Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Relaterede dokumenter
Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Kommunale midler Varige 25,2 22,4* 20,3* Kommunale midler Tidsbegrænsede 15,4 7,8 3,1. Statslige midler Tidsbegrænsede** 18,5 8,6 8,6

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Status på den nye skoledag

1. marts Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christell Erichsen. Overblik over kompetenceudvikling

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

Politikerspørgsmål vedr. ansættelsesprocedurer på institutionsområdet. Du har i sommerferien stillet følgende spørgsmål til forvaltningen:

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Kompetenceudviklingsplan

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

Acadre 14/26219 April Kompetenceplan for folkeskolen i Svendborg Kommune frem mod 2020

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/ /20

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Kompetenceudviklingsplan

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

NOTAT 23. oktober Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Overblik over skolers og forvaltningens ansøgninger til A.P. Møller fonden, afsendt den 2. maj 2014.

Kompetenceudviklingsstrategi

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020

Revideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Introduktion til skoleområdet

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 74 Offentligt

2019 Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem

Revideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

ALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet

KOMPETENCER. Information om kompetenceløftet

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem

Til Børne- og ungdomsudvalget: orientering om ansøgning til puljer ifm. ny dagtilbudslov

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen. Titel 1

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Kompetenceudviklingsplan 2015, Vallensbæk Kommune 0-18 års området

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Data og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1.

Udvikling af den lokale kompetenceplan

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

VELKOMMEN. Søholmskolen

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse

G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. januar 2015 følgende:

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Transkript:

NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad om en efterfølgende orientering om ansøgningerne og resultaterne heraf. Den næste ansøgningsrunde for at søge midler fra A.P. Møller Fondens særlige pulje på 1 milliard kroner til udvikling af folkeskolen: En endnu bedre folkeskole er udmeldt. 23-09-2014 Sagsnr. 2014-0129602 Dokumentnr. 2014-0129602-8 Sagsbehandler Kristina Midtgaard Bratved I første ansøgningsrunde blev der i alt indsendt 12 ansøgninger fra Københavns Kommune. 10 ansøgninger fik afslag. En ansøgning blev bevilliget og en er forsat under behandling: - Brønshøj Skole fik bevilget 2 mio. kr. (se bilag) - Den store bydækkende ansøgning på i alt 24 mio. kr., som er udarbejdet i samarbejde med Frederiksberg Kommune er fortsat under behandling i A.P. Møller Fondens bestyrelse. I håbet om at få bevilliget midler til flere af de ansøgte projekter i den kommende runde, har forvaltningen set på erfaringerne fra første ansøgningsrunde og derefter, hvad der kan gøres anderledes i denne omgang. Erfaringer fra første runde En analyse af fondens bevillinger i 1. runde viser at fonden har været optaget af en direkte og konkret styrkelse af medarbejdernes arbejde med: målstyret læring undervisningsfagene it-didaktik Alle de bevilgede projekter har fokus på massiv målrettet efteruddannelse og/eller praksisnær kompetenceudvikling med aktionslæring, observation, feedback og supervision som de gennemgående nøgleord. Kompetenceudviklingsindsatserne har medarbejderne, medarbejderteams, vejledere og ledere i centrum. Fondens fokus har været på at bevilge midler til indsatser, der kan mærkes direkte i forhold til effekten på elevernes læring. Fonden ønsker desuden, at indsatserne har effekt udover selve projektet og dermed mulighed for at skabe varige forbedringer - f.eks. ved at indsatserne har sammenhæng til andre af kommunens og eller skolens akti-

viteter og strukturer samt ved at der er positiv indstilling og ejerskab til indsatserne fra målgruppernes side. Rammer for ansøgningerne til 2. runde Fonden lægger vægt på, at projekterne forberedes, gennemføres og følges op på en sådan måde, at de får størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel i folkeskolen, herunder fokus på: Velbegrundede længerevarende kompetenceudviklingsforløb Praksisnærhed med udgangspunkt i skolens virkelighed At teori omsættes til praksis (transfer) Kollektiv/teambaseret kompetenceudvikling (dvs. flere medarbejdere fra samme skole deltager i forløb sammen) Forløb, der baserer sig på evidens og anerkendte erfaring AP. Møller Fondens forudsætninger: Ansøgningen skal gå til opkvalificering og efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere Fælles projektansøgninger foretrækkes, fx flere skoler, kommuner eller andre aktører på folkeskoleområdet som professionshøjskoler, universiteter, DLF, Skolelederfor-eningen, BUPL eller KL Det ansøgte beløb skal være på minimum 250.000 kroner Donationen udmøntes over 4-6 år med to ansøgningsfrister om året A.P. Møller Fondens ansøgningskriterier: I denne ansøgningsrunde skal ansøgningerne være indenfor følgende områder: Faglig opdatering Undervisningskompetence (tidl. linjefagskompetence) i samtlige folkeskolens fag Specialistkompetencer/faglige vejledere (f.eks. inden for matematik, naturfag, læsning, sprog, orienteringsfag, specialpædagogik, dansk som andetsprog og de praktiske/musiske fag) Kreativ og praktisk udfoldelse, herunder idræt Skoleledelse, f.eks. pædagogisk ledelse og forandringsledelse Læringsmålstyret undervisning og ledelse Øvrige indsatsområder, f.eks. talentudvikling, it i undervisningen, klasseledelse, undervisningsdifferentiering eller inklusion. Side 2 af 5

Ansøgningsfrist er den 26. november med henblik på beslutning i begyndelsen af 2015. Det korte tidsrum betyder, at der også i denne runde vil være tale om en meget komprimeret proces for udarbejdelse af ansøgninger. Samtidig skal ansøgningerne til A.P. Møller Fonden forsat ligge indenfor de 4 politiske fokusområder, som Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet for implementering af folke-skolereformen og som forsat er en god overordnet ramme for ansøgningerne: Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt i en ny længere skoledag Udvikling af teamsamarbejdet mellem medarbejderne (herunder de pædagoger, der er knyttes til skolen) med elverens læring og læringsmål som omdrejningspunkt Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring Forældrenes ressourcer skal udnyttes, og de skal via skolebestyrelsen være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole Proces for efterårets ansøgningsrunde Ansøgere til A.P. Møller fonden kan både være skoler og kommuner, dvs. at der skelnes mellem decentrale, centrale og bydækkende ansøgninger. Decentrale ansøgninger er ansøgninger, som har en eller flere skoler som afsender og centrale projekter er projekter, hvor Københavns Kommune står som ansøger evt. i samarbejde med andre kommuner, forskningsinstitutioner, professionshøjskolerne, organisationer mv. Bydækkende ansøgninger er også centrale ansøgninger, som omfatter alle skoler. I de centrale ansøgninger satses der i denne runde ikke på store bydækkende projekter som omfatter samtlige skoler, men derimod på mere afgrænsede projekter og pilotprojekter med interesserede skoler, som efterfølgende kan bredes videre ud. Grunden er dobbelt: Hvis den store nuværende bydækkende ansøgning går igennem, er det ikke realistisk at få en stor bevilling igen allerede i anden runde. Derudover er der næppe opbakning fra skolerne til at gennemføre flere bydækkende projekter på samme tid. Hvad søges der midler til: Udover de fire fokusområder skal ansøgningerne ramme det, som har politisk fokus og som der konkret er behov for på skolerne. Side 3 af 5

I processen for denne ansøgningsrunde til A.P. Møller Fonden planlægger forvaltningen workshops, hvor man kan få ideer til samarbejdspartnere, gå sammen med forvaltningen om en ansøgning om et pilotprojekt eller få konkret hjælp til at skrive ansøgningen. Rammer og proceduren for ansøgningsprocessen er udmeldt via forvaltningens ugepakke sammen med information om, at skolerne har mulighed for support til ansøgningerne via en direkte supportindgang til forvaltningen. Forvaltningen har allerede forberedelser i gang omkring flere projektideer. Det drejer sig om: Udvikling af uddannelsesvejledning, hvor folkeskolens lærere kompetenceudvikles til bedre vejledning af elverne i retning mod erhvervsuddannelserne. Forældreinddragelse træning af lærere i at skabe positive og blivende relationer med forældrene med det formål at styrke skolehjem samarbejdet og højne især udsatte elevers skolepræstationer. Kompetenceudvikling i matematik-naturfag som brobygning til gymnasiet et samarbejdsprojekt som sigter på at skabe bedre sammenhæng i uddannelseskæden (samarbejde mellem Silkeborg og Københavns Kommune, folkeskoler, gymnasier, UCC, Naturfagenes didaktik KU) Udvikling af ledelsesmodel og lokale netværk mellem skoler i selvejende og kommunale daginstitutioner (samarbejdsprojekt med bl.a. MDI, BuPL og CBS) Desuden er der en ansøgning om kompetenceudviklingsløft indenfor musikundervisningen under forberedelse, dette projekt er i sin vorden og der sigtes mod en ansøgning i 2015. Derudover kommer der løbende ideer frem fra ledermøder mv., som vil blive samlet i et idekatalog, der kan tages udgangspunkt i på workshops f.eks.: Udvikling af videndelingskultur Lærer/pædagogsamarbejde Håndværkskompetencer ind på skolerne Godkendelse af ansøgningen Både centrale og decentrale projekter skal ifølge fondens bestemmelser have kommunens anbefaling. Derfor tilrettelægges en proces, hvor alle ansøgninger centrale og decentrale - skal vurderes af direktionen med henblik på anbefaling. Hvis centrale og / eller decentrale projekter ikke har den ønskede sammenhæng til de 4 fokusområder, eller hvis de af andre årsager ikke opfylder kravene til en god ansøgning vil Side 4 af 5

de ikke blive anbefalet det kan fx betyde, at der skal arbejdes videre med at kvalificere ansøgningen mod næste ansøgningsrunde. Processen i efteråret Tidspunkt Aktivitet 24. september Ansøgningskriterierne meldes ud med ugepakken sammen med en beskrivelse af godkendelsesproceduren samt et tilbud om understøttelse i form af et eller flere skriveseminarer. Oktober Workshops om at skrive den gode ansøgning og hvor man finder samarbejdspartnere til en ansøgning fra en eller flere skoler eller til at deltage i et pilotprojekt, hvor forvaltningen er afsender. 10. november Skolernes frist for at indsende ansøgninger til direktionens behandling 13. november OC erne drøfter de decentrale ansøgninger 18. november Direktionen behandler både centrale og decentrale ansøgninger 26. november Ansøgningsfrist til A P Møller Fonden Januar Januar/februar Forventet tilbagemelding fra Fonden Resultatet af ansøgningerne forelægges BUU. I den forbindelse lægges samtidig op til en drøftelse af temaer for centrale ansøgninger i den første ansøgningsrunde i 2015. Bilag: Projekt Læringsledelse og professionsidentitet forandringsledelse i skolen, i teamet og i læringsrummet på Brønshøj skole Side 5 af 5

Læringsledelse og professionsidentitet forandringsledelse i skolen, i teamet og i læringsrummet på Brønshøj skole A.P. Møller Fonden har bevilliget 2.000.000 kr. til første fase der angår Brønshøj skole. Ved fase 2, der angår 1-2 andre skoler er det specificeret at der skal aftales nærmere om formidling og budget Formål: Projektets overordnede mål og brændende ønske er at skabe et fagligt professionsløft blandt skolens medarbejdere gennem opbygning af et stærkt didaktisk sprog, der har børnenes individuelle læring og trivsel som det centrale omdrejningspunkt

Illustration af projektet September 2014 Juni 2018

Målgruppe og samarbejdspartnere Målgruppe Lærere og pædagoger på Brønshøj skole. Skolens team-vejledere, danskdidaktiske vejledere samt matematikdidaktiske vejledere samt afdelingskoordinatorer samt skolens ledelse. I alt 75 personer Lærere, pædagoger, vejledere samt ledelse på en til to andre skoler. I alt ca. 150-200 personer v. to skoler Samarbejdspartnere Professionshøjskolen Metropol er medansøger og varetager kompetenceudvikling, administration, samt dele af evalueringen, herunder afrapportering til A. P. Møllerfonden Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) varetager den kvantitative del af evalueringen