Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2017

Relaterede dokumenter
Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2019

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

2.3 Fysisk og mentalt helbred

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Logistisk regression

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Livskvalitet & vægtøgning

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Boks 1: Selvvurderet helbred Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Hospitalsmodelprojekt

Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Ydelser og patientens vurdering

Reviews ;

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Status -virker rehabilitering efter kræft

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

DEFACTUM. Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi?

Notat om Krop og Kræft

Rehabilitering af prospektiv hukommelse

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

N O T A T. 1. Formål og baggrund

Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data

Stinne Holm Bergholdt 1

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

ProWide. Status November Rasmus Blechingberg Friis. Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning. Ph.d. studerende, 1.

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Håndtering af multisygdom i almen praksis

At være pårørende...

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

Lungekræft og Fysisk Træning

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

The Budapest Commitments

Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?

Patient-rapporterede outcomes ved udskrivelsen blandt patienter med IHD

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Træthed efter apopleksi

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Hjernetumorer & motion

set fra almen praksis

Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

KL s Misbrugskonference

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D,

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence Program. Fortolkning af AMPS resultater

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

HIV and Drug Prevention in Estonian Prisons

Forskningsprojekt om healing og senfølger til kræftbehandling

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life. Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Erfaringer fra DANBIO databasen

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Kvant Eksamen December timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Transkript:

Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller seniorforsker UCSF/lektor v. KU Ph.d. MPH sygeplejerske Forskerkursus UCSF 2017

Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Hvorfor spørgeskema?

Litteratur

Et frisk eksempel: BMJ Open 2015 TITLE: Recall of physical activity (PA) advice is associated with higher levels of activity 2-3 years post diagnosis in 15,254 colorectal cancer patients in a population based survey Results A third of respondents (31%) recalled receiving PA advice (from clinicians). Independent of demographics and treatment, patients who recalled having PA advice were more likely to be currently doing some brisk PA (51% in the advice group vs 42% in the no advice group; Odds Ratio: 1.74, 95% Confidence Interval: 1.60, 1.90; p<0.001), and more likely to be meeting PA guidelines (25% vs 20%; OR: 1.74, CI: 1.54, 1.88; p<0.001). http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=recall+of+physical+activity+(pa)+advice+is+associated+with+higher+levels+of+activity

Hvordan skal/kan man måle? Dikotom skala Nominal skala Ordinalskala (Rangskala) Intervalskala (stigende skala med lige stor afstand imellem målepunkter) Ratioskala (Intervalskala med nulpunkt) Noter i statistik: http://statnoter.dk

Selvvurderet helbred Befolkningsundersøgelser Sygdom og Sundhed Grønland Statens Institut for Folkesundhed / SIF http://www.sundhedsprofil2010 og 2013.dk Patient Reported Outcomes

Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred vigtig uafhængig prædiktor for udvikling af sygdom og død, herunder død af iskæmisk hjertesygdom (Bjørner et al., 1996). Rygning, højt alkoholforbrug og fysisk inaktivitet er forbundet med suboptimalt selvoplevet helbred. (Ugeskr Læger 2002;164(11):1497)

Selvvurderet helbred: Det er personen selv, der vurderer sit helbred Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002

Selvvurderet helbred og social ulighed: Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002

Hver enkel sygdom har en række essentielle træk, der gør det muligt at identificere sygdommen og kende den fra alle andre sygdomme. Dette indebærer, at forskellige mennesker kan have den samme sygdom, og at disse forskellige mennesker i princippet vil have gavn af den samme behandling. Det gælder altså om at forstå, hvilken sygdom patienter har, snarere end at forstå, hvilken patient der har sygdommen. Sygdomme er således naturfænomener, der kan opdages, diagnosticeres objektivt, behandles og muligvis udryddes! Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002 Den simple biomedicinske sygdomsopfattelse

Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Iversen, Kristensen, Holstein, Due. Medicinsk Sociologi 2002

Generelt velbefindende / selvvurderet helbred SF-36, SF-12 Medical Outcomes Study (MOS), Dansk version Bjørner JB et al (1997) (The Medical Outcomes Study (MOS) a multi-year, multi-site study to explain variations in patient outcomes) EORTC QLQ C-30 / Livskvalitet blandt kræftpatienter The European Organisation for Research and Treatment of Cancer Quality of Life Questionnaire. Aaronson NK, Ahmedzai S, Bergman B et al (1993) (Måling af livskvalitet under kræftbehandling og sammenhænge med toksicitet og overlevelse) HADs The Hospital Anxiety and Depression scale (non-psychiatric clinical populations) Zigmond & Snaith (1983) Hyppigt anvendte standardiserede spørgeskemas

Medical Outcome Study Short Form (36) Generisk måleinstrument til at måle generelt velbefindende og helbredstilstand Spørgeskemaet består af 36 spørgsmål som er inddelt i 8 skalaer, hvor halvdelen samles i et summarisk mål for fysisk helbred og den anden halvdel i et summarisk mål for psykisk helbred Ware JE, Jr., Sherbourne CD. The MOS 36-item short-form health survey (SF-36) 1992 Medical Outcomes Study (MOS), Dansk version Bjørner JB et al (1997 SF-36

The European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC) (Aaronson et al., 1993) The QLQ-C30 features: - an overall quality of life/global health measure - five functional scales (physical, role, cognitive, emotional and social) - and nine symptom scales. A 10-point difference on either the quality of life measure, functional or symptom scale of the EORTC QLQ-C30 is viewed as clinically important (Cocks K, King MT, Velikova G, Fayers PM, Brown JM 2008) EORTC QLQ C30

All of the scales and single-item measures range in score from 0 to 100. A high scale score represents a higher response level. A high score for a functional scale represents a high / healthy level of functioning A high score for the global health status / QoL represents a high QoL, A high score for a symptom scale / item represents a high level of symptomatology EORTC QLQ C30

EORTC scoring

EORTC QLQ C30: Øvelse Ptid q1 q2 q3 q4 q5 q6 q7 q8 q9 q10 q11 q12 q13 q14 q15 q16 q17 q18 q19 q20 q21 q22 q23 q24 q25 q26 q27 q28 q29 q30 p1ml0024 1 1 1 2 1 2 3 2 1 3 2 3 2 1 1 2 1 3 1 1 1 1 2 1 2 2 2 1 5 4 p2sj2596 2 3 2 2 1 4 4 1 4 3 2 1 4 3 2 2 1 3 4 2 2 1 1 1 1 1 1 1 5 6 p4jj2397 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 6 6 P9KN0727 4 4 3 4 3 4 4 2 1 4 3 4 1 1 1 1 4 4 1 3 3 4 1 2 1 4 4 2 4 1 p12dh2592 4 4 3 3 1 4 4 4 4 4 4 4 3 4 2 2 2 4 4 4 4 4 3 2 3 2 3 1 4 2 p14en2124 2 2 1 2 1 2 4 2 1 2 2 2 3 3 3 1 3 2 1 2 2 2 2 2 2 3 3 2 3 4 p16nn1001 1 2 1 1 1 1 2 1 2 2 1 2 2 3 1 3 1 2 1 2 2 2 1 2 1 1 1 1 4 4 p19jj0343 1 1 1 2 1 4 4 1 1 2 1 2 1 1 1 1 1 3 1 1 2 4 2 2 1 1 4 3 5 5 p20tn0475 1 1 1 1 1 2 4 2 1 2 1 2 2 1 1 1 2 2 1 1 1 1 1 1 1 2 2 1 5 6 P22JG0629 2 2 1 1 1 1 1 1 1 2 2 2 4 2 2 2 4 3 1 1 1 2 1 1 1 3 1 1 5 5 P24HJ1214 2 2 1 2 1 4 4 3 3 4 4 3 4 4 1 1 2 3 2 3 2 2 1 1 2 3 3 1 2 3 P26VA0652 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 4 1 1 1 1 3 1 7 7 P27EL0753 3 2 3 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 5 5 P29KL0299.............................. P30MG2398 3 3 2 3 1 1 1 1 1 2 1 1 3 1 1 1 4 4 3 2 2 2 1 1 1 3 3 1 2 2 P32KN0975 2 2 1 1 1. 4 2 1 2 2 2 2 1 1 1 2 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 4 2 P36JH2129 2 2 1 3 1 2 2 1 1 3 2 2 2 3 1 1 1 3 1 1 2 1 3 2 1 1 1 1 5 6 P38VJ0761.............................. P41FS1557.............................. P43PS0872 1 1 1 2 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 1 1 2 1 1 6 6 P45IC1313.............................. P46KM0307 2 2 1 2 1 1 1 1 1 2 2 2 2 1 1 1 3 3 2 1 1 1 1 1 2 2 2 1 5 4 P50BN1296.............. 1 1 1............. P52VS0277 2 1 1 1 1 4 4 1 1 3 1 3 3 2 2 1 2 2 1 1 3 2 1 2 1 3 3 1 2 3 P53HB0598.............................. P56JF0564 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 2 1 2 2 1 1 2 2 1 1 2 1 1 1 2 1 1 1 6 6 P58JH0659 2 2 1 1 1 2 2 2 2 2 2 2 2 1 1 1 1 2 2 2 2 2 1 3 1 2 4 1 5 5 P60SB2419.............................. P62VN8001 1 1 1 2 1 4 4 1 3 4 4 3 2 1 1 4 1 4 3 4 1 2 1 1 4 4 1 1 4 5 P63KH0264 3 4 2 2 1 4 4 3 4 4 2 4 4 2 2 1 1 4 4 3 2 3 1 3 2 3 3. 4 1 P81OS0695 2 2 1 1 1 2 3 2 1 2 4 2 4 2 1 2 1 3 1 2 3 4 1 3 1 1 3 1 5 2 P78TD0789 3 2 1 1 1.. 1 3 2 2 2 2 1 1 1 2 2 3 2 1 2 1 1 2 4 4 1 4 4 P70JK0788.............................. P66SP2511 3 4 2 1 1 4 4 1 2 2 1 3 1 1 1 1 1 2 4 2 1 1 1 1 1 3 3 1 4 6

Semi-ambulant Leukæmi-behandling: 2004-2007 RESULTATER: Vurderet på n=60 og 202 serier intensiv kemoterapi kunne semi-ambulant behandling af akut leukæmi gennemføres uden uventede alvorlige komplikationer. Reduceret indlæggelse: 43 dage/patient, som blev erstattet med 20 ambulante besøg. Genindlæggelse: Induktion: I 48/73 = 66 % kunne patienterne overgå til semi-ambulant behandling med genindlæggelse i 28 tilfælde (58 %) Konsolidering: I 116/129 = 90 % kunne patienterne overgå til semi-ambulant behandling med genindlæggelse i 47 tilfælde (41 %). Neutropen feber af ukendt ætiologi efterfulgt af verificeret infektion (septikæmi, lungebetændelse) var altdominerende årsager til genindlæggelse. Møller T, Nielsen O J, Welinder P, Dünweber A, Hjerming M, Moser C, Kjeldsen L Euro J Haematol 2009

Semi-ambulant Leukæmi-behandling: 2004-2007 Møller T, Nielsen O J, Welinder P, Dünweber A, Hjerming M, Moser C, Kjeldsen L Euro J Haematol 2009 RESULTATER fortsat: Et tilfælde af større gastrointestinal blødning, som blev behandlet uden følgekomplikationer. Ingen mortalitet knyttet til semi-ambulant behandling. Septikæmi (51) og lungebetændelse (nytilkomment radiologisk verificeret lungeinfiltrat) (50) var de hyppigst forekommende infektioner i kohorten. Der blev identifceret 4 tilfælde af ESBL e-coli septikæmi. Høj patient compliance ingen ambulante udeblivelser Andelen af patienter involveret i CVK teknikker (88 %) var sammenlignelig med det tidligere RCT studie. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21

Semi-ambulant Leukæmi-behandling: 2004-2007 Radiologisk verificeret lungeinfiltrat under neutropeni og i sammenhæng med febrilia var den hyppigste årsag til, at semi-ambulant forløb ikke kunne iværksættes. Survival Pneumoni (mænd + kvinder) n=60 1,0 Survival Function Censored 0,8 Cum Survival 0,6 0,4 0,2 3 mdr. 0,0 0,00 100,00 200,00 300,00 400,00 Tid.Ptot Møller T, Nielsen O J, Welinder P, Dünweber A, Hjerming M, Moser C, Kjeldsen L Euro J Haematol 2009 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 22

Demographics

Treatment characteristics and attrition

Eksplorative statistiske analyser GLM modeller

Eksplorative statistiske analyser GLM modeller fortsat..!

HADs The Hospital Anxiety and Depression scale Zigmond & Snaith (1983)

HADs 14 items / spørgsmål 7Anxiety 7Depression How scored: Responses are summed to provide separate scores for anxiety and depression symptomology with possible scores ranging from 0 to 21 for each scale. Interpretability: Higher scores indicate greater likelihood of depression or anxiety. Recommended cutoffs are: 8-10: mild cases, 11-15: moderate cases and 16 or above: severe cases (Zigmond & Snaith 1994). Zigmond & Snaith (1983)

Københavns Universitet Ph.d. Forsvar Den 24. maj 2006 Hvordan kræftpatienter i kemoterapi kan øge deres psykiske velbefindende gennem fysisk træning Julie Midtgaard Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning (UCSF) og Rigshospitalet

PROJEKT KROP & KRÆFT fase 2 Konditionstræning Styrketræning FYSISK TRÆNING

KRÆFTSYGDOM OG KEMOTERAPI Træthed + + Usikkerhed FYSISK INAKTIVITET Isolation + Ændret udseende + ANGST OG DEPRESSION

PSYKOONKOLOGI Kræftsygdom ødelæggende livsbegivenhed. Psykosociale aspekter af forebyggelse, behandling og lindring af kræftsygdom. Psykisk belastningsreaktioner herunder angst og depression rammer 5-50% (VAN T SPIJKER ET AL. 1997). Formål psykosocial intervention: forebygge negative psykosociale konsekvenser af en kræftsygdom gennem at øge den enkelte persons tillid til egen evne til at kunne mestre sygdommen (SCHEIER & CARVER 2001)

DIAGNOSE OG SYGDOMSSTATUS (n=91) Kræftdiagnoser Mamma Ovarie Colon Testis Andre onkologiske Hæmatologisk (Hodgkin s, NHL, ALL, AML, etc.) Sygdomsstatus - kræftsygdom (Ingen påvist restsygdom) + kræftsygdom (Påvist restsygdom) 29 (32%) 16 (18%) 9 (10%) 4 (4%) 15 (16%) 18 (20%) 42 (46%) 49 (54%)

HADS SCORES VED BASELINE (n=91) HADS-A (Angst) HADS-D (Depression) Fordeling af cases * Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Non-cases ( 7) 78% 85% 75% 90% 78% 95% Borderline (8-10) 20% 15% 22% 6% 7% 5% Cases ( 11) 2% 0% 3% 4% 15% 0% * Klassifikation i henhold til Zigmond & Snaith (1983).

HADS SCORES VED BASELINE (n=91) HADS-A (Angst) HADS-D (Depression) Fordeling af cases * Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Non-cases ( 7) 78% 85% 75% 90% 78% 95% Borderline (8-10) 20% 15% 22% 6% 7% 5% Cases ( 11) 2% 0% 3% 4% 15% 0% * Klassifikation i henhold til Zigmond & Snaith (1983).

HADS SCORES VED BASELINE (n=91) HADS-A (Angst) HADS-D (Depression) Fordeling af cases * Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Total (n=91) Mænd (n=27) Kvinder (n=64) Non-cases ( 7) 78% 85% 75% 90% 78% 95% Borderline (8-10) 20% 15% 22% 6% 7% 5% Cases ( 11) 2% 0% 3% 4% 15% 0% * Klassifikation i henhold til Zigmond & Snaith (1983).

ÆNDRING I HADS SCORES (n=91) t P Baseline Uge 6 FREM- GANG TILBAGE- GANG UÆNDRET Mean SD Mean SD ANGST 57% 26% 17% -4.22 <.01 4.81 2.87 3.67 2.95 DEPRES 46% 29% 25% -2.06.042 3.56 2.78 3.12 2.76 Paired one-sample t-test (signifikansniveau 0.05)

ÆNDRING I KONDITION (n=82) MÅL t P Mean Test 1 SD Mean Test 2 VO 2 max -7.412 <.001 2.214.588 2.504.654 SD Gennemsnitlig forbedring på 16% Mininum 28.5% og maksimum 61% (ADAMSEN L, QUIST M, MIDTGAARD J ET AL. 2006. SUPPORT CARE CANCER; 14: 116-27).

Undersøgelse af sammenhæng mellem ændring i VO₂max og HADS score (χ 2 ) Fremgang VO2max l/min p =.046 p =.462