FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE Program Rammer for det tværfaglige samarbejde Kendskab til lovgivningsmæssige muligheder i det tværfaglige integrationsarbejde Målgrupper for tværfaglige integrationsindsatser og relevante aktører Kompetencer til at deltage i det tværfaglige samarbejde Formalisering af det tværfaglige samarbejde gode samarbejdsformer Værktøjer og metoder RAM M ER FOR DET T VÆRFAGLIGE SAM ARBEJDE 1

Nye reformer krav om tværfaglighed og helhed. Reformer sætter fokus på tværfaglighed og koordinering: Fleks- og førtidspensionsreform, 1. januar 2013 Integrationslov, 1. juli 2013 Kontanthjælpsreform, 1. januar 2014 Elementer i ny lovgivning: Rehabiliterende metoder (hele livssituation, familieorienteret) Helhedsplaner (indsatsplan, integrationsplan) Koordinerende sagsbehandlere Rehabilitering "Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabilitering, MarselisborgCentret Forstå dine samarbejdspartnere Aktører har forskellige fagsprog. Lovgivning og forskellige faglige tilgange giver forskellige fagudtryk og kodesprog. Aktører kan også have forskellige fokus eller perspektiver og mål for indsatsen. Hvilke aktørers hensyn skal tilgodeses og i hvilken rækkefølge i et tværfagligt samarbejde? 2

Vilkår for det tværfaglige samarbejde Aktører har forskellige værktøjer og metoder som f.eks. er bestemt af lovgivning. Det kan være handleplaner, jobplaner o.l. Aktører har desuden forskellige IT-/journaliseringssystemer, hvor ikke alle har adgang til. Aktører er oftest fysisk og organisatorisk forankrede forskellige steder og med forskellige referencer Oftest ved ikke alle aktører, hvilke samarbejdspartnere der kan være involveret i et sagsforløb. Ressourcer og travlhed M ÅLGRUPPER FOR DET T VÆRFAGLIGE INT EGRAT IONSARBEJDE OG RELEVANT E AKT ØRER Eksempler på målgrupper for det tværfaglige samarbejde Nyankomne flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven, hvor indsatser skal spille sammen for at sikre en god og helhedspræget modtagelse. Udsatte familier, hvor social- og sundhedsfaglige indsatser over Serviceloven og Sundhedsloven skal spille sammen med job-/uddannelsesplaner for alle familiemedlemmer. Aktivitetsparate ledige, hvor tilknytning til arbejdsmarkedet forudsætter en samlet social-, beskæftigelses- og sundhedsfaglig indsats. 3

Aktører Civilsamfundet Handicap/- socialpsykiatri Hvert familiemedlem Sprogskole Skoler, børnehave r mv. Ydelseskontoret Jobcentret Børne og ungeafdelingen Praktiserende læge Enighed blandt samarbejdspartnere om, hvornår der er behov for tværfaglige indsatser Aktører har forskellige interesser og ønsker om involvering i det tværfaglige samarbejde på forskellige tidspunkter Drøft løbende med jeres samarbejdspartnere, hvilke målgrupper ( typer af sager ) som begrunder et tværfagligt samarbejde både kompleksitets- og alvorsgrader og former for samarbejde 4

Gruppedrøftelse Det gode møde Hvornår har I sidst deltaget i et godt tværfagligt møde? Hvorfor var mødet godt? Hvilke forhold ved (omkring) mødet betingede, at mødet blev godt? KOM PETENCER T IL AT DELT AGE I DET T VÆRFAGLIGE INT EGRAT IONSARBEJDE Som formidler af det tværfaglige samarbejde - Faglige kompetencer: Grundlæggende kendskab til hvilke lovkrav, retningslinjer og/eller faglige traditioner, som styrer centrale samarbejdspartneres beslutninger og handlinger. - Interdisciplinære kompetencer: Formidling af det tværfaglige samarbejde gennem respekt for samarbejdspartnernes roller/ansvar samt ved at være åben og inviterende i din samarbejdsform 5

Vigtige principper - Kendskab og fordomsfrie holdninger til hinanden - Systematik og rettidighed (ordenssans og styr på sagerne ) - Overhold dine mødeaftaler - Kontinuitet i sagsbehandlingen (undgå for mange sagsbehandlerskift) - Vær tydelig i din kommunikation f.eks. hvornår du har beslutningskompetence eller hvornår du skal søge godkendelse hos leder el.lign. - Vær tydelig i forhold til, om jeres tværfaglige møder er et beslutningsrum eller er et fagligt reflekterende rum Den gode formidler af det tværfaglige samarbejde - Husk kun at invitere samarbejdspartnere til møder i sager, hvor I er enige om behovet for fysisk at mødes - Brug møderne effektivt forberedelse af mødet, mødeledelse og opsamling i form af skriftligt referat el.lign. - Den gode mødeleder skaber en tværfaglig dialog, hvor alle inddrages og udviser respekt for hinandens interesser, roller og ansvar - Videresend informationer i passende omfang pas på med at overformidle Gruppedrøftelse De gode greb og ømme tæer På hvilke områder er I gode til det tværfaglige samarbejde (episoder, målgrupper, opgavetyper)? Hvor er der udviklingsområder? 6

KENDSKAB T IL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE INT EGRAT IONSPLAN Integrationsplan Nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal tilbydes en helheds- og familieorienteret integrationsplan. Familiens evt. børn indgår i forældrenes integrationsplan. Skal også tilbydes nyankomne uledsagede mindreårige flygtninge. Formålet med integrationsplanen er, at mål og indsatser for den enkelte udlænding besluttes ud fra et helhedsorienteret syn på udlændingen og dennes familie. Integrationsplanen skal indeholde følgende elementer: En udredningsdel En indsatsdel Integrationsplanen - Udredningsdelen Uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold For voksne vil det være de oplysninger, som fremgår af integrationskontrakten. For mindreårige familiemedlemmer vil det primært være hidtidig skolegang Sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer F.eks. oplysninger om særlige behov, som kan have betydning for, hvilken bolig der skal anvises. Børns trivsel og evt. behov for støtte. Resultatet af en evt. helbredsmæssig vurdering Integrationsplanen kan tage højde for den enkelte udlænding eller dennes børns behandling og deltagelse i sundhedsmæssige aktiviteter. 7

Integrationsplanen - Indsatsdelen Beskriver de mål og indsatser, som er iværksat eller skal iværksættes i forhold til den enkelte og dennes evt. familie. Fastsatte mål og indsatser i forhold til tilegnelse af dansk og beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Oplysninger om skole- og uddannelsesmål for børn og voksne, behov for social støtte efter serviceloven eller en behandlingsindsats efter sundhedsloven. Mål og indsatser som er iværksat i forhold til aktiv deltagelse i samfundslivet og medborgerskab. Koordineringsansvarlig forvaltning Der skal udpeges en forvaltning, der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen. Formålet er at styrke koordineringen af integrationsindsatsen - f.eks. at gøre det muligt for jobcenter, socialforvaltning, skoleforvaltning osv. at danne sig et overblik og koordinere indsatser for den enkelte og dennes evt. familie. Den koordineringsansvarlige forvaltning udpeges af den enkelte kommune. Den koordineringsansvarlige forvaltning kan løbende ændres alt efter, hvilke behov den enkelte udlændinge har på et givent tidspunkt. Opfølgning på integrationsplanen Varetages af den koordineringsansvarlige forvaltning. Hyppigheden for opfølgningen fastsættes i den enkelte sag ud fra en dialog med borgeren. Opstår der væsentlige ændringer, skal der følges op på dette tidspunkt f.eks. ved væsentlige ændringer i familiens forhold, som et familiemedlem selv gør opmærksom på, eller ved henvendelse fra en anden forvaltning. Ligeledes er der behov for opfølgning ved resultat af en helbredsmæssig vurdering. 8

Integrationsplanen og integrationskontrakten: Sammenhæng Integrationsplanen supplerer kontraktens beskæftigelsesrettede fokus med: Indsatser som rummer den samlede families behov Indsatser der bidrager til de nyankomnes etablering i lokalsamfundet og netværksdannelse. En koordineringsansvarlig forvaltning sikrer den fornødne koordination, så der bliver sammenhæng og overblik over indsatser for udlændingen og de involverede forvaltninger. Eksempel Hvilke erfaringer har I med brug af integrationsplanen? Hvordan oplever I, at integrationsplanen kan bidrage positivt til jeres arbejde? Et konkret eksempel på en eksemplarisk integrationsplan samt et eksempel på brug af integrationsplanen. KENDSKAB T IL LOVGIVNINGSMÆSSIGE KOORDINERENDE SAGSBEHANDLER 9

Den koordinerende sagsbehandlerfunktion Vidensdeling Information og viden er den tråd, som binder indsatsen fra én aktør sammen med en anden. Informationskontinuitet handler om den måde, hvorpå information deles mellem aktører, som er involveret i borgerens indsats. Sammenhængende indsats I samarbejde med relevante aktører løbende at vurdere og justere behovet for den enkelte faggruppes delindsats i forhold til den samlede rehabiliteringsindsats og personens ressourcer. Relation til borgeren Tovholderen skal styrke relationen til borgeren, så den enkelte borger så vidt muligt får adgang til at opbygge og fastholde relationer over tid med de professionelle aktører, som indgår i borgerens liv. KENDSKAB T IL LOVGIVNINGSMÆSSIGE M ULIGHEDER I DET T VÆRFAGLIGE INT EGRAT IONSARBEJDE Case til samtykke og deling af viden: Faren har været få år i Danmark og har psykiske problemer i form af traumer. Moren blev familiesammenført med faren efter et år, og hun har uddannelse inden for hotelfaget. Hun vil meget gerne arbejde, men behersker ikke det danske sprog. De har pga. sygdom og sproglige barrierer svært ved at indgå i det danske samfund. Sammen har parret to børn, men parrets manglende forældrekompetencer og deres isolation i forhold til det danske samfund afspejler sig i børnenes adfærd. F.eks. får børnene ikke madpakke med i skolen, de kommer ikke til tiden og deltager ikke i aktiviteter i deres fritid. 10

Spørgsmål til samtykke og deling af viden Myndighedssagsbehandleren fra Børn- og Ungeforvaltningen vælger at indkalde til et tværfagligt møde omkring børnenes situation og indkalder derfor bl.a. skolelederen samt en sagsbehandler fra jobcentret. 1. Skal der indhentes samtykke fra børnenes forældre inden mødets afholdelse? 2. Er det tilstrækkeligt med et mundtligt samtykke, når samtykke er påkrævet? På grund af børnenes udfordringer i forhold til at finde sig til rette i forhold til skole og fritidsliv vælger kommunen at tilknytte en familiekonsulent til familien. Familiekonsulenten er placeret i integrationsafdelingen, der hører under jobcentret. Familiekonsulenten vil gerne have viden om familien, inden hun skal møde dem første gang. Hun spørger derfor deres sagsbehandler i Børn- og Ungeforvaltningen, om hun ikke kan få lov til at se familiens sag? 3. Må familiekonsulenten se familiens sag i Børn- og Ungeforvaltningen uden familiens samtykke? 4. Må familiekonsulenten få indsigt i forældrenes sag i jobcentret uden forældrenes samtykke? 5. Hvilke fagpersoner må dele viden om sagen med familiekonsulenten? Retssikkerhedsloven formål: Sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager Fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp Forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse Fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager. Retssikkerhedsloven Retssikkerhedslovens 4 Inddragelse af borgere i sagsbehandlingen Retten til at medvirke og de sociale myndigheders pligt til at tilrettelægge sagsbehandlingen på en måde, så borgeren kan medvirke, fremgår af retssikkerhedslovens 4 Retssikkerhedslovens 5 Helhedsvurdering Retssikkerhedslovens 5 fastlægger kommunernes pligt til at anlægge en helhedsvurdering af borgerens situation samt kommunernes forpligtigelse til at behandle anmodninger om hjælp efter alle de sociale bestemmelser. Herunder også beskæftigelseslovgivningen. Retssikkerhedslovens 6 Rehabilitering/recovery Bestemmelsen fastlægger, at sociale myndigheder er forpligtede til at være opmærksomme på, at den ydede hjælp skal tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgeren situation og behov for hjælp på længere sigt. 11

Lovgivningsmæssige rammer Forvaltningsloven Loven indeholder regler om krav til sagsbehandlingen og regulerer forholdet mellem borgeren (parten) og offentlige myndigheder, herunder kommunen. Loven gælder som udgangspunkt kun for afgørelsessager. Persondataloven Persondataloven er hovedloven for, hvornår og hvordan personoplysninger kan behandles. Persondataloven giver den registrerede en række rettigheder, herunder: Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede, ret til at få information om, at der indsamles oplysninger om den registrerede, og ret til at få slettet eller rettet urigtige oplysninger Lovgivningsmæssige rammer Lovgivning med betydning for deling af viden, herunder samtykke Retssikkerhedsloven Forvaltningsloven samt forvaltningsretslige principper Persondataloven Straffelovgivning, herunder retsplejeloven Sundhedsloven Dele viden Forvaltningslovens 28-32 indeholder generelle regler om offentlige myndigheders adgang til at videregive fortrolige oplysninger. Persondatalovens 5-14 indeholder generelle regler om behandling herunder bl.a. offentlige myndigheders videregivelse af personoplysninger. Det følger af forvaltningslovens 28, stk. 1, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold bl.a. omfatter oplysninger om race, religion og hudfarve, oplysninger om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler. Opregningen i 28, stk. 1, er ikke udtømmende, men angiver alene karakteren af de forhold, der gør, at en oplysning må anses for at være om rent private forhold. 12

Dele viden Et samtykke er defineret som enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved borgeren indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling. Et samtykke i henhold til forvaltningslovens 28 skal efter 28, stk. 4, i almindelighed meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger, der må videregives, til hvem oplysningerne må videregives og til hvilket formål. En fravigelse af skriftlighedskravet vil ikke indebære en fravigelse af de øvrige krav til samtykket. Uanset den form, hvori samtykke afgives, skal kravene i forvaltningslovens 28, stk. 4, til indholdet af samtykket således opfyldes. Dele viden Retssikkerhedslov, persondatalov, og forvaltningsretslige principper kræver, at borgerne inddrages og giver samtykke til deling af viden. - Generel samtykkeerklæring: Skal beskrive, hvilke oplysninger som videregives, til hvilke aktører og med hvilket formål. En generel samtykkeerklæring kan maksimalt gives for et år ad gangen. - Specifik samtykkeerklæring: Skal beskrive et specifikt formål, konkrete informationer og aktører. Kan kun bruges ved den konkrete anledning. Bemærk, at samtykkeerklæringer ikke kan tilsidesætte andre vigtige forvaltningsretslige principper (f.eks. at I må dele den nødvendige viden og kun med aktører, der er relevante for opgaveløsningen). Tilegne sig viden. To former for tilegnelse af viden: - Passiv viden viden tilgår aktøren/myndigheden uden aktiv opsøgende virksomhed. Hvis oplysningerne ikke er relevante journaliseres de ikke - Aktiv viden Aktøren/myndigheden opsøger aktiv viden Forskel på myndighed og udførende aktører: Myndighedsaktører har større frihedsgrader i en undersøgende fase til aktiv at indsamle viden, der også sidenhen viser sig ikke at være relevant Udførende aktører må kun få den viden der er relevant for målet for deres arbejde målet skal defineres klart, så viden tilpasses efter behov 13

Undtagelser. En egentlig forebyggelsesparagraf ( 11) Servicelovens 11 blev med en lovændring i 2014 ændret til en egentlig forebyggelsesparagraf, så den i dag tydeliggør kommunernes forpligtelse til en tidlig og forebyggende indsats. Serviceloven 49 a (SSD-samarbejde) Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Retsplejeloven 115 (kriminalitetsforebyggende, herunder æresrelaterede konflikter) Myndigheder kan videregive oplysninger om enkeltpersoners private forhold til andre myndigheder, herunder mellem politi og kommunale myndigheder, hvis videregivelsen tjener kriminalitetsforebyggende hensyn Dele viden - Sekundær lovgivning vs. Primær lovgivning - Deling af viden mellem myndighedspersoner - Deling af viden mellem myndighedsperson og udfører Sundhedsloven SEL (børn/unge) /LAB/AKL/INL SEL (voksne) Eksempel - Hvornår er samtykkeerklæring påkrævet? - Hvornår er samtykkeerklæring ikke påkrævet? - Hvornår må viden deles? 14

FORM ALISERING AF DET T VÆRFAGLIGE SAM ARBEJDE Formalisering af samarbejdsformer - Koncepter for et tværfagligt enkeltsagsmøde (kort beskrivelse af forberedelse, mødeform/ledelse, skriftlighed el.lign.) - Beskrivelse af rutiner i forbindelse med strategisk niveau og enkeltsagsniveau - Organisations- eller funktionsbeskrivelser (f.eks. af den koordinerende sagsbehandlerfunktion). - Snitfladebeskrivelser - Vidensdeling - Fast mødestruktur både på visitationspraksis/-procedure - Oversigter over samarbejdspartnere og tilbudsvifte Fokus på to samarbejdsformer - Den formaliserede model - Den netværksbaserede model 15

Den formaliserede model med faste strukturer, procedurer og standarder Tydelige og ensartede visitationsprocedurer Klassisk rolle- og ansvarsfordeling Høj skriftlighedskultur med organisationsbeskrivelser, funktions-beskrivelser, snitfladebeskrivelser m.m. Arbejder manualiseret eller lov-/regelreguleret med faste rutiner og med tydelige faglige standarder Den formaliserede models fordele Effektive arbejdsgange Klar rolle og ansvarsfordeling Ingen usikkerhed i rutiner Klare kvalitetsstandarder Fordel for uerfarne og nye aktører Den formaliserede models ulemper Målrettede stereotypiske målgrupper Stereotype problemkategoriseringer og hændelsesforløb ( Maskinagtig i et foranderligt miljø) Den kompetente og erfarne aktør er bundet 16

Den netværksbaserede og kompetencefokuserede organisation Generel rammesætning af strategier og muligheder Dynamiske netværk, fælles kompetencer, værdier og målsætninger Klassisk rolle- og ansvarsfordeling mellem aktører Ofte personbundne relationer Fokus på overblik og fælles værdier Fokus på kompetencer Ingen tydelige strukturer og rutiner Arbejder flerfagligt Fordele ved en netværksbaseret og kompetencefokuseret organisation Kan agere fleksibelt i aktørkonstellationer og med indsatstyper Meget lidt maskinagtig Udviklingsorienteret ofte med borgeren i centrum Plads til personligt engagement og kompetenceudfoldelse Ulemper ved en netværksbaseret og kompetencefokuseret organisation Personafhængig Forudsætter den gode vilje og kompetent indsats hos alle aktører Kan skabe konflikter i uenighedssager Utydelige krav til rutiner og kvalitetsstandarder 17

Hvor er formaliserede samarbejdsformer en fordel eller en ulempe? I forhold til grupper af flygtninge og familiesammenførte? I forhold til samarbejdspartnere? I forhold til dig som enten uerfaren eller erfaren medarbejder? VÆRKT ØJER OG M ETODER Værktøjer og metoder Mødeværktøjer (koncept for det gode møde - processuelle netværksmøder) Værktøjer til øget gensidigt kendskab og samarbejde Værktøjer til vidensdeling og dokumentation af resultater 18

Ris og ros Fik DU noget med hjem? Er der noget, der kunne have været mere af? Var der noget, der gav særlig mening for DIG? 19