VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

Relaterede dokumenter
UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Kapitel 2: Befolkning.

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Stramt arbejdsmarked i flere områder

NOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010.

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

Befolkningsudvikling

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Nøgletal for region Syddanmark

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Det bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

B E K E N D T G Ø R E L S E

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Kommunenotat. Skive Kommune

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle har et godt erhvervsklima og er vokset med nye virksomheder det seneste år Læs side 29

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Kommunenotat. Randers Kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fakta om Region Midtjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa

Krisen og dens betydning for omstilling af

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Kommunenotat. Herning Kommune

Udviklingsstatistik 2010

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Vejen Kommunes Boligpolitik

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen

Uddannelse blandt energibeskæftigede

Vækstbarometer. Juni Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

Befolkningsprognose 2017

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

De øvrige udfordringer Klima og ressourcer, Velfærd samt Demografi og bosætningsmønstre behandles og underbygges i en række særskilte analyser.

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg. August 2006

Indhold. Erhvervsstruktur

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

RAR-Notat Vestjylland 2015

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Vækstbarometer. Marts Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Stor interesse for at bo i Vejle og pendle til jobs i de omkringliggende kommuner Læs side 28

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

FSR ANALYSE ESTATISTIK. Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder I SAMARBEJDE MED. København, januar

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35

Kommuneplantillæg Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2010

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg S&A/JEM

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Demografiske udfordringer frem til 2040

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland. v. Mogens Jensen, sekretariatschef BR Midtjylland

Transkript:

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024

INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN I PLANPERIODEN... 4 PLANLÆGNING GENNEMFØRT SIDEN SENESTE REVISION AF KOMMUNEPLAN... 4 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD... 4 Befolkningsudvikling og demografi... 5 Erhvervsstruktur og arbejdsmarked... 6 Uddannelse... 6 STRATEGI FOR UDVIKLINGEN... 7 REVISION AF KOMMUNEPLANEN... 7 AGENDA 21... 8 MILJØVURDERING... 8 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

INDLEDNING Byrådet har med sin Udviklingsstrategi vedtaget et forslag til en ny planstrategi for Struer Kommune. Udviklingsstrategien er vedtaget endeligt den 22. november 2012. Redegørelsen her udgør baggrunden for byrådets planforslag, og er en vigtig kilde til forståelse af udviklingsstrategiens indhold. Planstrategiens indhold bestemmes ikke fuldt ud af byrådet. Planstrategien indgår i det såkaldte planhieraki under Planloven, hvor underordnede planer ikke må stride mod de overordnede. Staten udstikker nogle overordnede forudsætninger gennem Landsplanredegørelsen og i Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægning 2013, som planstrategien skal forholde sig til. FORUDSÆTNINGER Planloven indeholder bestemmelser om, at Byrådet i første halvdel af valgperioden skal offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Planstrategien skal ifølge Planlovens 23 a indeholde: 1. oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen 2. kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen og 3. en beslutning om enten: at kommuneplanen skal revideres i sin helhed en samlet revision af hele kommuneplanen, eller at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller geografiske områder i kommuneplanen. Struer Kommune er iflg. Planlovens 33 a samtidig forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en strategi for en bæredygtig udvikling (Lokal Agenda 21) indenfor samme tidshorisont som planstrategien. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 3 af 9

Planstrategien skal i næste halvdel af byrådsperioden følges op af et forslag til kommuneplan. REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN I PLANPERIODEN Planlægning gennemført siden seneste revision af kommuneplan Siden Struer Kommuneplan 2009-2020 blev vedtaget af Struer Byråd d. 15. december 2009 er der ikke nogen væsentlige ændringer af kommuneplanen. Der er i den mellemliggende periode blevet vedtaget 11 lokalplaner og 7 kommuneplantillæg. Tabel over vedtagne lokalplaner 2009-2011 Lokalplan Kommuneplantillæg Område 301 Nr. 3 Sommerhusområde i Toftum Bjerge 309 Nr. 4 Ældrecenter og alm. plejeboliger ved anlægsvej 310 Tæt-lave boliger mellem Kronborgdige og Saltholm i Vejrum 312 Nr. 1 Vindmøller ved Quistrup 313 Venø Havn 314 Humlum Camping 316 Boligområde syd for Tambobakken i Tambohuse 317 Nr. 9 Centerområde ved Bredgade 318 Nr. 5 Område til fritids- og erhvervsformål på lystbådehavnen i Struer 319 Nr. 6 Fritidscenter Struer 320 Nr. 7 Område til bolig og erhverv mellem Østergade og Enghavevej i Hvidbjerg De udarbejdede planer følger blandt op på kommuneplanens intentioner om styrkelse af turisme- og fritidsområdet, boligområder og udbygning af alternativ energi. Socioøkonomiske forhold De seneste år har Struer Kommune været præget af den globale økonomiske krise. Indtil krisens indtog var væksten relativ høj og antallet af arbejdspladser steget ganske betragteligt. Det betød stigende beskæftigelse og faldende ledighed. I 2008 vendte situationen imidlertid og siden er der forsvundet flere arbejdspladser, end der er oprettet nye. Der har gennem en årrække været et fald i kommunens befolkningstal. Dertil kommer en række betydelige udfordringer knyttet til den demografiske udvikling. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 4 af 9

Befolkningsudvikling og demografi Der har i perioden 2002 til 2007 været et generelt fald i befolkningstallet. Fra 2007 til 2008 var der en mindre fremgang, som igen er vendt til en tilbagegang. Fra januar 2010 til januar 2011 er befolkningstallet således faldet med 293 fra 22.483 til 22.190 det er flere end forventet. 1 Udviklingen i indbyggernes alderssammensætning i perioden 2010 2040 viser, at der i Struer Kommune generelt bliver flere ældre og færre unge. Denne udvikling er velkendt - også på landsplan og i hele den vestlige verden for den sags skyld. Det er imidlertid værd at bemærke, at denne udvikling er mere markant i Struer Kommune, end i omkringliggende kommuner og i de kommuner som betegnes som yderkommuner. Endvidere forventes andelen af indbyggerne i aldersgruppen 0-15 år at falde med hele 11,8 pct. i perioden 2010 til 2040 i Struer Kommune, mens faldet kun er på henholdsvis 8,2 pct. og 7,9 pct. i de omkringliggende kommuner - og i yderkommunerne generelt. Mere bekymrende er det, at faldet i andelen af borgere i den arbejdsduelige alder også forventes at falde mere i Struer Kommune, end i de omkringliggende kommuner og i yderkommunerne. Ser man på udviklingen i andelen af ældre over 65 år er tendensen, at den gruppe kommer til at fylde meget mere i Struer Kommune frem til 2040. Konkret viser fremskrivningen, at andelen af ældre vil stige med 73,4 pct. i perioden 2010 til 2040, hvilket ligger væsentligt over andelen i Struers nabokommuner og i yderkommunerne i Danmark generelt. 2 Denne udvikling giver i årene fremover et generelt pres på den offentlige sektor og service - og til Struer Kommune om driftmæssigt at kunne opfylde og indfri de forventninger borgerne har til kommunen. 1 Prognose udarbejdet i KMD s prognoseværktøj Opus simulering Befolkning. Danmarks Statistiks befolkningsprognose som overordnet grundlag 2 DAMVAD 2010 på baggrund af data fra Danmarks Statistik TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 5 af 9

Erhvervsstruktur og arbejdsmarked Struer Kommune blev hårdt ramt af finanskrisen, hvor kommunen mistede over 1000 arbejdspladser. Da Struer er en lille kommune, med en stor udpendling har beskæftigelsen i Struer også været ramt af beskæftigelsesnedgangen i nabokommunerne. Det førte i 2010 til en markant stigning i ledigheden fra 1,5 pct. til 6,1 pct. som var blandt de største i regionen. Mændene og de ufaglærte har været ramt hårdest. Selv om ledigheden igen er faldet til landsgennemsnittet er erhvervsfrekvensen med 79,5 pct. stadig blandt de laveste i Vestjylland. Samtidig er der en række strukturelle problemer og udfordringer, der gør sig gældende for arbejdsmarkedet i Struer Kommune, blandt andet en erhvervsstruktur med mange arbejdspladser inden for industrien (25 pct. mod ca. 18 pct. på landsplan). Det gør kommunen sårbar i forhold til: konjunkturudviklingen (industribeskæftigelse er meget konjunkturfølsom) globaliseringen, hvor tendensen går i retning af, at løntunge arbejdsopgaver automatiseres eller flyttes ud af landet den demografiske udvikling som betyder, at der vil blive stadigt færre i den erhvervsaktive alder de kommende år fald i arbejdsstyrken (forudsat uændret erhvervsfrekvens ventes et fald i arbejdsstyrken på knap 10 pct. i Struer kommune de kommende 10 år (hvilket er det næststørste fald i regionen) relativt færre til at forsørge dem, som er udenfor arbejdsstyrken Ca. 15.000 borgere i Struer er i den erhvervsaktive alder. De næste ti år falder arbejdsstyrken med 1.100, mens der kommer 1.400 flere pensionister. Arbejdsstyrkeudviklingen kan betyde en mindsket fremtidig vækst, hvor udbuddet af arbejdskraft ikke er tilstrækkelig til at modsvare den fremtidige efterspørgsel. Der vil således kunne forekomme øget mangel på kvalificeret arbejdskraft indenfor en række brancher og fagområder. 3 Uddannelse En uddannet arbejdsstyrke i kommunen gør det nemmere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Selvom Struer har 3 Beskæftigelsesregion Midtjylland Kommunebeskrivelse 2010, Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 6 af 9

oplevet en stigning i uddannelsesniveauet gennem de sidste 10 år, er det generelle uddannelsesniveau fortsat lavt, og ca. 1/5 af en ungdomsårgang får fortsat ikke en kompetencegivende uddannelse. Kommunen har til gengæld en relativ stor andel af folk med mellemlange og lange videregående uddannelser. 4 STRATEGI FOR UDVIKLINGEN Med forslaget til en Udviklingsstrategi for Struer Kommune vil byrådet samtidig vedtage planstrategien for den videre kommuneplanlægning. Den gamle planstrategi, som det tidligere Byråd vedtog i 2007, er så at sige blevet opløst, idet dens mål blandt andet er indarbejdet i den gældende Kommuneplan 2009-2020. En planstrategi ser samlet på hele kommunens udvikling, men skal nødvendigvis ikke forsøge at indeholde alt. Den skal i stedet koncentrere sig om det, byrådet mener, er mest aktuelt for udviklingen i den nuværende situation. Byrådet har, med afsæt i aktuelle udfordringer, valgt bosætning som tema for den kommende revision af Struer Kommuneplan. Øget bosætning ses som den overordnede udfordring med henblik på at fastholde og styrke mulighederne for udvikling og vækst i Struer Kommune. REVISION AF KOMMUNEPLANEN Byrådet skal tage stilling til, hvordan den kommende kommuneplanrevision skal gennemføres. Byrådet vurderer, at hele kommuneplanen revideres. Udviklingen giver behov for, at kommuneplanen i sin digitale form opdateres og nye mål og indsatser justeres løbende. Derudover vil der være særlige emner, som skal tilføjes en ny kommuneplan, dels på grund af de statslige interesser i kommuneplan- 4 Beskæftigelsesregion Midtjylland Kommunebeskrivelse 2010, Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 7 af 9

lægningen og dels på grund at kommunens egne ønsker med hensyn til planlægningen for kommunen. I planlægningen for det åbne land vil der primært blive sat fokus på revision af emnerne landskab, jordbrug og skovrejsning ligesom der vil blive tilføjet et nyt emne omhandlende biogas. Byrådet har samtidig besluttet, at muligheden for at planlægge for en stor udvalgsvarebutik på over 2.000 m 2 skal indgå i kommuneplanrevisionen. Det er ifølge bestemmelserne i loven (Lov nr. 424 af 10. maj 2011) kun muligt at planlægge for én stor udvalgsbutik på over 2.000 m 2 i bymidten i byer med mere end 3.000 indbyggere. AGENDA 21 I lighed med tidligere kommuneplaner er det byrådets mål, at bæredygtighed og varetagelse af natur og miljø er højt prioriteret i den kommende kommuneplan. Byrådet finder, at arbejdet for et bedre miljø skal være en integreret del af alle kommuneplanens indsatser således kommuneplanen bygger på et bæredygtigt grundlag. MILJØVURDERING Byrådets forslag til en Udviklingsstrategi for Struer Kommune er en strategi på et meget overordnet niveau. Strategien fastlægger ikke bindende rammer for den fremtidige planlægning eller for anlægstilladelser og Planafdelingen har vurderet, at Udviklingsstrategien ikke er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Vurdering er understøttet af Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer s. 10 hvoraf det fremgår, at kommuneplanstrategier som udgangspunkt ikke vil blive omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering. Med baggrund i, at planen ikke fastsætter bindende rammer for den fremtidige planlægning eller for anlægstilladelser har Planafdelingen vurderet, at der ikke, forud for afgørelse om hvorvidt der skal gennemføres en miljøvurdering, skal foretages en høring af berørte myndigheder, foreninger eller lignende. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 8 af 9

Udviklingsstrategien og Redegørelsen kan downloades på kommunens hjemmeside: www.struer.dk eller få den tilsendt ved at kontakte: Planafdelingen Østergade 13, 1.sal 7600 Struer 96 84 84 02 teknisk@struer.dk Struer Kommune Østergade 11-15 7600 Struer 96 84 84 84 struer@struer.dk www.struer.dk TÆT PÅ MENNSKER, TEKNOLOGI OG NATUR WWW.STRUER.DK