Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Økonomimodel 1 Anciennitetsbestemt statsrefusion (1. prioritet) Startdato 01.01.2012 Slutdato 31.12.2015 Guðny Vang Telefon 76816173 E-mail guvan@vejle.dk Borgereksempel Nu En sagsbehandler arbejder efter gældende refusionsregler, hvor bestemte aktiviteter (samtaler, aktive tilbud el.a.) på bestemte datoer afgør om kommunen får refusion. Risiko for, at der bliver holdt overflødige samtaler Risiko for at iværksætte unyttig aktivering Dårlig service og dårlig oplevelse for borgeren I den kommende frikommune En sagsbehandler arbejder udelukkende for at hjælpe borgeren hurtigere ud af offentlig forsørgelse Der bliver iværksat samtaler og tilbud, der hjælper borgeren videre kort sagt, vi gør kun det, der virker Derfor må indsatsen være individuel Borgeren oplever at få reel hjælp til at komme ud af offentlig forsørgelse 1. Beskrivelse af forsøget Fokus på resultater ikke på refusion og regler Baggrund: Arbejdsmarkedsområdet i Vejle Kommune ønsker at måles på og få refusion for resultater frem for værktøjer og tidsfrister. Den eksisterende tilrettelæggelse af refusionerne fra staten gør, at indsatsen for en borger bestemmes af centralt fastsatte tidsfrister og af bestemte typer tilbud. Tilsvarende er refusionsordningerne bestemmende for kontaktforløbet med borgeren. For at opnå statslig refusion skal kommunen lægge samtalerne med borgeren ind i en ufleksibel ramme, hvor der er risiko for, at der ikke tages individuelle hensyn. I bedste fald bliver der holdt unyttige samtaler, som kunne
være undgået med ressourcebesparelse til følge, i værste fald hindrer/sinker det ufleksible kontaktforløb borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Under alle omstændigheder forhindrer det ufleksible kontaktforløb et konstruktivt og meningsfuldt samarbejde mellem borger og forvaltning, idet borgeren ganske berettiget er uforstående over forvaltningens firkantede krav til samtalehyppighed, samtaleform, aktiveringstilbud m.v. Beskrivelse: Arbejdsmarkedsområdet i Vejle Kommune ønsker derfor, at al statsrefusionen på beskæftigelsesområdet (målgruppebestemt, aktivitetsbestemt og anciennitetsbestemt) omlægges således: Forsørgelse Anciennitet Refusionssats Første måned 100 % 2-12 måned 65 % År 2 og 3 35 % År 4 og frem 0 Arbejdsmarkedsområdet søger således om, at refusionen alene skal være bestemt af borgerens anciennitet på offentlig forsørgelse, og ikke af indsatser, tidsfrister eller type af forsørgelse. Argumentation: Arbejdsmarkedsområdet har ingen eller meget begrænset indflydelse på, hvor mange borgere der melder sig syge eller ledige. Derfor bør refusionen være på 100 % i den første måned.
Det, at refusionen reduceres til 35 % efter år 1, fremmer kommunens incitament til at levere en tidlig og effektiv indsats for at få borgeren ud af offentlig forsørgelse. Det, at refusionen ikke er bestemt af, hvilket tilbud borgeren får hvornår, giver kommunen friere tøjler til at tilrettelægge en individuel indsats, der fremmer den enkelte borgers job- /uddannelsesmuligheder. Arbejdsmarkedsområdet ønsker at tilrettelægge den ny anciennitetsbestemte refusion således: Omlægningen skal gælde for disse af jobcentrets målgrupper (LAB 2.1-2.5 og LAB 2.7) Ved overgangen til den ny model indplaceres alle borgere med den anciennitet, de nu har Ved skift i offentlig forsørgelse følger ancienniteten med Ved afbrudt offentlig forsørgelse (f.eks. midlertidigt job) gælder de almindelige optjeningsregler for at borgerne kan starte forfra i refusionssystemet: o 13 uger uden offentlig forsørgelse for sygedagpengemodtagere, revalidender og kontant- og starthjælpsmodtagere o 26 uger indenfor 2 år uden offentlig forsørgelse for a- o dagpengemodtagere 9 måneder indenfor det sidste år for personer på ledighedsydelse Samtidig og sideløbende med refusionsomlægningen søger Arbejdsmarkedsområdet om fritagelse for kontakt- og opfølgningsforløbet for ledige og sygemeldte, samt for ret og pligt reglerne for samme målgrupper (se ansøgning fra Vejle Kommune om Individuelle samtaler og tilbud til alle). Vi ønsker fortsat at have en tæt og løbende kontakt med borgerne på offentlig forsørgelse, men ønsker som nævnt at tilrettelægge denne mere individuelt end rammerne muliggør i dag. Forud for frikommunens start fastsættes interne rammer, der sikrer, at borgerne retssikkerhedsmæssigt opnår mulighed for tilstrækkelig hjælp, kontakt og indsats. Særligt vedr. førtidspension, som ikke er omfattet af ansøgningen Modellen indebærer, at Vejle Kommune kunne opnå en fordel ved at parkere sager med en varighed på over 3 år på førtidspension, hvor der i dag og altså også fremover er 35% statsrefusion. Det foreslås derfor, at der indarbejdes en model, hvor bloktilskuddet reguleres med et beløb svarende til statens merudgift ved udsving i antallet af nytilkendelser i Vejle Kommune i forhold til årene 2008-2010. Dvs., at hvis Vejle Kommune tilkender flere førtidspensioner i 2012, end man gjorde i gennemsnit i årene 2008-2010, skal bloktilskuddet reduceres med et beløb svarende til statens udgift til en gennemsnitlig
førtidspensionist. 2. Mål og forventede resultater Det skal understreges, at projektbeskrivelsen herunder fastsættelsen af refusionsprocenterne - er et forhandlingsoplæg, der som sådan må kontrolberegnes, så det sikres, at hverken staten eller kommunen stilles ringere ved overgangen. Statens udgifter til refusion til Vejle Kommune bliver ikke øget som følge af forsøget. Resultater: Øget individuelt job-/uddannelsesfokus ift.. den enkelte borger Øget fokus på borgerens tid på offentlig forsørgelse. Det betyder, at indsatsen for borgere med langvarig offentlig forsørgelse bliver intensiveret. Tiden på offentlig forsørgelse i Vejle Kommune forkortes for alle målgrupper. Det betyder flere i beskæftigelse og et bedret skattegrundlag. Bedre effekt af indsatsen pga. øget kvalitet og individualitet i borgernes job- og opfølgningsplaner. Kort sagt lyder argumentet: Der er ingen refusionsgevinst ved at sende borgeren i masseaktivering længere, eneste grund til at sende borgeren i aktivt tilbud er at bringe ham tættere på arbejdsmarkedet, så tiden på forsørgelse bliver så kort som muligt. Frigivelse af ressourcer fra administration til borgerkontakt fra kolde til varme hænder. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Resultaterne nås, idet kommunen får et stærkt incitament til at løse opgaven med at hjælpe borgerne hurtigst muligt ud af offentlig forsørgelse. Som i dag vil incitamentet også efter en regelfritagelse i høj grad være økonomisk bestemt. Men hvor det i dag er bestemte værktøjer og tidsfrister, der afgør refusionen, bliver det fremover udelukkende borgerens tid på offentlig forsørgelse, der er afgørende. Øget fokus på tid: Ændringen betyder, at både sagsbehandlere og borgere får øget fokus på - hvor længe borgeren har været på offentlig forsørgelse og dermed også fokus på, hvorledes denne periode begrænses. Med omlægningen af refusionen og med fritagelsen for reglerne om kontaktforløb/opfølgning og ret og pligt tilbud får jobcentrets medarbejdere mere spillerum til at tilrettelægge det mest hensigtsmæssige forløb for borgeren. Den nyvundne metodefrihed skal bruges til i samspil med borgeren at strikke individuelle tilbud sammen, der hurtigst muligt bringer borgeren ud af offentlig forsørgelse.
Før regelfritagelse Risiko for masseaktivering på bestemte datoer for at opnå rettidighed og dermed refusion Risiko for, at der bliver holdt samtaler på uhensigtsmæssige tidspunkter. Risiko for virksomhedsrettede tilbud - også til de borgere, der f.eks. bedre ville profitere af et særligt tilrettelagt projektforløb. Medarbejdere, der bruger megen tid på at flytte opgaver i ITsystemet, registrere og holde unødvendige samtaler Kontrol på alle borgere Manglende tid til dem, der ikke kan eller vil selv Mange dyre og komplicerede ITsystemer Risiko for kassetænkning, da det er afgørende for refusionen, hvilken forsørgelse borgeren er på Incitament til løbende aktivering med bestemte timesatser og indenfor bestemte frister Efter regelfritagelse Individuelle forløb med starttidspunkter og indhold, der spiller sammen med borgerens aktuelle situation ift. arbejdsmarkedet Samtaler, når der er en grund til det. Bedste tilbud til borgeren med udgangspunkt i borgerens ressourcer og støttebehov. Medarbejdere, der bruger tiden på kontakten med borgeren og på at få borgeren ud af offentlig forsørgelse Mindre kontrol på de borgere, der kan selv Mere tid til dem, der ikke kan eller vil selv Enklere og billigere IT-systemer, fordi tilgangen bliver enklere og lettere at styre Ligegyldigt med forsørgelse, det er borgerens problematikker, der er i fokus. Incitament til at få borgeren ud af offentlig forsørgelse hurtigst muligt og dermed til at iværksætte det tilbud, der bedst sikrer dette 4. Forsøgshjemler For målgruppen af forsikrede ledige søger vi om dispensation fra reglen om kommunal medfinansiering, som fremgår af Lov om Arbejdsløshedsforsikring 82a. For målgruppen af kontant- og starthjælpsmodtagerne, revalidender og personer på ydelse søger vi om dispensation fra reglerne om statsrefusion, som fremgår af Lov om Aktiv Socialpolitik, 100-104a. For personer på sygedagpenge søger vi om dispensation fra reglen om statsrefusion, som fremgår af Lov om Sygedagpenge, 62. Gældende regler om retssikkerhed overholdes. 5. Evaluering Der følges kvartalsvist op på:
Bestand og varighed på alle forsørgelsesydelser Forbrug på forsørgelsesydelser (brutto, netto) Derudover følges op på alle borgerforløb via styringsredskabet Resultatbaseret Styring. Her måles både progression og effekt ift. den enkelte borger og ift. hele målgruppen. Via dette redskab og den øvrige kvalitetssikring (borgeroplevet kvalitet, tilbuddenes kvalitet i forhold til økonomien og tilbuddenes kvalitet i forhold til effekten) på Arbejdsmarkedsområdet i Vejle kan sammenhængen mellem indsatser og varighed følges løbende.