Kommunal Budgetoversigt

Kommunal Budgetoversigt Februar 2003

Kommunal Budgetoversigt, februar 2003 I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax 43 63 19 69 E-mail: schultz@schultz.dk Hjemmeside: www.schultz.dk eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang 4 2620 Albertslund Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 6. kontor 1218 København K Telefon 33 92 33 33 Omslag: b:graphic Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 3.000 Pris: 75 kr. inkl. moms ISBN: 87-7856-551-0 Elektronisk publikation: Produktion: Finansministeriet ISBN: 87-7856-552-9 Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside: www.fm.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Aftaler og budgetter for 2003... 5 2. De kommunale udgifter... 11 2.1 Indledning... 12 2.2 Kommuner... 15 2.3 Amter... 21 2.4 Københavns og Frederiksberg kommuner... 26 3. De kommunale indtægter... 29 3.1 Indtægter og finansiering... 30 3.2 Skatteudskrivning... 30 3.3 Udviklingen i likviditet og gæld... 34 4. Skattestoppet i kommuner og amter... 39 4.1 Indledning... 40 4.2 Kommuner... 40 4.3 Økonomiaftalen for 2003... 42 4.4 Neutralisering af skattestigningen i amterne... 47 Bilag... 49 Bilag 1: Regnskab 2000 (hovedoversigt)... 50 Bilag 2: Regnskab 2001 (hovedoversigt)... 51 Bilag 3: Budget 2002 (hovedoversigt)... 52 Bilag 4: Budget 2003 (hovedoversigt)... 53 Bilag 5: Kvartalsoversigt over likviditet, 1994-2002.... 54 Bilag 6: Kvartalsoversigt over langfristet gæld, 1994-2002... 55 Bilag 7: Kommunale meropgaver, 2000-2003... 56 Bilag 8: Primærkommunale meropgaver på serviceområder, 2001-2003... 57 Bilag 9: Amtskommunale meropgaver fordelt på hovedkonti, 2001-2003.... 59

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT 1 AFTALER OG BUDGETTER FOR 2003! Realvæksten i den samlede kommunale sektors budgetter udgør fra 2002 til 2003 2,7 mia.kr., hvilket flugter med det forudsatte ved aftaleindgåelsen.! Skattestoppet er overholdt i kommunerne men ikke i amterne. Regeringen har derfor som tilkendegivet i aftalen søgt tilslutning til at neutralisere stigningen i den amtslige beskatning.! Primærkommunerne budgetterer med en realvækst i serviceudgifterne på 0,5 mia.kr., hvortil kommer en stigning i udgifterne til løntilskud til fleksjob på 0,3 mia.kr. Den aftalte stigning i serviceudgifterne var på 0,8 mia.kr.! Amterne budgetterer med en realvækst i nettodriftsudgifterne på 1,5 mia.kr., hvilket svarer til det forudsatte. 5

AFTALER OG BUDGETTER FOR 2003 Den kommunale budgetoversigt omhandler kommunernes og amternes budgetter for 2003, der vurderes i forhold til aftalerne fra juni. Endvidere omhandler den relationen mellem aftalerne og de lovinitiativer, der senere er vedtaget i tilknytning til aftalerne. Udgangspunktet for aftalerne var en målsætning om en realvækst i det samlede offentlige forbrug i stat, amter og kommuner på 0,7 pct. i 2003. Vækstrammen er mere begrænset end i de foregående år, hvilket skærper kravene til den kommunale og amtslige prioritering og opgavetilrettelæggelse. Der er dog stadig rum til vækst, som primært forudsættes målrettet de centrale velfærdsområder. Aftalen med KL indeholder plads til en realvækst i primærkommunernes serviceudgifter i forhold til det reviderede budget for 2002 på 0,8 mia.kr. Aftalen med Amtsrådsforeningen indebærer en samlet realvækst i amternes udgifter på 1,5 mia.kr. Hertil kommer, at der med aftalerne er givet et niveauløft for 2002 og frem som følge af, at de reviderede budgetter for 2002 ligger højere end det aftalte niveau for 2002. På indtægtssiden er en central forudsætning i aftalerne regeringens skattestop, som indebærer, at den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille og dækningsafgifterne for erhvervsejendomme ikke må stige i forhold til 2002 for kommuner henholdsvis amtskommuner i hele landet set under ét. Aftalerne om primærkommunernes og amternes økonomi i 2003 indeholder et stort set uændret niveau for de samlede anlægsinvesteringer. Kommunerne har i et vist omfang fået mulighed for at videreføre den særlige indsats, der har fundet sted i 2001 og 2002 på folkeskoleområdet, mens amterne har fået mulighed for at prioritere investeringerne på sygehusområdet. For kommunerne er der givet en særlig låneadgang på 40 pct. af nettoanlægsinvesteringerne på folkeskoleområdet i 2003, samtidig med at den ordinære lånepulje er forhøjet med 0,2 mia.kr. For amterne er låneadgangen på sygehusområdet forhøjet fra 25 til 50 pct. af nettoanlægsudgifterne i 2003. 6

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT Det primærkommunale bloktilskud blev ved aftaleindgåelsen forhøjet med 1.294 mio.kr. for at sikre fuld finansiering af de aftalte udgifter givet den skønnede udvikling i skatteindtægter mv. Samtidig indgår det i aftalen med KL, at væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstoverførsler, sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen, skulle neutraliseres via en regulering af bloktilskuddet. Som følge af højere skøn for udgifterne til sygedagpenge udsendte regeringen og KL i september et fællesbrev, hvori regeringen tilkendegav, at den vil søge tilslutning til at forhøje bloktilskuddet for 2003 med 250 mio.kr. Under ét får kommunerne udbetalt 250 mio.kr. ekstra i 4. kvartal 2003. Aftalen med Amtsrådsforeningen forudsætter, at der i amterne er finansiering til de aftalte udgiftsniveauer uden særlige reguleringer af det amtskommunale bloktilskud. Aftalen med Amtsrådsforeningen prioriterer i høj grad sundhedsområdet. Af den forudsatte realvækst på 1,5 mia.kr. målrettes 1,25 mia.kr. til merudgifter til sygehuse og medicintilskud. I aftalerne med både KL og Amtsrådsforeningen indgår, at regeringen vil søge tilslutning til en forlængelse af psykiatriaftalen blandt Folketingets partier. Med forliget om udmøntningen af satspuljen for 2003 er afsat 1 mia.kr. af nye midler over de næste fire år til en forlængelse af psykiatriaftalen. Primærkommunernes budgetter for 2003 indeholder en lavere realvækst end aftalt. Serviceudgifterne stiger fra budget 2002 til budget 2003 med 0,5 mia.kr., svarende til en realvækst på 0,4 pct. Hertil kommer udgifterne til løntilskud til fleksjob, der stiger med 0,3 mia.kr. I amterne er der, som aftalt, en realvækst i 2003 på 1,5 mia.kr. jf. tabel 1.1. 7

AFTALER OG BUDGETTER FOR 2003 Tabel 1.1. De kommunale aftaler og budgetter for 2003 Mia.kr. Nettodriftsudgifter, service Niveau 2003 Vækst (pct.) Vækst (mia.kr.) Aftalt vækst (mia.kr.) Primærkommuner 1 129,4 0,4 0,5 0,8 Amter 2 75,8 2,1 1,5 1,5 Kbh./Frb. 3 27,2 2,0 0,5 0,3 I alt 234,5 1,1 2,7 2,6 Nettoanlægsudgifter Primærkommuner 9,8 0,8 0,1 - Amter 2,5-14,6-0,4 - Kbh./Frb. 2,7 15,3 0,4 - I alt 15,1-0,2 0,0 - Anm.: 2003 pris, løn og opgaveniveau. Bornholms Regionskommune er ikke medtaget i de særskilte opgørelser for kommuner og amter, men kun i de summerede tal. 1) Til den aftalte realvækst i primærkommunerne kommer et niveauløft på 1.140 mio.kr., svarende til et niveauløft på 0,4 mia.kr. ift. Økonomisk Redegørelse, maj 2002, som følge af en forventet aftaleoverskridelse i budgetterne for 2002 på aftaletidspunktet. 2) Hertil kommer et niveauløft på 250 mio.kr. i amterne. 3) Der er ikke aftalt nogen realvækst med Københavns og Frederiksberg kommuner, men det er beregningsteknisk lagt til grund, at der er en samlet realvækst i de to kommuner på ca. 0,3 mia.kr. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse. Den kommunale sektors samlede budgetterede anlægsudgifter udgør for 2003 15,1 mia.kr., hvilket stort set er det samme som i budgettet for 2002. Tallet dækker over, at primærkommunernes budgetterede nettoanlægsudgifter er steget med 0,1 mia.kr., mens amternes budgetterede nettoanlægsudgifter er reduceret med 0,4 mia.kr. Fordelingen af de budgetterede udgifter i kommuner og amter er nærmere uddybet i kapitel 2. Primærkommunerne har i 2003 overholdt skattestoppet. For amternes vedkommende er aftalen derimod ikke overholdt på skattesiden. Kapitel 3 indeholder en gennemgang af den kommunale sektors indtægtsside generelt. Samtidig indeholder kapitel 4 en beskrivelse af skattestoppet og de tiltag, som regeringen med tilslutning fra Dansk Folkeparti har iværksat for at neutralisere den samlede skattestigning i amterne. 8

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT Sammenlignet med de tidligere år er det bemærkelsesværdigt, at de budgetterede udgifter for primærkommunerne ligger i underkanten af det aftalte. Som det fremgår af figur 1.1., er de aftalte udgiftsmålsætninger i årene 1997 til 2002 overskredet. Figur 1.1. Realvækst i kommunernes nettoserviceudgifter fra 1997 til 2003 Pct. 2,5 Pct. 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0,0 97 98 99 00 01 02 03 0,0 Aftale Budget Anm.: Pris, løn og opgavekorrigeret. Opgørelsen vedrører primærkommunerne. Frem til 1998 indgik regeringen og de kommunale parter økonomiaftaler på baggrund af nettodriftsudgifterne. Fra 1999 og frem er aftalerne indgået for de kommunale serviceudgifter. 2002 er opgjort på baggrund af de reviderede budgetter. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse. Tilsvarende er der med de vedtagne budgetter for 2003 en historisk god overensstemmelse mellem de aftalte og de budgetterede udgiftsniveauer for amterne, jf. figur 1.2. 9

AFTALER OG BUDGETTER FOR 2003 Figur 1.2. Realvækst i amternes nettodriftsudgifter fra 1997 til 2003 Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 97 98 99 00 01 02 03 Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Aftale Budget Anm.: Pris, løn og opgavekorrigeret. 2002 er opgjort på baggrund af de reviderede budgetter. Aftalen for 2003 er inkl. medicinudgifter. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse. 10

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT 2 DE KOMMUNALE UDGIFTER! Den kommunale sektors samlede serviceudgifter udgør i budget 2003 234,5 mia.kr. Dette er en stigning i forhold til 2002 på 2,7 mia.kr.! De samlede kommunale serviceudgifter flugter med det forudsatte niveau i aftalerne med de kommunale parter.! Den kommunale sektors samlede skattefinansierede nettoanlægsudgifter udgør 15,1 mia.kr., hvilket stort set svarer til det forudsatte.! Primærkommunernes serviceudgifter udgør 129,4 mia.kr. De er steget med 0,5 mia.kr. i forhold til budget 2002, hvortil kommer en stigning i løntilskud til fleksjob på 0,3 mia.kr.! Amternes nettodriftsudgifter stiger med 1,5 mia.kr. til 75,8 mia.kr i 2003, hvilket svarer til den forudsatte vækst i økonomiaftalen. 11

DE KOMMUNALE UDGIFTER 2.1. Indledning Budgetterne for den kommunale sektor indeholder en samlet realvækst i serviceudgifterne på 2,7 mia.kr. fra 2002 til 2003. Dermed ligger de samlede budgetterede serviceudgifter omtrent på det niveau, der blev forudsat ved aftaleindgåelsen, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Udgifter i budget 2002-2003 for den samlede kommunale sektor Mia.kr. Driftsudgifter Budget 2002 Budget 2003 Vækst (mia.kr.) Vækst (pct.) Aftalt vækst (mia.kr.) - Serviceudgifter (inkl. medicinudgifter) 231,8 234,5 2,7 1,1 2,6 Anlægsudgifter - Nettoanlægsudgifter 15,1 15,1 0,0-0,2 - Anm.: 2003 pris, løn og opgaveniveau. Inklusiv Bornholms Regionskommune. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse. Stigningen i den samlede kommunale sektors udgifter sker især på sygehusområdet og det tunge sociale område. De budgetterede udgifter til sundhedsområdet stiger med 2,6 pct. og de budgetterede udgifter til det sociale område med 1,1 pct. i forhold til budget 2002, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. Udviklingen i udvalgte serviceområder i budget 2002-2003 Mia.kr. Budget 2002 Budget 2003 Vækst (mia.kr.) Vækst (pct.) Sundhedsvæsen 60,2 61,8 1,6 2,6 Undervisning mv. 51,3 51,7 0,4 0,7 Socialvæsen 79,5 80,4 0,8 1,1 Øvrige 40,8 40,6-0,2-0,5 I alt 231,8 234,5 2,7 1,1 Anm.: 2003 pris, løn og opgaveniveau. Inklusiv Bornholms Regionskommune. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse. Inden økonomiaftalerne blev indgået er der i samarbejde mellem forskellige ministerier og de kommunale parter gennemført et omfattende ud- 12

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT valgsarbejde, som skulle tegne perspektiverne for udviklingen i kommuner og amter i de kommende år, jf. publikationen Udfordringer og muligheder den kommunale økonomi frem mod 2010. Der er enighed om, at den offentlige sektor står over for en række udfordringer i årene fremover, hvoraf en af de vigtigste er det stigende antal ældre. Samtidig er der dog enighed om, at udfordringerne kan imødegås gennem styring, prioritering og nytænkning i opgaveløsningen. Blandt midlerne til at sikre en sund økonomisk udvikling er anvendelsen af ny teknologi, metodeudvikling og indførelse af bevillingsmodeller, som understøtter økonomistyringen og den ønskede prioritering. Digitalisering af arbejdsgange kan være med til at frigøre ressourcer. Gennem brug af nye IT-teknologier er det muligt at opnå effektivitetsgevinster, der kan omsættes i bedre service eller lavere udgifter. Det indgår i kommuneaftalerne, at det fælles projekt Digital Forvaltning videreføres. Formålet med projektet er blandt andet at sikre, at der sker en koordinering af større IT-projekter på tværs af stat, amter og kommuner. Udgifterne til det tunge sociale område har været nogle af de hurtigst voksende de senere år. Der er enighed mellem regeringen og KL og Amtsrådsforeningen om, at der i lyset af de mere begrænsede økonomiske rammer i 2003 er behov for en afdæmpning af udgiftsstigningerne til indsatsen for udsatte børn og unge. Med henblik på at opnå en bedre økonomistyring og at dæmpe udgiftsudviklingen afløste grundtakstmodellen den 1. januar 2002 den hidtidige delte finansiering, jf. boks 2.1. Boks 2.1. Den delte finansiering og grundtakstmodellen Grundtakstreformen på det sociale område trådte i kraft pr. 1. januar 2002. Reformen indebærer, at den hidtidige delte finansiering er erstattet af en grundtakstmodel, hvor kommunerne afholder udgifterne til de sociale tilbud op til en given grundtakst, der afhænger af tilbudstypen. Herefter afholder amterne alle udgifter over grundtaksten. Grundtakstområdet omfatter dels specialtilbud på børne- og ungeområdet (anbringelser, døgninstitutionspladser mv.), dels specialtilbud til voksne med fysiske og psykiske handicap (botilbud, dagtilbud mv.). 13

DE KOMMUNALE UDGIFTER I lighed med intentionerne i aftalerne med KL og Amtsrådsforeningen har partierne bag satspuljeforliget forlænget psykiatriaftalen for en fireårig periode. Den nye psykiatriaftale drejer den hidtidige prioritering af anlægsaktiviteter i retning af en styrket indsats for især psykisk syge børn og unge, dobbeltdiagnosticerede patienter, transkulturel psykiatri, børn af psykisk syge forældre, de ikke-psykotiske sindslidende mv. Det er fortsat målet at opnå fuld dækning med enestuer på sundhedsområdet, men der lægges større vægt på den indholdsmæssige og metodiske udvikling inden for psykiatriområdet. I satspuljeaftalen for 2003 er der herudover afsat midler til en række andre initiativer på det sociale område i kommuner og amter. Der sker en fortsat prioritering af indsatsen for de udsatte grupper, ligesom der blandt andet er afsat midler til indsatsen for at bryde den negative sociale arv, jf. boks 2.2. Boks 2.2. Hovedpunkter i aftalen om udmøntning af satspuljen for 2003 Initiativer på sundhedsområdet i psykiatriaftalen: Fortsat udbygning med enestuer 50 mio.kr. årligt. Børne- og ungdomspsykiatri 30 mio.kr. årligt. Øvrige prioriterede områder 50 mio.kr. årligt. Central pulje til supplerende initiativer 20 mio.kr. årligt. Initiativer på socialområdet i psykiatriaftalen: Børnesocialpsykiatri 15 mio.kr. årligt. Styrkelse af den socialpsykiatriske indsats over for dobbeltdiagnosticerede personer 5-8 mio.kr. årligt. Fortsættelse af driftstilskud til de aktiviteter, der er igangsat ved den forrige psykiatriaftale 46,8-107,4 mio.kr. årligt. Centrale initiativer 5 mio.kr. årligt. Øvrige initiativer i satspuljeaftalen på det sociale område: Behandlingsgaranti for stofmisbrugere 79 mio.kr. årligt. Indsats mod negativ social arv 66,2 mio.kr. årligt. Forstærket indsats for udsatte voksne 67,6 mio.kr. årligt. Forstærket indsats på kvindehandelsområdet 10 mio.kr. årligt. Ældre og pensionister 24,8 mio.kr. årligt. Kilde: Aftaler om Finansloven for 2003, Finansministeriet. 14

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT 2.2. Kommuner Aftalen med KL giver plads til en realvækst i primærkommunerne på 800 mio.kr. i 2003. Den indeholder endvidere specifikke målsætninger om, at der skal ske en styrkelse af folkeskolen, regelforenkling og administrative lettelser for kommunerne, udvidelse af det frie valg mv., jf. boks 2.3. Boks 2.3. Hovedpunkter i aftalen med KL om kommunernes økonomi for 2003 Økonomi: Realvækst i serviceudgifterne på 800 mio.kr., foruden en bloktilskudsforhøjelse på 1.140 mio.kr., som følge af at serviceudgifterne i de reviderede budgetter for 2002 ligger højere end oprindeligt aftalt med den tidligere regering. Overholdelse af skattestoppet. Etablering af en særlig lånedispensationspulje, hvorfra der kan ydes dispensationer svarende til 40 pct. af nettoanlægsinvesteringerne på folkeskoleområdet. Forøgelse af den ordinære lånepulje med 200 mio.kr., så den udgør 400 mio.kr. Forøgelse af puljen til vanskeligt stillede kommuner med 180 mio.kr. Etablering af låneramme på 100 mio.kr. til iværksættelse af initiativer for at smidiggøre regelsættet for kommunernes låntagning samt opmuntring til offentlige-private samarbejdsprojekter. Regelforenkling: Styrkelse af kommunernes muligheder for at samarbejde om skatteforvaltningen. Forøgelse af grænsen for indhentning af underhåndsaftaler fra 1 til 2 mio.kr. Igangsættelse af arbejde for, at det bliver muligt at håndtere planer, planforslag og miljøoplysninger digitalt mellem offentlige myndigheder. Modernisering og forenkling af cirkulære om parkeringsfonde. Forenkling af reglerne for optagelse i dagtilbud. Mulighed for at kommunerne kan tilbyde madordninger i børnehaverne (dagtilbud for 3-6 årige) mod fuld forældrebetaling. Undersøgelse af reglerne for organisering, kompetence, optagelse og forældrebetaling i dagtilbud med henblik på harmonisering. Ophævelse af kravet om årlige indberetninger til Socialministeriet om frivillighedsaftaler. Kritisk vurdering af råd og nævn, som vedrører det kommunale opgaveområde. Forenkling af momsudligningsordningens bidragsdel. Vurdering af om lovgivningen giver kommunerne et tilstrækkeligt grundlag for at indgå forpligtende samarbejder om varetagelsen af de kommunale opgaver. Overvejelse af mulighederne for at forenkle de nuværende løntilskudsordninger og rådighedsreglerne for kontanthjælpemodtagere. Mulighed for forsøg, der kan fremme strukturelle omlægninger på ældreområdet. Vurdering af behovene og mulighederne for at forenkle og harmonisere reglerne vedr. inddrivelse af gæld til det offentlige. Enighed om, at kommunerne skal have øget frihed til at forandre, udvikle og nytænke løsninger. Øget fleksibilitet i folkeskolen 15

DE KOMMUNALE UDGIFTER Boks 2.3. Hovedpunkter i aftalen med KL om kommunernes økonomi for 2003 (fortsat) Flere i arbejde: Enighed om, at integrationsindsatsen skal gøres mere effektiv og bidrage til at øge erhvervsdeltagelsen for indvandrere væsentligt. Vigtigt, at rådighedsreglerne for kontanthjælpsmodtagere håndhæves effektivt. Enighed om, at den enkelte kommune med de nuværende regler kan øge sit råderum gennem en aktiv beskæftigelsespolitik. Det sociale område: Enighed om, at er behov for en opbremsning af udgiftsudviklingen til indsatsen for udsatte børn og unge. Nedsættelse af arbejdsgruppe, der skal foretage en udredning af støtte til handicappede. Enighed om, at det er væsentligt at undgå utilsigtede stigninger i enhedsomkostningerne på ældreområdet, samt at der er mulighed for forsat at udvikle kvaliteten i tilbuddene inden for de nuværende ressourcemæssige rammer. Forlængelse af psykiatriaftalen. Modernisering og frit valg: Behov for at styrke anvendelsen af brugerundersøgelser og sammenlignelig brugerinformation på de kommunale serviceområder. Nedsættelse af arbejdsgruppe, som i lyset af behovet for en hensigtsmæssig styring af de offentlige udgifter og hensynet til skat/serviceforholdet - bl.a. skal se på mulighederne for frit valg på dagpasnings- og folkeskoleområdet. Enighed om at videreføre arbejdet i det fælles Projekt Digital Forvaltning. Enighed om at videreføre arbejdet med omkostningsregistrering i budget- og regnskabsudvalget, samt at der i 2003 med virkning fra 2004 skal etableres en samlet statusbalance. Kilde: Aftaler om den kommunale økonomi for 2003, Finansministeriet. Primærkommunerne budgetterer i 2003 med en stigning i serviceudgifterne på 0,5 mia.kr. svarende 0,4 pct., jf. tabel 2.3. Hertil kommer en forøgelse af udgifterne til løntilskud til fleksjob på 0,3 mia.kr. Løntilskud til fleksjob indgår fra 2003 ikke i opgørelsen over serviceudgifterne. 16

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT Tabel 2.3. Primærkommuner aftale og budget 2002-2003 Budget 2002 Budget 2003 Vækst (mia.kr.) Vækst (pct.) Aftalt vækst (mia.kr.) Serviceudgifter 128,9 129,4 0,5 0,4 0,8 Løntilskud til fleksjob 0,3 0,7 0,3 99,7 - Anm.: 2003 pris, løn og opgaveniveau. Bornholms Regionskommune indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse. Godt ¾ af de primærkommunale udgifter anvendes inden for undervisnings- og kulturområdet samt det sociale område. Det er også her, at den største realvækst i mia.kr. har fundet sted fra budget 2002 til budget 2003. Den største procentvise vækst i de budgetterede udgifter mellem de to år er dog sket inden for området byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4. Primærkommunernes serviceudgifter 2002-2003 Mia.kr. Budget 2002 Budget 2003 Vækst (mia.kr.) Vækst (pct.) Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 3,5 3,6 0,1 2,3 Trafik og infrastruktur 4,4 4,3-0,1-1,6 Undervisning og kultur - heraf folkeskolen Socialområdet - heraf børnepasning - heraf ældreomsorg 61,6 21,7 27,1 61,9 21,2 27,2 0,3-0,5 0,1 0,4-2,3 0,2 Administration mv. 20,2 20,2 0,0 0,1 I alt 128,9 129,4 0,5 0,4 Anm.: 2003 pris, løn og opgaveniveau. Bornholms Regionskommune indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse. Det indgår som forudsætning for aftalen mellem regeringen og KL, at udgifterne til dagpasning efter mange års vækst skal tilpasses i takt med det faldende antal børn i førskolealderen, så der skabes rum til udgiftspresset på f.eks. folkeskole- og ældreområdet. Det er også sket. Som det fremgår af tabel 2.4, er de budgetterede udgifter til dagpasning faldet med 2,3 pct. fra budget 2002 til 2003, mens udgif- 39,2 24,5 39,4 24,7 0,2 0,2 0,6 0,8 17

DE KOMMUNALE UDGIFTER terne til folkeskolen og ældreomsorg er steget med henholdsvis 0,8 og 0,2 pct. Faldet i udgifterne til børnepasning dækker over, at antallet af børn i førskolealderen er faldet, samt at der er sket et mindre fald i de budgetterede udgifter pr. dagtilbudsplads. I 2002 var de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter 42.170 kr. pr. plads, mens de i 2003 udgør 41.052 kr. Der er to hovedforklaringer på, at nettoenhedsudgifterne er faldet. Den ene er, at efterspørgslen særligt reduceres på de relativt dyrere pladser beregnet for de yngste børn. Den anden er, at flere kommuner har valgt at hæve forældrebetalingen i takt med, at de har indført pasningsgaranti. I de kommende år betinger den demografiske udvikling også en forskydning i udgifterne fra dagpasningsområdet til folkeskole- og ældreområdet. Fra 2003 til 2010 forventes antallet af 0-6 årige at falde med ca. 48.500 personer, mens antallet af 7-14 årige stiger med ca. 8.000 personer og antallet af 67 årige og derover med ca. 44.700 personer. Stigningen i antallet af personer i den skolepligtige alder sker i den første del af perioden, hvorimod antallet af ældre overvejende øges i den sidste, jf. figur 2.1. 18

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT Figur 2.1. Den demografisk betingede efterspørgselsudvikling efter dagpasning, folkeskole og ældreomsorg Indeks 2003=100 Indeks 2003=100 110 110 105 105 100 100 95 95 90 90 85 03 04 05 06 07 08 09 10 85 0-6 årige 7-14 årige 67 årige og derover Kilde: DREAM. I tilknytning til aftalen mellem regeringen og KL blev der opnået en fælles forståelse om fornyelse af folkeskolen. Regeringen og KL var enige om, at det faglige niveau i folkeskolen skal styrkes, og at der skal ske en række ændringer i regelgrundlaget for folkeskolen. Regeringen har efterfølgende indgået forlig om folkeskolens fremtid med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Forliget indebærer blandt andet, at der etableres fælles nationale bindende mål for alle folkeskolens fag på bestemte klassetrin, samt at eleverne får flere timer i dansk og matematik i 1. til 3. klasse, engelskundervisning fra 3. klasse, en ekstra times fysik/kemi, en ekstra times idræt i 6. klasse og biologi- og historieundervisning frem til og med 9. klasse. Der iværksættes endvidere flere initiativer for at skabe større rummelighed i folkeskolen. 19

DE KOMMUNALE UDGIFTER Fra skoleåret 1990/91 til skoleåret 2001/02 steg antallet af børn i vidtgående specialundervisning med 42 pct., mens det samlede elevtal kun steg 6 pct., jf. figur 2.2. Figur 2.2. Udviklingen i folkeskolens vidtgående specialundervisning og det samlede antal elever i folkeskolen Indeks skoleår 1990/91=100 Indeks skoleår 1990/91=100 150 150 140 130 120 110 100 90 90/91 92/93 94/95 96/97 98/99 00/01 140 130 120 110 100 90 Kilde: Undervisningsministeriet. 20 Antal børn i vidtgående specialundervisning Samlede antal elever i folkeskolen Det indgår i forlængelse heraf i aftalerne med både KL og Amtsrådsforeningen, at der er behov for at bremse væksten i udgifterne til specialundervisning ved blandt andet at øge rummeligheden i den almindelige undervisning og gennem en mere målrettet politisk og økonomisk styring af ressourcerne. Et væsentligt element i aftalen mellem regeringen og KL er herudover, at der er enighed om, at flere skal i arbejde og at de relevante aktører skal sikres de rette incitamenter til at dette sker. Den 6. oktober blev der indgået et bredt forlig om beskæftigelsespolitikken. Det lægger op til, at de gældende regler for kontanthjælps- og dagpengemodtagere forenkles og harmoniseres i forhold til visitation, kon-

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT taktforløb, formidling, aktive tilbud, rådigheds- og sanktionsreglerne. Udover at der indføres et loft over kontanthjælpen, afsættes der blandt andet midler til aktiviteter, som skal styrke samtænkningen af det social- og arbejdsmarkedspolitiske system. Anlæg De samlede nettoanlægsudgifter i primærkommunerne er i 2003 budgetteret til 9,8 mia.kr., hvilket er en lille stigning i forhold til året før. En del af anlægsinvesteringerne sker på de skattefinansierede områder. De skattefinansierede nettoanlægsudgifter er budgetteret til 6,5 mia.kr. I forhold til budget 2002 er det et fald på 0,3 mia.kr., svarende til 4,6 pct., jf. tabel 2.5. Tabel 2.5. Primærkommunernes anlægsudgifter 2002-2003 Mia.kr. Budget 2002 Budget 2003 Vækst (mia.kr.) Vækst (pct.) Nettoanlægsudgifter 9,7 9,8 0,1 0,8 Skattefinansierede nettoanlægsudgifter 6,8 6,5-0,3-4,6 Anm.: 2003 pris, løn og opgaveniveau. Bornholms Regionskommune indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse. Udviklingen i de budgetterede skattefinansierede nettoanlægsudgifter dækker over, at der er sket en forøgelse af udgifterne til byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger samt administration fra budget 2002 til budget 2003. Omvendt falder de budgetterede skattefinansierede nettoanlægsudgifter inden for områderne trafik og infrastruktur, undervisning og kultur samt social- og sundhedsvæsen. 2.3. Amter I aftalen om amternes økonomi for 2003 forudsættes en realvækst i amternes nettodriftsudgifter på 1,5 mia.kr. i 2003 i forhold til 2002. Heraf målrettes 1,25 mia.kr. til udbygning på sundhedsområdet. Merudgifterne på øvrige områder, herunder socialområdet, kan samlet set være op til 250 mio.kr. I aftalen med Amtsrådsforeningen blev sundhedsområdet således højt prioriteret. 450 mio.kr. blev aftalt prioriteret til et generelt løft på sygehusene, 300 mio.kr. blev aftalt afsat til en aktivitetsafhængig pulje til merbe- 21

DE KOMMUNALE UDGIFTER handlinger på sygehusområdet og merudgifterne til medicintilskud blev vurderet at ville udgøre 500 mio.kr. Aftalen indebærer desuden en række konkrete målsætninger for såvel sundhed som øvrige områder, jf. boks 2.4. Boks 2.4. Hovedelementer i aftalen med Amtsrådsforeningen om amternes økonomi i 2003 Der forudsættes en samlet realvækst i amternes nettodriftsudgifter på 1,5 mia.kr. fordelt med: - 1,25 mia.kr. til sundhed, hvoraf 300 mio.kr. går til en aktivitetsafhængig pulje, 450 mio.kr. generelt til sygehusene og 500 mio.kr. til udgifter til medicintilskud. - Merudgifterne på øvrige områder, herunder socialområdet, kan samlet set være op til 250 mio.kr. I 2003 gælder en generel låneadgang på 25 pct. af anlægsudgifterne. På sygehusområdet er låneadgangen i 2003 forhøjet til 50 pct. Amterne har hypotekbanklån på 400 mio.kr., der forfalder i 2003. Der bliver adgang til, at lånene kan refinansieres på markedsvilkår. Der fastsættes en lånedispensationsramme på 150 mio.kr. for særligt vanskeligt stillede amter, herunder amter med likviditetsvanskeligheder. Puljen til vanskeligt stillede amter forhøjes til 80 mio.kr. i 2003, som finansieres af det amtslige bloktilskud. Det er lagt til grund for aftalen, at amternes udgifter til medicintilskud udgør 5.536 mio.kr. i 2003. Der er aftalt en delt garanti, hvis udgifterne overstiger det forudsatte niveau. Videreførelse af psykiatriaftalen. Der er enighed om i forlængelse af regeringens handlingsprogram Fælles Ansvar at prioritere indsatsen for de svageste grupper i samfundet. Kilde: Aftaler om den kommunale økonomi for 2003, Finansministeriet. Med økonomiaftalen for 2003 er der sikret finansiering af en fortsat udvikling på kræftområdet, hjerteområdet og det medicinske område. Der er endvidere enighed om at fortsætte udbygningen af indsatsen for døende ved hjælp af palliative teams og etablering af hospicer. Regeringen og Amtsrådsforeningen er desuden enige om at fortsætte udviklingen af elektroniske patientjournaler, som bygger på fælles faglige og tekniske standarder, der sikrer, at informationerne mellem systemerne kan udveksles. Amterne og Sundhedsstyrelsen vil styrke samarbejdet om den videre udvikling på området. Det er en fælles målsætning, at landets sygehuse inden udgangen af 2005 har indført elektroniske patientjournaler baseret på fælles standarder. 22

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT Derudover tilkendegav regeringen at ville søge tilslutning hos Folketingets partier til en forlængelse af psykiatriaftalen. Med aftalen om satspuljen for 2003 er psykiatriaftalen blevet forlænget som forudsat. Realvæksten i amternes nettodriftsudgifter (inkl. medicin) udgør i budget 2003 1,5 mia.kr., svarende til 2,1 pct., jf. tabel 2.6. Udgiftsvæksten flugter således præcis med det aftalte. Tabel 2.6. Amternes nettodriftsudgifter - aftale og budget 2002-2003 Mia.kr. Budget 2002 Aftale 2003 Budget 2003 Vækst (mia.kr.) Vækst (pct.) Aftalt vækst (mia.kr.) Nettodriftsudgifter i alt 74,3 75,8 75,8 1,5 2,1 1,5 Nettodriftsudgifter i alt ekskl. medicin 69,3 70,3 70,3 1,0 1,5 1,0 Anm.: 2003 pris, løn og opgaveniveau. Ekskl. Bornholms Regionskommune og HUR. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse. Udgifterne til sygehusvæsenet forventes at udgøre 38,9 mia.kr. i 2003 svarende til en vækst på ca. 0,7 mia.kr. eller 1,8 pct., jf. tabel 2.7. Udover sundhedsområdet prioriteres socialområdet, hvilket også var forudsat i aftalen. 23

DE KOMMUNALE UDGIFTER Tabel 2.7. Amternes nettodriftsudgifter 2002-2003 Mia.kr. Budget 2002 Aftale 2003 Budget 2003 Realvækst (budget 2002-2003) Realvækst (pct.) Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 0,6 0,6 0,6 0,0-4,2 Trafik og infrastruktur 2,0 2,0 1,9-0,1-2,7 Undervisning og kultur 8,0 8,0 7,9 0,0-0,3 Sygehusvæsen 38,2 38,9 38,9 0,7 1,8 Sygesikring ekskl. medicin 8,6 8,6 8,7 0,1 1,2 Medicin 5,0 5,5 5,5 0,5 10,2 Socialvæsen 6,8 7,0 7,2 0,4 6,0 Administration mv. 5,2 5,2 5,1-0,1-1,4 I alt 74,3 75,8 75,8 1,5 2,1 I alt (ekskl. medicin) 69,3 70,3 70,3 1,0 1,5 Anm.: 2003 pris, løn og opgaveniveau. Ekskl. Bornholms Regionskommune og HUR. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse. I de sidste 20 år er der sket væsentlige ændringer både i sygehusenes aktivitetsniveau og i selve organiseringen af sygehusvæsenet. En stor og stigende andel af behandlingerne udføres nu ambulant uden indlæggelse jf. figur 2.3. Udviklingen skyldes blandt andet mere effektive behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange, hvilket også har medført, at indlæggelsestiden har været faldende. Samtidig er der sket en stigning i det samlede antal personer, der er i kontakt med sundhedsvæsenet. 24

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT Figur 2.3. Aktivitetsudvikling i det somatiske sygehusvæsen 1996-2001 Mio.kr. 7 6 5 4 3 2 1 Mio.kr. Mill. 7 6 5 4 3 2 1 0 96 97 98 99 00 01 Stationære udskrivninger Sengedage Ambulante besøg 0 Anm.: Den somatiske ambulante aktivitet og udskrivninger er opgjort ekskl. raske ledsagere og raske nyfødte. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Udviklingen viser samtidig, at efterspørgslen efter behandlinger er meget stor. En væsentlig udfordring på sygehusområdet er at øge antallet af behandlinger i en situation med begrænsede personaleressourcer under hensyntagen til de overordnede udgiftspolitiske rammer. I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2003 blev der afsat en reserve på 125 mio.kr. til meraktivitet på sygehusområdet i 2003. Det blev i den forbindelse lagt til grund, at der i forlængelse af færdiggørelsen af publikationen Takststyring på sygehusområdet skal optages drøftelser om, hvilket takstniveau, der skal anvendes ved udmøntningen af de statslige midler til meraktivitet på sygehusområdet. Anlæg Amternes nettoanlægsudgifter falder med 0,4 mia.kr. fra budget 2002 til budget 2003. Budget 2003 ligger dermed en anelse under det forudsatte niveau i økonomiaftalen, jf. tabel 2.8. 25

DE KOMMUNALE UDGIFTER Det indgik i aftalen, at der i 2003 gælder en generel låneadgang på 25 pct. af anlægsudgifterne. På sygehusområdet er låneadgangen i 2003 forhøjet til 50 pct. Tabel 2.8. Amternes anlægsudgifter Mia.kr. Budget 2002 Aftale 2003 Budget 2003 Vækst B02- B03 (mia.kr.) Vækst B02- B03 (pct.) Nettoanlægsudgifter 3,0 2,8 2,5-0,4-14,6 Anm.: 2003 pris, løn og opgaveniveau. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse. 2.4. Københavns og Frederiksberg kommuner Forhandlingsresultatet for Københavns Kommune og den fælles forståelse med Frederiksberg Kommune indeholder ikke specifikke udgiftspolitiske aftaler, men en række indholdsmæssige målsætninger. De to kommuner tager regeringens økonomisk-politiske målsætninger til efterretning, herunder målsætningerne for folkeskole-, sundheds- og socialområdet. Herudover er der for både Københavns og Frederiksberg kommuner aftalt forskellige særlige initiativer, jf. boks 2.5. Boks 2.5. Københavns og Frederiksberg kommuner Forhandlingsresultatet med Københavns Kommune omfatter bl.a.: Enighed om, at gældsafviklingen bør fortsætte i 2003, således at bruttogælden reduceres med i alt 346 mio.kr. (ekskl. lån til byfornyelse). Regeringen vil undersøge mulighederne for at fremme boligudbuddet i Københavns Kommune og i resten af landet. Enighed om, at der er behov for at prioritere indsatsen for de svageste grupper i samfundet, samt at der er et særligt behov for en styrket indsats i København. Gennemførelse af udredningsarbejde med henblik på at undersøge mulighederne for at etablere en Cityring som metroløsning i København og Frederiksberg. Forståelsen med Frederiksberg Kommune omfatter bl.a.: Indførelse af lånemuligheder, som styrker Frederiksberg Kommunes mulighed for at gennemføre investeringer på folkeområdet. Gennemførelse af udredningsarbejde med henblik på at undersøge mulighederne for at etablere en Cityring som metroløsning i København og Frederiksberg. Enighed om, at der fortsat er behov for en styrkelse af indsatsen for de svageste i samfundet. Kilde: Aftaler om den kommunale økonomi for 2003, Finansministeriet. 26

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT De budgetterede serviceudgifter i Københavns Kommune udgør i 2003 23,2 mia.kr., hvilket er en stigning på 1,7 pct. fra budget 2002. Tilsvarende udgør de budgetterede nettoanlægsudgifter 2,3 mia.kr. mod 2,0 mia.kr. i 2002, jf. tabel 2.9. Væksten i de budgetterede serviceudgifter finder primært sted på områderne for undervisning og kultur samt social- og sundhedsvæsen. Tabel 2.9. Københavns kommune Mia.kr. Budget 2002 Budget 2003 Vækst (mia.kr.) Vækst (pct.) Serviceudgifter (inkl. medicinudgifter) 22,8 23,2 0,4 1,7 Nettoanlægsudgifter 2,0 2,3 0,3 12,6 Anm.: 2003 pris, løn og opgaveniveau. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse. Frederiksberg Kommunes budgetterede serviceudgifter er fra 2002 til 2003 steget med 3,7 pct. De budgetterede nettoanlægsudgifter er endvidere steget med ca. 30 pct. mellem de to år, jf. tabel 2.10. Væksten finder hovedsageligt sted på områderne for trafik og infrastruktur samt sundhedsvæsen. Tabel 2.10. Frederiksberg kommune Mia.kr. Budget 2002 Budget 2003 Vækst (mia.kr.) Vækst (pct.) Serviceudgifter (inkl. medicinudgifter) 3,9 4,1 0,1 3,7 Nettoanlægsudgifter 0,3 0,4 0,1 32,5 Anm.: 2003 pris, løn og opgaveniveau. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse. 27

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT 3 DE KOMMUNALE INDTÆGTER! Den kommunale sektors indtægter udgør i budget 2003 289,9 mia.kr., hvilket stort set svarer til aftaleforudsætningerne.! Den største indtægtskilde er forskudsskatterne, som udgør 212,6 mia.kr.! Statens samlede bloktilskud til kommuner og amter udgør i budget 2003 42 mia.kr. svarende til 14,5 pct. af de samlede indtægter.! Den gennemsnitlige udskrivningsprocent for primærkommunerne ekskl. kommuner under administration er uændret fra 2002 til 2003. I amterne stiger den med 0,02 procentpoint, i Københavns Kommune falder den med 0,1 procentpoint og i Frederiksberg Kommune stiger den med 0,4 procentpoint.! Likviditeten i amter og kommuner er i 3. kvartal 2002 på 13,9 mia.kr. Der udestår dog en række betydelige udbetalinger i 4. kvartal. 29

DE KOMMUNALE INDTÆGTER 2003 3.1. Indtægter og finansiering Indtægterne i budgetterne svarer stort set til det indtægtsniveau, der skønnedes i forbindelse med aftaleindgåelsen i juni 2002 1. Tabel 3.1. Den kommunale sektors indtægter i 2002 og 2003 Aftaleforudsætninger Aftale-Budget Mia.kr. 2003 Budget 2003 2003 Personskat forskud 211,8 212,6-0,9 Afregning vedr. tidligere år 0,0 0,0 0,0 Afregning af indkomstskatterestancer 0,0 0,0 0,0 Selskabsskatter 4,9 4,9 0,0 Pensionsafgifter 2,3 2,3 0,0 Grundskyld 14,2 14,4 0,2 Ejendomsværdiskat 10,9 10,7-0,2 Andre ejendomsskatter 3,1 3,1 0,0 Øvrige skatter 1 0,5 0,3-0,2 Afregning. af skrå skatteloft 0,2-0,2-0,4 Skatter i alt 247,8 248,0 0,2 Bloktilskud 42,0 42,0 0,0 Indtægter i alt 289,8 289,9-0,1 Anm.: Afregning vedr. tidligere år og indkomstskatterestancer i 2003 er udskudt til 2004. 1) Indeholder afregning af dødsboskat, 2001. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. 3.2. Skatteudskrivning Aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter fra juni 2002 indeholder en forudsætning om uændret gennemsnitlig skatteudskrivning for kommuner og amter under ét. Kommuner under administration indgår ikke i skattestoppet 2. 1 Aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter fra juni 2002 forudsætter en uændret gennemsnitlig skatteudskrivning for henholdsvis kommunerne og amterne under ét. Skattestoppet indebærer, at den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille og dækningsafgifterne af erhvervsejendomme ikke må stige i forhold til 2002. Når der ses bort fra kommuner under administration viser opgørelserne, at skattestoppet overholdes i kommunerne. Gennemgangen i dette kapitel indeholder skatterne i samtlige kommuner. Vedrørende skattestoppet henvises der til kapitel 4. 2 Kommunerne - ekskl. kommuner under administration - overholder skattestoppet, jf. kap. 4. 30

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT Primærkommunerne ekskl. kommuner under administration budgetterer med en uændret gennemsnitlig udskrivningsprocent, mens skatten stiger med 0,02 procentpoint i amterne. Samtidig falder skatten med 0,1 procentpoint i Københavns Kommune, og Frederiksberg Kommune hæver skatten med 0,4 procentpoint, jf. tabel 3.2. Skatteudskrivningen er stort set uændret i 2003 i forhold til 2002. Tabel 3.2. Kommunale udskrivningsprocenter 2002-2003 1 2002 2003 Ændring Primærkommuner 20,74 20,74-0,004 Amter 11,88 11,91 0,02 Københavns Kommune 32,30 32,20-0,10 Frederiksberg Kommune 30,80 31,20 0,40 Anm.: Samtlige primærkommuner (dvs. inkl. kommuner under administration) budgetterer med en stigning i udskrivningsprocenten fra 2002 til 2003 svarende til 0,01 pct.point. 1) Ekskl. kommuner under administration. Kommunerne overholder skattestoppet, jf. kap. 4. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I 2003 budgetterer - inkl. kommuner under administration 15 primærkommuner med en stigning i udskrivningsprocenten, mens 11 kommuner budgetterer med en faldende udskrivningsprocent. De øvrige primærkommuner beholder udskrivningsprocenten uændret, jf. figur 3.1. 31

DE KOMMUNALE INDTÆGTER 2003 Figur 3.1. Kommunernes ændring i udskrivningspct. 2002-2003 Udvikling i udskrivningsprocent. < - 0,2-0,2-0,0 Uændret 0,0-0,2 > 0,2 Anm.: Inkl. Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune. Inkl. kommuner under administration. Kilde: Skatteministeriet. Både København og Frederiksberg kommuner og Bornholms Regionskommune har status af amtskommuner. I Københavns Kommune og 32

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT Bornholms Regionskommune falder udskrivningsprocenten, jf. figur 3.2. I Vestsjællands Amt og Frederiksberg Kommune stiger udskrivningsprocenten. Figur 3.2. Amternes ændring i udskrivningspct. 2002-2003 Ændring i udskrivningsprocent 02-03 -0,2-0,0 Uændret 0,0-0,2 > 0,2 Anm.: Inkl. Københavns og Frederiksberg kommuner og Bornholms regionskommune. Kilde: Skatteministeriet. 33

DE KOMMUNALE INDTÆGTER 2003 Staten har siden 1996 tilbudt kommuner og amter en garanti for en landsgennemsnitlig udvikling i udskrivningsgrundlaget. 165 ud af 271 kommuner og 11 ud af 16 amtskommuner har i 2003 valgt at selvbudgettere. 3.3. Udviklingen i likviditet og gæld 3 Likviditeten i primærkommunerne er fra 3. kvartal 2001 til 3. kvartal 2002 steget med 0,3 mia.kr. til 11,7 mia.kr. I samme periode er amternes likviditet faldet med 3 mia.kr. til 0,2 mia.kr., jf. tabel 3.3. En række forhold bør indgå i vurderingen af amternes likviditet. Der udestår en række betalinger blandt andet fra 1½ mia.kr. puljen i 4. kvartal 2002, som vil øge amternes likviditet. Hertil kommer, at der i 4. kvartal ligger en meget betydelig udbetaling til amterne som følge af midtvejsreguleringen af bloktilskuddet på ca. 1½ mia.kr. Dertil kommer, at indførelsen af grundtakstmodellen på det sociale område har betydet, at amterne endnu ikke har fået udbetalt det fulde beløb, de har til gode hos kommunerne. Tabel 3.3. Likviditetsudviklingen i kommuner og amter Mio.kr. Primærkommuner Amter Kbh./Frb. I alt Ultimo 2. kvartal 2001 9.326 3.761 84 13.171 Ultimo 3. kvartal 2001 11.349 2.942 2.175 16.466 Ultimo 2. kvartal 2002 9.611 420 1.613 11.644 Ultimo 3. kvartal 2002 11.676-155 2.368 13.889 Anm.: Ekskl. HUR. Kilde: Danmarks Statistik. Primærkommunerne Likviditeten stiger i 3. kvartal 2002 med 2 mia.kr. i forhold til kvartalet før. Stigningen er forventet, idet der normalt sker en stigning i kommunernes likviditet i tredje kvartal, jf. figur 3.3. 3 Likviditets- og gældsopgørelsen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse fra 3. kvartal 2002. 34

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT Figur 3.3. Likviditeten i primærkommunerne Mia.kr. 20 Mia.kr. 20 15 15 10 10 5 5 0 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Året 0 Kilde: Danmarks Statistik. Amterne Amternes likviditet falder i 3. kvartal 2002 med 0,6 mia.kr. i forhold til andet kvartal. Likviditetsniveauet for amterne er blevet forringet de seneste år, hvilket også 3. kvartal 2002 afspejler, jf. figur 3.4. Dog afventer som nævnt en række store udbetalinger i 4. kvartal 2002. 35

DE KOMMUNALE INDTÆGTER 2003 Figur 3.4. Likviditeten i amterne 1992-2002 Mia.kr. 6 5 4 3 2 1 0 Mia.kr. 6 5 4 3 2 1 0-1 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Året -1 Kilde: Danmarks Statistik. København og Frederiksberg Likviditeten i København og Frederiksberg stiger 0,8 mia.kr. fra andet til tredje kvartal 2002. Langfristet gæld Kommunernes og amternes langfristede gæld steg fra 2. til 3. kvartal i 2002 med 0,7 mia.kr. til i alt 56,1 mia.kr., jf. tabel 3.4. Fra 3. kvartal 2001 til 3. kvartal 2002 er primærkommunernes langfristede gæld steget med 4,5 mia.kr. Den langfristede gæld i amterne er steget med 1,3 mia.kr., mens gælden i København og Frederiksberg er faldet med 1,6 mia.kr. 36

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT Tabel 3.4. Udviklingen i kommunernes og amternes langfristede gæld Mio.kr. Primærkommuner Amter Kbh./Frb. I alt Ultimo 2. kvartal 2001 32.415 7.477 11.621 51.513 Ultimo 3. kvartal 2001 32.637 7.639 11.603 51.879 Ultimo 2. kvartal 2002 36.405 8.927 10.021 55.353 Ultimo 3. kvartal 2002 37.183 8.900 9.997 56.080 Kilde: Danmarks Statistik. 37

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT 4 SKATTESTOPPET I KOMMUNER OG AMTER! Økonomiaftalerne for 2003 præciserer, at skattestoppet omfatter de kommunale skatter.! Regeringen har i økonomiaftalerne for 2003 tilkendegivet, at en stigning i de kommunale skatter ville blive neutraliseret.! Kommunerne overholder skattestoppet i 2003.! Amterne overholder ikke skattestoppet, og derfor har regeringen som tilkendegivet i aftalen søgt tilslutning til at neutralisere stigningen i den amtslige beskatning. 39

SKATTESTOPPET 4.1. Indledning Skattestoppet indebærer, at den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille og dækningsafgifterne for erhvervsejendomme ikke må stige i forhold til 2002. Der er inden for rammerne af skattestoppet plads til, at nogle kommuner hæver skatten, hvis bare andre kommuner sænker skatten tilsvarende. Dette giver mulighed for at foretage strukturelle tilpasninger af de kommunale skatter, samtidig med at skattestoppet overholdes. Regeringen har gjort det klart, at såfremt amter og kommuner ikke overholdt skattestoppet, ville regeringen søge tilslutning til at foretage indgreb, der kunne sikre, at skattestoppet blev overholdt i forhold til borgerne jf. boks 4.1. Boks 4.1. Citat fra regeringsgrundlaget vedrørende skattestoppet i kommuner og amter Regeringen lægger vægt på, at rammerne for den kommunale økonomi aftales med de kommunale parter. Samtidig er det afgørende, at skattestoppet også omfatter kommuner og amter. Regeringen vil derfor sikre, at eventuelle ændringer i beskatningen i kommuner og amter ikke slår igennem på niveauet for den samlede beskatning. Samtidig sikres, at de enkelte kommuner har mulighed for at foretage nødvendige tilpasninger i forhold til deres samlede økonomi. Regeringen vil i den forbindelse tage særligt hensyn til de vanskeligt stillede kommuner. 4.2. Kommuner I perioden 1994-2002 blev aftalerne på skatteområdet for både amter og kommuner i de fleste år ikke overholdt jf. figur 4.1. 40

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT Figur 4.1a. Kommunernes overholdelse af aftalerne om stigninger i den kommunale beskatning 1994-2002 Pct.enhed 0,4 Pct.enhed 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0,1 0,0 94 95 96 97 98 99 00 01 02 0,0 Aftale Regnskab Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet og aftalerne for de enkelte år. Hensynet til både den overordnede økonomiske styring og kommunernes selvstændighed er grundlaget for det danske aftalesystem, hvor regeringen indgår frivillige aftaler med de kommunale parter om den kommunale økonomi i det kommende år. Det er derfor væsentligt, at aftalerne overholdes, så de lokale beslutninger træffes inden for rammerne af regeringens overordnede økonomiske politik. 41

SKATTESTOPPET Figur 4.1b. Amternes overholdelse af aftalerne om stigninger i den kommunale beskatning 1994-2002 Pct.enhed 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Pct.enhed 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 94 95 96 97 98 99 00 01 02 0,0 Aftale Regnskab Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet og aftalerne for de enkelte år. 4.3. Økonomiaftalen for 2003 Skattestoppet indgår i økonomiaftalerne for 2003 jf. boks 4.2. I aftalerne tilkendegives klart, at såfremt amter og kommuner ikke overholder skattestoppet, vil regeringen søge tilslutning til at neutralisere virkningen af eventuelle skattestigninger. 42

KOMMUNAL BUDGETOVERSIGT Boks 4.2. Aftaletekst vedrørende skatteområdet i økonomiaftalerne for 2003 KL: Den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille og dækningsafgifterne for erhvervsejendomme må ikke stige i forhold til 2002 for kommunerne i hele landet set under ét. Regeringen vil søge tilslutning til at neutralisere virkningen af eventuelle stigninger i disse skatter. Skattestigninger i kommuner under administration er undtaget herfra. Der kan være særligt økonomisk trængte kommuner, der kan have vanskeligt ved at undgå skattestigninger. Derfor er det nødvendigt, at kommuner der er bedre stillede f.eks. demografisk reducerer skatteudskrivningen tilsvarende. KL vil understøtte bestræbelserne på at sikre, at den kommunale beskatning ikke stiger. Regeringen har orienteret KL om, at regeringen på baggrund af de meget betydelige stigninger i grundværdierne agter at søge tilslutning til at sikre, at grundejerne ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt i 2003. Regeringen vil samtidig søge tilslutning til, at kommunerne kompenseres individuelt i 2003 for provenuvirkningen heraf med udgangspunkt i grundskyldspromillerne i 2002, således at ændringerne ikke påvirker den enkelte kommunes økonomi. Amtsrådsforeningen: Regeringen lægger afgørende vægt på, at den kommunale beskatning ikke stiger i 2003. Skattestoppet gælder for den amtskommunale sektor under ét. Regeringen vil søge tilslutning til at neutralisere virkningen af en eventuel stigning i den gennemsnitlige amtskommunale udskrivningsprocent. Kilde: Aftaler om den kommunale økonomi for 2003, Finansministeriet. Resultatet af budgetlægningen for 2003 blev, at kommunerne overholdt aftalen om uændret skat, jf. figur 4.2. 43