Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye dagtilbud sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud: Romalt, Assentoft og Vorup. Derfor vil afrapporteringen af disse læreplaner bære præg af begge strukturer. I 2014 har vi fælles aftalt 2 læreplaner, som vi hermed afrapporter. Krop og bevægelse Alsidig personlig udvikling. I arbejdet optil 2014 har vi enten arbejdet med EVA materialer eller sm(i)ttemodeller som planlægning og evalueringsredskab. Vi har fremadrettet besluttet, at vi fælles arbejder med sm(i)ttemodeller i alle afdelinger. Vision- og værdiarbejdet for hele dagtilbuddet opstartes i begyndelsen af 2015 med fælles introduktion for alle medarbejdere ved ekstern konsulent. Afdelingerne vil igennem året arbejde med et fælles værdisæt for hele dagtilbud Sydøst, så der ved udgangen af 2015 har været værdier og visioner på medarbejderplan. 2: Dagtilbuddets værdier: Værdier for det pædagogiske arbejde Omsorg, nærvær og tryghed Anerkendelse Motivation og glæde Omsorg, tryghed og nærvær: Det er vigtigt for os er at barnet mødes af åbne og omsorgsfulde voksne, som har tid og rum for nærvær og har forståelse for barnets perspektiv. At barnet bliver set, hørt og lyttet til, samt at vi styrker barnet i at blive et selvstændigt og selvhjulpet individ, der føler tillid, trivsel og glæde i samværet med andre. Det betyder for os: At der er forudsigelighed for børn og voksne At voksne viser engagement og glæde samt er lyttende og guidende for barnet. At voksne viser interesse for barnets initiativer, kan justere sig og inddrage barnet i beslutninger. At den voksne udviser personlig lederskab og tager ansvar for relationen At der skabes sammenhæng i barnets overgange Anerkendelse: Det har stor betydning for os, at barnet bliver mødt med respekt og med retten til at være forskellige individer. At vi møder barnet med et åbent og ærligt sind, så det føler sig værdifuldt og accepteret i fællesskabet og respekteres for det individ det er og med de forudsætninger det har.
Det betyder for os: At barnet bliver mødt i øjenhøjde At anerkende barnets følelser At der tages udgangspunkt i barnets ressourcer At positive relationer understøttes At vi ser barnets intentioner fremfor dets handlinger Motivation og glæde: Motivation og glæde er et afgørende element i vores hverdag for at medvirke til at give barnet lyst og energi til udfoldelse, leg og læring. Det betyder for os : At der skabes en positiv og smittende tilgang i nærværet med andre. At vi understøtter positive relationer og synliggøre glæden ved fælleskabet At barnet har mod og lyst til livet og kan se glæden ved forskellige udfordringer. At barnet tilbydes et alsidigt læringsmiljø, hvor fantasi, kreativitet og nysgerrighed blomstrer. At barnet får mulighed for nærvær og fordybelse i et inspirerende og tilgængeligt læringsmiljø, hvor forskellige læringsstile tilgodeses. 3: Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til pædagogiske læreplaner: Vores pædagogiske udgangspunkt tager afsæt i børns forskellige udviklingsniveauer, forudsætninger og behov for læring. Vi ser barnet unikt med forskellige interesser, ressourcer og kompetencer, som vi skal understøtte, rumme og udvikle i et forpligtende fællesskab. Barnet har ret til at blive set, hørt, føle sig værdsat og anerkendt. Vores pædagogiske opgave er at fremme børns trivsel, læring og udvikling med det formål at skabe robuste og livsduelige individer i et socialt inkluderende læringsmiljø. Derfor skal vi løbende reflektere over egen praksis og differentiere læringsmiljøet, for at medvirke til at skabe de bedst mulige vilkår for det enkelte barn. Vores ressourceorienterede og anderkendende tilgang fordrer, at vi rummer og har forståelse for forskellige individer. Vi går på opdagelse i barnets verden og rummer de intentioner og følelser barnet udtrykker verbalt og følelsesmæssigt. Vi har som personale det ledelsesmæssige ansvar for samspillets kvalitet og derfor er nærvær og justering det fundamentale i kontakten. Vi har en bevidsthed omkring spejling mellem barn-voksenrelationen. I kraft af dette, arbejder vi på, at barn-barn imellem anerkender hinandens forskellige personligheder, ressourcer og kompetencer. Vi har som autentiske voksne et ansvar for at forstå hvad der er på spil for barnet. I det pædagogisk afsæt tager vi udgangspunkt i barnets ressourcer og perspektiv og derigennem tilrettelægger et læringsmiljø der understøtter og udfordrer det enkelte barns potentialer og nærmeste udviklingszone
4: Dagtilbuddets læringsforståelse: Barnet udvikler sig gennem relationer med andre børn og voksne og det er derfor særdeles vigtigt at arbejde på, at relationen er positiv og anderkendende. Engagement, glæde og aktiv deltagelse hos den voksne, giver afsmittende glæde og motivation for barnet. Ikke mindst har barnet brug for lyttende og guidende og opmærksomme voksne, der viser interesse for det barnet er optaget af. For børn i alderen 0-6 år er legen en alt dominerende virksomhed. Herigennem udvikles sprog, kreativitet, fantasi og barnets sociale kompetencer. Derfor er det væsentligt, at legen sikres høj prioritet i et miljø præget af tryghed og omsorg. Læring er en dynamisk proces, der hele tiden finder sted, både individuelt og i samspil med andre Læring sker i en vekselvirkning mellem målrettede planlagte aktiviteter og barnets egne spontane oplevelser og leg. Barnet lærer i et inspirerende og tilgængeligt miljø, hvor dets forskellige læringsstile bliver tilgodeset. Barnet lærer ved engagement og inspiration fra voksne, som tager udgangspunkt i barnets perspektiv, interesse, behov og udvikling. Barnet lærer gennem refleksion, gentagelse og imitation. Barnet lærer ved stilladsering at barnet støttes i zonen for nærmeste udvikling. Børnemiljøet: Kendetegnet for arbejdet med de pædagogiske læreplaner er at de er styret af et voksenperspektiv. Det er de voksne der sætter rammerne for, hvilke aktiviteter der sættes i gang samt målet herfor. I arbejdet med børnemiljø er det derimod børneperspektivet, som er omdrejningspunktet. Her handler det om, at give børnene medbestemmelse på indholdet og organiseringen af deres hverdag, og give deres stemmer udtryk og værdi. Børnemiljø og læreplaner beriger hinanden, og sammentænkningen tænker vi øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde. I Dagtilbud sydøst har vi arbejdet med børnemiljøet på forskellig vis i afdelingerne.dette begrundes i oprettelsen af dagtilbud gennem to perioder fra 2011-13. Derfor vil beskrivelsen af børnemiljøet tage udgangspunkt i en samlet vurdering af børnemiljøet i hele dagtilbuddet og med eksempler herfor. Med udgangspunkt i de aktuelle afrapporterede læreplanstemaer (krop og bevægelse samt barnets alsidig udvikling) har vi bl.a. arbejdet med følgende temaer: Det fysiske læringsmiljø: Vores generelle fokus i afdelingerne har bl.a. handlet en del omkring optimering af de fysiske rammer ude som inde samt betydningen af disse ift. Børns behov for bevægelse og mulighed for fysisk udfoldelse. Bl.a. har vi arbejdet med at etablere forskellige rum (sanserum, motorikrum, indkøb af møbler mv), som tilgodeser børns forskellige behov for stille og vilde lege, og hvor der er mulighed for at trække sig tilbage i mindre legegrupper. Nogle at afdelingerne har udsendt et på tur børneinterview, som bl.a. har handlet om muligheden for at lege uforstyrret, mit bedste legested og ikke mindst muligheden for at lege ude som inde. Her har der ligeledes været arbejdet med en screening af de fysiske rammer. Personale har været rundt i andre afdelinger med henblik på en vurdering af, hvorvidt de fysiske rammer understøtter og tilgodeser børnenes behov. I andre afdelinger har der været arbejdet med hygiejne, som fælles tema med udlevering af hygiejnebevis til børnene. Psykisk børnemiljø:
Overordnet har vi i dagtilbuddet arbejdet med inklusion på forskellig vis. Bl.a. har der været særlig fokus på venskaber og relationer og mindre lege og aktivitetsgrupper fx tema venskaber på tværs af grupperne. Nogle afdelinger har arbejdet særligt med børnemøder med fokus på forudsigelighed og nærvær, andre har arbejdet med justering af samlinger med fokus på forskellige læringsmål og relationer. Fri for mobberi eller trin for trin er gennemgående redskaber i de fleste afdelinger, som anvendes jævnligt. Det æstetiske læringsmiljø: Overordnet set har vi haft særlig fokus på hvordan børnenes egne kreationer og kulturelle udtryk fremvises. Bl.a. har vi arbejdet med fremvisning af børnekreationer i udemiljøet i form af udsmykning af hegn, træer og fliser. Indkøb af udstillings skabe, tavler, hylder mv. anvendes til forskellige temaer og emner. Alle afdelinger har haft fokus på renovering af vægge og indretning af rum så der tilbydes lyse og venlige lokaler til børnene. Enkelte afdelinger har arbejdet med rummes indretning ift. Sensitive børn. Tryllefløjten: I foråret 2013 var pædagoger og pædagogmedhjælper på et kursusforløb om inklusion. For at skabe ro og tid til fordybelse af dette, tog jeg en beslutning som pædagogisk leder om, at der ikke skulle være et decideret fokus på det pædagogiske læringsmål barnets alsidige personlige udvikling. Derfor vil der ikke ligge en afrapportering af dette, men på et forløb med fokus på inklusion. Det pædagogiske læringsmål krop og bevægelse med særligt fokus på inklusion. Overordnet læringsmål: Konkrete læringsmål: Metoder og aktiviteter: At der skabes et læringsmiljø med fokus på rummelighed og differentiering. At der skabes mulighed for mindre læringsrum. At der skabes forståelse for egne og andres styrker og evt. svagheder. At børnene deltager i aktiviteter. At de stille børn trives og indgår i tætte relationer. At børnene udviser accept og respekt for det der er anderledes. At børnene udviser social adfærd. At børnene føler sig set og hørt. At børnene leger mere fysisk krævende lege. At børnene er engagerede i aktiviteter og i samlingen. Tilpasser aktiviteterne og gruppedelingen, så der tages størst muligt hensyn til det enkelte barns ressourcer og behov. Fokus på, at der er forskellige måder at udføre en opgave på, giver frihed til flere løsningsmuligheder. Inddeler børnene i mindre grupper. Anvender taktil rygmassage.
Tegn på læring: Børn med særlige behov: Dokumentation: Evaluering: Holder børnemøder i mindre grupper efter principperne i Fri for mobberi Bruger uderummet, hvor der er højere til loftet og mulighed for mere fysisk aktivitet. At børnene oplever sig som inkluderende i fællesskabet. At børnene får tilbudt differentierende aktiviteter der passer til deres ressourcer og behov. At inde rum og uderum indrettes, så der er plads til at fordybe sig i mindre grupper og uden at blive forstyrret af andre. At så mange aktiviteter som muligt foregår i mindre grupper, for at fremme såvel barn/voksen som barn/barn relationen. At børnene udviser begyndende empati for andre børn. At de kan aflæse, hvad den anden tænker/føler og begynder at tage hensyn i legen. At barnet er sammen med voksne de er trygge ved. At der skabes rum til at barnet kan deltage i deres eget tempo. At barnet bliver en del af fællesskabet ved at være i en lille gruppe. At barnet oplever at det kan få hjælp fra en voksen. At aktiviteterne og gruppedelingen tilpasses, så der tages størst muligt hensyn til det enkelte barns ressourcer og behov. Fotodokumentation. Bruger logbogen til faglige begrundelser for de aktiviteter der gennemføres. Informerer forældrene om temaet via nyhedsbrev. Børnene leger fysisk krævende lege. Eks. Gynger højt, bruger balancebomme og klatrer højt op i træerne. Børnene er generelt engagerede i samlingens aktiviteter. Børnene er gode til at trøste hinanden, især på opfordring. De fleste børn deltager gerne i fælles aktiviteter. Flere børn der har deltaget i legegrupper, har fundet sammen efterfølgende. Udendørs gymnastik i små grupper har været givtigt, der er bedre plads til at tilgodese den enkelte. Det pædagogiske læringsmål krop og bevægelse. Overordnet læringsmål: Konkrete læringsmål: At barnet får en øget bevidsthed om sig selv og kroppens formåen. At børnene lærer at mærke kroppens signaler.
Metoder og aktiviteter: Tegn på læring: Børn med særlige behov: Dokumentation: Evaluering: At børnene opnår glæde ved at bevæge sig og bruge kroppen på forskellige måder. At børnene bliver motiveret til selv at sætte de lege i gang, vi introducerer for dem. At børnene øves i at følge fælles instrukser. At børnene øves i at vente på tur. Indendørs forhindringsbane Forskellige former for bevægelseslege Daglig morgengymnastik Daglig børnemassage Daglig afspænding Fælles udflugt til Romalt bakker Bevægelse til musik At børnene viser motivation og glæde ved at bruge kroppen. At børnene er optaget af aktiviteterne og har lyst til at prøve igen. At børnene kan følge de verbale og visuelle instrukser. At børnene kan stå i kø og vente på tur uden at virke forstyrrende. At børnene glæder sig til og er motiverede for at deltage i morgengymnastik og de andre aktiviteter. At børnene sætter med hjælp fra de voksne ord på hvad der sker i kroppen. At børnene kan sanglegene. At børnene kan sætte ord på de forskellige muskelgrupper og kropsdele. At barnet er sammen med voksne de er trygge ved. At der skabes rum til at barnet kan deltage i deres eget tempo. At barnet bliver en del af fællesskabet ved at være i en lille gruppe. At barnet oplever at det kan få hjælp fra en voksen. At hvis et barn ikke magter at deltage, kan det evt. få tildelt en rolle/opgave. Eks. Hjælpe den voksne. Nyhedsbrev. Dagbog. Fotoplancher. Daglig dialog med forældrene. SMITTE-modellen i forhold til de forskellige aktiviteter. Børnene viste meget glæde ved og motivation for at bruge kroppen. Børnene tog selv efterfølgende initiativ til at lege de forskellige lege. Det var svært for børnene at følge de voksnes instruktioner i forhold til stafetten.
I forhold til morgengymnastik var mange motiverede for at deltage. En anden gang vil vi være bevidste om at lave det samme program, da vi kunne se det øgede børnenes tryghed når noget var genkendeligt. Desuden vil vi overveje om morgengymnastikken skal stueopdeles for at lave mindre grupper. Lotte Sallings sanglege var et stor hit, som virkelig skabte glæde og udvikling hos børnene. Det var svært at vente på tur til stafetten og for de små ved forhindringsbanen. Til en anden gang vil vi aldersopdele, for på den måde at skabe rum for både de børn der er stærke motoriske og for de mere forsigtige.