundhedsproblemet. Her kan en yderligere søgning efter viden bidrage til at revidere de faglige målsætninger og føre til en ny målrettet søgning efter evidens. Det kan fx være, at der er evidens for at sundhedsproblemet kan påvirkes i en lidt anden målgruppe eller kontekst, med en anden metode eller i et andet livsstadie. Læs om planlægning og søgning og vurdering af viden på 5