17. september 2013 Ref. nr.: AUB 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2013 AUB har siden 2003 årligt udarbejdet en analyse af de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Analysen indgår i Undervisningsministeriets overvågning af erhvervsuddannelsernes arbejdsmarkedsmæssige relevans. I juli 2013 har AUB på ny leveret en række statistikker til Ministeriet for Børn og Undervisning. I lighed med tidligere år har administrationen foretaget en opdatering af analysen af de erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse. Beskæft i- gelsesfrekvensen er bl.a. opgjort. pr. uddannelse, uddannelsesregi, køn og alder. Udover beskæftigelsesfrekvensen er der opgjort syge/barselsdagpengefrekvens, arbejdsløshedsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens. De tre frekvenser viser de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i øvrigt. Ydermere er der foretaget opgørelser af erhvervsuddannede med anden etnisk ba g- grund end dansk. Gruppen af erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk er forholdsvis lille. Af hensyn til anonymiteten og den statistiske validitet opgøres der alene beskæftigelsesfrekvenser for uddannelsesårgange og hoveduddannelser, hvor der i det enkelte år er mere end 15, som har fuldført deres uddannelse, eller hvor der samlet over den femårige periode er mere end 25, som har fuldført deres uddannelse. Administrationen har også udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede, som efterfølgende videreuddanner sig. Dermed indikeres, i hvor høj grad beskæftigelsesfrekvensen er påvirket af perioder med uddannelse. Det bemærkes, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er direkte sammenlignelige med beskæftige l- sesfrekvenserne. Endelig præsenteres en selvstændighedsfrekvens over de erhvervsuddannede som efterfølgende bliver selvstændige. Konsekvensen for beskæftigelsesfrekvensen af at nyuddannede efterfølgende vælger at blive selvstændige, bliver dermed belyst. Oplysningen er indhentet via Danmarks Statistik ved brug af den såkaldte Socio-økonomiske status, som viser en persons primære tilknytning til arbejdsmarkedet et givent år..
Sammendrag Dette års opgørelse af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvenser ( 2008-2012) bekræfter sidste års analyse, hvor de erhvervsuddannedes beskæftigelse faldt som følge af den økonomiske tilbagegang. Dette års opgørelse viser, at den økonomiske krise har sat sine spor på de erhvervsuddannedes beskæftigelse. De erhvervsuddannede, der indgår i opgørelsen, er elever færdiguddannet i perioden 2007-2011. Dermed indgår beskæftigelsesfrekvenser til og med 2012, beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden 2008-2012. Det er især de nyuddannede, som ikke er kommet i beskæftigelse i samme omfang som før finanskrisen, men beskæftigelsen er også på et lavere niveau for erhvervsuddannede, som har været på arbejdsmarkedet i nogle år Beskæftigelsen er generelt højere for ældre aldersgrupper. Både blandt de erhvervsu d- dannede mænd og kvinder er det de færdiguddannede over 39 år, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Beskæftigelsen er generelt højere for erhvervsuddannede mænd end for erhvervsu d- dannede kvinder. Forskellen mellem mænds og kvinders beskæftigelsesniveau er størst for aldersgrupperne mellem 20-30 år. Forskellen i beskæftigelsesniveau er dog samlet set ikke så stort, fordi der er flere kvinder i de ældre aldersgrupper. Faldet fra 2008-2012 er særlig markant inden for uddannelsesindgangene: Bygge og anlæg, Bil, fly og andre transportmidler, Bygnings- og brugerservice, Krop og stil, Medieproduktion, Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Sundhed, omsorg og pædagogik. Her har faldet i beskæftigelse året efter endt uddannelse været mellem 15-27 pct.-point. Foruden beskæftigelsesfrekvensen er der beregnet tre frekvenser 1 - syge/barselsdagpengefrekvensen, arbejdsløshedsdagpengefrekvensen og kontanthjælp s- frekvensen - som viser omfanget af de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i øvrigt. I takt med at beskæftigelsesfrekvenserne er faldet i 2009, 2010 og 2011 ses en tilsvarende stigning i arbejdsløshedsdagpengefrekvensen, mens frekvensen for kontanthjælp og sygedagpenge har været stort set konstant over perioden. Uddannelsesregi er fortsat den mest betydende variabel for niveauet af beskæftigelse s- frekvensen. Det er de voksenelevuddannede, der er bedst beskæftiget efterfulgt af de ordinært uddannede. Skolepraktikuddannede har som tidligere år den laveste beskæftigelsesfrekvens. Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk har en lavere beskæftigelsesfrekvens end erhvervsuddannede med dansk baggrund. Forskellen i beskæftigelsen er i vid udstrækning præget af uddannelsesregi. Beskæftigelsen for de ordinært uddannede er stort set ens uanset etnisk baggrund, mens der ses forskelle for skoleprakti k- 1 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 2
uddannede og restlæreuddannede. Der er udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens til og med 2011, hvilket omfatter elever uddannet til med 2010. I 2011 er videreuddannelsesfrekvensen steget i forhold til 2011, og kvinderne har en højere videreuddannelsesfrekvens end mændene. Endelig er der udarbejdet en selvstændighedsfrekvens over ande len af elever, der efterfølgende bliver selvstændige. Andelen af selvstændige er faldet i perioden. 3
Erhvervsuddannedes beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for omfanget af erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse. Opgørelsen omfatter færdiguddannede erhvervselever fra perioden 2007-2011. Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af oplysninger om de erhvervsuddannedes pensionsindbetalinger til ATP fra året efter endt uddannelse frem til sidste helår, dvs. fra 2008-2012. Dermed indgår de erhvervsuddannede uddannet i 2007 med fem års mulige ATP-indbetalinger, mens de erhvervsuddannede uddannet i 2011 indgår med ét års mulig ATP-indbetaling. Dette års opgørelse bekræfter sidste års analyse, hvor de erhvervsuddannedes beskæftigelse faldt i lyset af den økonomiske tilbagegang. Forinden Finanskrisen var de erhvervsuddannede generelt velbeskæftigede. Dette års opgørelse viser igen, at den økonomiske tilbagegang har sat sine spor på de erhvervsuddannedes beskæftigelse. Det er især de nyuddannede, som ikke er kommet i beskæftigelse, men beskæftigelsen er også fortsat på et lavere niveau for erhvervsuddannede, som har været på arbejdsmarkedet i nogle år, jf. figur 1. Figur 1 illustrerer de færdiguddannede elevers beskæftigelsesfrekvens fra året efter endt uddannelse til og med 2012. For elever færdiguddannet i 2007 ses fem års beskæftigelsesfrekvenser yderst til venstre i figur 1. Tilsvarende ses ét års beskæftigelsesfrekvens for elever færdiguddannet i 2011 yderst til højre. For elever færdiguddannet i 2007 ses en høj beskæftigelsesgrad umiddelbart efter endt uddannelse i 2008. Beskæftigelsen for eleverne der er færdiguddannet i 2007 falder herefter i 2009, 2010, 2011 og 2012 til 0,81. For elever færdiguddannet i 2008 er beskæftigelsesgraden nogenlunde stabil på omkring 0,79. For elever der er færdiguddannet i 2009, 2010 og 2011 er beskæftigelsesgraden lavere sammenlignet med de øvrige årganges beskæftigelse det første år efter endt uddannelse. Dette indikerer, at den økonomiske tilbagegang i særlig grad har påvirket de nyuddannede. Beskæftigelsen for gruppen af færdiguddannede i 2009 og 2010 er steget i det 2. år efter endt uddannelse, dog uden at nå op på beskæftigelsesfrekvenserne for de færdiguddannede fra 2007 og 2008. Dette indikerer, at elever, som ikke initialt er kommet i beskæftigelse, har opnået beskæftigelse efter et stykke tid på arbejdsmarkedet. For elever færdiguddannet i 2011 ses den laveste beskæftigelse for nyuddannede i perioden. 4
Figur 1: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2007-2011 fra året efter endt uddannelse til og med 2012. Kilde: ATP og AUB Tabel 1 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Det fremgår, at 86 pct. af de færdiguddannede i 2007 var i fuldtidsbeskæftigelse i 2008. For de færdiguddannede fra 2008-2011 faldt beskæftigelsesfrekvensen betydeligt. Beskæftigelsesfrekvensen for elever færdiguddannet i 2011 er 0,70 i 2012. Tabel 1. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede det første år efter endt uddannelse Færdiguddannet i år 2007 2008 2009 2010 2011 Beskæftigelsesfrekvens 0,86 0,79 0,73 0,71 0,70 Kilde: ATP og AUB Figur 2 viser beskæftigelsesfrekvensen opgjort på køn og aldersgrupper. Som det fremgår, er der generelt stor spredning i beskæftigelsen, når den gøres op på alder. Gruppen over 39 år har den højeste beskæftigelsesfrekvens efterfulgt af aldersgruppen 35-39 år. Beskæftigelsen er lavere for de yngre aldersgrupper. Fordelingen tyder på, at alder/erfaring har betydning for de erhvervsuddannedes beskæftigelse. Det kan hertil oplyses, at 56 pct. af de færdiguddannede ligger i aldersgruppen under 25 år. Inden for hver aldersgruppe har mænd generelt en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder, jf. figur 2. Forskellen mellem mænds og kvinders beskæftigelse er størst for aldersgrupperne mellem 25-29 år. Samlet set har erhvervsuddannede kvinder også en lidt lavere beskæftigelse end mænd, forskellen er dog samlet set ikke så stor som inden for de enkelte aldersgrupper. Årsagen hertil er, at der er flere kvinder i de ældre alderskategorier, hvor beskæftigelsen generelt er højere. 5
Figur 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i året 2007-2011, opgjort på køn og alder Kilde: ATP og AUB Det bør bemærkes, at beskæftigelsesfrekvenserne er beregnet som et gennemsnit. Det betyder, at årgangen færdiguddannet i 2007 er udregnet som et gennemsnit af beskæftigelsesfrekvenserne for perioden 2008-2012. Tilsvarende er gennemsnittet for 2011- årgangen udregnet på grundlag af 2012 ATP-indbetalinger alene. Figur 3a og 3b viser beskæftigelsesfrekvenserne for færdiguddannede erhvervselever året efter endt uddannelse opgjort på uddannelsesindgange. Uddannelsesindgange er en opdeling af erhvervsuddannelserne, hvor der er i alt 12 indgange. Figur 3a og 3b viser, at der er stor forskel på beskæftigelsen afhængig af, hvilken uddannelse og hermed uddannelsesindgang - erhvervseleverne har 2. 2 Se bilag 2 for oversigt af beskæftigelsesfrekvenser fordelt på indgange og hoveduddannelser 6
Figur 3a Udviklingen i beskæftigelsesfrekvenser fordelt på indgang og afslutningsår Figur 3b Udviklingen i beskæftigelsesfrekvenser fordelt på indgang og afslutningsår Figur 3a og 3b viser, at beskæftigelsen for elever året efter endt uddannelse er højest inden for indgangene Bygnings- og brugerservice og Transport og logistik i hele perioden. For indgangene Bil, fly og andre transportmidler, Bygnings- og brugerservice, Krop og stil, Mad til mennesker, Medieproduktion, Merkantil, Sundhed, omsorg og pædagogik falder beskæftigelsen året efter endt uddannelse i hele perioden 2008-2012. Mens beskæftigelsen på indgangene Bygge og anlæg, Dyr og planter, Produktion og udvikling, Transport og logistik, Strøm, styring og it er stabiliseret omkring det niveau, de færdiguddannede fra 2009 havde året efter endt uddannelse. Faldet i beskæftigelsen har på alle indgangene på nær Dyr og planter, Mad til menne- 7
sker og Transport og logistik været mellem 14-27 pct. point. Faldet i beskæftigelen har ligget mellem 8-15 pct.-point for de resterende uddannelsesindgange. Øvrig tilknytning til arbejdsmarkedet Tabel 2 viser den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for de erhvervsuddannede, der blev færdiguddannet i perioden 2007 til 2011. Frekvenserne nedenfor er beregnet som et gennemsnit af de årlige frekvenser til og med 2012. Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens mv. for erhvervsuddannede færdiguddannet i årene 2007-2011 Tabel 1: Frekvens / Afslutningsår 2007 2008 2009 2010 2011 Beskæftigelsesfrekvens 0,79 0,77 0,74 0,72 0,70 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,06 0,08 0,11 0,11 0,13 Syge/barselsdagpengefrekvens 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 Kontanthjælpsfrekvens 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 Kilde: ATP og AUB Af tabel 2 fremgår endvidere tre frekvenser hhv. arbejdsløshedsdagpengefrekvens, sygedagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens, som indikerer, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen i øvrigt er for de erhvervsuddannede, når de ikke er i beskæftigelse. Det bør hertil bemærkes, at summen af de fire frekvenser ikke til fulde dækker over de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, da der eksempelvis kan være tale om videreuddannelse, rejser eller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende. Tabel 2 viser, at den negative udvikling i beskæftigelsesfrekvensen modsvares af en stigning i arbejdsløshedsdagpenge-frekvensen, mens syge/barselsdagpengefrekvensen og kontanthjælpsfrekvensen for de nyuddannede stort set har været uændret igennem perioden. Uddannelsesregi Uddannelsesregi er en opdeling af eleverne i fire grupper ordinært uddannede, voksenelever, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Tidligere analyser har vist, at uddannelsesregi er den mest betydningsfulde beskrivende faktor for de færdigudda n- nede erhvervselevers beskæftigelsesniveau. Det har således været voksenelever og de ordinært uddannede, som hidtil har haft det højeste beskæftigelsesniveau, mens dem, som har været i skolepraktik eller haft en restlæreaftale, har et lavere beskæftigelsesniveau. Dette års analyse bekræfter tidligere års resultater samt indikerer, at forskellen i de e r- hvervsuddannedes beskæftigelsesniveau fordelt på uddannelsesregi forstærkes under lavkonjunkturer. Figur 4 og tabel 3 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede dækker over betydelige variationer på tværs af uddannelsesregi. Voksenelever har den højeste 8
beskæftigelsesfrekvens, efterfulgt af ordinært uddannede og restlæreuddannede, mens de skolepraktikuddannede har den laveste beskæftigelsesfrekvens. Mønstret gentager sig på tværs af årene. Figur 4 og tabel 3 viser desuden, at faldet i beskæftigelsen er større for de skolepraktikuddannede end for vokseneleverne og de ordinært uddannede. Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede 2007-2011 fordelt på uddannelsesregi i året efter endt uddannelse Kilde: ATP og AUB Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede 2007-2011 fordelt på uddannelsesregi I året efter end uddannelse Færdiguddannet i 2007 Færdiguddannet i 2008 Færdiguddannet i 2009 Færdiguddannet i 2010 Færdiguddannet i 2011 Voksenelevuddannede 0,91 0,85 0,82 0,81 0,81 Ordinærtuddannede 0,87 0,79 0,72 0,70 0,69 Restlæreuddannede 0,82 0,69 0,57 0,56 0,58 Skolepraktikuddannede 0,67 0,52 0,38 0,37 0,35 Kilde: ATP og AUB Beskæftigelse for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk I samarbejde med Danmarks Statistik er det muligt at opgøre beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk. Figur 5 viser, at erhvervsuddannede med dansk baggrund har en højere beskæftigelse end erhvervsuddannede med en anden etnisk baggrund end dansk. Tendensen gælder på tværs af alle aldersgrupper. Forskellen i beskæftigelsen er større for de yngre end for de ældre aldersgrupper. 9
Figur 5: Beskæftigelsesfrekvens 2008-2012 for erhvervsuddannede med dansk baggrund og anden etnisk end dansk baggrund fordelt på aldersgrupper Kilde: ATP, AUB og Danmarks Statistik Figur 6 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne for erhvervsuddannede med dansk baggrund sammenlignet med erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk fordelt på uddannelsesregi. Figur 6: Beskæftigelsesfrekvens 2008-2012 for erhvervsuddannede med dansk baggrund og anden etnisk end dansk baggrund fordelt på uddannelsesregi Kilde: ATP, AUB og Danmarks Statistik Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk har generelt en lavere b e- skæftigelse end erhvervsuddannede med dansk baggrund. Forskellen i beskæftigelsen er større for restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. For ordinært uddannede er beskæftigelsen stort set på samme niveau. 10
Det bemærkes, at fordelingen på uddannelsesregi er forskellig for de erhvervsuddann e- de hhv. med og uden dansk baggrund. Således er 5 pct. af de færdiguddannede med anden etnisk baggrund end dansk uddannet i skolepraktik, mens det tilsvarende tal er 2 pct. for færdiguddannede erhvervselever med dansk baggrund. Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede Indledningsvis bemærkes det, at videreuddannelsesfrekvensen ikke er sammenlignelig med beskæftigelsesfrekvenserne. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag for den enkelte erhvervsuddannede, mens videreuddannelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene 2008-2011. 2012 er ikke tilgængeligt i Danmarks Statistik før primo december 2013. 3 Figur 7 viser videreuddannelsesfrekvensen opdelt på uddannelsesregi. Omkring 11 pct. af de færdiguddannede erhvervselever fra 2007-2010 har videreuddannet sig i perioden 2007-2010. Det er især de ordinært uddannede samt de skolepraktikuddannede, som videreuddanner sig. Figur 7: Videreuddannelsesfrekvens 2008-2011 opdelt på uddannelsesregi Kilde: ATP, AUB og Danmarks Statistik Tabel 4 viser videreuddannelsesfrekvensen for de færdiguddannede erhvervselever fra 2007-2010 opgjort på køn og alder. 3 Se bilag 1 for definition af videreuddannelsesfrekvens 11
Tabel 4: Videreuddannelsesfrekvens for færdiguddannede erhvervselever 2007-2010 opgjort på køn og alder under 25 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år over 39 år Kvinder 0,18 0,12 0,10 0,08 0,07 Mænd 0,13 0,10 0,06 0,05 0,03 Total 0,15 0,11 0,08 0,07 0,06 Kilde: ATP, AUB og Danmarks Statistik Blandt mænd og kvinder er det gruppen af kvinder under 25 år, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. På tværs af alle aldersgrupper, har kvinderne en højere vider e- uddannelsesfrekvens end mændene. De yngre aldersgrupper har endvidere en højere videreuddannelsesfrekvens end de ældre. Frekvens for selvstændige erhvervsuddannede Igen i år indgår der en undersøgelse af inden for hvilke uddannelser, erhvervsuddann e- de efterfølgende bliver selvstændige erhvervsdrivende. Frekvensen for selvstændige er beregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik (se evt. bilag 1 for datagrundlag og definition). Frekvensen er med til at forklare de erhvervsuddannedes yderligere tilknytning til arbejdsmarkedet, da selvstændige ikke skal indbetale til ATP, og dermed ikke indgår i beskæftigelsesfrekvenserne. Tabel 5 viser frekvensen for selvstændige fordelt på uddannelsesindgang og uddannelsesår. Frekvensen er beregnet som et gennemsnit af de erhvervsuddannede, der blev færdiguddannet i perioden 2007 til 2010. Frekvenserne nedenfor er beregnet som et gennemsnit af de årlige frekvenser til og med 2011. Selvstændighedsfrekvensen er faldet i perioden for alle uddannelsesindgangene. Dette kan enten være udtryk for, at der er færre erhvervsuddannede, der efterfølgende bliver selvstændige eller et udtryk for, at flere selvstændige i perioden er gået konkurs. For årgangen, der blev uddannet i 2010 er det indgangen Krop og stil, som har den største andel af elever, som efterfølgende bliver selvstændige. Tabel 5: Frekvens for selvstændige erhvervsuddannede færdiguddannet i årene 2007-2010 opgjort på indgang og færdiguddannelsessår INDGANG 2007 2008 2009 2010 Bil, fly og andre transpostmidler 0,02 0,02 0,01 0,02 Bygge og anlæg 0,04 0,03 0,02 0,03 Bygnings- og brugerservice 0,00 0,01 0,00 0,00 Dyr og planter 0,04 0,03 0,01 0,03 Krop og stil 0,13 0,10 0,10 0,10 Mad til mennesker 0,01 0,01 0,00 0,01 Medieproduktion 0,06 0,07 0,04 0,05 Merkantil 0,01 0,00 0,01 0,01 Produktion og udvikling 0,02 0,02 0,02 0,01 12
Sidestillede ikke EUD 0,36 0,20 0,04 0,10 Strøm styring og it 0,02 0,02 0,01 0,01 Sundhed omsorg og pædagogik 0,00 0,00 0,00 0,00 Transport og logistic 0,01 0,01 0,01 0,01 Kilde: ATP, AUB og Danmarks Statistik 13
Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse i perioden fra 2007 til 2011, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har a f- sluttet deres uddannelse med en gyldig afslutningsårsag. Uddannelsesoplysningerne fra 2007-2011 stammer hovedsageligt fra AUB s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Herudover har UNI-C leveret data for en specifik gruppe af uddannelser, i de tilfælde hvor AUB ikke har data for uddannelsen eller i de tilfælde, hvor AUB s data vedr. uddannelsen er mangelfulde. Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP indberetninger. Denne del af datagrundlaget er ligeledes dannet juni 2013. Oplysninger om etnisk baggrund, videreuddannelse og selvstændig erhvervsdrivende er tilført datagrundlaget fra AUB og ATP fra Danmarks Statistik i juli 2013. Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse i perioden fra 2007 til 2011, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har a f- sluttet deres uddannelse med en gyldig afslutningsårsag. Uddannelsesoplysningerne fra 2007-2011 stammer hovedsageligt fra AUB s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Herudover har UNI-C leveret data for en specifik gruppe af uddannelser, i de tilfælde hvor AUB ikke har data for uddannelsen eller i de tilfælde, hvor AUB s data vedr. uddannelsen er mangelfuldt. Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP indberetninger. Denne del af datagrundlaget er dannet juni 2013. Oplysninger om etnisk baggrund, videreuddannelse og selvstændig erhvervsdrivende er tilført datagrundlaget fra AUB og ATP fra Danmarks Statistik i juli 2012. Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer, der er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret ikke i opgørelsen. 14
Metode og anvendte definitioner Beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen af pensionsindbetalingerne til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med fo r- skellige overførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gr adueret efter den enkeltes beskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis det enkelte individ har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse, vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bidrag. Det samme gør sig gældende for de øvrige frekvenser. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne. En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende person i en del af perioden har været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse typisk på grund af sygdom, barsel, orlov eller ledighed eller, at de i en del af perioden har været under ulønnet uddannelse eller har drevet selvstændig virksomhed. Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn i forbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssige forskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet for beskæftigelsesfrekvens på nogle områder end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge er indeholdt i syge/barselsfrekvensen. ATP-indbetalinger for de færdiguddannede elever er tilknyttet en indtægtsart og en in d- komsttype. Det er kombination af indtægtsart og indkomsttype, der bestemmer om en ATP- indbetaling skal indgå i beregningen af beskæftigelsesfrekvensen, dagpengefr e- kvensen, syge/barselsfrekvensen eller kontanthjælpsfrekvensen. Frekvenserne vedr. 2010-2012 er beregnet ud fra kombinationer af indtægtsart og indkomsttype. Frekvenserne vedr. 2008-2009 er derimod beregnet ud fra et frinummersystem, der identificerede de SE-nr, hvor der er tale om overførselsindkomster. Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse frem til og med året før statistikopgaven. Således indgår i statistiko p- gaven for 2013 fem års mulige ATP-indbetalinger (2008-2012) for erhvervsuddannede fra 2007, og ét års mulige ATP-indbetalinger for erhvervsuddannede færdiguddannet i 2011 (ATP-indbetalinger 2012). 15
Det bemærkes, at beskæftigelsesfrekvensen og dermed også de øvrige frekvenser er påvirket af mange faktorer, og må derfor fortolkes med varsomhed. Især er det vigtigt at tage højde for, at konjunkturudviklingen påvirker beskæftigelsen. Derfor må også tages hensyn til niveauet for samtlige erhvervsuddannedes beskæftigelse i fortolkningen af data. For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 15 elever, som har fuldført u d- dannelsen, eller uddannelser, hvor der over den femårige observationsperiode er mindre end 25, som har fuldført uddannelsen, opgøres der af validitetsmæssige årsager i n- gen frekvenser. (Gælder ikke for beregning af frekvens for selvstændige) Bemærk i øvrigt, at summen af de fire beregnede frekvenser ikke nødvendigvis er 1. I opgørelser af frekvenserne anvendes opdeling på uddannelsesregi. Der anvendes fire grupper ordinært uddannede, voksenelevuddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. I opgørelserne af erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund og i opgørelserne af videreuddannelsesfrekvens anvendes tre grupper: ordinært uddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. Voksenelevuddannede er erhvervsuddannede, som har afsluttet deres uddannelse i en voksenelevaftale. Restlæreuddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannede, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik. Oplysninger vedr. etnisk baggrund stammer fra Danmarks Statistik. Det er en persons fødeland og forældrenes statsborgerskab, der er udslagsgivende for, om vedkommende betegnes med anden etnisk baggrund end dansk, defineret som indvandrer eller efte r- kommere. I Danmarks Statistik findes følgende definition: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre, der begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. I gruppen af efterkommere indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. 16
I gruppen af danskere (øvrige) indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrene, ti l- hører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. Videreuddannelsesfrekvens opgøres på baggrund af oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene 2008-2011. Disse oplysninger stammer fra Danmarks Statistik. Videreuddannelsesfrekvensen på individniveau er beregnet på følgende måde: Hvis en person i et år var under uddannelse pr. 1. oktober, tæller det, som om personen har været under uddannelse hele det pågældende år. Men var personen ikke under uddannelse pr. 1. oktober et givent år, tæller det, som om personen slet ikke har været under uddannelse det pågældende år desuagtet, at personen kan have været i gang med en videreuddannelse i pågældende år. Videreuddannelsesfrekvensen er således ikke en præcis måling af omfanget af videreuddannelse, videreuddannelsesfrekvensen er alene en indikator på omfanget af videreuddannelse. På basis af personernes uddannelsesstatus i de enkelte år beregnes nu en uddannelsesfrekvens. Denne beregnes som antal år en person har været under uddannelse / antal mulige år. For personer, som har afsluttet deres erhvervsuddannelse i 2007, kan videreuddannelsesfrekvensen således have værdierne 0; 0,25; 0,5; 0,75 eller 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2010, kan videreuddannelsesfrekvensen have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse videreuddannelsesfrekvenser på individniveau beregnes nu en videreuddannelsesfrekvens pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. Bemærk, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenligne lige med beskæftigelsesfrekvenserne. Frekvens for selvstændige er beregnet på baggrund af oplysninger om den Socioøkonomiske status hentet i Danmarks Statistik. Den Socio-økonomiske status angiver personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet for året og er af Danmarks Statistik p.t. opgjort for årene 2008-2011. Således indgår i denne analyse elever færdiguddannet i 2007-2010. På basis af personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet beregnes en selvstæ n- dighedsfrekvens (frekvens for selvstændige). Denne beregnes som antal år en person har været selvstændig / antal mulige år. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2007, kan selvstændighedsfrekvensen således antage værdierne 0, 0,25, 0,5, 0,75 og 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2010, kan selvstændighedsfrekvensen kun have værdierne 0 eller 1. 17
Ud fra disse selvstændighedsfrekvenser/grader på individniveau beregnes nu en fr e- kvens for selvstændige pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. 18
Bilag 2: Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens fordelt på afslutnings år. 2007 2008 2009 2010 2011 Bil, fly og andre transpostmidler 0,85 0,81 0,78 0,75 0,69 0059 Bådassistent 1230 Auto- og autoelektrouddannelsen 0,85 0,81 1235 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,88 0,85 0,81 0,84 0,81 1245 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,93 0,83 1250 Karrosserismedeuddannelsen 0,83 0,80 0,74 0,68 0,57 1260 Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,79 0,79 0,78 0,72 0,70 1270 Flymekanikeruddannelsen 0,93 0,82 0,85 0,92 0,88 1385 Bådserviceassistent 1460 Vognmaleruddannelsen 0,79 0,74 0,76 0,68 0,71 1500 Mekaniker 0,71 0,80 0,79 0,75 0,68 Bygge og anlæg 0,73 0,68 0,68 0,66 0,63 1340 Tagdækkeruddannelsen 0,58 0,65 0,64 0,65 1350 Mureruddannelsen 0,67 0,67 0,63 0,65 0,60 1360 Stenhuggeruddannelsen 1370 Stukkatøruddannelsen 1380 struktør og brolæggeruddannelsen 0,83 0,77 0,76 0,83 0,76 1390 Træfagenes byggeuddannelse 0,72 0,67 0,68 0,65 0,61 1405 Glarmesteruddannelsen 0,85 0,83 0,80 0,60 0,78 1410 Snedkeruddannelsen 0,69 0,66 0,65 0,64 0,63 1415 Maskinsnedkeruddannelsen 0,77 0,75 0,77 0,77 0,66 1420 VVS-uddannelsen 0,79 0,73 0,71 0,68 0,65 1425 Teknisk isolatøruddannelsen 0,85 0,78 1435 Byggemontagetekniker 0,66 0,57 0,51 0,58 0,56 1440 Skorstensfejeruddannelsen 0,94 0,81 0,88 0,97 0,87 1450 Bygningsmaleruddannelsen 0,70 0,65 0,63 0,65 0,65 1855 Boligmonteringsuddannelsen 0,60 0,51 0,58 0,67 0,49 Bygnings- og brugerservice 0,92 0,88 0,91 0,91 0,86 1445 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,96 0,95 0,94 0,92 0,89 1575 Sikkerhedsvagtuddannelsen 0,87 0,82 1700 Serviceassistentuddannelsen 0,90 0,85 0,89 0,90 0,84 Dyr og planter 0,72 0,71 0,68 0,64 0,64 0016 Landbrugsuddannelsen 0,67 0,66 1580 Planteskolegartner 0,67 0,71 0,59 0,56 0,60 1590 Væksthusgartneruddannelsen 0,70 0,69 0,60 0,52 0,40 1605 Anlægsgartneruddannelsen 0,73 0,69 0,69 0,59 0,67 1615 Dyrepasseruddannelsen 0,71 0,68 0,56 0,56 0,49 1620 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,88 0,84 0,82 0,78 0,80 1625 Landbrugsuddannelsen 0,78 0,75 0,72 0,61 0,65 1630 Skov- og naturtekniker 0,66 0,69 0,59 0,47 0,43 1655 Greenkeeper 0,58 0,87 3458 Faglært landmand 0,72 0,71 0,71 0,72 Krop og stil 0,67 0,67 0,66 0,64 0,61 1780 Frisøruddannelsen 0,68 0,68 0,67 0,66 0,62 1785 Fitness 0,46 0,48 1790 Kosmetikeruddannelsen 0,56 0,60 0,61 0,58 0,59 Mad til mennesker 0,77 0,76 0,73 0,70 0,67 1640 Mejeristuddannelsen 0,91 0,85 0,80 0,77 0,76 1650 Industrislagteruddannelsen 0,67 0,64 0,63 0,82 0,74 1660 Tarmrenseruddannelsen 0,78 0,74 1670 Detailslagteruddannelsen 0,81 0,79 0,76 0,77 0,71 1675 Ferskvareassistent 19
1680 Køkkenassistentuddannelsen 0,74 0,74 0,66 0,59 0,58 1685 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen 1705 Tjeneruddannelsen 0,73 0,70 0,72 0,71 0,65 1710 Receptionistuddannelsen 0,82 0,79 0,75 0,79 0,63 1715 Gastronomuddannelsen 0,76 0,75 0,74 0,68 0,66 1720 Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,74 0,77 0,71 0,67 0,69 Medieproduktion 0,67 0,62 0,58 0,51 0,46 1465 Web integrator 0,53 0,49 0,40 0,32 0,28 1470 Skiltemaleruddannelsen 0,64 0,61 0,69 0,78 0,62 1480 Bogbinderuddannelsen 1495 Lydfagteniker 0,77 0,73 1510 Grafisk trykkeruddannelsen 0,84 0,79 0,68 0,74 1515 Digital mediauddannelse 0,80 0,69 0,59 0,79 0,77 1520 Fotografuddannelsen 0,56 0,54 0,43 0,53 0,47 1525 Mediegrafikeruddannelsen 0,79 0,71 0,70 0,61 0,58 1530 Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,61 0,62 0,71 0,59 0,60 Merkantil 0,83 0,81 0,77 0,74 0,72 0015 Eventassistent, trin 1 0015 Eventkoordinator, trin 2 1911 Generel Kontoruddannelse 0,65 0,61 0,38 0,34 0,33 1912 Kontoruddannelse m/specialer 0,85 0,85 0,81 0,78 0,76 1922 Finansuddannelsen 0,94 0,94 0,93 0,94 0,94 1932 Handelsuddannelse med specialer 0,84 0,79 0,76 0,76 0,77 1940 Sundhedsservicesekretær 0,65 0,60 0,51 0,46 0,40 1941 Kontorservice 1942 Kundekontaktcenter 0,63 1952 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,81 0,79 0,74 0,72 0,71 Produktion og udvikling 0,77 0,74 0,70 0,71 0,69 0039 Produktør 1110 Smedeuddannelsen 0,77 0,75 0,69 0,69 0,67 1120 Skibsmekanikeruddannelsen 0,86 1125 Skibsmontøruddannelsen 0,79 0,77 0,73 0,67 0,69 1130 Formeruddannelsen 1135 Skibsbyggeruddannelsen 0,50 0,20 1140 Beslagsmedeuddannelsen 1145 Industrioperatøruddannelsen 0,90 0,91 0,90 0,93 0,95 1155 Overfladebehandler 1160 Værktøjsmageruddannelsen 0,77 0,79 0,83 0,72 0,71 1170 Finmekanikeruddannelsen 0,81 0,87 0,70 0,77 0,80 1180 Køleteknikeruddannelsen 0,77 1180 køleteknikeruddannelsen 0,88 0,91 0,87 0,89 1185 Reperatør,industriel vedligeholdelse 1190 Industriteknikuddannelsen 0,79 0,75 0,69 0,67 0,65 1195 CNC-teknikuddannelsen 1280 Ædelsmedeuddannelsen 0,66 0,64 0,59 0,61 0,72 1290 Metalsmedeuddannelsen 1310 Modelsnedkeruddannelsen 1315 Maritime håndværksfag, udd. til 0,71 0,65 0,56 0,63 0,55 1325 Plastmageruddannelsen 0,85 0,80 0,86 0,91 0,80 1335 Procesoperatøruddannelsen 0,95 0,93 0,89 0,81 0,90 1355 Forsyningsoperatør 0,90 0,93 1395 Ædelstensfatter 1400 Ædelmetalstøber 1455 Elektronikoperatør 1750 Urmageruddannelsen 0,55 1760 Laboratorietandtekniker 0,69 0,53 0,51 0,33 0,24 1800 Pottemageruddannelsen 20
1810 Porcelænsmaleruddannelsen 1820 Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,56 0,46 0,44 0,42 0,40 1860 Ortopædistuddannelsen 1870 Skomageruddannelsen 1890 Teknisk designeruddannelsen 0,73 0,60 0,56 0,66 0,59 Sidestillede, ikke EUD 0,67 0,76 0,89 0,79 0,71 3470 Lokomotivfører 1,02 0,94 0,98 0,95 1,00 3481 Fodterapeutuddannelsen 0,19 0,10 0,38 0,18 0,12 9177 Farmakonomuddannelsen 0,88 0,83 0,81 9691 Erhvervsfiskeruddannelsen 0,45 Strøm, styring og it 0,81 0,78 0,73 0,70 0,69 1205 Data- og kommunikationsuddannelsen 0,85 0,85 0,81 0,80 0,77 1210 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,76 0,72 0,69 0,58 0,70 1220 Automatik- og procesuddannelsen 0,87 0,85 0,74 0,71 0,64 1430 Elektrikeruddannelsen 0,80 0,75 0,70 0,69 0,67 1475 Frontline radio/tv supporter 1485 Frontline PC-supporter 1490 Serigrafuddannelsen 1885 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann 0,62 Sundhed, omsorg og pædagogik 0,79 0,78 0,77 0,74 0,73 1330 Hospitalsteknisk assistentuddannelse 0,92 0,88 0,90 0,91 0,91 1740 Optometrist (optiker)uddannelsen 0,88 0,83 0,86 0,88 0,81 1770 Tandklinikassistentuddannelsen 0,68 0,73 0,69 0,61 0,58 2002 Pædagogisk assistentuddannelse 0,60 0,58 0,46 0,45 0,43 2003 Social- og sundhedshjælperuddannelsen 0,80 0,78 0,78 0,73 0,75 2004 Social- og sundhedsassistentuddannelsen 0,82 0,83 0,83 0,78 0,75 3130 Pædagogisk assistentuddannelse 0,78 0,84 0,51 Transport og logistik 0,93 0,88 0,89 0,90 0,90 1225 Personbefordringsuddannelsen 0,95 0,89 0,95 0,93 0,96 1255 Lufthavns operatør 0,99 0,95 0,98 1265 Postuddannelsen 0,90 0,83 0,69 1560 Chaufføruddannelsen 0,93 0,89 0,90 0,95 0,93 1565 Lager- og terminaluddannelsen 0,88 0,81 0,80 0,80 0,78 1570 Redderuddannelsen 0,98 0,99 0,97 0,95 0,96 21