2014 Kommunebeskrivelse Ringkøbing-Skjern Kommune
INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR RINGKØBING SKJERN... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I RINGKØBING SKJERN... 5 STORE UDSVING I EFTERSPØRGSLEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I RINGKØBING SKJERN... 5 FALDENDE BESKÆFTIGELSE... 6 CA. 1 UD AF 5 PENDLER I RINGKØBING SKJERN... 7 FALDENDE LEDIGHED... 9 LÆNGERE FORLØB FOR DE JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE... 11 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE... 13 UDVIKLINGEN I ANTALLET AF UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE... 13 UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT... 15 DE UNGE SOM GÅR UD AF FOLKESKOLEN I RINGKØBING SKJERN... 16 STATUS FOR 15 17 ÅRIGE, HVOR RINGKØBING SKJERN HAR VEJLEDNINGSFORPLIGTELSEN... 17 GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE... 17 ANDEL DER FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE... 18 INDSATSEN FOR DE UNGE I JOBCENTERET... 19 FOKUSOMRÅDER... 20 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS... 21 FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE, MEN FLERE LANGTIDSFORSØRGEDE... 21 VARIGHED FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE... 23 RISIKOGRUPPEN FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGEDE... 23 AKTIVERINGSINDSATSEN FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE... 24 RESSOURCEFORLØB OG TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION... 25 FOKUSOMRÅDER... 27 MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN... 28 UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 28 MÅLGRUPPEN FOR AKUTPAKKEN OG DE FREMTIDIGT UDFALDSTRUEDE... 30 INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE... 32 FOKUSOMRÅDER... 33 MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN... 34 4 UD AF 10 VIRKSOMHEDER I RINGKØBING SKJERN SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE... 34 MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER... 35 FOKUSOMRÅDER... 36 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland www.brmidtjylland.dk
SAMMENFATNING I gennem de seneste 15 år har arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern oplevet ganske store udsving i efterspørgslen efter arbejdskraft og store udsving i ledigheden. Efter finanskrisen, har Ringkøbing-Skjern tabt mange arbejdspladser og oplevet en nedgang i både arbejdstyrken og beskæftigelsen. Det seneste ledighedsfald i Ringkøbing-Skjern stammer hovedsageligt fra et fald i arbejdsstyrken og ikke en stigning i beskæftigelsen. Sammenfatning Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 634 lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 2,9%. I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet mest for kortuddannede og faglærte, mens de videregående uddannede under et har oplevet et minimalt fald i beskæftigelsen. Samtidig er der tabt mange arbejdspladser inden for industrien. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med 2.765 personer (-9,3%). Faldet har været størst for kortuddannede og faglærte. Den geografiske mobilitet i Ringkøbing-Skjern er forholdsvis lav. 21% af de beskæftigede i Ringkøbing-Skjern pendler til arbejde i en anden kommune, og 22% af arbejdspladserne i Ringkøbing-Skjern er besat med indpendlere. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66- årige) at falde med 7,1% i Ringkøbing-Skjern. Det vil medføre et demografisk pres på arbejdsstyrken. Faldet er markant større end i regionen som helhed. Ledigheden er faldet med 12,4% i det seneste år i Ringkøbing-Skjern, svarende til et fald på 164 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed lidt højere end ved årsskiftet 2011/2012. Dog på et niveau, som svarer til ledigheden i midten af 2009. Ledigheden er højest for kvinder under 30 år og lavest for mænd i aldersgruppen 40-49 år. I det seneste år er ledigheden faldet for alle grupper, dog med et mindre ledighedsfald for kvinder end mænd i alle aldersgrupper. Blandt de forsikrede ledige er 3F den største gruppe, som også har den højeste ledighed på 9,8% i december 2013, mens DLF-A og DSA har den laveste ledighed på 0,9% og 1,2%. De ikke-forsikrede ledige udgør i alt 127 ledige og har haft en lille stigning i ledigheden i det seneste år (+3,3%) Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 875 offentligt forsørgede unge i Ringkøbing-Skjern, hvoraf 46% er kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 10,4% af de 16-29-årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen svarer til gennemsnittet for regionen (10,5%). I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 84% (316 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse, mens 16% (59 unge) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 1
Sammenfatning De unge i Ringkøbing-Skjern, som er visiteret i f.m. kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 3% åbenlyst uddannelsesparat, 37% uddannelsesparat, 43% aktivitetsparat (uden uddannelse), 1% jobparat, 12% aktivitetsparat (med uddannelse) og 3% uoplyst kategori. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var ½-delen af 2013 på offentlig forsørgelse. Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 17% af året De unge, som afslutter grundskolen i Ringkøbing-Skjern, forventes i høj grad at få en uddannelse. Pba. de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 95% af få en ungdomsuddannelse, 60% en videregående uddannelse og 23% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er andelene h.h.v. 94%, 62% og 28%. Hovedparten af de 15-17-årige i Ringkøbing-Skjern er enten i gang med en uddannelse eller forberedende aktiviteter. Kun ca. 1% er hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen i Ringkøbing-Skjern er samlet set på 31%. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 21% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 10% af tiden. Aktiveringsgraden for unge i Ringkøbing-Skjern er lidt lavere end gennemsnittet for regionen. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal iværksætte en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Seneste tal om offentligt forsørgede viser: Aktuelt er knap 6.800 personer på offentlig forsørgelse i Ringkøbing-Skjern, svarende til 19,7% af de 16-64-årige i befolkningen. Halvdelen af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse (288 personer). Ca. 430 personer har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har flere kvinder end mænd. Ca. ¼-del er over 60 år, og 1/5-del er under 30 år. Risikogruppen har været aktiveret 31% af tiden (dvs. den tid, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse). Aktiveringsgraden er lidt lavere end gennemsnittet for regionen (33%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 2
Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Antallet af ressourceforløb svarer dog endnu ikke til de politiske forventninger. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension, men dette fald modsvares ikke af en tilsvarende stigning i ressourceforløb og fleksjob. Samtidig har der været en stigning i antallet af langvarigt forsørgede. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 313 langtidsledige i Ringkøbing-Skjern. Det svarer til, at 25,2% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen er tæt på regionsgennemsnittet på 25,8%. I det seneste år er antallet af langtidsledige faldet med 47%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere steget med mere end 270% i det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for unge under 30 år. Det gælder både kvinder og mænd. Risikoen er højest for mænd i aldersgruppen 40-49 år. 25,5% af dagpengemodtagerne i Ringkøbing-Skjern har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 294 personer. Andelen ligger noget lavere end regionsgennemsnittet. Ringkøbing-Skjern har relativt mange udfaldstruede i aldersgruppen 30-39 år og medlemmer af 3F. Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere er generelt lavere for mænd end kvinder. Antallet af samtaler er derimod næsten ens for alle grupper. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i f.h.t. at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere. Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 39,6% af virksomhederne i Ringkøbing-Skjern et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 35,9% af virksomhederne samarbejdede med jobcenteret i Ringkøbing-Skjern, og 10,3% havde et samarbejde med andre jobcentre. Virksomhedernes samarbejdsgrad i Ringkøbing-Skjern er lidt lavere end gennemsnittet for regionens virksomheder (41,5%). Fra 2012 til 2013 er samarbejdsgraden i Ringkøbing-Skjern steget 1,8%-point, mens regionens er uændret. Samarbejdsgraden i Ringkøbing-Skjern er lavest for små virksomheder og størst for virksomheder med mindst 100 ansatte. Fordelt på brancher, er samarbejdsgraden højest inden for Offentlig sektor (44%), Industri (28%) og Handel (27%) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 3
FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR RINGKØBING-SKJERN RINGKØBING-SKJERN MIDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv. 2005-2013) 57.529-0,5% 1.272.510 4,9% Befolkning 16-66-årige 1. januar 2013 (udv. 2005-2013) 36.397-1,0% 843.858 4,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv. 2013 til 2021) 55.396-3,7% 1.315.932 3,4% Prognose befolkning 16-66-årige 2021 (udv. 2013 til 2021) 33.798-7,1% 846.909 0,4% Arbejdsstyrke 16-64-årige pr. 1. januar 2013 (udv. 2009-2013), herunder: 26.934-9,3% 602.985-4,1% Grundskoleudd. 7.722-18,2% 136.587-14,7% Gymnasial udd. 1.431-6,2% 54.587-0,3% Erhvervsudd. 12.194-7,1% 220.538-5,9% KVU 1.187 4,3% 34.810 5,1% MVU 3.302-2,6% 94.431 1,6% LVU 1.098 1,9% 62.032 16,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken 2012-2021 (antal/udvikling i pct.) -1.876-6,4% 26.733 4,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec. 2012-dec. 2013) 1.156-12,4% 28.654-8,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec. 2012-dec. 2013 i %-point) 4,3% -0,6% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt. 2013 - E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt. 2012-4.kvt. 2013) 20.955-2,9% 479.048-1,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv. 2012-2013) 28.078-2,5% 612.570-0,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv. 2012-2013) 28.548-2,7% 604.974-0,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv. 2012-2013) 6.277 0,7% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv. 2012-2013) 5.807 2,0% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 22,0% - - - Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 20,7% - - - INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec. 2012-dec. 2013) 875-12,4% 24.669-4,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen 16-29 år (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 10,4% -1,4% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp, som 18-årig i 2009 (pct. af året) 51% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 17% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 95,0% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 27% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 95% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 60% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 23% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv. 2012-2013 i %-point) 20,9% -0,6% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv. 2012-2013 i %-point) 10,3% -2,5% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv. 2012-2013 i %-point) 31,2% -3,6% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. FORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec. 2012-dec. 2013) 6.783-2,3% 152.453-2,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen 16-64 år (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 19,7% -0,2% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 32,2% -3,7% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 12,1% 0,9% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med under 2-3 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 7,2% 0,1% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 48,4% 2,8% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang 2012-2013) 77-67,6% 2.194-42,4% Antal personer i ressourceforløb i december 2013 48-425 - INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec. 2012-2013), herunder: 313-17,2% 7.984-17,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec. 2012-dec. 2013) 182-46,9% 4.441-46,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec. 2012-dec. 2013) 131 274,3% 3.543 165,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 25,2% 1,0% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec. 2013 27,0% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec. 2013 7,0-7,7 - VIRKSOM HEDSKONTAKTEN Andel virksomheder i kommunen med samarbejde med beskæftigelsessystemet 39,6% 1,8% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i kommunen med samarbejde med de lokale jobcenter 35,9% 1,4% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i kommunen med samarbejde med andre jobcentre 10,3% 0,6% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt. 2013 og er mere aktuel end RAS, som går frem til 1. januar 2013. Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher og uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 4
UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I RINGKØBING-SKJERN Store udsving i efterspørgslen på arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern I gennem de seneste 15 år har arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjernn oplevet ganske store udsving i efterspørgslen efter arbejdskraft samtidig med at arbejdsstyrken har været ganske stabil indtil 2008/2009. Udviklingen har medført at ledigheden, som er e forskellen på arbejds- styrken og beskæftigelsen, har svinget markant i perioden. Efter finanskrisen, har Ringkøbing-Skjernn tabt mange arbejdspladse r og oplevet en nedgang i både arbejdstyrken og beskæftigelsen. Aktuelt er ledigheden på et relativt lavt niveau men ledighedsfaldet i de seneste år stammer dog ikke fra stigende beskæftigelse, b, men mere fra faldende arbejdsstyrke. Den geografiske mobilitet har generelt været stigende i Ringkøbing-Skjern forventes at stige med ca. 26% og udpendlingen med ca. 31% fra 2012 til og forventes også at stige fremover. Fremskrivningerne viser, at indpendlingen 2021. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSPLADSER, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLINGG I RINGKØ- BING-SKJERN FRA 1997 TIL 20122 OG FREMSKRIVNING FOR 20122 TIL 2021 Kilde: Region Midtjylland udtræk fra f SAM-K/LINE-modellen basisversion november 2013. Udgangspunktet for SAM-K og LINEE fremskrivningenn er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen,, som Dan- marks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen basererr sig på Øko- nomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for 2013. Fremskrivningerne for udbuddet af arbejdskraft viser, at der fra 20122 til 2021 forventes et fald i arbejdsstyrken på 6,4% (-1.876 personer). Udviklingen er markant mere negativ end i regionen som helhed, hvor arbejdsstyrken forventes at stige 4,2%. Efterspørgslen efter arbejdskraft forventes også at falde i fremskrivningsperioden.. Fra 2012 til 2021 forventes et fald i beskæftigelsenn på 3,9% (-1.132 personer), mens antallet af ar- bejdspladser forventes at falde i samme omfang (-4,3%). Udviklingen er mere negativ end i regionen som helhed, hvor beskæftigelsen forventes at stige 4,3%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 5
Det skal dog bemærkes, at udviklingen i arbejdskraftefterspørgslen forventes at være mere positiv fra ca. 2014 eller 2015, hvilket kan medføre risiko for lokal mangel på arbejdskraft, da arbejdsstyrken forventes at holde sig næsten uændret fra 2014/2015. Faldende beskæftigelse Antallet af beskæftigede lønmodtagere har vist en faldende tendens gennem de seneste 3-4 år i Ringkøbing-Skjern. Fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2013 er antallet af lønmodtagere faldet 6,9% (-1.542) og i det seneste år fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013 har lønmodtagerbeskæftigelsen faldet 2,9% (-634). Udviklingen har været mere negativ end i regionen som helhed, hvor beskæftigelsen er faldet 1,9% i de seneste 3 år og 1,0% i det seneste år. FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE I RINGKØBING-SKJERN OG MIDTJYL- LAND FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL 2013. 105,0 100,0 1. kvt. 2008 = Indeks 100 95,0 90,0 85,0 80,0 75,0 Ringkøbing-Skjern Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk Ledigheds- og jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuelle end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som kun går frem til 1.1.2013. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher og uddannelse mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsen i Ringkøbing-Skjern fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med 1.934 personer, svarende til en nedgang på 21,0%. Også blandt de faglærte har der været et stort fald i beskæftigelsen på 1.263 personer, et fald på 9,7%. For de videregående uddannede er beskæftigelsen næsten uændret for personer med en kort eller lang videregående uddannelse og med et lille fald for dem med en mellemlang videregående uddannelse (f.eks. sygeplejersker, folkeskolelærere og pædagoger mv.) Arbejdsstyrken er faldet mest for gruppen af kortuddannede og faglærte, mens den stort set er uændret for de tre grupper af videregående uddannede under et. Samlet set er antallet af beskæftigede faldet mere end arbejdstyrken i perioden. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 6
FIGUR 3. ÆNDRINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE OG ANTAL PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN FRA 2009 TIL 2013 I RINGKØBING-SKJERN 500 0-500 Ændring 2009-2013 -1.000-1.500-2.000-2.500-3.000-3.500-4.000 Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsuddannelse Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen 16-64 år KVU MVU LVU I alt Beskæftigede -1.934-118 -1.263 18-148 -6-3.451 Arbejdstyrken -1.722-94 -930 49-88 20-2.765 I forhold til arbejdspladser var der 28.548 arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern i 2013. Fra 2012 til 2013 har Ringkøbing-Skjern tabt 785 arbejdspladser, en nedgang på 2,7%. Faldet er størst inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og i Handel og transport mv, mens antallet af arbejdspladser kun er steget indenfor Erhvervsservice, Landbrug, skovbrug og fiskeri og Information og kommunikation. I hele perioden fra 2009 til 2013 har Industri mv. tabt flest arbejdspladser med en nedgang på 3.226 arbejdspladser. TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER I RINGKØBING-SKJERN FORDELT PÅ BRANCHER FRA 2009 TIL 2013 Antal arbejdspladser Udvikling seneste år 2009 2010 2011 2012 2013 Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri 2.557 2.474 2.415 2.401 2.443 42 1,7% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 10.341 8.262 8.032 7.754 7.115-639 -8,2% Bygge og anlæg 1.987 1.856 1.754 1.724 1.659-65 -3,8% Handel og transport mv. 6.247 6.163 5.844 5.641 5.557-84 -1,5% Information og kommunikation 245 231 239 246 262 16 6,5% Finansiering og forsikring 859 703 740 639 569-70 -11,0% Ejendomshandel og udlejning 492 523 567 633 611-22 -3,5% Erhvervsservice 1.986 1.956 2.071 2.104 2.245 141 6,7% Offentlig administration, undervisning og sundhed 7.109 7.131 7.080 7.089 7.033-56 -0,8% Kultur, fritid og anden service 1.004 990 1.006 959 911-48 -5,0% Uoplyst aktivitet 150 138 139 143 143 0 0,0% I alt 32.977 30.427 29.887 29.333 28.548-785 -2,7% Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Ringkøbing-Skjern kommune. Ca. 1 ud af 5 pendler i Ringkøbing-Skjern I 2013 var der i Ringkøbing-Skjern 5.807 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 21% af de beskæftigede med bopæl i Ringkøbing-Skjern arbejder i en anden kommune. De højeste andele findes inden for brancherne: Handel og transport, Finansiering og forsikring, Information og kommunikation og Offentlig administration, BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 7
undervisning og sundhed, hvor ca. ¼-del af de beskæftigede i Ringkøbing-Skjern pendler til arbejde i andre kommuner. Tilsvarende var 6.277 af de ansatte på arbejdspladserne i Ringkøbing-Skjern indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Ringkøbing-Skjern. Det svarer til, at 22% af arbejdspladserne i Ringkøbing-Skjern er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for brancherne: Industri mv. og Erhvervsservice, hvor knap 30% af arbejdspladserne er besat af indpendlere. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I RINGKØBING-SKJERN FORDELT PÅ BRAN- CHER 1.1.2013 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede, som pendler ud af kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri 2.439 241 237 2.443 10% 10% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 6.106 2.167 1.158 7.115 30% 19% Bygge og anlæg 1.757 270 368 1.659 16% 21% Handel og transport mv. 5.865 1.189 1.497 5.557 21% 26% Information og kommunikation 302 29 69 262 11% 23% Finansiering og forsikring 617 107 155 569 19% 25% Ejendomshandel og udlejning 544 114 47 611 19% 9% Erhvervsservice 2.023 611 389 2.245 27% 19% Offentlig administration, undervisning og sundhed 7.263 1.450 1.680 7.033 21% 23% Kultur, fritid og anden service 1.019 99 207 911 11% 20% Uoplyst aktivitet 143 - - 143 0% 0% I alt 28.078 6.277 5.807 28.548 22% 21% Pendlingen til og fra Ringkøbing-Skjern kendetegnes ved størst pendling mellem Ringkøbing-Skjern og nabokommunerne. For eksempel er der flest indpendlere til Ringkøbing- Skjern fra Herning og Holstebro og flest udpendlere fra Ringkøbing-Skjern til Herning og Holstebro. Der er dog også mange, der pendler i mellem Ringkøbing-Skjern og Varde. Demografisk modvind færre i befolkningen især i den erhvervsaktive alder Befolkningstallet i Ringkøbing-Skjern er de seneste otte år faldet med 0,5%, en tilbagegang på 289 personer. I de kommende 8 år forventes befolkningen at falde med 3,7%. Befolknin- Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR RINGKØBING-SKJERN 1.1.2013 Antal A ntal indpendlere udpendlere til fra Indpendlingskommune Ringkøbing- Udpendlings- Ringkøbing- Rang: Skjern kommune Skjern 1. Herning 1.764 Herning 2.068 2. Holstebro 1.211 Holstebro 815 3. Varde 948 Varde 795 4. Lemvig 353 Ikast-Brande 321 5. Esbjerg 240 Esbjerg 285 6. Ikast-Brande 215 Billund 209 7. Billund 196 Lemvig 158 8. Aarhus 191 Aarhus 131 9. Struer 153 Viborg 86 10. Silkeborg 104 Vejle 84 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 8
gen over 67 år forventes derimod at stige med 23,0% de kommende 8 år svarende til 2.202 personer. Personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år) forventes at falde med 7,1% (-2.599 personer) de kommende 8 år mod et lille fald på -1,0% de foregående 8 år. TABEL 4. BEFOLKNINGEN I RINGKØBING-SKJERN I 2005 OG 2013, SAMT PROGNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER 2005 2013 2021 2005-2013 2013-2021 2005-2013 2013-2021 0-15 år 13.076 11.571 9.835-1.505-1.736-11,5% -15,0% 16-29 år 8.487 8.515 8.013 28-502 0,3% -5,9% 30-39 år 7.606 6.383 5.521-1.223-862 -16,1% -13,5% 40-49 år 8.256 8.115 6.804-141 -1.311-1,7% -16,2% 50-59 år 7.997 8.003 8.143 6 140 0,1% 1,7% 60-66 år 4.412 5.381 5.317 969-64 22,0% -1,2% 67+ år 7.984 9.561 11.763 1.577 2.202 19,8% 23,0% 16-66 år 36.758 36.397 33.798-361 -2.599-1,0% -7,1% Befolkningen i alt 57.818 57.529 55.396-289 -2.133-0,5% -3,7% Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Antal personer Udvikling - antal Udvikling - procent Faldende ledighed I december 2013 var der 1.156 ledige i Ringkøbing-Skjern, svarende til en ledighed på 4,3% af arbejdsstyrken. Antallet af ledige er 164 lavere end i december 2012, et fald på 12,4% på et år. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 4,4%, hvilket er lidt højere end niveauet omkring årsskiftet 2011/2012. Ellers skal man tilbage til midten af 2009 for at finde et tilsvarende ledighedsniveau i Ringkøbing-Skjern. FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I RINGKØBING-SKJERN FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER 2013 7,0 6,0 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Sæsonkorrigeret ledighed Ledighed Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Fordelt på køn og alder er ledigheden generelt højest for kvinder i aldersgruppen 30-39 år og lavest for mænd i aldersgruppen 40-49 år. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er ledigheden faldet for alle grupper. Ledighedsfaldet er generelt større for mænd end kvinder i alle aldersgrupper. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 9
FIGUR 5. LEDIGHEDSNIVEAUET I RINGKØBING-SKJERN I DECEMBER 2013 FORDELT PÅ KØN OGG ALDER Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Fordelt på a-kasser er den største gruppe ledige i Ringkøbing-Skjern i december 2013 medlemmer af 3F med 420 ledige. 3F har samtidig den højeste ledighed med en ledighed på 9,8% af de forsikrede. Dog har 3F også haft det største ledighedsfald med en nedgang på 98 ledige på et år, en nedgang på 19% %. Mange a-kasser i Ringkøbing-Skjern har relativt få ledige, og mangee har et lavt ledighedsni- veau. Det laveste niveau har Lærernes a-kasse (DLF-A) og Danske Sundhedsorganisatio- ners a-kasse (DSA) med en ledighed på h.h.v. 0,9% og 1,2%. FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSERR I RINGKØBING-SKJERN I DECEMBER 2012 OG DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december 2013. A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december 2013. Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er e medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende t tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a-kasse, men ikkee have ret til dagpenge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 10
Længere forløb for de jobklare kontanthjælpsmodtagere I 2013 var i alt 3.401 dagpengemodtageree og 457 jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Ringkøbing-Skjern. Inden for året var dagpengemodtagerne i gennemsnit ledi- ge i 15,7 uger, mens de jobklare kontanthjælpsmodtagere var ledigee 21,6 uger. Sammenlig- net med gennemsnittet for hele regionen var varigheden kortere i Ringkøbing-Skjern i 2013. Dagpengemodtageree Kilde: Jobindsats. dk FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Jobklare kontanthjælpsmodtagere Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen i Ringkøbing-Skjern faldet med 1,2 uger for dagpengemodtagere, mens den er steget 0,3 uger for de jobklare kontant- hjælpsmodtagere. Sammenlignet med udviklingen i regionen som helhed er faldett for dag- pengemodtagere mindre i Ringkøbing-Sk kjern, og for kontanthjælpsmodtagere er stigningen mindre i Ringkøbing-Skjern. Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 9,5 uger hos El-fagets a-kasse til 24,0 uger i Business. Det største fald i varigheden fra 2012 til 2013 har været hos Frie Funktionærers A-kasse (FFA) med 7,6 uger, mens den størstee stigning har været hos NNF på 4,1 uger. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 11
FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ A-KASSER I RINGKØBING- SKJERN I 2013 8,0 6,0 NNF Ændring i antal uger 2012-2013 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0 DSA Min A-kasse Fagligt hus Dana FTF-A DLF-A DP FOASE i alt CA Lederne KRIFA Metal 3F SLA Teknikerne HK BUPL Funkt.og serv. Magistrene Journalister mv. -6,0 Byggefagene AAK Business -8,0 FFA -10,0 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Gns. varighed i 2013 (uger) Kilde: Jobindsats.dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 12
MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for, at flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til, at flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse I Ringkøbing-Skjern er der 875 unge på offentlig forsørgelse i december 2013. Det svarer til at 10,4% af alle unge i aldersgruppen 16-29 år er på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse svarer til gennemsnittet for regionen som helhed, som er på 10,5%. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I RINGKØBING-SKJERN OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Antal personer Ringkøbing-Skjern Andel 16-29 år Udvikling seneste år M idtjylland Andel 16-29 år Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 176 2,1% -32,0% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere 405 4,8% 0,5% 5,2% 0,4% KTH - M atch 1 70 0,8% -4,1% 1,2% -3,7% KTH - M atch 2 272 3,2% 0,4% 3,3% 6,6% KTH - M atch 3 60 0,7% 0,0% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. 2 0,0% - 0,0% 1,1% Revalidering 28 0,3% -28,2% 0,2% -21,7% Forrevalidering - 0,0% -100,0% 0,2% 0,8% Sygedagpenge 89 1,1% -24,6% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse 13 0,2% 44,4% 0,1% 26,4% Fleksjob 23 0,3% -11,5% 0,2% 3,8% Førtidspension 141 1,7% -2,1% 1,2% -4,4% Forsørgede i alt 875 10,4% -12,4% 10,5% -4,0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel 16-29-årige er andel af befolkningen i aldersgruppen 16-29 år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. Sammenlignet med regionen som helhed har Ringkøbing-Skjern relativt flere unge, som modtager førtidspension. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 13
I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Ringkøbing-Skjern faldet med 12,4%. Faldet har især været højt blandt dagpengemodtagere og modtagere af revalidering. Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen medfører pr. 1. januar 2014, at unge under 30 år visiteres til uddannelseshjælp, hvis de ikke har en uddannelse. Unge under 30 år med uddannelse kan fortsat søge om kontanthjælp. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse, visiteres efter 1. januar til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt og grundigt i jobcenteret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Ringkøbing-Skjern i februar 2014) o Åbenlyst uddannelsesparate (11) o Uddannelsesparate (139) o Aktivitetsparate (163) o Uoplyst (3) o Uddannelseshjælp i alt (316) Kontanthjælp: Unge under 30 år, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (5) o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer (45) o Uoplyst (9) o Kontanthjælp under 30 år i alt (59) I Ringkøbing-Skjern er der i alt 375 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar 2014. Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Ringkøbing-Skjern før kontanthjælpsreformen på 405 (se tabel 5). Nedenstående figur viser fordelingen af unge, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i Ringkøbing-Skjern og i regionen som helhed i februar 2014. Figuren viser, at 84% af gruppen er uden uddannelse og er derfor visiteret til uddannelseshjælp. Andelen er den samme som i regionen som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 14
I Ringkøbing-Skjern er der relativt r flere uddannelsesparate blandt dee unge, som er visiteret til uddannelseshjælp end i regionen. r Samtidig er der lidt færre jobparate og lidt flere aktivi- tetsprate blandt de unge, som modtager kontanthjælp end i regionen. FORDELING PÅ VISITERINGSKATEGORI FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANTHJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR I RINGKØBING-SKJERNN OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR 20142 Kilde: Jobindsats. dk Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til t arbejdsmarkedet end andre unge. FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER H. H.V. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I 2009. DVS. SOM HAVDE EN TIDLIGG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM S 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. 100% 90% 80% 40% 30% 26% 70% 60% 67% 19% 25% Andel af året 50% 40% 30% 20% 16% 48% 51% 49% Job/selvforsørgelse Uddannelse Off. forsørgelse 10% 0% 17% RSK 12% Midtjylland RSK Midtjylland Ej tidlig debut Tidlig debut Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune somm 23-årige, dvs. i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 15
Figur 9 viser, at blandt de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, er der en langt større andel, som 4 år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt de øvrige unge. Figuren viser, at de unge (59 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, i gennemsnit var 51% af tiden på offentlig forsørgelse i 2013. De unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, var i gennemsnit kun 17% af året på offentlig forsørgelse og var i langt større omfang i job (67% af året). De unge i Ringkøbing-Skjern, som debuterede på kontanthjælp, som 18-årige i 2009, har næsten samme forsørgelsesstatus i 2013, som i regionen som helhed. Dog ses i figuren, at de øvrige unge i Ringkøbing-Skjern (dvs. som ej debuterede på kontanthjælp i 2009), i meget mindre grad er i gang med uddannelse end i regionen som helhed og i højere grad i job/selvforsørgelse. De unge som går ud af folkeskolen i Ringkøbing-Skjern Hovedparten af de unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. I Ringkøbing-Skjern var der i 2013 i alt 1.393 elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertallet i Ringkøbing-Skjern tilmelder sig en gymnasial uddannelse (68,3%), mens færre tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse (26,7%). I alt 95,0% tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen i Ringkøbing-Skjern. I regionen som helhed er andelen lidt lavere på 91,8%. De unges uddannelsesmønstre er lidt forskellige for piger og drenge. I Ringkøbing-Skjern udgør drenge 71% af de unge, som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens piger i højere grad tilmelder sig de gymnasiale uddannelser, hvor de udgør 59% af de tilmeldte. 1 De unge, som forlader grundskolen i Ringkøbing-Skjern, har i mindre grad utilstrækkelige dansk- og matematikkundskaber end i regionen som helhed. På baggrund af prøvekarakter vurderes, at 2,1 % af en 9. klasse årgang i Ringkøbing-Skjern har utilstrækkelige dansk kundskaber, og 5,4% har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelen 2,8% med utilstrækkelige danskkundskaber og 5,6% med utilstrækkelige matematikkundskaber. 2 Tilsvarende er der relativt færre elever i grundskolen, der ikke vurderes at være uddannelsesparate. Andelen med ikke uddannelsesparate er 3,7% i Ringkøbing-Skjern mod 4,6% i regionen som helhed. 3 1 Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tabel 2.1 s. 42. 2 Tal for 9. klasse elever årgang 2011/2012 3 Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 16
Status for 15-17-årige, hvor Ringkøbing-Skjern har vejledningsforpligtelsen De 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelsee eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal inde- holde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten. Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge 15-17-årigee og hvilke aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal t er for december 2012, hvor der indgårr 2.709 personer i mål- gruppen i Ringkøbing-Skjern. Figur 10 viser, at hovedparten (96%) af de 15-17-årige i Ringkøbing-Skjern 28% er i gang med en gymnasial uddannelse, og 9% er i gang med en erhvervsuddannelse. er i gang med en uddannelse. Herunder er 59% i gang medd en grundskoleuddannelse, De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (3%) (omfatter elever på produktionssko- aftalt med UU, unge i beskæftigelse over r 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser 0,2% (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU). ler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter. Kun ca. 1% (svarende til 36 personer) er ikke i gang med hverken uddannelse eller beskæf- tigelse i december 2012. FIGUR 10. FORDELINGEN AF 15-17-ÅRIGE, HVORR RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE HAR VEJLEDNINGSFOR- PLIGTELSEN FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER I DECEMBER 2012 Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt høje- re for de gymnasiale uddannelser end dee erhvervsfaglige. 4 4 Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 17
Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på grundforløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjylland er på 55% i 2012. Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i f.h.t. praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallene for hele regionen viser, at 51% af eleverne i Midtjylland i 2011 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Derudover er der 7% i skolepraktik og 8%, der har mistet en praktikplads. Det medfører, at kun 66% af de elever, der har gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, har eller har haft mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune. Dog er det muligt at indikere de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen eller i nærheden af kommunen. I Ringkøbing-Skjern er gennemførelsesfrekvensen på nogle uddannelsesinstitutioner følgende: Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing 90% Ringkøbing Gymnasium 86% Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern 54% Vestjysk Gymnasium Tarm 82% Andel der forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelse i 2015. Målsætningen måles via den såkaldte Profilmodel, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, under forudsætning af at de aktuelle uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra 2011. Tallene for Ringkøbing-Skjern viser, at ud af en 9. klasse årgang fra 2011 forventes 95% at få mindst en ungdomsuddannelse, 60% en videregående uddannelse og 23% en lang videregående uddannelse. Tallene viser, at Ringkøbing-Skjern opfylder den nationale målsætning for 2015 med de nuværende uddannelsesmønstre. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 18
FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANGG 2011 FRA RINGKØBING-SKJERN OG REGI- ONEN SOM HELHED FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR 100% 90% 80% Andel af en årgang 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mindst en ungdomsuddannelse Videregåendee uddannelse Lang videregående udd. Uden komptencegivende udd. Ringkøbing Skjern 95% 60% 23% 5% Midtjylland 94% 62% 28% 6% Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet Indsatsen for de unge i jobcenteret I Ringkøbing-Skjern aktiveres de unge påå offentlig forsørgelse 31% af tiden. Aktiveringsgra- den er lidt lavere end i regionen som helhed, hvor de unge aktiveress 33% af tiden. Aktiveringsgraden i Ringkøbing-Skjern err sammensat af, at de unge er i uddannel- se/opkvalificering 21% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 10% % af tiden. FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modta- get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden forr de unge i Ringkøbing-Skjern faldet fra 34,3% til 31,2%. Nedgangen er relativt størst for den virksomhedsrettede aktivering. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 19
FIGUR 13. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS I RINGKØBING-SKJERN I 2012 OG 2013 40% 35% 30% 25% 12,8% 10,3% Aktiveringsgrad 20% 15% 10% 5% 0% 21,5% 20,9% 2012 2013 Uddannelse/opkvalificering Virksomhedsrettet Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2012 og december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) Fokusområder Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland og alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor afgørende at have fokus på: En forebyggende indsats for de 15-17-årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at søge uddannelseshjælp, når de fylder 18 år. Et styrket samarbejde mellem jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte unge. En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se alle muligheder for uddannelse inden for både det faglærte område og de videregående uddannelser. En motiverende indsats i forhold til de 25-29-årige, så også denne gruppe kommer i uddannelse. Forebygge frafald fra uddannelserne. En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse med fokus på job og faglig og geografisk mobilitet. Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, virksomhedspraktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 20
MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG IND- SATS Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med risiko for at blive, eller som allerede er langtidsforsørgede. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Færre offentligt forsørgede, men flere langtidsforsørgede Ved udgangen af 2013 er der i alt knap 6.800 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Ringkøbing-Skjern. Det svarer til 19,7 % af befolkningen i aldersgruppen 16-64 år. Andelen er lidt højere end i regionen som helhed. I det seneste år er antallet af offentlig forsørgede faldet 2,3% i Ringkøbing-Skjern og 2,7% i regionen som helhed. TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I RINGKØBING-SKJERN OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR Antal personer Ringkøbing-Skjern Andel 16-64 år Udvikling seneste år Andel 16-64 år M idtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 917 2,7% -26,3% 2,6% -22,9% Særlig uddannelsesydelse (nov.) 112 0,3%. 0,3% - Kontanthjælpsmodtagere 885 2,6% 7,9% 3,5% 5,9% KTH - M atch 1 187 0,5% 10,7% 0,8% 11,2% KTH - M atch 2 555 1,6% 6,9% 2,1% 9,9% KTH - M atch 3 139 0,4% 6,1% 0,6% -9,5% Øvrige KTH. 4 0,0% 300,0% 0,0% -19,1% Revalidering 208 0,6% -4,1% 0,3% -8,5% Forrevalidering 1 0,0% 0,0% 0,1% -4,0% Sygedagpenge 910 2,6% -4,3% 2,3% -7,5% Ledighedsydelse 229 0,7% 5,0% 0,6% -4,8% Ressourceforløb 47 0,1%. 0,0% - Fleksjob 877 2,5% 7,9% 2,1% 7,3% Førtidspension 2.597 7,5% -3,0% 6,9% -2,4% Forsørgede i alt 6.783 19,7% -2,3% 18,8% -2,7% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Særlig uddannelsesydelse er for november 2013. Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i 2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i f.h.t. 2012. Andel 16-64-årige er andel af befolkningen i aldersgruppen 16-64 år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 21
De største grupper af offentligt forsørgede i Ringkøbing-Skjern er førtidspensionister (2.597), dagpengemodtagere (917), sygedagpengemodtagere (910), personer i fleksjob (877) og kontanthjælpsmodtagere (885). I det seneste år er antallet af modtagere af dag- penge, revalidering og sygedagpenge faldet, mens der har været enn stigning i modtagere af kontanthjælp, ledighedsydelse og personer i fleksjob. Nye visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsreformen medfører, at det tidligere matchsystem for kontanthjælpsmodtagere erstattes af et nyt visitationssystem, hvor der bliver skelnet mellem jobparate og aktivitets- parate og at unge under 30 år uden uddannelse, skal visiteres til uddannelseshju jælp i stedet for kontanthjælp. I Ringkøbing-Skjern er 84% af de unge (316 fuldtidspersoner) visiteret til uddannelseshjælp i februar 2014. Det medfører isoleret set, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, da en del af de unge ikke længere modtagerr kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Ringkøbing-Skjern derfor faldet fra 885 i december 2013 til 544 i februar 2014. Nedenståendee figur viser kontanthjælpsmodtagernes fordeling på visitationskategorier i Ringkøbing-Skjern og Midtjylland i februar 2014. I Ringkøbing-Skjern er 21% (116 fuldtidspersoner) af kontanthjælpsm modtagerne vurderet som jobparate, dvs. at de kan k komme i arbejde inden for en kortere periode. 76% af kontanthjælpsmodtagerne, svarende til 412 fuldtidspersoner, vurderes somm aktivi- tetsparate. Dvs. det vurderes, at de ikke kan komme i arbejde indenn for en korterere periode pga. faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. FORDELING PÅ VISITATIONSKATEGORIER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I RINGKØBING-SKJERN OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR 2014 Kilde: Jobindsats. dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 22
Varighed for offentligt forsørgede 48% af de offentligt forsørgede i december 2013 har modtaget offentlige ydelser i mere end 3 år, og hovedparten af dem var førtidspensionister (2.291 personer) eller kontanthjælpsmodtagere (288 personer). I forhold til året før er antallet af langtidsforsørgede i Ringkøbing- Skjern steget 0,7%. FIGUR 14. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I RINGKØBING-SKJERN OPDELT PÅ VARIGHED OG FORSØRGELSE I DECEMBER 2013 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 Øvrige Førtidspension Ledighedsydelse Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge 500 0 <1 år 1-2 år 2-3 år > 3 år Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). De langtidsforsørgede i Ringkøbing-Skjern er karakteriseret ved at: Kvinder udgør 58% (56% i regionen) 9% er af ikke dansk oprindelse (18% i regionen) 8% er under 30 år (8% i regionen) 22% er over 60 år (19% i regionen) Risikogruppen for at blive langtidsforsørgede I december 2013 har ca. 430 personer i Ringkøbing-Skjern modtaget offentlige ydelser i mellem 2 og 3 år og er dermed i risiko for at blive langvarig offentligt forsørgede. Risikogruppen består af relativt mange kontanthjælpsmodtagere (37%) og sygedagpengemodtagere (6%). I figur 15 vises sammensætningen af risikogruppen på etnicitet, alder og køn. Generelt er en fjerdedel af risikogruppen over 60 år, en femtedel under 30 år, og der er flere kvinder end mænd. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 23
200 150 100 50 0 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Danmark Ikke-vestlig Vestlig < 30 år 30-40 år >41-59 år > 60 år Kilde: DREAM og egne beregninger FIGUR 15. ANTAL FORSØRGEDEE I RINGKØBING-SKJERN MED 2 TIL 3 ÅRS SAMMENHÆNGENDE FORSØR- GELSE (RISIKOGRUPPEN) OPDELT PÅ ETNICITET, KØN OG ALDER 250 Figur 16 viser, at risikogruppen i Ringkøbing-Skjern har været aktivereret i 31% aff den tid, hvor de har modtaget offentlige ydelser, hvilket er lidt lavere end i regionen som helhed. FIGUR 16. DEN GENNEMSNITLIGE AKTIVERINGSGRAD AF RISIKOGRUPPEN OPDELT PÅ KOMMUNER I MIDTJYLLAND Kilde: DREAM og egne beregninger Aktiveringsindsatsen for offentligt forsørgede Den samlede aktiveringsindsats (vejledning, uddannelse og den virksomhedsrettede ind- sats) for offentlig forsørgedee i december 2013 er vist i figur 17 opdelt på forsørgelse og varighed på offentlige ydelser for personer, der er på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpen- ge eller ledighedsydelse i december 2013. I Ringkøbing-Skjern ses, at aktiveringsgraden for de fire ydelsesgrupper er på niveau med gennemsnittett for regionen dog ikke forr dagpengemodtagere i det første år, sygedagpen- gemodtagere med over 3 års varighed ogg for modtagere af ledighedsydelse, som generelt har en lidt lavere aktiveringsgrad i Ringkøbing-Skjern. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 24
FIGUR 17. AKTIVERINGSGRADENN OPDELT PÅ FORSØRGELSE I DECEMBER 20133 OG VARIGHED PÅ OFFENT- LIG FORSØRGELSE I IKAST-BRANDE OG MIDTJYLLAND Ringkøbing-Skjern Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger Den virksomhedsrettede indsats udgør enn krumtap i beskæftigelsesindsatsen. Figur 18 viser, at andelen af aktiveringen, som er virksomhedsrettet i Ringkøbing-Skjern, ligger over niveauet for regionen som helhed for modtagere af sygedagpenge og o ledighedsydelse, men lidt lavere for dagpengemodtagere. For kontanthjælpsmodtagere er forskellen meget lille. Ringkøbing-Skjern Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger FIGUR 18. ANDELEN AF AKTIVERINGEN SOM ERR VIRKSOMHEDSRETTET OPDELTT PÅ FORSØRGELSE I DE- CEMBER 2013 OG VARIGHED PÅÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I IKAST-BRANDE OG O MIDTJYLLANDD Ressourceforløb og tilgangen til førtidspension Ressourceforløb er et centralt element i den reform af førtidspensionn og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar 2013. I et ressourceforløb arbejdes der målrettet med at udvikle arbejdsevnen for mennesker med komplekse problemer. Det sker gennem en kombination af beskæftigel- sesrettede, sociale og sundhedsrettede tilbud. Der er i ressourceforløbet en tæt opfølgning på borgeren og fokus på, att de igangsattee indsatser løbende justeres og koordineres. Figur 19 viser, at antallet af personer i ressourceforløb i Ringkøbing-Skjern er steget til 56 personer i marts 2014. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 25
FIGUR 19. ANTAL PERSONER I RESSOURCEFOR RLØB I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE JANUARR 2013 TIL JANUAR 2014 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Tabel 7 viser, at der igennem 2013 har været en tilgang til førtidspension på 77 personer i Ringkøbing-Skjern. Tilgangen er faldet markant i f.h.t. 2012 for alle grupper. g TABEL 7. TILGANG TIL FØRTIDSPENSION JANUAR 2013 DECEMBER 2013 I RINGKØBING-SKJERN december 2013 A ntal Udv. År Udv. 3 mdr. Samlet tilgang - Under 20 år 77-67,6% -36,9% 8-11,1% -20,0% - 20-29 år - -100 0,0% -100,0% - 30-39 år 4-88,6% -81,8% - Over 40 år - Kvinder 61-65,3% -25,6% 43-70,7% -43,4% - M ænd 34-62,6% -26,1% - Dansk 68-68,8% -39,3% - Vestlig 4-55,6% 33,3% - Ikke-vestlig 4-63,6% -33,3% Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 26
Fokusområder Reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet betyder, at de mest udsatte skal have en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet med det formål, at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og bliver i stand til at forsørge sig selv. Jobcentrene i Midtjylland har implementeret reformen i løbet af 2013, men det er afgørende, at der fortsat er fokus på: Et styrket samarbejde mellem jobcentret, andre kommunale forvaltninger, de praktiserende læger, det psykiatriske og det somatiske system om en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte. Brugen af ressourceforløb herunder målet for ressourceforløbet og aktiviteterne i forløbet. En særlig indsats for unge på kanten af arbejdsmarkedet. En særlig indsats for personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid eller er i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Et styrket samarbejde med virksomhederne om indsatsen for sygemeldte medarbejdere, personer med mulighed for at arbejde i fleksjob og praktikforløb for udsatte personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 27
MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN Ministerens 3. mål er, at jobcentrene skall bekæmpe langtidsledigheden. 5 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikkee mindst set i lyset aff den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcen- trene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsatss over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Udviklingen i langtidsledigheden I december 2013 er der 3133 langtidsledige i Ringkøbing-Skjern, hvilket er 17,2% færre end for et år siden. Faldet i langtidsledighedenn ligger på samme niveau som s i regionenn som helhed, hvor antallet af langtidsledige er faldet med 17,0%. Siden midten af 2011 har langtidsledigheden i Ringkøbing-Skjern vist en nedadgående trend, og er faldet fra omkring 500 langtidsledige i juni 2011 til lidt over 300 langtidsledige ved udgangenn af 2013. FIGUR 20. VENSTRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLA- RE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I RINGKØBING-SKJERN FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER 2013. HØJRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGEE FRA DECEMBER 2012 TIL DECEMBER 2013 (VANDRET AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGESS ANDEL AF LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBERR 2013 (LODRET AKSE) 600 Udv. 2007-2013 Udv. seneste årr og andel langtidsledige 500 400 Antal personer 300 200 100 0 Kontanthjælp Dagpenge Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Note til højre figur: Samsø har haft en stigning i antall langtidsledige på 28,6% i det seneste år og de langtidsledige udgør 13,6% af de ledighedsberørtee 5 Langtidsledige er afgrænset til bruttoledige personer (dvs. både ledige og aktiverede dagpengemodtaged ere og jobklare kontanthjælpsmodtagere), der har været v ledige eller i aktive tilbud i minimum 80% af tiden inden for det seneste år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 28
De langtidslediges andel af de ledighedsberørte er lidt lavere i Ringkøbing-Skjern end i regionen med en andel på 25,2% i Ringkøbing-Skjern og 25,8% i regionen som helhed. Det seneste års udvikling i langtidsledigheden i Ringkøbing-Skjern kendetegnes k ved et mar- kant fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere på 46,9%, mens m antallet af lang- tidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget 274,3%. Den samme udviklingstendeu ens ses i regionen som helhed, hvor antallet af langtidsledige er faldet 46,4% for dagpengemodtagere og steget 165,0% for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Fordelt på alder og køn kendetegnes de langtidsledigee i Ringkøbing-Skjern ved at: Risikoen for langtidsledighed er lavest for unge under 30 år. Det gælder både kvinder og mænd. Risikoen for langtidsledighed er højest for mænd i aldersgruppen n 40-49 år. I det senest år er antallet af langtidsledige faldet mest for mænd over 50 år og kvinder under 30 år. Langtidsledigheden er steget s for mænd i aldersgruppen 30-39 år, og for unge mænd under 30 år er antallet uændret i det seneste år. FIGUR 21. UDVIKLINGEN I ANTALL LANGTIDSLEDIGE FORDELT PÅ KØN OG ALDER FRA DECEMBER 2012 TIL DECEMBER 2013 (VANDRET AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (LODRET AKSE) Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Fordelt på a-kasser og for kontanthjælpsmk modtagere kendetegnes dee langtidsledigee i Ring- købing-skjern ved at: Kontanthjælpsmodtagere udgør en stor og stigendee andel af de langtidsledige. I decem- (131 personer), og i 3F (89), KRIFA (21) og HK (14). Blandt dissee grupper er risikoen for ber 2013 udgør kontanthjælpsmodtagere 41,9% af alle langtidsledige. Der er mange a-kasser med få eller ingen langtidsledige. Antallet af langtidsledigee i Ringkøbing-Skjern er højest blandt kontanthjælpsmodtagere langtidsledige højest blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 48,7% % af de ledighedsberørte er langtidsledige, mens 3F, KRIFA ogg HK har en andel under 25% %. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 29
Antallet af langtidsledige er faldet inden for de fleste a-kasser i det seneste år. For kontanthjælpsmodtagere er antallet steget med 104 personer FIGUR 22. ANTAL LANGTIDSLEDIGE FORDELT PÅ A-KASSER OG FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I DECEMBER 2012 OG DECEMBER 2013, SAMT ANDEL LANGTIDSLEDIGE BLANDT DE LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (TAL OVER SØJLEN) 180 160 December 2012 December 2013 140 48,7 120 Gns. antal ledige 100 80 60 40 23,4 20 0 14,6 19,4 11,3 16,7 23,1 13,5 55,6 21,1 16,0 9,160,0 27,3 0,0 14,350,0 0,0 0,0 20,0 12,5 0,0 14,3 14,30,0 0,011,1 Kilde: Jobindsats.dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Målgruppen for Akutpakken og de fremtidigt udfaldstruede Med genopretningspakken i 2010 blev dagpengeperioden reduceret til 2 år. Der blev i den forbindelse etableret et beredskab akutpakken i a-kasser og jobcentre for de personer, som var i risiko for at opbruge deres dagpengeret frem mod sommeren 2013. A-kasserne udsendte breve til alle ledige i risikogruppen. I Ringkøbing-Skjern modtog 438 dagpengemodtagere et akutbrev. Gruppen bestod af: 181 over 50 år svarende til 41,3% af gruppen (regionen 37,2%) 214 mænd 48,9% (regionen 50,9%) 234 fra 3F 53,4% (regionen 30,7%) 64 fra KRIFA 14,6% (regionen 13,1%) 35 fra HK 8,0% (regionen 10,6%) De fremtidigt udfaldstruede (med over 1 års ledighedsanciennitet) Ved udgangen af 2013 var der i Ringkøbing-Skjern 1.154 personer, som modtog dagpenge. Heraf har 25,5%, svarende til 294 personer, en ledighedslængde på over 1 år. Dvs. at ca. 1 ud af 4 dagpengemodtagere i Ringkøbing-Skjern er udfaldstruet, hvis det ikke lykkes dem at komme i beskæftigelse eller uddannelse, inden dagpengeperioden ophører. Andelen med udfaldstruede med over 1 års ledighedslængde er næsten på niveau med regionen som helhed (27,8%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 30
FIGUR 23. OVERLEVELSESKURVE FOR LEDIGEE DAGPENGEMODTAGERE I RINGKØBING-SKJERN OG MIDTJYLLAND Kilde: DREAM og egne beregninger. Figur 24 viser, at de udfaldstruedes alderssammensætning i Ringkøbing-Skjern err lidt for- skellig fra den regionale fordeling. I Ringkøbing-Skjern er der relativtt flere udfaldstruede i aldersgruppen 30-39 år og lidt færre ungee under 30 år end i regionen som helhed. FIGUR 24. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE OPDELT PÅ ALDER I RINGKØBING-SKJERN OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 20133 35% 32% 30% 26% 25% 22% 20% 15% 16% 10% 5% 4% 0% a. <30 år b. 30-39 år c. 40-49 år d. 50-59 år e. > 60år Ringkøbing-Skjern Midtjyllandd Kilde: DREAM og egne beregninger Fordelingen af de udfaldstruede på a-kasser i Ringkøbing-Skjern er også lidt forskellig fra den regionale fordeling. I Ringkøbing-Skjern er der relativt flere udfaldstruede, somm er med- og lemmer af 3F og KRIFA, mens der bl.a. er lidt færre inden for HK, FOA, FTF, Akademikerne Magistre. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 31
FIGUR 25. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE I RINGKØBING-SKJERN OG O MIDTJYLLANDD OPDELT PÅ DE STØRSTE A-KASSER I DECEMBER 2013 45% 40% 40% 35% 30% 25% 20% 18% 15% 10% 8% 7% 5% 3% 4% 2% 3% 1% 3 % 0% 1% 2% 2% 0% 0% 3F Kristelige HK FOA FTF Selvstændige Akademikere Faglige hus Magistre Metal CA BUPL Lederne Teknikerne Lærerne Ringkøbing-Skjern Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger Indsatsen for de langtidsledige Indsatsen for de langtidsledige er belyst ved at se på aktiveringsgrad den og antallet af samta- 12 ler for ledige dagpengemodtagere i december 2013, som har gået ledige i mere end måneder. 13 Ringkøbing-Skjern JC erne i Midtjylland 12 11 10 Samtaler 9 8 Kvinde 40-49 år Mand > 60år 3F Kristelig Mand 40-49 år 7 Mand 50-59 år Mænd Kvinde > 60år Kvinde 50-59 år Kvinder Mand <30 år Mand 30-39 år HK Kvinde 30-39 år 6 FOA Kvinde <30 år 5 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Aktiveringsgrad FIGUR 26. VENSTRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DAGPENGEMODTA- GERE FORDELT PÅ ALDER OG KØN K I RINGKØBING-SKJERN. HØJRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DEE ENKELTE JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: De langtidsledige i figuren er afgrænset til ledige dagpengemodtagere med over 121 måneders ledighedsancien- nitet. Figur 26 viser, at: Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for de længerevarende ledige dagpengemodtagere i Ringkøbing-Skjern er 27,0%, og i gennemsnit har målgruppen haft 7,0 samtaler i jobcen- aktive- teret. Sammenlignet med gennemsnittet forr regionen har Ringkøbing-Skjern lidt lavere ringsgrad, men næsten samme samtaleniveau. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 32
Den gennemsnitlige aktiveringsgrad i Ringkøbing-Skjern varierer mellem forskellige aldersgrupper og mellem mænd og kvinder. F.eks. er aktiveringsgraden for kvinder i gennemsnit på 29,4%, mens den er på 23,5% for mænd. Fordelt på køn og alder er aktiveringsgraden højest blandt kvinder under 30 år (46,8%) og lavest blandt mænd over 60 år (10,7%). Inden for de 4 største a-kasser varierer aktiveringsgraden fra 24,3% for ledige fra HK til 31,3% for ledige fra Kristelige. Det gennemsnitlige antal samtaler varierer i modsætning til aktiveringsgraden ikke særligt for de forskellige grupper. Det gennemsnitlige antal samtaler for kvinder er på 6,9 og for mænd på 7,2. Fokusområder Selv om langtidsledigheden er faldet støt, er det fortsat centralt at have fokus på: Screening af ledige, så jobcentrene tidligt kan spotte de ledige, der har behov for en særlig indsats for ikke at blive langtidsledige. Dialog med ledige baseret på blandt andet: o Personlig og engageret kontakt. o Hjælp til selvhjælp. o Hjælp til at netværke. En tidlig og aktiv indsats. De gode erfaringer fra akut-perioden med en personlig jobformidler og en håndholdt indsats. En særlig indsats for de unge, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et godt samarbejde med virksomhederne, så jobcentrene kender virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov og kan vejlede de ledige mod disse områder. Et synligt jobmarked, hvor jobåbningerne er synlige for alle. Faglig og geografisk mobilitet blandt de ledige. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 33
MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN Ministerens 4. mål er, at jobcentrene skal styrke virksomhedskontakten: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Virksomhedskontakten er et centralt element i indsatsen i jobcentrene. Dels skal jobcentrene gennem deres serviceberedskab samarbejde med virksomhederne om rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering af ledige og medarbejdere og fastholdelse af medarbejdere. Og dels er den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med de lokale virksomheder en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Samarbejdet med virksomhederne opgøres som en samarbejdsgrad, der viser hvor stor en andel af virksomhederne i en kommune, der samarbejder med beskæftigelsessystemet 6. 4 ud af 10 virksomheder i Ringkøbing-Skjern samarbejder med jobcentrene I 2013 havde 39,6% af virksomhederne i Ringkøbing-Skjern et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 35,9% af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Ringkøbing- Skjern, og 10,3% af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Jobcenter Ringkøbing-Skjern selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Udviklingen fra 2012 til 2013 viser, at samarbejdsgraden i Ringkøbing-Skjern er steget 1,8%-point. Andelen af virksomheder, der samarbejder med det lokale jobcenter, er steget 1,4%-point, mens andelen der samarbejder med andre, er steget 0,6%-point. Samarbejdsgraden i Ringkøbing-Skjern er lidt lavere end gennemsnittet for hele Midtjylland, hvor 41,5% af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 2013. Til gengæld er udviklingen fra 2012 til 2013 mere positiv i Ringkøbing-Skjern end i regionen, hvor samarbejdsgraden i 2013 var på niveau med 2012. Sammenlignet med de øvrige jobcentre i Midtjylland er samarbejdsgraden lavere end gennemsnittet både i forhold til virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter og samarbejdet med andre jobcentre. 6 Alle typer af samarbejde i form af løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance indgår i målingen. Den service, som ydes i forbindelse med eksempelvis rekruttering, indgår ikke i målingen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 34
FIGUR 27. SAMARBEJDSGRADEN I KOMMUNERNE I MIDTJYLLAND I 2013 Kilde: Jobindsats. dk Ministerens mål Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder FIGUR 28. SAMARBEJDSGRADEN FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE OG BRANCHE 80% 60% 70% 59% Ringkøbing-Skjern Midtjyllandd 47% 44% 40% 20% 34% 13% 7% 28% 27% 17% 5% 15% 22% 0% 2-9 ansatte 10-19 ansatte 20-49 ansatte 50-99 ansatte Min. 100 ansatte Landbrug mv. Industri Bygge-anlæg Handel Transport Privat service Off. service I alt Mest samarbejde med store og offentlige virksomheder Samarbejdet med virksomhederne i Ringkøbing-Skjernn varierer markant i forhold til virk- somhedernes størrelser og brancher 7. Kilde: Jobindsats. dk Note: Figuren viser andelen af arbejdssteder med løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser i perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013. Andelen af virksomheder, der har oprette løntilskuds- I perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 varierede andelen fra 13% af virksomhederne med 2 til 9 ansatte til 70% af virksom- hederne med mindst 100 ansatte. I gennemsnit havde 22% af arbejdsstederne i Ringkøbing- Skjern oprette løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. eller virksomhedspraktikpladser, stiger generelt med virksomhedernes størrelse. 7 Tallene for samarbejdsgraden kann endnu ikke fordeles på virksomhedernes størrelser og brancher. Derfor beskrives samarbejdet her ud fra andelen af arbejdssteder a i Ringkøbing-Skjern, der har løntilskuds- eller virksomhedspraktik- pladser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 35