Strategiske forandringer i offentlige organisationer blandt hykleri, janusansigter og rådne fisk

Kandidatafhandling Forfatter Line Aagaard (studienummer: 24 80 30) Vejleder Anders Drejer Strategiske forandringer i offentlige organisationer blandt hykleri, janusansigter og rådne fisk Cand. Merc. Strategi & Ledelse Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus Juni 2005

Her ved vejs ende en næsten færdig kandidatafhandling har jeg en stor trang til at takke min vejleder, Anders Drejer, for fantastisk sparring, udfordringer, muntre indslag, faglige diskussioner og fuld opbakning, og ikke mindst for altid at have tid til mig, på trods af et meget hektisk program. Tak, for at have medvirket til at gøre en stor og frustrerende mundfuld til noget, som jeg kigger tilbage på med positive øjne og som noget, jeg har fået enormt meget ud af både fagligt og personligt.

Abstract For some time now there has been great focus on public organisations in Denmark. Thus, the debate and criticism towards the public organisations and their ability to change has been tremendous. With the forthcoming structural reform it does not seem like the public organisations are going to be left in peace during the coming years. The overall aim of this thesis is to make a research into what (if any) special conditions are linked to the public organisations in Denmark and whether these conditions have significant influence on the public organisations and their ability to carry out strategic changes. The thesis is based on a comprehensive theoretical foundation. One part of the theoretical foundation contains a description of the conditions under which the public organisations are managed. Another theoretical part describes how the term strategic change should be interpreted and discusses relevant models for strategic change within the planning and emergent schools. This discussion is extended on the basis of an empirical hearing which creates new insight into strategic change in public organisations. In the light of this insight new theory is brought into the thesis and the author constitutes a new theoretical frame on the basis of the hearing and the new theory. This theoretical frame is termed the humanistic school. Subsequently, 3 overall schools for strategic change are defined. In order to discover how strategic change is carried out in real life public organisations investigations were made into a theatre, a hospital and a consulting firm. The empirical findings indicate that public organisations in reality act according to the characteristics identified in the humanistic school. These characteristics are identified as hypocrisy, irrationality, external and internal pressure from different shareholders, duplicity, different signals etc. It is concluded that public organisations have tremendous difficulties using traditional models for strategic change. The reason for this is the traditional models lack of consideration for the circumstances under which the public organisations are managed and how they implement strategic change. The difficult conditions under which the public organisations exist, causes the traditional planning and emergent models to be non-applicable to public organisations. The humanistic school seems to capture the essence of the life of the public organisations and the complexity within them. The solution to strategic change within public organisations is introduced by Brunsson and termed hypocrisy. With the insight that the humanistic school brings to public organisational life it is no wonder that so many public organisations have failed their strategic change intentions in the past.

INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 3 1. Forord 3 2. Indledning 3 2.1. Problemstilling 5 2.2. Metode 6 2.2.1. Videnskabsteoretisk tilgangsvinkel 6 2.2.2. Forskningsdesign 7 2.2.3. Arbejdsproces og informationsindhentning 8 2.2.3.1. Litteraturvalg 10 2.3. Afhandlingens disponering 12 2.4. Afgrænsning 13 2.5. Begrebsafklaring 14 Del 2 Teori 16 3. Den offentlige kontekst 16 3.1. Grundvilkår for ledelse i private og offentlige organisationer 19 3.1.1. Organisering, bestyrelse versus politisk administration 20 3.1.2. Markedsmekanismer og ansættelsesforhold 20 3.1.3. Åbenhed 21 3.1.4. Krydspres af divergerende interessenter 22 3.2. Tendenser - Øgede krav til den offentlige sektor 24 3.2.1. Øget eksternt pres 24 3.2.2. Øget internt pres 26 3.3. Sammenfatning af grundvilkår og fremtidige tendenser 27 3.3.1. Sammenfatning 28 4. Strategiske forandringer 28 4.1. Hvad er strategiske forandringer? 29 4.2. Udgangspunkt for at forandre kultur 31 4.2.1.1. Forskellige kulturniveauer 32 4.2.1.2. Kultur og ledelse 35 4.2.1.3. Afrunding på udgangspunktet for at forandre kultur 36 5. Teoretisk gennemgang af litteraturen om strategiske forandringer 36

5.1. De overordnede skoler 36 5.1.1. Planlæggerskolerne 38 5.1.1.1. Lewin og modifikationerne 39 5.1.1.2. 30 år efter Lewin 40 5.1.1.3. Opsamlingsmodellen 41 5.1.1.4. Begyndende kritik 43 5.1.2. Opsummering og afrunding på planlægningsmodellerne 43 5.1.3. Fra de normative planlægningsmodeller til de mere deskriptive emergente modeller 44 5.1.3.1. Schein 44 5.1.3.2. Kanter og Kotter 45 5.1.3.3. En kombinationsmodel 46 5.1.4. Opsummering og afrunding på de emergente modeller 50 5.2. Litteraturvurdering 50 5.2.1. De traditionelle modeller 51 5.2.2. De nyere modeller 53 5.2.3. Sammenfatning af modellerne til strategisk forandring 57 5.2.3.1. Refleksion over modellerne til strategisk forandring i relation til offentlige virksomheder 57 6. Andre syn på strategiske forandringer 59 6.1. Eksperthøring 60 6.1.1. Essensen af eksperthøringen 63 6.2. Refleksion over eksperthøringens bidrag 64 6.3. Perspektiver på forandring 64 6.3.1. Vurdering af perspektiver på forandring 67 6.4. Vilkår for forandring i offentlige virksomheder 67 6.4.1. Hvordan forandringer får succes 69 6.4.2. Eksternt pres, institutionalisering og dobbeltspil 70 6.4.3. Hykleri; irrationalitet og forskellige signaler 72 6.4.4. Kritik af de rationelle modeller 74 6.5. Afrunding samt overgang til empirien 75 Del 3 Interviews 78 7. Interviews 78 7.1. BMS på Skejby Sygehus 79 1

7.2. Fisken på disken på Århus Teater 81 7.3. Attractor, Jacob Storch 82 7.4. Analyse 82 7.4.1. Fællestræk 82 7.4.1.1. Krydspres, kompromisser og magtrelationer 82 7.4.1.2. Dobbeltspil, signaler og legitimitet, skjulte dagsordner og hykleri 86 7.4.2. Sammenfatning af fællestrækkene i relation til teori og problemstilling 90 7.4.2.1. De traditionelle modellers forudsætninger bryder sammen i den offentlige kontekst 94 7.4.2.2. Empirien er nærmest den humanistiske skole 95 Del 4 Afrunding 97 8. Konklusion 97 8.1. Perspektivering konsekvens af afhandlingens resultater 99 8.1.1. Hvad gør vi så? 100 8.2. Læreproces 105 8.3. Metoderefleksion 106 8.3.1. Forskningskvalitet 108 8.4. Hvad kunne også være interessant at undersøge? 109 9. Referencer 110 2

Del 1 1. Forord For et halvt år siden var jeg temmelig naiv i relation til de offentlige organisationer! Jeg syntes, de offentlige organisationer var utrolig spændende, og jeg var sikker på, at et job i den offentlige sektor efter endt Cand. Merc. i Strategi og Ledelse ville være oplagt for mig. Her ville jeg virkelig kunne bidrage med noget og få lov til at udøve ledelse og påvirke den stakkels offentlige sektor, som i så mange år havde været præget af mangel på ledelse og påvirkninger. Her var jeg overbevist om, at jeg virkelig kunne rykke! Jeg var samtidig sikker på, at jeg med en færdiggjort kandidatafhandling i hånden ville have fundet den forkromede løsning på de offentlige organisationers problemer. Jeg var sikker på, at jeg, med en handelshøjskolemæssig baggrund og en komplet succesopskrift, nok kunne og skulle fortælle humanisterne i det offentlige, hvordan forandringsløbet i det kommende år skulle køres. Men jeg skulle imidlertid blive meget klogere. 2. Indledning Den historie, jeg vil fortælle i indeværende kandidatafhandling er ikke en forvaltningshistorie, der kunne høre hjemme på en af universiteternes afdelinger for statskundskab. Historien her drejer sig ikke om opbygningen og udviklingen af den offentlige forvaltning med dens ministerier, departementer og styrelser, amter og kommuner og anden lokal administration. Afhandlingen består heller ikke af en historie, som systematisk gennemgår, hvad der er skrevet om offentlig ledelse og organisation, hhv. hvad der hører under den ene eller den anden teori om offentlige virksomheder for det er i mange henseender både kedeligt og uinteressant. Den historie, jeg vil fortælle her, er anderledes interessant. Jeg vil belyse, hvad der er særegent ved strategiske forandringer i offentlige organisationer, og hvorfor det er så særegent. Det kommer til udtryk i en lærerig og interessant afhandling. For blot 10 år siden var ledelse i det offentlige ikke noget, man hverken talte eller skrev særlig meget om. Situationen er anderledes i dag. Dagspressen og den generelle ledelsesteori boomer med titler der referer til offentlig ledelse, heriblandt: Offentlig ledelse på dagsordenen, Motivation i staten, Offentlig ledelse i udvikling, På sporet af god offentlig topledelse, Kodeks for god offentlig ledelse, Offentlig ledelse i forandring, Offentlig ledelse skulle det være noget særligt, Ledelse i en fiskebowle, Sker der noget?, God offentlig ledelse en hastesag og mange flere. Bag mange af disse titler gemmer sig en streng kritik af det offentliges hidtil begrænsede ledelsesudøvelse og forandring, og særligt hastigheden samt villigheden til at udføre såvel ledelse som forandring. De ovennævnte omtalte teoretiske bidrag vidner således om, at debatten om ledelse i det offentlige vitterligt er blevet sat på dagsordenen i det 21.-århundrede. Den kommende strukturreform med tilhørende kommunalreformer mv. bevirker, at emnet, offentlig ledelse og i særdeleshed forandringer i offentlige organisationer - er garanteret 3

en forsat holdeplads på opmærksomheds skueplads de kommende år. Det vidner om en ikke ukompliceret fremtid, navnlig taget i betragtning at forandringer i offentlige organisationer tidligere ikke har været en del af den offentlige sektorens specifikke ledelsesfunktioner (Greve, 2003: 62). Offentlig ledelse er blevet sat på Offentlig ledelse er blevet et meget aktuelt og interessant emne, som berører alle den aktuelle danske dagsorden. Steen Hildebrandt i Børsen den 7.11.2003 Men hvorfor er offentlig ledelse blevet så aktuelt og interessant? Greve (2003) påpeger, at det er der bl.a. tre grunde til, herunder at der er flere mennesker, der beskæftiger sig med offentlig ledelse nu end på noget tidligere tidspunkt i historien; de politiske meldinger og krav, offentlige ledere forventes at skulle agere ud fra, er ofte uklare og upræcise; og der er en mangfoldighed af opskrifter på, hvordan man bedriver god offentlig ledelse. Og det samtidig med, at der stadig stilles større krav til de offentlige ledere. Det forventes i dag fra politisk hold, at offentlige ledere er i stand til at komme med innovative løsningsforslag på kendte og ukendte problemer, - ofte uden at have de nødvendige kvalifikationer hertil. Samtidig argumenterer Klausen (2004) for, at grænserne mellem de private og de offentlige virksomheder begynder at flyde mere sammen. Hvor der traditionelt var klare grænser mellem de offentlige og de private virksomheders arbejdsopgaver og hovedformål, ser man nu, at de i højere grad nærmer sig hinanden. De offentlige virksomheder begynder langsomt at arbejde efter mere markedsorienterede præmisser, som traditionelt er kendetegnet ved de private virksomheder, og de private virksomheder begynder i stigende omfang at tage socialt ansvar, som hidtil har været forbeholdt de offentlige virksomheder. Samtidig begynder civilsamfundet, at få større og større betydning for begge sektorers valg og fremdrift. Change will be one of the few constants during, the end of this century and into the next. the fundamental nature of work and organizations is changing. Indeed the new state of things is already vastly different from the old state of things, and the changes are just beginning. (French & Bell, 1999: 2) Alt dette lægger op til markante opgør med den traditionelle ledelse i det offentlige. Ovenstående udtalelser kombineret med implementeringen af Danmarks Strukturreform i 2007 tyder dels på, at omfanget af fremtidige strategiske forandringer bliver markante og i særdeleshed på, at de offentlige organisationer ikke kan undgå at blive 4

ramt i dette forandringens århundrede. Og med henvisning til den aktuelle debat om de offentlige organisationers (manglende) evne til at håndtere forandringer, bliver de kommende år en enorm udfordring for såvel medarbejdere, ledelse og organisation som helhed. Når jeg tænker tilbage på min tid som studerende på Handelshøjskolen, finder jeg også kun få undervisningsmomenter om ikke ingen - indeholdende teori eller eksempler, der behandler offentlige organisationer. Mens litteraturen bugner med amerikansk litteratur om strategiske forandringer med tilhørende interessante cases om private organisationer, kan det på baggrund af ovenstående undre, at det ikke i samme grad bugner med forfattere, der ønsker at komme med deres respektive succesfulde opskrifter på strategiske forandringer i offentlige organisationer. De offentlige organisationer er jo om nogle, under enorme forandringer. Hvorfor er der så ikke nogen, der behandler og skriver om strategiske forandringer i det offentlige? Er det fordi forandringsledelse i det private uden videre kan overføres til forandringsledelse i det offentlige, eller er det så særegent (og samtidig økonomisk uinteressant), at der ikke nogen, der vil/er i stand til at forske i og beskrive strategiske forandringer i de offentlige organisationer? Den ledelsesmæssige situation i den offentlige kontekst er langt mere kompleks end ledelse i private virksomheder og derfor er det ikke muligt uden videre at overføre teorier, modeller og metoder, der virker i den private kontekst til den offentlige. (Klausen refereret i Digmann, 2003: 41) På baggrund af ovenstående, fordi der ikke er forsket i emnet og samtidig, fordi jeg også aner stor fremtidsfokus på emnet og som følge deraf muligheder, finder jeg, at det er højaktuelt og interessant at behandle strategiske forandringer i offentlige organisationer i indeværende afhandling. 2.1. Problemstilling Debatten i dagspressen og i litteraturen fremhæver, at ledelse i offentlige organisationer, er noget helt særligt og en yderst vanskelig opgave. I forlængelse heraf, eksisterer der også særligt svære vilkår for at udøve strategiske forandringer i mangfoldigheden af offentlige virksomheder. På baggrund heraf ønsker jeg i indeværende afhandling at besvare følgende hovedspørgsmål: Det er afhandlingens hovedformål, at undersøge, hvilke særlige forhold (herunder organisatoriske, strukturelle og ledelsesmæssige), der evt. er knyttet til de offentlige virksomheder, og som har betydelig indvirkning på at udøve strategiske forandringer i offentlige virksomheder i Danmark. 5

I forlængelse af ovennævnte hovedspørgsmål, stiller sig en række underspørgsmål, som ligeledes søges besvaret i indeværende afhandling: 1. Gælder der særlige grundvilkår for de offentlige organisationer? 2. Hvad er strategiske forandringer? 3. Er de traditionelle modeller til håndtering af strategiske forandringer anvendelige i den offentlige sektor? 4. Har grundvilkårene i de offentlige organisationer særlige betingelser for strategisk forandring? Hvert underspørgsmål søger at belyse et særskilt problemområde med afsæt i afhandlingens overordnede hovedspørgsmål. De enkelte underspørgsmål behandles løbende i afhandlingen, mens der konkluderes samlet på såvel under- som hovedspørgsmål. 2.2. Metode I indeværende metodeafsnit vil jeg klarlægge vejen frem til bestemmelsesstedet, herunder besvarelse af problemformuleringens hovedspørgsmål jf. ovenstående afsnit. Jeg ønsker dels at anskueliggøre den videnskabsteoretiske tilgangsvinkel, dels at tydeliggøre tankerne bag fremgangsmåden for afhandlingens forskningsdesign og endelig ønsker jeg, at beskrive og illustrere ideen bag valget af afhandlingens struktur. 2.2.1. Videnskabsteoretisk tilgangsvinkel I indeværende afsnit vil jeg definere den overordnede videnskabsteoretiske ramme, som afhandlingen tager afsæt i. Mit videnskabsteoretiske udgangspunkt for afhandlingen er socialkonstruktivismen jf. Heldbjerg (1997). Dvs. at observationerne er teoriafhængige og afhængige af det videnskabsteoretiske syn, jeg anlægger. Virkeligheden er subjektiv og dvs. at den forskning, der tilvejebringes i indeværende afhandling ikke er neutral. Forskningen er baseret på fortolkninger, der er præget af mine syn på og opfattelser af virkeligheden. Tilgangen som socialkonstruktivismen er valgt, dels fordi jeg pr. definition er socialkonstruktivist. Jeg tror ikke, der findes én sand virkelighed med tilhørende sande forklaringer, der kan fortolkes objektivt. Jeg tror, at ledelse gør en forskel, at ledelse er socialt konstrueret, og at den enkelte leder derved kan påvirke individet. Desuden er tilgangen som socialkonstruktivist valgt, fordi socialkonstruktivismen passer bedre ind i en kvalitativ indgangsvinkel end en udpræget kvantitativ. Formålet med afhandlingen er nemlig at udvikle ny kvantitativ indsigt i, og forståelse for, emnet strategiske forandringer i offentlige virksomheder. Ved at vælge et socialkonstruktivistisk udgangspunkt 6

erkender jeg således også, at mine iagttagelser og konklusioner er farvede af mine forventninger og interesser og således subjektive. Denne erkendelse betyder, at jeg aldrig vil kunne være værdifri og forudsætningsløs som forudsat i socialkonstruktivismens modsætning positivismen, og derfor vil jeg i det efterfølgende være mit værdigrundlag bevidst. Hensigten med indeværende afhandling må derfor være at redegøre ærligt for, hvordan nærværende empiriske studier er blevet tilrettelagt og udført. 2.2.2. Forskningsdesign Afhandlingens problemstilling søges løst ved hjælp af en tilgang, hvor der veksles mellem teori og empiri. Afhandlingen tager udgangspunkt i et teoretisk grundlag omhandlende hhv. grundvilkår for offentlig ledelse, kultur samt forandringer. Herefter følger empiri, som indledes med en høring med udvalgte eksperter. Høringen skaber grundlag for indsigt i nye sammenhænge og problemstillinger, og som følge heraf inddrages ny teori. På baggrund af høringen samt den nye teori indledes herefter et window studie i strategiske forandringer i offentlige organisationer. Det empiriske grundlag bevirker, at jeg betragter behandlingen af informationerne om strategiske forandringer gennem et multi case-design, (Maaløe, 1996: 69). Det faktum, at der tages udgangspunkt i to/flere organisationer samt ekspertviden grundlagt i multiple offentlige organisationer bevirker, at jeg har mulighed for at slutte noget generelt for offentlige organisationer. Ulempen er dog, at det grundet afhandlingens omfangsmæssige påførte begrænsning, ikke vil være muligt at trænge dybt ned i case-virksomhedernes problemstillinger, modsat et single case design (ibid.). Jeg har valgt en teoretisk analyse kombineret med et multi case-design frem for en udelukkende teoretisk analyse, idet problemstillingen lægger op til en sammenholdning af den teoretiske indsigt med flere praktiske eksempler. Inddragelsen af flere cases skyldes en antagelse om, at det ikke er den enkeltes udsagn alene, der er så interessant, men derimod flere personers udsagn, der eventuelt kan lede til en identifikation af fællestræk på tværs af de offentlige virksomheder. Derved giver netop denne kombination en endnu ikke litteraturmæssig frembragt og interessant vinkel på at drive strategiske forandringer i offentlige organisationer. Ovenstående arbejdsproces ligger i forlængelse af Maaløes eksplorative design (Maaløe, 1996: 90), der er en kombination af hhv. det induktive og det deduktive ideal. Erkendelse af, at det er umuligt at være forudsætningsløs, leder os frem til en fjerde designmulighed: eksplorativ integration. Et design, der søger at kombinere teori og selvafklaring med teorikonstruktion. (Maaløe, 1996: 90) Det induktive ideal består af et forskningsdesign, hvor relevant teori opbygges og fastlægges inden empirien indsamles, og det deduktive ideal består af et forskningsdesign, hvor teori og empiri beriger hinanden 7

i en gensidig kontinuerlig proces. Men idealer er jo pr. definition svære at opnå, og derfor er de to idealer kombineret af Maaløe i det eksplorative design. Det eksplorative design er, ifølge Maaløe, langt mere realistisk end de to idealer. Maaløe (1996) beskriver den erkendelsesteoretiske cirkel som samspillet mellem det induktive og det deduktive ideal. Den erkendelsesteoretiske ideal er illustreret i Figur 1. Figur 1. Den erkendelsesteoretiske cirkel Deduktion Empiri Teori Induktion Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af Maaløe (1996: 21) Netop eksplorativ integration med dets induktive og deduktive elementer, er brug som afsæt for indeværende afhandling. Mine analyser tager derved afsæt i et overvejende teoretisk fundament, hvor jeg læner mig op af en deduktiv tilgang. De deduktive elementer består i en vekselvirkning mellem teori og empiri, og med udgangspunkt i såvel empirien som teori søger jeg at finde frem til sammenhænge, der gælder på baggrund af mit empiriske afsæt alene. 2.2.3. Arbejdsproces og informationsindhentning Indsamling af informationer er en vigtig forudsætning for at lave en tilbundsgående analyse af en problemstilling, hvorfor det også er vigtigt at have overvejet, hvorledes informationsindsamlingen skal foregå. I figur 2 nedenfor er min arbejdsproces vedrørende informationsindsamling og behandlingen af de indsamlede data, illustreret. Figuren kan ses som et udtryk for, hvorledes arbejdsprocessen og dataindhentningen er foregået. 8

Figur 2. Informations- og arbejdsproces Forforståelse Undren Ny forforståelse Forståelse Teoretisk framework Nyt teoretisk framework Efterforståelse Erkendelse Eksperthøring Interviews Sammenfatning af teori og empiri Faglig erkendelse Faglig og personlig erkendelse Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående figur 2 fremstår som et udtryk for et fleksibelt og dynamisk design af afhandlingens arbejdsproces. Undervejs i processen har mit udvidede teorikendskab, aktørerne samt vejledning været med til at fastlægge rammerne for afhandlingen. Afhandlingen bærer derfor i Rejsen kan give anledning til en refleksionsproces, vid udstrækning præg af at være en læreproces, hvor der fører intervieweren til nye former for selvforståelse, teori er blevet analyseret, ny viden er blevet til i et ligesom den kan føre til afdækning af værdier og teoretisk-empirisk samspil, bearbejdet og sat i forhold til sædvaner, der hidtil har været taget for givet i den de indhentede interviews, som igen er blevet rejsendes hjemland. bearbejdet og sat i forhold til teorien. Denne (Kvale, 1994: 18) arbejdsproces ligger i forlængelse af mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, hvor der nødvendigvis i en vis udstrækning må være plads til at lade sig styre af processen. Således er ovenstående figur et udtryk for en indledende undren og et teorivalg i forlængelse heraf. Herefter følger en vurdering af teorirammen gennem en eksperthøring. Eksperthøringen ledte til ny viden og et behov for yderligere teorigranskning, og dannede herved grundlag for en ny teoriramme. Denne nye, udvidede teoriramme, blev brugt som udgangspunkt for analyse af de indhentede interviews. Interviewene blev således analyseret og vurderet i en sammenfatning mellem teori og empiri. Denne sammenfatning danner således udgangspunkt for den nye og udvidede forforståelse, jeg i dag har, af emnet strategiske forandringer i offentlige organisationer. 9

Den fleksible arbejdsproces har medvirket til at dataindhentningen også har været en overvejende løs og tilbagevendende proces. De informationer, der er fremskaffet til brug i afhandlingen, er såvel primære som sekundære. De primære informationer er tilvejebragt via en eksperthøring samt diverse interviews og har været styret af overordnede spørgeguides. Spørgeguiderne har efterladt plads til at inddrage den kompleksitet, dynamik og særegne karakter, der fremkom i eksperthøringen og i de enkelte case-virksomheder, og som er umulig at udtænke endelige spørgerammer til på forhånd. Udvælgelsen af deltagerne til eksperthøringen foregik dels via bekvemmelighedsvalg og dels via tilfældighed. Jeg var interesseret i at få fat i høringsdeltagere, der dels beskæftigede sig med den praktiske offentlige kontekst, men som også havde en forståelse for og indblik i den teoretiske verden, som en kandidatafhandling i sagens natur tager afsæt i. Dermed var det min forhåbning, at de enkelte høringsdeltagere kunne give hinanden med- og modspil, og i sidste ende give mig nogle interessante perspektiver på at drive forandringer i offentlige virksomheder. Bruttolisten over inviterede høringsdeltagere bestod af 12 personer, hver især med forskellige udgangspunkter og praktiske og teoretiske baggrunde, og som jeg samtidig vurderede kunne have interesse i at deltage i en eksperthøring. Nettolisten endte på 6 deltagere med divergerende profiler, hvilket var tilstrækkeligt til at give en interessent og farverig høring. I udvælgelsen af interviewpersoner i case-virksomhederne blev der lagt vægt på, at berøre virksomhederne på flere niveauer. Dette bevirkede, at jeg interviewede personer på hhv. administrativt- og ledelsesniveau, med henblik på at afdække problemstillingen på det ledelsesmæssige og udøvende niveau. Denne informationsindhentningsmetode frembragte et godt overblik over de enkelte case-virksomheder samt deres udfordringer i forandringshenseende. Idet jeg har valgt at interviewe enkeltpersoner og ikke studere relationer mellem leder og ledede i et case-studie, har jeg fraskrevet mig muligheden for at iagttage forandringer, som det udspiller sig i det relationelle felt. Af hensyn til ønsket om at opretholde de empiriske kilders anonymitet, er kildernes navne ikke medtaget i den empiriske analyse. Navnene er i stedet kodet. Kodningen på de enkelte kilder er beskrevet i bilag 1. I nedenstående afsnit 2.2.3.1 argumenteres for valget af de sekundære kilder. 2.2.3.1. Litteraturvalg Men henblik på at undersøge den valgte problemstilling, har jeg fundet det relevant at beskæftige mig med tre overordnede hovedgrupper af litteratur, herunder sekundære kilder. Jeg er imidlertid ikke gået efter at finde teoretikere, der nødvendigvis hænger sammen emnemæssigt eller videnskabsteoretisk. Dette skyldes, at jeg gerne 10

vil kunne inddrage så mange teoretiske bidrag og indfaldsvinkler som muligt at holde empirien op imod, fordi virkelighedens ledelse ikke kan forstås entydigt. Jeg har derimod gået efter at lade mig inspirere af dagspressen, bibliotekernes opstillinger, min vejleders henvisninger, empirien samt hvad, der undervejs i min læsning har gjort mig nysgerrig på de kilder, der løbende og gentagende er blevet henvist til. I det følgende vil jeg kort redegøre for valget af de bidrag, der anvendes som afhandlingens hovedværker. Teori om offentlige organisationer Mens mange forfattere behandler ledelse som et generelt fænomen skelner Klausen (2001) mellem offentlig og privat ledelse og spørger med henvisning til ledelse i det offentlige; Skulle det være noget særligt? JA, bliver der svaret offentlig ledelse i Danmark skal behandles som et fænomen for sig selv. Klausens bog sammenfatter mange af pointerne fra hans tidligere publikationer. De styrker, der nævnes ved Klausens bidrag, synes også at eksistere for Hildebrandt & Klausens (2001) bog om topledere i det offentlige. Valget af danske bidrag er oplagt, idet den offentlige sektor traditionelt karakteriseres anderledes i Danmark og Skandinavien end i de fleste andre lande (Klausen, 2001; Brunsson, 1988). På baggrund af ovenstående synes hhv. Klaudi Klausen, Digmann samt Hildebrandt & Brandi (2001 & 2005) oplagte som hovedkilder indenfor teori om offentlig ledelse. Kulturteori I valget af kulturteori som udgangspunkt for at definere strategiske forandringer, er det relevant at finde en forfatter, der skelner mellem forskellige niveauer af kulturlag. Denne skelen er vigtig, idet emnet strategiske forandringer karakteriseres som forandringer, der har til hensigt at rykke ved en organisations nederste kulturlag. En sådan opdeling af kulturlag laver bl.a. Schein, og netop han er valgt som hovedkilde indenfor kulturteori, fordi hans teori er normdannende indenfor ledelsesteori. Schein er flere steder defineret som funktionalist (Schultz, 2003: 21; Bakka & Fivelsdal, 2004: 138), hvilket ikke er i tråd med det konstruktivistiske afsæt for afhandlingen. Schein anvendes dog alligevel som hovedbærende kulturteori, jf. ovenstående diskussion. Dette vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på afhandlingens resultater, idet Scheins teori udelukkende anvendes som overordnet rammeværktøj. Teori om forandringer Idet strategiske forandringer er afhandlingens omdrejningspunkt, er det her relevant, at finde frem til en eller flere brugbare modeller, der er relevante i henhold offentlige organisationer. Derfor beskæftiger jeg mig her med flere forskellige bidrag, mens Burnes, Hildebrandt & Brandi samt Brunsson anses som hovedbidragende teoretikere. 11

Valget af Brunsson som hovedbærende forandringsteori støtter op om afhandlingens videnskabsteoretiske tilgang. Brunsson fraskriver sig nemlig rationalitet, som er kendetegnet ved den traditionelle årsags-virkning analytiske tænkning, og stiller sig dermed i rækken af konstruktivister. Derfor vægtes beskrivelsen af hans syn også betydeligt. 2.3. Afhandlingens disponering Figur 3 illustrerer disponeringen af afhandlingen, og giver, i sammenhæng med indholdsfortegnelsen, læseren et overblik over, hvorledes afhandlingen er opbygget. Figur 3. Afhandlingens disponering Del 1: Referenceramme o Indledning o Problemstilling o Metodemæssige overvejelser Del 2: Teoretisk udgangspunkt o Den offentlige kontekst o Definition af strategiske forandringer o Teoretiske bidrag vedr. strategiske forandringer o Høringsbidrag Del 3: Virkelighedens strategiske forandringer i det offentlige o Skejby Sygehus o Århus Teater o Attractor o Analyse Del 4: Læring om strategiske forandringer o Konklusion o Perspektivering o Læreproces o Metoderefleksion Afhandlingens del 1, referencerammen, er udgangspunktet for afhandlingen og omhandler blandt andet problemstillingen, og det valgte metodiske og videnskabsteoretiske ståsted. Inddragelse af videnskabsteorien og de metodiske overvejelser har til hensigt at give læseren et udgangspunkt for afhandlingens videre disponering. Figurens del 1 er markeret med gråt, og har til hensigt at illustrere, at læseren i læsende stund befinder sig i denne 12

del af afhandlingen. Afhandlingen er bygget op omkring en dynamisk tilgang, der veksler mellem teori og empiri. Del 2, det teoretiske udgangspunkt, omhandler således dels et solidt teoretisk udgangspunkt og dels en empirisk eksperthøring. Høringen støttes op af yderligere teoretiske bidrag og illustrerer herved den dynamiske proces, som afhandlingen tager afsæt i. Del 2 indledes med kapitel 3, og optegner kendetegnene ved den offentlige kontekst. Her behandles afhandlingens underspørgsmål 1. Kapitel 4 følger herefter med en indledende definition på, hvad der forstås ved strategiske forandringer, og herved behandles afhandlingens underspørgsmål 2. Herefter følger en teoretisk diskussion af udviklingen i de traditionelle modeller til strategiske forandringer i kapitel 5. Der vil indenfor de traditionelle teorimodeller vise sig to overordnede skoler. Herefter følger eksperthøringen og andre utraditionelle bud på, hvorledes man bør håndtere strategiske forandringer i offentlige organisationer i Kapitel 6. Disse utraditionelle bud defineres til at udgøre en tredje skole til håndtering af strategiske forandringer. Hensigten med afhandlingens del 2 er her at skabe et teoretisk fundament for en analyse af de empiriske interviews i afhandlingens del 3. Afhandlingens del 3, virkelighedens strategiske forandringer indledes med en kort præsentation af de enkelte case-virksomheder og udgangspunkt for at finde virksomhederne interessante i relation til strategiske forandringer i Kapitel 7. Interviewene bliver herefter analyseret og på baggrund heraf identificeres en række fællestræk, der gør sig gældende for virksomhederne. Herefter præsenteres en litteraturvurdering, der har til hensigt at sammenholde teorien og empirien i bredere forstand. Behandlingen af underspørgsmål 3 og 4 sker gennem en flydende iterativ proces i afhandlingens kapitel 5, 6 og 7. Del 4, afhandlingens læring om strategiske forandringer indeholder et konkluderende kapitel 8, der opsummerer afhandlingens resultater og danner baggrund for besvarelse af de opstillede spørgsmål i afhandlingens problemstilling. Endeligt afsluttes afhandlingen med hhv. perspektivering, en beskrivelse af læreprocessen samt metoderefleksion. 2.4. Afgrænsning Afhandlingen kan af begrænsningsmæssige årsager ikke tage udgangspunkt i alle typer af offentlige organisationer. I indeværende afhandling tages derfor udgangspunkt i den gængse litteratur om ledelse i offentlige 13

organisationer samt i udvalgte offentlige organisationer i Århus, herunder Skejby Sygehus, Århus Teater og Attractor. Som skrevet indledningsvist er det ikke hensigten, at lave en statskundskabsopgave, hvor jeg beskriver og diskuterer, hvorledes den offentlige sektor er opbygget. Derfor er det organisatoriske nedtonet til et minimum. Et overordnet kendskab til hvorledes det offentlige system er bureaukratisk opbygget forudsættes derfor kendt. Det vil i afhandlingen fremkomme, at jeg tilnærmelsesvis sidestiller hhv. de normative forandringsmodeller med de traditionelle planlægningsmodeller og de deskriptive forandringsmodeller med de emergente modeller i afhandlingens kapitel 5. Et langt stykke af vejen kan begreberne sættes lig hinanden, og eftersom det vurderes ikke at have nogle betydelige konsekvenser for besvarelse af afhandlingens problemstilling, vil jeg i det efterfølgende tillade mig denne frihed. Med normativ forstår jeg noget, som er anbefalende i forhold til den optimale praksis, og som er baseret på grundantagelser om fuldt rationelle aktører, der handler i overensstemmelse med organisationens mål og interesser. Med deskriptiv forstår jeg noget, som tager udgangspunkt i, hvordan praksis er og opleves. (Drejer & Printz, 2004: 450) 2.5. Begrebsafklaring I dette afsnit redegøres der kort for begreber, der er centrale for forståelse af afhandlingen. Offentlige organisationer er organisationer, der er overvejende styret af staten, kommuner og politiske reguleringer. Her gælder en særlig lovgivning, offentlig ret og der hersker politisk og bureaukratisk styring. Modsat er det i de private virksomheder, der overvejende er styret af markedet med vægt på konkurrencemekanismen. Her gælder en særlig lovgivning, privatret, og der hersker en markedsmæssig styring med vægt på konkurrencemekanismen og det personlige incitament. Disse to typer af organisationer betegner Klausen (2004: 95) idealtyper, hhv. første og anden sektor. Klausen supplerer disse to med hhv. en tredje non-profitorienteret og frivillig sektor drevet af værdier og visioner, og en fjerde sektor betegnet ved hhv. familie og sociale netværk, der ligeledes er drevet af visioner og det sociale menneske. De sidste to sektorer hører under civilsamfundet som sektorbegreb, hvor de to første sektorer er betegnet under hhv. offentlig og privat sektor. Den offentlige sektor er offentlig, formaliseret og non-profitorienteret. Dens mål er brede og resultatet af en politisk proces, udarbejdet på baggrund af ønsket om demokrati og velfærd. Dens opgaver omfatter social velfærd, orden, uddannelse og infrastruktur, inkl. forskellige wicked problems. Den offentlige sektor er 14

finansieret via skatter og afgifter og et begrænset omfang af ydelser, og evalueres på baggrund af effektivitet, produktivitet, politisk legitimitet og åbenhed i forvaltningen. Den private sektors mål er veldefineret fra virksomhed til virksomhed, med udgangspunkt i ønsket om profitmaksimering. Den private sektors opgaver inkluderer alle tænkelige, men fælles for opgaverne er, at der kan tjenes penge på dem, således at ejere og aktionærer honoreres mest muligt. Den private sektor finansieres primært gennem handel, produktion og spekulation (en begrænset del offentlige tilskud), og er formaliseret og profitorienteret. Virksomheder og organisationer bruges synonymt. 15

Del 2 Teori Læseren befinder sig nu i afhandlingens del 2, hvor det teoretiske udgangspunkt beskrives. Indledningsvist beskrives, hvad der forstås ved den offentlige konteksts og hvilke særegne karakteristika, der betegner sektoren. Derefter defineres, hvad der forstås ved strategiske forandringer, og herefter gennemgås og vurderes en række modeller til strategiske forandringer. Del 1: Referenceramme o Indledning o Problemstilling o Metodemæssige overvejelser Del 2: Teoretisk udgangspunkt o Den offentlige kontekst o Definition af strategiske forandringer o Teoretiske bidrag vedr. strategiske forandringer o Høringsbidrag Del 3: Virkelighedens strategiske forandringer i det offentlige o Skejby Sygehus o Århus Teater o Attractor o Analyse Del 4: Læring om strategiske forandringer o Konklusion o Perspektivering o Læreproces o Metoderefleksion 3. Den offentlige kontekst I indeværende kapitel vil jeg beskrive den overordnede udvikling i den offentlige sektor og forklare, hvorfor det er så aktuelt at tale om strategiske forandringer i det offentlige lige nu. Hvad er særegent ved ledelse i det offentlige, og hvad er det for vilkår, der udøves ledelse under. Det offentlige har som begreb længe været en institution i det danske samfund, og været udtryk for en lang række af virksomheder og organisationer, der overordnet administreres af de offentlige myndigheder. Traditionelt er brancher som sundhedsvæsenet, teater, politi, renholdning, undervisning samt ældre- og børnepleje kategoriseret som offentlige virksomheder. Den offentlige sektor omfattede i år 2002 ca. 37 % af den samlede beskæftigelse i Danmark 1, og har særligt siden 60 erne været under stor udvikling. Ændrede betingelser, krav og forventninger til de offentlige organisationer som følge af den generelle samfundsudvikling har afstedkommet en række reformer og decentraliseringer, hvor det offentlige har søgt at tilpasse og udvikle sig. Klausen (2001) har karakteriseret fire forskellige decentraliseringer, der særligt har influeret udviklingen i den offentlige sektor de forgange 50 år. Hver decentralisering dækker over tiårige perioder, jf. nedenstående tabel 1. 1 Kilde: tal udregnet på baggrund af Statistisk Årbog, 2002: 150 16