Skole- og Dagtilbudschef i Vesthimmerlands Kommune

Relaterede dokumenter
Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Indhold. To visionære skoleledere Odsherred Kommune. To skoleledere til henholdsvis Vig Skole og Højby Skole

Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social

1. Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Faxe Forsyning Faxe Forsynings bestyrelse...

Kommunaldirektør til Ishøj Kommune

Direktør for Sundheds- og Kulturforvaltningen i

Skoleleder til Østskolen i Faxe Kommune

Job- og personprofil Afdelingschef for Kultur og Fritid

Dagtilbudschef til Guldborgsund Kommune

Ledelsesgrundlag for Vesthimmerlands Kommune

Børne- og ungedirektør til Hvidovre Kommune

Job- og personprofil. Sekretariatschef til Holstebro Kommunes Børn og Unge forvaltning

Job- og kravprofil Afdelingschef Erhverv, Plan, Turisme og Udvikling Udviklingschef

Job- og personprofil for pædagogisk konsulent Sekretariatet for Børn og Skole Favrskov Kommune Den åbne skole

Job- og personprofil, leder til Alle kan Bidrage

Job- og personprofil Skoleleder Hadsten Skole Favrskov Kommune

Rekruttering af afdelingsleder for Administration og Udvikling, Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:

Skolechef i Ikast-Brande Kommune

Københavns Sprogcenter

Job- og kravprofil Afdelingsleder for Job og Uddannelse i Jobcenter Vesthimmerland

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil

Viceskoleleder distrikt Kystskole. Job- og Kravprofil

Job- og kompetenceprofil for. Chefstilling i Direktionens Stab. Marts 2019

Direktør til Faxe Kommune

Job- og personprofil, leder til Alle kan Bidrage

Ungdomsskoleleder Job- og Kravprofil

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

Ringsted Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Dagmarskolen, Ringsted Kommune

Job- og Kravprofil. Skoleder Havrehedskolen

CENTERCHEF CENTER FOR SUNDHED OG OMSORG HØRSHOLM KOMMUNE. København juni Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Chef for HR, Økonomi & IT Jobprofil 12. november 2018

Indhold. Chef for Borger og Arbejdsmarked i Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af

ODSHERRED KOMMUNE, CENTERCHEF FOR BØRN, UNGE OG FAMILIER

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF LEDELSE OG ORGANISATION HR OG KOMMUNIKATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Finans- og økonomidirektør (CFO) til Siorarsiorfik - Nuuk City Development A/S

Indhold. Økonomichef til Holbæk Kommune. Økonomichef Holbæk Kommune. Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Gribskolen i Gribskov Kommune. En udviklingsstærk leder og pædagogisk ildsjæl

PRÆSTEMOSESKOLEN - SKOLELEDER

Leder til HR-afdelingen i Horsens Kommune Stillings- og personprofil

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

HVIDOVRE KOMMUNE AVEDØRE SKOLE SKOLELEDER. København, december Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

København, marts Job- og personprofil SKO LELE DE R

Har du styr på den kommunale økonomi, er du ansvars- og kvalitetsbevidst, og respekterer du faglighed?

GULDBORGSUND KOMMUNE CENTERCHEF FOR TEKNIK & MILJØ JOB- OG PERSONPROFIL

Job- og kravprofil Afdelingsleder for Job og Uddannelse i Jobcenter Vesthimmerland

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Direktør til velfærdsområdet i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

Stabschef for Strategi og Politik i Nordfyns Kommune

Favrskov Kommune Job- og personprofil Afdelingsleder til Trafik og Veje

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Direktionens årsplan

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Familiechef til Guldborgsund Kommune

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

JOB- OG PERSONPROFIL for direktør til Stevns Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit

JOBCENTERCHEF ROSKILDE KOMMUNE

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

NOTAT vedr. ansættelse af skoleleder på Ørnhøj Skole

Rekruttering af afdelingsleder for Miljø og Klima. Teknik og Miljø, Herning Kommune. Job- og kompetenceprofil

Centerchef, Borger og Branding, Guldborgsund Kommune

København december Jobprofil

Job- og personprofil. Kommunikationskonsulent. Borgmestersekretariatet og HR Favrskov Kommune

Rekruttering af Afdelingsleder til Administration og Udvikling i Center for Ejendomme, Veje og Administration. Teknik og Miljø, Herning Kommune

Allerød Kommune Job- og personprofil for skole- og dagtilbudschef

Allerød Kommune Job- og personprofil for afdelingsleder med souscheffunktion til fremtidens specialskole

Rekruttering af afdelingsleder for Natur og Grønne Områder. Teknik og Miljø, Herning Kommune. Job- og kompetenceprofil

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PLADSANVISNING OG ELEV- ADMINISTRATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

1. Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Erhvervshus Sydjylland Direktørens ansvar og opgaver...

Viceforstander til. Efterskolen Østergård. Job- og personprofil

Stillings- og personprofil. Specialist til støttet byggeri Haderslev Kommune

Velfærdsdirektør i Dragør Kommune

Du vil få et udfordrende job og vil blandt andet kunne se frem til følgende ansvarsområder

Direktør til Solrød Kommune

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

Leder af Center for Læring og Trivsel. Job- og Kravprofil

Job- og kravprofil Direktør til Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Genopslag. Odense Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Administrerende direktør for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune

Pædagogisk afdelingsleder Distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk leder distrikt Havrehed. Job- og Kravprofil

NOTAT vedr. ansættelse af fællesleder til LÆringscenter Syd

Job- og personprofil til stillingen som sekretariatschef for Børn og Skole i Favrskov Kommune

Natur- og miljøchef i Teknik og Kultur

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

2018 UDDANNELSES POLITIK

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Hjørring Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer Kommunaldirektør til Hjørring Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit:

Job- og personprofil. Skoleleder til Mejrup Skole Holstebro Kommune

Direktør for Plan, Teknik og Beskæftigelse i Gribskov Kommune

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Afdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SUNDHEDSPLEJELEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Job- og personprofil, Centerleder i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen

Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Baggrund og bagage Ansættelsen...

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

Transkript:

Vesthimmerlands Kommune Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af Skole- og Dagtilbudschef i Vesthimmerlands Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Vilkårene... 2 1. Stillingen... 2 2. Ansættelsesvilkårene... 3 3. Vesthimmerlands Kommune... 3 4. Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen... 7 5. Skole- og Dagtilbudsafdelingen... 7 Forventningerne...11 6. Skole- og Dagtilbudschefens ansvar og opgaver...11 7. Baggrund/ledererfaring...12 Ansættelsen...13 8. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen...13 9. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne...13 10. Tidsplan for ansættelsen...14 11. Efter ansættelsen...15 www.lundgaard-konsulenterne.dk

Vilkårene Skole- og Dagtilbudschef, der vil møde os på hul 16 1. Stillingen Forestil dig at stå på teestedet på hul 16 i Danmarks eneste store internationale golfturnering, Made In Denmark. Det mest ikoniske golfhul ikke blot i Danmark, men i Europa ligger foran dig her midt i Vesthimmerlands fantastiske natur. Du står og kigger over på menneskehavet og ved, at de håber alt det bedste for dig. Selv hvis du slår en skævert og måske endda mister bolden en overgang, vil de støtte, juble og bakke op, når du lykkes. Også, hvis du kommer til at bruge lidt flere slag end de andre, før bolden endelig triller i hul. Prøv at oversætte dette billede til vore børn og unges vej mod det hul, der oversat hedder trivsel, udvikling og læring for alle og senere uddannelse, beskæftigelse og livsindhold. Vi kan i sidste ende ikke slå bolden for dem, men vi kan klæde dem på, bakke op og juble. Fokusere på det, der går godt. Give et godt råd og en hånd, om nødvendigt, hvis den, der slår slaget, har et svært udgangspunkt. Som Skole- og Dagtilbudschef kan du få afgørende betydning for vore børn og unges muligheder for at slå bolden i hul. Indimellem under vanskelige betingelser det er vi helt klar over. Vi er udfordret på økonomien og på demografien i en egn af Danmark, der ikke er vant til at få noget forærende. På den anden side er vi vant til at kæmpe godt med det, vi har. Og at trække på samme hammel, når vi skal gøre alt det bedste, vi kan, inden for nogle skarpe økonomiske betingelser. Og erkendelsen af, at man ikke får noget forærende, er indimellem en gave, når man arbejder i Vesthimmerlands Kommune. Alle politikere, borgere og administration ved godt, at det er det muliges kunst, vi arbejder med. Der er en realisme, der måske også er en medvirkende årsag til, at du vil opleve at komme ind i en rigtig god organisation med en fin stemning, højt til loftet og let til smil. Måske er det derfor, at der er så meget gang i den. Program for læringsledelse, kvalitetsdagsordenen som helhed, strategiarbejdet med vores 0-6-årige. Og meget mere. Måske er vi så meget fremme i skoene, fordi vi er nødt til det; måske bare fordi vi synes, at faglig udvikling er spændende, men også nødvendigt for at kunne præstere på et højt niveau i vores skoler og dagtilbud. Alt det kan du blive en del af. Det kan være, at du ikke havde tænkt på Vesthimmerlands Kommune som en mulighed, men så er det, fordi du ikke kender os. Skulle vi give hinanden muligheden for at mødes på hul 16? side 2

2. Ansættelsesvilkårene Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den forhandlingsberettigede organisation. Årslønnen forventes at ligge på ca. 630.000 kr. + pension. 3. Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune i Region Nordjylland blev etableret ved kommunalreformen i 2007. Kommunen har ca. 38.000 indbyggere. Kommunens rådhus og administrationsbygninger er beliggende i byerne Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Der er ca. 3.350 ansatte, fordelt på mange forskellige arbejdspladser. Vesthimmerlands Kommune er kendetegnet ved et ledelsesmiljø, hvor der er højt til loftet samt en høj grad af ansvar og kompetence. Vesthimmerlands Kommune har et af Danmarks laveste sygefravær på kommuneplan. Vi har i januar udført en ikke-anonym APV- og trivselsundersøgelse med en svarprocent på 73 og med et positivt resultat. Dette vidner om, at Vesthimmerlands Kommune er en sund arbejdsplads med engagerede og ansvarsfulde medarbejdere, hvor trivslen er høj. Du kan læse mere om Vesthimmerlands Kommune på hjemmesiden: www.vesthimmerland.dk Visionerne for Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands kommune arbejder vi ud fra to visioner, der giver udtryk for ambitionerne med henholdsvis lokalsamfundet i kommunen og virksomheden Vesthimmerlands Kommune. Visionen for lokalsamfundet Visionen for lokalsamfundet i Vesthimmerlands Kommune indeholder tre områder: Vi vil tilbyde borgere og iværksættere gode bo- og etableringsmuligheder i byer såvel som på landet og i landsbyerne med plads til udfoldelse og virkelyst i et trygt og sikkert miljø. Vesthimmerlands Kommune prioriterer engagement, initiativ og uddannelse. Vi vil fastholde og tiltrække nye borgere i alle aldersgrupper ved at være kendt som et godt sted at leve og arbejde. Vesthimmerlands Kommune prioriterer sundhed, natur, nærhed og ægthed. Vi vil skabe vækst i erhverv og bosætning ud fra bæredygtig planlægning, respekt for områdets natur- og kulturværdier i tæt samspil med borgerne. Vision for virksomheden Vesthimmerlands Kommune Visionen for Vesthimmerlands Kommune som virksomhed indeholder ligeledes tre områder: Vi vil tilbyde ledere og medarbejdere udfordrende og trygge rammer til at løse de faglige opgaver og inspirere dem til at tage initiativ og medansvar for organisationens udvikling. side 3

Vi vil fastholde og udvikle medarbejderne samt tiltrække nye medarbejdere ved at være kendt som en attraktiv og spændende arbejdsplads. Vores planlægning bygger på en sammenhængende helhedstænkning, hvor kvalitet er et nøgleord og bl.a. sikres gennem målsætning og evaluering. Vesthimmerlands Kommune står over for en række udfordringer i forhold til kommunens befolkningsudvikling. Frem mod 2020 forventes en nettoafgang af borgere på 3 %, svarende til ca. 1.200 borgere, hvoraf de ca. 1.000 er børn i alderen 0-17 år. Endvidere forventes et frafald af voksne på ca. 1.200 borgere. Samtidig forventes en stigning af ældre borgere på 65+ år på ca. 1.100. I gruppen af erhvervsaktive er udfordringen, at 27 % af indbyggerne mellem 25 og 64 år ikke har en erhvervsuddannelse. Den forventede udvikling kræver særlig opmærksomhed på tilpasning og effektivisering af den kommunale service, idet den økonomiske ramme sandsynligvis vil blive mindre. Ved at fokusere skarpt på udvikling af kommunens forskelligartede potentialer til at fastholde og tiltrække borgere vil vi på en positiv måde omstille kommunen til de nye udfordringer. Der arbejdes aktivt med at forbedre kommunens infrastruktur med nye omfartsveje ved Aars og Løgstør og nye cykelstier ved Farsø og Aalestrup. Der arbejdes intensivt med udvikling af kommunens potentialer via arbejde med udviklingsplaner, og afledte projekter heraf, i kommunens hovedby, Aars, og de tre områdebyer Løgstør, Farsø og Aalestrup. De seneste år er der desuden gennemført byfornyelsesprojekter i Hornum, Ranum, Aalestrup og Gedsted. Det aktive og blomstrende foreningsliv og kommunens mange ildsjæle er med til at styrke sammenhængskraften i hele kommunen. Sammen med initiativrige borgere og de frivillige er der bygget nye idrætsfaciliteter i Løgstør, Blære og Vestrup, ligesom øvrige idrætsfaciliteter udbygges og moderniseres. Vesthimmerlands Kommune blev i 2015 udnævnt som kulturarvskommune, og der arbejdes kontinuerligt for at skabe udvikling og vækst og dermed bosætning. Bosætningsindsatsen koordineres under sloganet Vores hjemmebane. Der er ikke langt fra tanke til handling, og vi mener derfor, at vi reelt kan gøre en forskel for både borgere og erhvervsliv. Den økonomiske situation i kommunen Vesthimmerlands Kommune er under økonomisk pres. Med den demografiske udvikling med færre børn og unge samt et stigende antal ældre og dertil faldende indbyggertal er der konstant fokus på overholdelse af budgetter og effektiviseringer. Som følge heraf vil der ved den årlige budgetlægning være krav om reduktioner i størrelsesordenen 1-2 % af de årlige driftsudgifter. På anlægssiden er det hensigten, at niveauet er på ca. 2.400 kr. pr. indbygger, svarende til 90 mio. kr. side 4

På baggrund af den pressede økonomi for kommunerne og de årlige krav om reduktioner forventes det, at der også i de kommende år skal ses på strukturen inden for skole, dagtilbud og ældreområder m.v. I forbindelse med budgettet for 2016 blev der lukket tre skoler og ét ældrecenter. De fem intensiverede indsatsområder i kommunen Vesthimmerlands Kommune er en kommune, der forsøger at skabe den fornødne balance mellem behovet for udvikling og den nødvendige tilpasning i forhold til de demografiske udfordringer. Byrådet har derfor sat særligt fokus på følgende fem indsatsområder for at løse udfordringerne: borgernes sundhed, turisme og erhvervsudvikling, bosætning, fokus på unge og god økonomistyring som ramme for sikker drift og udvikling. Den politiske organisation Den politiske organisation består af Byrådet, Økonomiudvalget, Sundhedsudvalget, Børnog Skoleudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget samt Beskæftigelsesudvalget. Skole- og dagtilbudschefens område refererer naturligt til Børn- og Skoleudvalget, hvor chefen sidder med på møderne. Der er et fint og tillidsfuldt samspil imellem det politiske og det administrative niveau. Den administrative organisation Direktionen består ud over kommunaldirektøren af tre direktører. De har ansvaret for henholdsvis Sundhed og Kultur, Teknik og Økonomi samt Børn og Arbejdsmarked. Direktionen har i 2015 igangsat et strategisk ledelsesprojekt Kurs, Koordinering og Commitment. Projektet har til formål at øge sammenhængskraften og helhedsorienteringen mellem Byrådets strategiske indsatsområder og organisationens opgaver og projekter. Projektet skal styrke den strategiske ledelsestilgang i organisationen og revidere det ledelsesgrundlag, som er udarbejdet for Vesthimmerlands Kommune, samt udvikle værktøjer og metoder, der fremmer kurs, koordinering og commitment/ejerskab. Gennem projektet skal nye samarbejdsrelationer forløses og medvirke til at øge organisationens helhedstænkning. Resultatet skal være en forbedret fælles retning og forståelse for kommunens samlede udfordringer og beslutninger. Vi har i kommunen en lang tradition for at samarbejde på tværs af de formelle organisationsgrænser og lægger en helhedstænkning til grund for vores opgaveplanlægning. Skole- og Dagtilbudschefen indgår bl.a. i chefforum, hvor alle kommunens chefer er samlet og fungerer som sparringspartner for direktionen. side 5

Skole- og Dagtilbudschefen har flere stabsfunktioner at trække på, bl.a. konsulentog økonomiteamet i Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og HR-afdelingen. Stabsfunktionerne støtter og supporterer Skole- og Dagtilbudschefen i at sætte kursen for drift, udvikling og økonomi i afdelingen. I HR-afdelingen kan chefen opnå rådgivning og sparring om arbejdsmiljø, personalesager, procesopgaver, rekruttering mv. side 6

4. Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Forvaltningen består af afdelingerne Skole- og Dagtilbud, Børn og Unge, Social, Jobcenter, Borgerservice (har samme chef som jobcenter) samt Asylcenter. Vesthimmerlands Kommune er en af landets store asyloperatører. En opgave, vi lykkes rigtig godt med at løfte i Vesthimmerlands Kommune (vi vil ikke træde på de andre;-). Forvaltningen ledes af direktør Morten Lund. Han tiltrådte i efteråret i god ro og orden, efter at forgængeren gik på pension. Chefgruppen består af de fem chefer samt direktøren, og der holdes møder i forvaltningsledelsen hver 14. dag. Derudover holder direktøren kalenderlagte 1-1-sparringer med de enkelte chefer ca. én gang om måneden eller efter behov. Med så stort et direktørområde er det oplagt, at cheferne forventes at indtage ledelsesrummet på en måde, hvor man tager et stort ansvar for dels eget område, dels for helheden på tværs. Man skal uopfordret byde sig til og opleves som en ressource, der er en del af det samlede billede i en organisation, der altid har fokus på at få mest muligt ud af ressourcerne og tænke i synergier og smarte løsninger. 5. Skole- og Dagtilbudsafdelingen Afdelingen står for drift og udvikling af dagpleje, daginstitutioner og skoler fra 0. klasse til og med 9. klasse. Afdelingen har ansvaret for 1.453 børn og 3.704 elever. Afdelingen drives på 27 lokationer, og hertil kommer også administrationsbygningen i Aalestrup, hvor Skole- og Dagtilbudschefen har sin daglige gang. Skole- og Dagtilbudschefen har et økonomisk ansvar på ca. 485 millioner kroner. Afdelingen deler administrativ adresse med Børne- og Ungeafdelingen. Det er et stærkt og godt fællesskab, hvor man vil opleve et samspil med en dygtig chefkollega. Der er en fælles stab af økonomi- og fagkonsulenter, der bidrager til opgaveløsningen. De 27 øverste ledere er kontraktholdere og refererer direkte til Skole- og Dagtilbudschefen. Det er oplagt, at med så mange eksterne referencer skal du som Skole- og Dagtilbudschef dels forvente at være meget ude af huset, dels sætte kloge strukturer op, så du kan blive en synlig chef uden at løbe livet af dig. Det er oplagt, at stabens medarbejdere spiller en rolle i det, men du skal på den anden side være dig bevidst, at det netop er det samlede 0-16-årsområde, du varetager, og at du ikke får sidevægt over imod henholdsvis skole- eller dagtilbud. Men her har du et stort spillerum, og du overtager ikke nogle fast definerede møderammer eller andet spil dine organisatoriske overvejelser ind og lad os hjælpe dig med denne organisationsudviklingsopgave. side 7

Skole- og Dagtilbudschefen indgår i det nordjyske netværk for skole- og dagtilbudschefer samt er en del af diverse arbejdsgrupper og styregrupper, herunder styregruppen for program for læringsledelse. Der er et fint samarbejde med MED-repræsentanterne og de faglige organisationer, hvor man bruger hinanden, både når det er let, og når det er svært. Stillingen er blevet ledig, da forgængeren har valgt at gå på pension. Udvalgte fokusområder, som har særlig relevans for Skole- og Dagtilbudsafdelingen: Kvalitetsdagsorden Der er fokus på kvalitet og effekt på hele skole- og dagtilbudsområdet. Kvaliteten i den tidlige pædagogiske indsats på dagtilbudsområdet har stor betydning for senere skoleresultater og livschancer. Der arbejdes generelt med en datainformeret tilgang til den pædagogiske praksis med henblik på at understøtte børn og unges trivsel, udvikling og læring bedst muligt. Der er et konstant fokus på kompetenceudvikling af både ledelse og medarbejdere for netop at indfri målet om den højeste kvalitet i vores tilbud. Program for læringsledelse Vesthimmerlands Kommune deltager sammen med 12 andre kommuner i Program for læringsledelse. Tankerne bag er at arbejde forskningsinformeret og målstyret med skoleudvikling. Programmet bygger på den nyeste uddannelsesforskning om, hvad der virker bedst på børns læring og trivsel, og vil over en periode på fire år opbygge og udvikle de læringsmiljøer, der skaber en folkeskole i særklasse. Indsatsen sættes ind på alle niveauer i skolesystemet: fra Byrådets fastsættelse af klare og målbare mål over en forskningsinformeret pædagogisk ledelse til en inkluderende og synlig læring i klasseværelset. Strategi, 0-6-årige Der er afsat midler til udvikling af dagtilbudsområdet til bl.a. en bedre normering, øget åbningstid og flere ressourcer til arbejdet med de to-kulturelle børn. Der arbejdes på både leder og medarbejderniveau med indkredsning af kerneopgaven i vores tilbud. Endvidere fokuseres der på et intensiveret samarbejde mellem dagpleje, daginstitutioner og skoler med henblik på at sikre kvalitet i overgangene og sammenhængen mellem vores dagtilbud og vores skoler. Der er særligt fokus på sprogindsatsen og arbejdet med sproglig opmærksomhed. Det styrkes bl.a. gennem et samarbejde med ministeriet i et forskningsprojekt på 0-2-årsområdet, og med et særligt fokus på forældreinddragelse. Ligeledes er en fortsat digitalisering af dagtilbudsområdet et fokusområde i stadig udvikling, både i forhold til effektivisering af arbejdsgange og kommunikation samt børns leg og læring. Vesthimmerlands-modellen side 8

I et tæt samarbejde med chefen for Børn- og Ungeindsatsen og chefen for Socialafdelingen arbejdes der fortsat med implementering af Vesthimmerlands-modellen. Modellen er en lokal tilpasning, inspireret af bl.a. Herning og Sverige, hvor et større fokus på forebyggelse og en tværfaglig tilgang prioriteres. Dialogbaseret aftalestyring (DBA) DBA er et styringsværktøj for hele Vesthimmerlands Kommune og har til formål: - at udvikle og dokumentere kvaliteten af kommunale ydelser - at styrke dialogen om afdelingernes mål, rammer og udvikling - at skabe sammenhæng mellem kvalitet og service samt ressourcer og økonomi Der arbejdes på implementeringen af DBA ens fokusområder i Skole- og Dagtilbudsafdelingen. Digitalisering I Vesthimmerlands Kommune arbejdes der med digitalisering ud fra en helhedstænkning, så IT ikke ses som et isoleret fænomen, men som et redskab, der bruges bevidst i det daglige arbejde, både i børnenes leg og læring samt i kommunikationen, bl.a. til forældre. Målet er, at børnene tilegner sig det 21. århundredes kompetencer, at understøtte børnenes leg og læring digitalt og at bidrage til børnenes digitale dannelse. Branding og profilering af 0-18-årsområdet Der arbejdes med branding på flere niveauer i organisationen. På skole- og dagtilbudsområdet er der i første omgang en opmærksomhed på, at dagtilbuddene profileres, således at det fremmer bosætningen i kommunen. Der arbejdes under overskriften Vores hjemmebane - dine børn. I fremtiden skal der arbejdes med nye vinkler på branding, ligesom der skal udarbejdes en egentlig brandingstrategi. Chance(u)ligheden På baggrund af den socioøkonomiske reference i karaktergennemsnittet samt kortlægningen T1 i Program for læringsledelse er der særligt fokus på forældrenes uddannelsesniveau samt på elevernes vurdering af deres trivsel og faglighed. Forældrenes vurdering af egen indsats i forhold til børnenes skolegang afhænger af deres uddannelsesmæssige baggrund. Derfor er chance(u)lighed valgt som et særligt fokusområde. Uddannelsesniveauet I Vesthimmerlands Kommune er der 13,5 % uden tilstrækkelige faglige grundskoleforudsætninger, hvilket udfordrer målsætningen om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. De sidste to år har vist, at skolevæsenet i Vesthimmerlands Kommune har mange elever på 8. årgang, som foreløbig vurderes ikke at være uddannelsesparate. side 9

Skole- og Dagtilbudsafdelingens organisationsdiagram kan skitseres således: side 10

Forventningerne 6. Skole- og Dagtilbudschefens ansvar og opgaver Skole- og Dagtilbudschefen refererer til direktør Morten Lund, indgår i chefgruppen i Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og er en del af kommunens chefforum. Skole- og Dagtilbudschefen er ansvarlig for det sagsforberedende arbejde på skole- og dagtilbudsområdet og deltager fast i udvalgsmøderne i Børne- og Skoleudvalget. Skole- og Dagtilbudschefen varetager den overordnede ledelse af de 27 kontraktholdere samt nogle af afdelingens centralt placerede medarbejdere. I ledelsen af ledere er der en forventning om, at Skole- og Dagtilbudschefen formår at give lederne passende ledelsesrum uden at miste fornemmelsen for, hvad der er vigtigt på den enkelte skole eller institution. Man skal opleves som nysgerrig og måske indimellem insisterende. Skole- og Dagtilbudschefen er en aktiv medspiller på det samlede børne- og ungeområde, hvor den dygtige forvaltning af de fælles ressourcer løbende skal være under udvikling. Skole- og Dagtilbudschefen er medlem af forvaltnings-med samt formand for MED-fællesudvalget for Skole- og Dagtilbudsafdelingen og socialafdelingen. Der er en forventning om, at chefen ser og bruger MED-organisationen som et centralt samarbejds- og dialogforum. Som Skole- og Dagtilbudschef er målene og succeskriterierne at: Etablere et sikkert samspil og gensidigt tillidsforhold til direktør og øvrig forvaltningsledelse Implementere Byrådets beslutninger i forhold til de overordnede kommunale fokusområder igennem den dialogbaserede aftalestyring Fortsætte tilpasningen af Skole- og Dagtilbudsafdelingens ressourcer, så der skabes råderum for udvikling til gavn for det samlede skole- og dagtilbudsområde Etablere fagligt netværk i forhold til kommunens samarbejdspartnere, herunder offentlige myndigheder og andre Skabe tydelig sammenhæng og handlekraft, når strategiske beslutninger skal implementeres, idet retningen skal være klar Arbejde videre med det strategiske og helhedstænkende samarbejde for derigennem at samle afdelingen til en helhed med en fælles kurs Uddannelsesniveauet i Vesthimmerlands Kommune løftes Skabe tydelig retning for den gode dialog med medarbejdere og samarbejdspartnere. side 11

7. Baggrund/ledererfaring Længden på ens CV vil ikke være det afgørende i vurderingen af ansøgerne. Det er de udviste resultater og vurderingen af potentialet, der vil være det centrale. Det skal dog ikke fortolkes derhen, at det er det helt uprøvede, vi er på jagt efter. Ledelseskompetencerne skal være afprøvet på fornuftigt niveau og med gode resultater til følge. Vi forventer, at du er veluddannet, og at en del af dette også består i relevant ledelsesuddannelse. Det er svært at agere som engageret og visionær Skole- og Dagtilbudschef, hvis du ikke har en god viden om børne- og uddannelsesområdet, når du som chef skal medudvikle rammerne for institutionernes virke. Men hvor denne viden er tilegnet, er vi mere fleksible omkring. Det kan være i skoler og/eller dagtilbud, men det kan også være i forvaltninger eller andre typer uddannelsesinstitutioner. Der er en meget stor økonomi bundet op på skoleområdet, og Skole- og Dagtilbudschefen bør være fortrolig med det ansvar, det indebærer. Selvsagt med stærk opbakning fra dygtige økonomimedarbejdere. Forståelse for og gerne erfaring med positivt samspil med de faglige organisationer, og medarbejdernes repræsentanter i øvrigt, er en fordel. Vi er åbne over for ansøgere, der er på vej mod noget større og bidrager gerne til den karriereudvikling. Modsat er det ikke det, der er forventningen, og den primære ambition skal under alle omstændigheder rette sig mod udviklingen af skole- og dagtilbudsområdet i Vesthimmerlands Kommune. Derfor skal du også regne med, at det tager mindst fire år, før du har bevist, at du var her for at gøre en forskel. Og ikke kun for at gøre karriere. Ingen ansøgere kan det hele men ansættelsesudvalget vil derudover kigge efter én, der: Er en stærk kommunikator, som kan indtage rummet, danne rammen for en klar kurs og samtidig skabe tillid, troværdighed og motiveret følgeskab. Har autoritet uden at have behov for magtdistance. Er en autentisk person og leder, der opleves som homogen, uanset hvem der møder hende/ham. Har stor helhedsforståelse og kan lede afdelingen som en enhed. Fungerer som rollemodel for ledelse og samarbejde i afdelingen. Ser muligheder og sammenhænge på tværs i organisationen og er optaget af samhørighed med et fælles ansvar for at skabe læring, udvikling og spille sit hold stærkt på tværs. Forstår at omsætte politikker til praktiske resultater og skabe kurs, koordinering og commitment. side 12

Har beslutningskraft og kan vurdere, hvornår der skal hjælpes, udfordres eller insisteres på baggrund af en sikker fornemmelse for egne værdier og en pragmatisk tilgang i øjenhøjde med hele afdelingen. Er robust og bevarer ro og overblik i pressede situationer. Har humor og formår at skabe en god stemning, hvor uhøjtidelighed ses som en ressource. Finder inddragelse og delegering naturligt, og har høje ambitioner om at skabe resultater. Har udsyn på et højt strategisk niveau i forhold til udviklingen af Skole- og Dagtilbudsområdet, med evnen til at forudse og foregribe fremtiden og holde kursen. Har forståelse for forskellige positioner, fra at zoome ind og have fingeren på pulsen til at zoome ud og have det strategiske overblik. Ansættelsen 8. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til: Direktør Jakob Lundgaard, Lundgaard Konsulenterne, tlf. 4033 2414 eller Direktør Morten Lund, tlf. 9966 7201 / 3034 8554 Under de to samtalerunder, der indgår i ansættelsesproceduren, vil der som udgangspunkt ikke være anledning for ansøgerne til at stille spørgsmål. De ansøgere, der går videre til sidste samtalerunde, opfordres i stedet til at aftale et møde med direktør Morten Lund for at få mulighed for at danne sig et personligt indtryk af arbejdspladsen og få svar på eventuelle spørgsmål inden sidste runde. 9. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne Ansættelsesudvalget er sammensat af: Henrik Dalgaard Formand for Børne- og Skoleudvalget Morten Lund Direktør for Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Lone Hestvang Afdelingschef for Børne- og Ungeindsatser Liselotte Birkholm Afdelingsleder for Konsulenter og økonomi Erik Krogh Pedersen - LTR/Leder af UngVesthimmerland Birthe Pedersen Kjeldsen LTR/Leder for LBO Børnehuset Ullits side 13

Susanne Andersen - Medarbejderrepræsentant FTR/FOA Else M. Jensen Medarbejderrepræsentant FTR/BUPL Søren Eriksen Medarbejderrepræsentant FTR/DLF Ansættelsesudvalget vil naturligvis sikre fortrolighed i ansættelsesprocessen. Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet her i jobprofilen. Ansættelsesudvalget har efter sidste samtalerunde følgende grundlag for vurderingen af de sidste 2-3 ansøgere: Den skriftlige ansøgning Det personlige indtryk fra 1. samtalerunde Et skriftligt resumé af en dialogtest, afholdt af Lundgaard Konsulenterne. Resuméet udarbejdes på baggrund af en dybtgående, struktureret samtale om ansøgerens faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer. Resuméet sendes også til ansøgeren, der får lejlighed til at kommentere det ved 2. samtalerunde. Et skriftligt resumé af 3-4 referencer, der indhentes telefonisk fra ansøgerens leder, kolleger og medarbejdere. Referencerne indhentes umiddelbart før 2. samtalerunde og kun efter aftale med ansøgeren. Referencerne er fortrolige og forelægges ikke ansøgeren. Det personlige indtryk fra 2. samtalerunde. 10. Tidsplan for ansættelsen Hos Lundgaard Konsulenternes sekretariat er det Mette K. Andersen (tlf. 7542 4233 eller mail: mka@lundgaard-konsulenterne.dk), der er tovholder på ansættelsen. Ansøgning sendes via det elektroniske stillingsmodul på Lundgaard Konsulenternes hjemmeside senest den 24. januar kl. 8.30. Lundgaard Konsulenternes sekretariat sender kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, der angives i forbindelse med ansøgningen. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og sekretariat i resten af ansættelsesprocessen. Den 25. januar træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag (eftermiddag). 1. samtalerunde afvikles med op til seks ansøgere den 27. januar kl. 8.00-16.00 i Himmerland Golf & Spa Resort, Centervej 1, Gatten, 9640 Farsø. side 14

Dialogtesten for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles den 30. januar i Randers. Testen tager ca. 2½ timer. 2. samtalerunde afvikles med op til tre ansøgere den 8. februar kl. 8.00-13.00 i Himmerland Golf & Spa Resort, Centervej 1, Gatten, 9640 Farsø. Ansøgeren forventes at tiltræde den 1. april 2017. 11. Efter ansættelsen For den ansøger, der udvælges til stillingen, tilbyder konsulenten en opfølgende samtale straks efter, at beslutningen om ansættelse er truffet. I samtalen vil der bl.a. blive lejlighed til sparring om, hvordan den nye Skole- og Dagtilbudschef kommer godt i gang med jobbet. 3-4 måneder efter den nye Skole- og Dagtilbudschefs tiltræden vender konsulenten tilbage og holder opfølgende samtaler med Skole- og Dagtilbudschefen og direktøren for at evaluere, hvordan samspillet er kommet fra start. December 2016 Jakob Lundgaard Konsulent på ansættelsessagen side 15