2.2.2 Generelle regler ved tilbagekøb Overførsel Fripolice Fripolice for forsikringer tegnet før

Indhold Indhold... 1 1. Anvende grundformer... 6 1.1 Parameerdefiniioner... 6 1.2 Oversig over grundformer... 6 1.2.1 Neopassiver uden kollekive elemener og uden invalidiesydelser... 6 1.2.2 Neopassiver uden kollekive elemener, men med invalidiesydelser... 6 1.2.3 Neopassiver for oallivsforsikringer... 7 1.2.4 Neopassiver med kollekive elemener, men uden invalidiesydelser... 7 1.2.5 Neopassiver med kollekive elemener og med invalidiesydelser... 7 1.3 Individuelle grundformer... 8 1.3.1 Neopassiver uden kollekive elemener og uden invalidiesydelser... 8 1.3.2 Neopassiver uden kollekive elemener, men med invalidiesydelser... 12 1.4 Tolivs grundformer... 14 1.4.1 Neopassiver for oallivsforsikringer... 14 1.5 Kollekive grundformer... 18 1.5.1 esemmelser vedrørende kollekive forsikringer... 18 1.5.2 Neopassiver med kollekive elemener, men uden invalidiesydelser... 19 1.5.3 Neopassiver med kollekive elemener og med invalidiesydelser... 20 1.6 Tille forsikringsformer... 20 1.6.1 Forsikringsydelser... 21 1.6.2 Maksimum for risiko... 21 1.6.3 Minimum for risiko... 21 1.6.4 Omregning af ydelser il høj forrene grundlag... 21 2. eregningsgrundlag... 22 2.1 eregning af forsikringspræmier, ydelser og reserver... 22 2.1.1 Risikoelemener... 22 2.1.2 Rene... 25 2.1.3 Neogrundlag... 25 2.1.4 Generelle begrænsninger... 26 2.1.5 ruogrundlag... 26 2.2 Tilbagekøb... 27 2.2.1 Tilbagekøbsværdi for forsikringer... 28

2.2.2 Generelle regler ved ilbagekøb... 29 2.2.3 Overførsel... 29 2.3 Fripolice... 30 2.3.1 Fripolice for forsikringer egne før 1.7.1994... 30 2.3.2 Fripolice for forsikringer egne efer 30.6.1994... 30 2.4 Solidariske dækninger... 31 2.4.1 Idenifikaion af grundformer, der kan indgå i solidarisk dækning... 31 2.4.2 Præmieberegning før omfordeling... 31 2.4.3 Omfordeling af præmie... 31 2.5 Forsikringer med forhøje dødsrisiko og/eller invalidiesrisiko... 31 2.5.1 Forhøje dødsrisiko... 32 2.5.2 Forhøje invalidiesrisiko... 35 3. Konribuion... 37 3.1 Regler for beregning og fordeling af de realiserede resula... 37 3.1.1 De beregningsmæssige konribuionsprincip... 37 3.1.2 De fordelingsmæssige konribuionsprincip... 39 3.1.3 Redukion af bonuspoeniale på fripoliceydelser... 39 3.1.4 Principper for forrenning af gruppernes skyggekoni... 39 3.1.5 Fordeling af rene-, risiko- og omkosningsresula... 39 3.1.6 Udligning mellem beregningselemener inden for policen... 40 3.2 onusregulaiv... 41 3.2.1 Indledning... 41 3.2.2 Forrenning... 41 3.2.3 eregning og anvendelse af bonus... 42 3.2.4 Tekniske regler m.v.... 43 3.2.5 Ikrafræden... 45 3.3 Saser... 46 3.3.1 Noaion... 46 3.3.2 Princip for årlig regulering af saser... 46 3.3.3 Rene... 46 3.3.4 Omkosninger... 47 3.3.5 Risiko... 49

3.3.6 Andre forhold... 49 4. Principper for genforsikring... 51 4.1 Principper for kaasrofedækning... 51 4.1.1 eløbsgrænser for kaasrofedækning... 51 4.2 Principper for persondækning... 51 4.2.1 eløbsgrænser for persondækning... 52 4.3 Principper for Inern AAD... 52 4.3.1 eløbsgrænser for Inern AAD... 52 4.4 Saser... 53 5. Helbredsregler... 54 5.1 Generelle regler... 54 5.1.1 Risikobeløb... 54 5.1.2 Risikosum... 54 5.1.3 Obligaorisk forsikringsordning... 54 5.1.4 Inddeling... 54 5.1.5 Afgivelse af aes for undersøgelse for HIV-anisof... 54 5.1.6 Undagelser... 55 5.2 Privaegnede forsikringer, firmaforsikringer uden obligaorisk opagelse sam obligaoriske forsikringsordninger med under 5 forsikrede... 55 5.2.1 Nyegninger... 55 5.2.2 Reguleringer... 55 5.2.3 Ændringer... 55 5.2.4 Udsæelser... 55 5.2.5 Tilbagekøb... 56 5.3 Obligaoriske forsikringsordninger... 56 5.3.1 Nyegning... 56 5.3.2 Reguleringer... 56 5.3.3 Ændringer... 56 5.4 ilag... 57 5.4.1 Regler for beløbsgrænser for små og sore rammer basere på Passiv FØP... 57 5.4.2 Regler for beløbsgrænser basere på FØP... 58 6. Markedsværdigrundlag... 60

6.1 Definiioner... 60 6.2 eregninger... 60 6.2.1 Den rerospekive hensæelse for hver forsikring,... 60 6.2.2 Værdien af den rerospekive hensæelse for hver forsikring,... 61 6.2.3 Værdien af de rerospekive hensæelser,... 61 6.2.4 Livsforsikringshensæelser for hver forsikring før evenuel illæg for ilbagekøbsværdi,.... 61 6.2.5 Garanerede ydelser for hver forsikring,... 62 6.2.6 Værdien af garanerede ydelser,... 62 6.2.7 Garanere fripoliceydelse for hver forsikring,... 62 6.2.8 Værdien af garanerede fripoliceydelser,... 62 6.2.9 Risikoillæg... 63 6.2. Garanerede ydelser,... 63 6.2.11 onuspoeniale på fremidige præmier,... 63 6.2.12 onuspoeniale på fripoliceydelser,... 63 6.3 Adminisraionsomkosninger.... 63 Adminisraionsindæger uden afgang,... 64 6.3.2 Adminisraionsindæger med afgang,... 64 6.3.3 Adminisraionsudgifer uden afgang,... 64 6.3.4 Adminisraionsudgifer med afgang,... 64 6.3.5 Adminisraionsudgifer for fripolice,... 64 6.3.6 Adminisraionsresula uden afgang,... 65 6.3.7 Adminisraionsresula med afgang,... 65 6.4 INR... 65 6.5 Saser for opgørelse af livsforsikringshensæelser il markedsværdi... 65 6.5.1 Saser for forsikringsrisici... 65 6.5.2 Saser for omkosninger... 68 6.5.3 Diskoneringsrenesas... 69 7. Overførselsafaler... 70 8. Appendiks... 71 8.1 rhvervsfakor... 71 8.1 Formelbeskrivelse... 82

8.1.1 Inegraionsformler... 82 8.1.2 livssørrelser... 84 8.1.3 Tolivssørrelser... 85 8.1.4 Annuieer... 86

1. Anvende grundformer 1.1 Parameerdefiniioner Alle grundformer er opbygge ud fra de generelle neopassiver definere i afsni 2.eregningsgrundlag. 1.2 Oversig over grundformer 1.2.1 Neopassiver uden kollekive elemener og uden invalidiesydelser Sumforsikringer: 1 Livsvarig livsforsikring 115 Ophørende livsforsikring 125 Livsbeinge livsforsikring 135 Simpel kapialforsikring Raeforsikringer: 165 Ophørende livsforsikring i raer 175 Livsbeinge livsforsikring i raer 185 Simpel kapialforsikring i raer Reneforsikringer: 2 Livsvarig livrene 211 Opsa livrene 215 Ophørende livrene 216 Opsa ophørende livrene 225 Supplerende ydelse 235 Arverene 240 Individuel børnerene 250 Individuel waisenrene 265 Opsa arverene med sraks begyndende risiko 275 Kunsig arverene 1.2.2 Neopassiver uden kollekive elemener, men med invalidiesydelser Sumforsikringer: 315 Invalidesum Raeforsikringer: 365 Invalideydelser i raer Reneforsikringer:

414 Livsvarig invaliderene med ophørende risiko 415 Ophørende invaliderene 419 Ophørende invaliderene med ophørende risiko 429 Supplerende ophørende invaliderene med ophørende risiko 1.2.3 Neopassiver for oallivsforsikringer Sumforsikringer: 5 Livsvarig livsforsikring på kores liv 515 Ophørende livsforsikring på kores liv 525 Livsbeinge livsforsikring på o liv 530 Livsvarig overlevelsesforsikring 535 Ophørende overlevelsesforsikring Reneforsikringer: 6 Livsvarig overlevelsesrene 612 Livsvarig overlevelsesrene med ophørende risiko 615 Ophørende overlevelsesrene 617 Ophørende overlevelsesrene med ophørende risiko 620 Kunsig overlevelsesrene 630 Opsa, livsvarig overlevelsesrene med sraks begyndende risiko 635 Opsa, ophørende overlevelsesrene med sraks begyndende risiko 645 Arverene på kores liv 655 Arverene på længs liv 660 Livsvarig livrene på kores liv 661 Opsa, livsvarig livrene på kores liv 665 Ophørende livrene på kores liv 666 Opsa, ophørende livrene på kores liv 1.2.4 Neopassiver med kollekive elemener, men uden invalidiesydelser Sumforsikringer: 845 Kollekiv børnesum Reneforsikringer: 840 Kollekiv børnerene 841 Kollekiv valgfri børnerene 850 Kollekiv waisenrene 1.2.5 Neopassiver med kollekive elemener og med invalidiesydelser Reneforsikringer:

945 Kollekiv børnerene med udbealing fra forsørgers død, invalidies eller alderspensionering 1.3 Individuelle grundformer 1.3.1 Neopassiver uden kollekive elemener og uden invalidiesydelser Sumforsikringer: 1 Livsvarig livsforsikring ( ) 115 Ophørende livsforsikring ( ) 125 Livsbeinge livsforsikring ( ) 135 Simpel kapialforsikring ( ) Raeforsikringer: 165 Ophørende livsforsikring i raer

( ) 175 Livsbeinge livsforsikring i raer ( ) 185 Simpel kapialforsikring i raer Reneforsikringer ( ) 2 Livsvarig livrene ( ) 211 Opsa livrene ( ) 215 Ophørende livrene ( ) 216 Opsa, ophørende livrene Livrenen udbeales i højs år fra alder il alder

( ) 225 Supplerende ydelse Ydelsen udbeales i år fra s død udbealingen ophører dog senes år efer egning. I afsni 2 sæes. { ( ) =0 ( ) 235 Arverene ( ) ( ) 240 Individuel børnerene beegner ophørsalderen for børnerenen,. ørnerenen ophører dog senes ved de enkele barns død. ørnedødeligheden forudsæes a være 0, jf. besemmelserne for den ilsvarende kollekive ydelse 840., ( ) ( ) ( )

( ) ( ) 250 Individuel waisenrene beegner ophørsalderen for waisenrenen,. ørnerenen ophører dog senes ved de enkele barns død. ørnedødeligheden forudsæes a være 0, jf. besemmelserne for den ilsvarende kollekive ydelse 850., ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) for mænd og for kvinder. Ved egning af forsikring med individuel waisenrene skal minds en af følgende beingelser være opfyld: o Forsikringen er egne i henhold il en overenskoms, hvor der ikke kan vælges mellem egning med og uden waisenrene o Forsikringen omfaer ved eablering overlevelsesrene. Såfrem overlevelsesrenen ved senere omskrivning borfalder, skal den individuelle waisenrene også borfalde, medmindre ændringen skyldes død eller skilsmisse. 265 Opsa arverene med sraks begyndende risiko Arvereneudbealingen begynder ved s død, dog idligs ophører år efer egningen. I afsni 2 sæes. år efer egningen. Udbealingen { ( ) ( ) ( ) ( )

275 kunsig arverene Arvereneudbealingen begynder år efer s død, dersom denne indræffer inden år efer egningen. Udbealingen ophører år efer egningen. I afsni 2 sæes. { ( ) ( ) ( 1.3.2 Neopassiver uden kollekive elemener, men med invalidiesydelser Sumforsikringer 315 Invalidesum ( ) Raeforsikringer 365 Invalideydelser i raer ( ) Reneforsikringer 414 Livsvarig invaliderene med ophørende risiko

( ) 415 Ophørende invaliderene ( ) ( ) 419 Ophørende invaliderene med ophørende risiko Dersom forsikrede bliver invalid inden alder, udbeales der en invaliderene fra invalidieens indræden og indil alder. ( ) ( ) ( ), 429 Supplerende ophørende invaliderene med ophørende risiko Dersom forsikrede bliver mellem 1/2 og 2/3 invalid inden alder, udbeales den halve invaliderene så længe denne ilsand varer, dog længs il alder. ( ) ( ) ( ), Konsanen k fassæes for hver enkel selskab for e år gangen med Finansilsynes godkendelse.

1.4 Tolivs grundformer 1.4.1 Neopassiver for oallivsforsikringer Sumforsikringer: 5 Livsvarig livsforsikring på kores liv ( ) 515 Ophørende livsvarig livsforsikring på kores liv ( ) 525 Livsbeinge livsforsikring på o liv ( ) 530 Livsvarig overlevelsesforsikring ( ) 535 Ophørende overlevelsesforsikring

( ) Reneforsikringer: 6 Livsvarig overlevelsesrene ( ) 612 Livsvarig overlevelsesrene med ophørende risiko ( ) ( ) 615 Ophørende overlevelsesrene ( ) ( ) 617 Ophørende overlevelsesrene med ophørende risiko ( ) ( ) ( ( ) ( ) ) 620 Kunsig overlevelsesrene Udbealingen begynder: o år efer død, dersom denne indræffer år efer egningen,

o år efer egningen, dersom død indræffer mellem år og år efer egningen o sraks ved død, dersom denne indræffer senere end år efer egningen. I alle re ilfælde udbeales overlevelsesrenen livsvarig il. { ( ) ( ) 630 Opsa, livsvarig overlevelsesrene med sraks begyndende risiko Overlevelsesrenen udbeales livsvarig il fra død udbealingen sarer dog idligs år efer egningen. { ( ) 635 Opsa, ophørende overlevelsesrene med sraks begyndende risiko Udbealingen af overlevelsesrenen sarer ved død, dog idligs år efer egningen udbealingen ophører ved død, dog idligs år efer egningen.

{ ( ) ( ) 645 Arverene på kores liv Arvereneudbealingen begynder ved førse dødsfald bland de forsikrede udbealingen ophører n år efer egningen. ( ) ( ) ( ) 655 Arverene på længs liv Arvereneudbealingen begynder når både er døde - udbealingen ophører år efer egningen. ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 660 Livsvarig livrene på kores liv Livrenen udbeales så længe både er i live. ( )

661 Opsa, livsvarig livrene på kores liv Livreneudbealingen begynder om n år og varer så længe både er i live. ( ) 665 Ophørende livrene på kores liv Livrenen udbeales så længe både år. er i live udbealingen ophører dog senes om ( ) 666 Opsa, ophørende livrene på kores liv Livreneudbealingen begynder om år og varer så længe både er i live, dog højs i år. ( ) 1.5 Kollekive grundformer 1.5.1 esemmelser vedrørende kollekive forsikringer 1.5.1.1 Kollekiv ordning eingelserne for a eablere forsikringer med kollekive ydelser er, a de egnes i henhold il en overenskoms, der ved overenskomsens opreelse opfylder minds e af følgende krav: Overenskomsen omfaer forsikringer for minds personer. I forsikringerne skal de kollekive ydelser være besem efer fase principper. Overenskomsen giver garani for indmeldelse il forsikring af de i fremiden ansae personer i minds 5 år. Ordningen skal minds omfae eller komme il a omfae 3 personer. I forsikringerne skal de kollekive ydelser være besem efer fase principper. De er endvidere en beingelse, a de ikke drejer sig om en besand, hvori de enkele personer er indråd, eller hvoraf der udskydes enkele forsikrede eller grupper efer regler, der sandsynliggør en udvælgelse il væsenlig uguns for selskabes øvrige forsikrede. De samme gælder regler for valgmulighed med hensyn il børnepension.

1.5.1.2 Kollekive børne- og waisenrener (børnepension) De kollekive børnerener og waisenrener skal ophøre senes ved barnes fylde 24 år. 1.5.2 Neopassiver med kollekive elemener, men uden invalidiesydelser Sumforsikringer: 845 Kollekiv børnesum beegner ophørsalderen for børnesummen,. Dækningen ophører ved alder. beegner forælderinensieen. ( ) Reneforsikringer: 840 Kollekiv børnerene r beegner ophørsalderen for børnerenen,. ørnerenen ophører dog senes ved de enkele barns død. ørnedødeligheden forudsæes a være 0. beegner forældreinensieen. ( ) 841 Kollekiv valgfri børnerene beegner ophørsalderen for børnerenen,. ørnerenen ophører dog senes ved de enkele barns død. ørnedødeligheden forudsæes a være 0. Dækningen ophører ved alder. ( ) ( )

850 Kollekiv waisenrene beegner ophørsalderen for waisenrenen, de enkele barns død.. Waisenrenen ophører dog senes ved for mænd og for kvinder. ( ) ( ) 1.5.3 Neopassiver med kollekive elemener og med invalidiesydelser Reneforsikringer: 945 Kollekiv børnerene med udbealing fra forsørgerens død, invalidie eller alderspensionering beegner ophørsalderen for børnerenen,. ørnerenen ophører dog senes ved de enkele barns død. ørnedødeligheden forudsæes a være 0. er forsørgerens alder ved pensionering,. ( ) ( ) 1.6 Tille forsikringsformer Forsikringsydelserne i en forsikring skal opfylde beingelserne i nedensående afsni 1.6.1. Forsikringsydelserne i bonusillægsforsikringer skal illige opfylde beingelserne i afsni 1.6.2.

Alle beregninger såvel ved egningen som ved senere regulering/ændring sker med anvendelse af de anføre beregningselemener. 1.6.1 Forsikringsydelser De i en forsikring indgående forsikringsydelser skal være enen en af de ille grundformer eller en kombinaion af o eller flere af de ille grundformer med vilkårlige posiive ydelser. Forsikringsydelserne skal i alle ilfælde opfylde såvel de under de enkele grundformer anføre særbeingelser som de generelle begrænsninger i afsni 2. 1.6.2 Maksimum for risiko Ingen forsikring må fremgå med en risikodækning, der inkl. evenuel bonusildeling er sørre end den risikodækning, der gennem den pågældende forsikringsrisikoydelse kan erhverves for den gældende præmie og neoreserve på G82 i %. 1.6.3 Minimum for risiko nhver forsikring skal indeholde en vis forsikringsrisiko 1.6.4 Omregning af ydelser il høj forrene grundlag Ved overgang il akuel pension kan selskabe give mulighed for omregning il e høj forrene omregningsgrundlag, jf. afsni 2. Omregning sker alene på den akuelle ydelse (livsvarig eller ophørende), dog skal en ilknye garani også omregnes. For kollekive forsikringer sker omregning i ilfælde af død kollekiv. n ophørende livrene og en ilhørende opsa livrene af samme sørrelse kan ved omregningen berages som en ydelse. Forholde mellem den akuelle ydelse før og efer omregningen må ikke oversige ( ), hvor annuieerne er beregne med opgørelsesrener svarende il den ekniske rene ilhørende omregningsrene, jævnfør afsni 2. ( ) og den

2. eregningsgrundlag 2.1 eregning af forsikringspræmier, ydelser og reserver 2.1.1 Risikoelemener beegner fyld alder for en mand beegner fyld alder for en kvinde beegner fyld alder for en mand eller kvinde 2.1.1.1 Aldersberegning Alderen beregnes som fyld alder ved udløb, præmieophørsdao eller pensioneringsidspunk med frrag af forsikringens varighed. Såfrem alderen ikke kan besemmes herved, anvendes fyld alder på egningsdaoen. 2.1.1.2 Normal dødelighed Der benyes følgende dødelighedsavler Gældende fra 01-04-11 01-04-00 01-07-99 idligere Mænd GM G00M G82M G82M Kvinder GK G00K G82K G82K Unise GU G00U G82U anvendes ikke Unise anvendes ved indgåelse af forsikringsafale omfae af Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervsilknyede sikringsordninger. beegner dødsinensieen. 2.1.1.2.1 G82M 0,0005 2.1.1.2.2 G82K y 0,0005 2.1.1.2.3 G82U 0,00025 2.1.1.2.4 G00M 0,0005 2.1.1.2.5 G00K y 0,0005 5,880,038 5,728 0,038y 6,30,027 5,40,042 5,1 0,043y

2.1.1.2.6 G00U 0,0005 5,30,0424 2.1.1.2.7 GM ((1 f ) ( a M b M c M ) f g M h M ) For variabelværdier, se 2.1.1.2.9. 2.1.1.2.8 GK ((1 f y y ) ( a K b K c y K ) f y g K h y K ) For variabelværdier, se 2.1.1.2.9. 2.1.1.2.9 GU M ((1 f ) ( a M b M c M ) f g M h M ) K ((1 f ) ( a K b K c K ) f g K h K ) Hvor f 1 1 1 arcan( ( 65)) 2 2 2.1.1.3 Normal invalidie Der benyes følgende invalidiesavler Variabelnavn og -værdi a M b M M 0,59 c M g M h M a K b K c K g K h K K 0,41 0,0004 5,5 0,042 5,181 0,043 0,0002 5,7 0,037 5,15 0,042 Gældende fra 01-04-00 01-07-99 idligere Mænd GA82U GA82U G82M

Kvinder GA82U GA82U G82K Unise GA82U GA82U anvendes ikke ai beegner inensieen for overgang fra akiv il invalid. id beegner inensieen for overgang fra invalid il død. Ved arifering anvendes erhvervsfakor, jf. appendiks, afsni 8.1, som afspejler sillingseller erhvervskombinaioner med forøge invalidiesrisiko, således a passive ganges med. Ved beregning af naurlige priser ganges denne med. Den beskrevne invalidie omfaer dækning ved invalidiesgr på 2/3 og over. 2.1.1.3.1 GA82M ai 0,0004 4,540,060 2.1.1.3.2 GA82K ai y = id y 0,0006 ai y 4,71609 0,060y 2.1.1.3.3 GA82U ai 0,0006 4,71609 0,060 = id ai 2.1.1.4 Kollekive børnerener 2.1.1.4.1 Risikoelemener for kollekive børnerener med unise forsørger Forældreinensie c c 0,15 ( 28) 11( 15) 0 for 15 2 for 15; 2.1.1.5 U74-livrener 2.1.1.5.1 Risikoelemener for livrener uden re il bonus Risikoelemenerne er ideniske med de ved egningen gældende, i henhold il

fællesgrundlage herfor. 2.1.2 Rene 2.1.2.1 Teknisk rene Den ekniske rene beegnes i de følgende p.a. 2.1.2.2 Kombinere omkosnings- og sikkerhedsillæg Kombinere omkosnings- og sikkerhedsillæg fassæes som en redukion af renesyrken i 5 1,050 1,050 på log, dog minds log, hvor er den valge ekniske rene. 1,045 1,045 2.1.2.3 Opgørelsesrene Opgørelsesrenen, den ekniske rene reducere med de kombinerede omkosnings- og sikkerhedsillæg, anvendes ved beregning af neopassiver jf. afsni 2.1.3.1 og præmiebealingsrener jf. afsni 2.1.3.2. 2.1.2.4 Tegningsgrundlag Tegningsgrundlage anvendes il arifering af police, dvs. fassæelse af ydelser og præmier, sam il fassæelse af genkøbsværdier. Renen i de anvende egningsgrundlag fremgår af afsni 3.3. 2.1.2.5 Omregningsgrundlag Indil 1.1.1996 kunne forsikrede, ved påbegyndelse af akuel udbealing, vælge en forhøje sarydelse ved anvendelse af en omregningsrene. Ved denne omregning blev sarydelsen garanere, mens eferfølgende forøgelser, jf. afsni 3.2, ikke er garanerede. Den højese omregningsrene, udryk som eknisk rene, blev 16 % p.a. 2.1.2.6 Grundlag for bonusydelser onusopsparingskoni er alene rerospekiv definere, og har en garanere rene på 0 % p.a. Livsforsikringshensæelsen er alid saldoen på bonusopsparingskonoen. 2.1.3 Neogrundlag 2.1.3.1 Neopassiv Ved neopassive for en forsikring eller forsikringsdel forsås kapialværdien af alle selskabes øjeblikkelige og fremidige forpligelser. Neopassive for månedlige ydelser beregnes, som om ydelserne forfald koninuer. 2.1.3.2 Præmiebealingsrene Ved præmiebealingsrenen for en forsikring eller forsikringsdel forsås kapialværdien pr. 1 valuaenhed præmiebealing. 2.1.3.3 Koninuer neopræmie Den koninuere neopræmie besemmes som forholde mellem neopassive og præmiebealingsrenen, begge dele beregne ved Insall egningen. quaion dior and doubleclick here o view equaion.

2.1.3.4 Neoindskud Neoindskudde N I besemmes som neopassive ved egningen. 2.1.3.5 Neoreserve Neoreserven beregnes som neopassive med frrag af neoakive, ide der ved neoakive forsås den koninuere neopræmie muliplicere med præmiebealingsrenen. I ilfælde af invalidie foreages en individuel bedømmelse af sandsynlighederne for a forsikrede 5 år fra bedømmelsen vil befinde sig i en eller flere af følgende ilsande a) Varig invalid med invalidiesgr på 2/3 eller derover b) Rask c) Død For hver af de 3 ilsande angives sandsynlighed 0 %, 25 %, 50 %, 75 % eller 0 %, således a summen er 0 %. Neoreserven beregnes herefer som summen af de pågældende sandsynligheder muliplicere med henholdsvis a) Neopassive b) Neoreserven i evenuel ilsand med illæg af 2 muliplicere med summen af invalidiesbeingede årlige ydelser c) Neoreserven i evenuel ilsand med illæg af 2 muliplicere med summen af invalidiesbeingede årlige ydelser 2.1.4 Generelle begrænsninger n forsikring må ikke opbygges således, a dens neoreserve på noge idspunk kan blive negaiv. n forsikring, der indeholder invalidiesydelse, må ikke være således opbygge, a neoreserven kan falde ved invalidieens indræden, eller således opbygge, a neoreserven kan sige ved reakivering. 2.1.5 ruogrundlag 2.1.5.1 Præmie og indskud Ved præmie forsås enhver fremidig i policen forudsa indbealing sam den del af førse indbealing, der svarer il de fremidige i policen forudsae indbealinger. Andre indbealinger er indskud. Når udløbsalderen for præmie er lavere end 60 år, er den korese præmiebealingsvarighed ved nyegning 5 år.

2.1.5.2 ruopræmie ( ) Raepræmien ( m), der forfalder - årlig forud, beregnes ved formlen: ( m) p m (12) 1 a 0,89 m ( m) a hvor a 1 er beregne med den il 9 % p.a. ved eknisk rene 5 % p.a. 1 STK( m) STYKRAT svarende opgørelsesrene, dog med opgørelsesrene ( ) og fra 1.7.1994 er anfør i afsni 3.3. For forsikringer egne før 1.7.1994 er de idligere anmelde illæg gældende. For forsikringer, hvor der kan udløses ydelser ved mere end en persons død eller invalidie, mulipliceres ( ) med 2. For forsikringer egne i henhold il overenskoms mellem på den ene side forsikringsselskabe og på den anden side arbejdsgiveren og ev. arbejdsageren borfalder ( ) og, medmindre de drejer sig om ordninger med særk risikoprægede forsikringer og den enkele forsikrings årspræmie er mindre end 4.000 kr. 2.1.5.3 ruoindskud ruoindskudde I 1 I (1 OMKIND) I beregnes ved N STKIND. og fremgår af afsni 3.3. Sykillægge anvendes ved nyegning af forsikring uden præmiebealing, hvor bruoindskudde (eksklusiv evenuel sykillæg) er mindre end.000 kr. Sykillægge er 0 (nul) i andre ilfælde. 2.2 Tilbagekøb eingelser for ilsagn om ilbagekøb uden afgivelse af helbredsoplysninger: For elivsforsikringer kan der gives ilsagn om ilbagekøb, dersom neopassive ved forsikredes død på ilbagekøbsidspunke er sørre end neoreserven. For olivsforsikringer kan der gives ilsagn om ilbagekøb, dersom de for begge forsikrede gælder, a neopassive ved forsikredes død er sørre end neoreserven på ilbagekøbsidspunke. Hvis neopassive ved forsikredes død er mindre end neoreserven, kan der gives ilsagn om ilbagekøb af så sor en del af forsikringen, som modsvares af neopassiv ved forsikredes død. Såfrem der sker ilbagekøb efer denne besemmelse, skal dødsfaldsrisikoen reduceres ilsvarende.,

Der kan dog alid gives ilsagn om ilbagekøb, såfrem forsikringen efer omskrivning il fripolice på ilbagekøbsidspunke ikke omfaer nogen løbende ydelse over e grundbeløb, på 5.300 kr. årlig, regulere efer personskaelovens 20, eller sum over gange førsnævne beløb. For forsikringer, der er basere på afale mellem arbejdsgiver, forsikringsselskab og arbejdsager kan de afales, a der gives ilsagn om ilbagekøb i forbindelse med frarædelse fra den pågældende arbejdsgiver efer følgende regler: A. Tilbagekøb sraks ved frarædelse kan ske hvis: 1. Tilbagekøbsværdien ilfalder Arbejdsgiveren i henhold il lov nr. 3 af 9.6.1971 med senere ændringer. 2. Forsikrede emigrerer. 3. Forsikrede får ansæelse som jenesemand. Tilbagekøb kan ske i de omfang, ilbagekøbsværdien overføres il saen eller kommunen som bealing for illæg af pensionsalder.. Tilbagekøb mellem 1 og 2 år efer frarædelse kan ske, hvis forsikrede på ilbagekøbsidspunke: 1. Ikke er pensionere eller fyld 67 år 2. Ikke er jenesemand eller jenesemandsaspiran 3. Ikke er og ikke skal opages i en pensionsforsikringsordning eller i en pensionskasse, - sam - 4. Ikke har ansæelse i en silling, hvor arbejdsgiveren vil delage i præmiebealingen på den medbrage police.. Overførsel efer reglerne anfør under afsni 2.2.3. Tilsagn om ilbagekøb i andre ilfælde uden afgivelse af helbredsoplysninger kan ikke gives. 2.2.1 Tilbagekøbsværdi for forsikringer Tilbagekøbsværdien beregnes som neoreserven reducere med en procendel heraf. Den frragne procendel udgør følgende: 20 % i førse, ande og redje forsikringsår; 15 % i fjerde forsikringsår; 12 % i feme forsikringsår; % i sjee forsikringsår; 8 % i syvende forsikringsår; 6 % i oende forsikringsår; 4 % i niende forsikringsår og 2 % i iende og følgende forsikringsår indil alder 59 år. Fra og med alder 59 år borses fra anal forsikringsår, forsikringen har være i kraf, og den frragne procendel udgør:

1 % ved alder 59 år, 0 % ved alder 60 år og derover. Dog gælder følgende undagelser: a) Tilbagekøbsværdien af en fripolice, omregne il fripolice efer afsni 2.3.2, udgør 0 % af dennes neoreserve på ilbage købsidspunke. b) Tilbagekøbsværdien af en ren indskudsforsikring udgør 0 % af neoreserven på ilbagekøbsidspunke jf. beregning af bruoindskud under afsni 2.1.5.3. c) Tilbagekøbsværdien af en forsikring eablere ved kombinaion af præmiebealing og bealing af indskud beregnes ved pro raa opdeling af neoreserven i delreserver svarende il henholdsvis summen af indbeale præmier og summen af indbeale indskud. i. Tilbagekøbsværdien for delreserven svarende il summen af indbeale præmier beregnes efer hovedreglen anfør ovenfor. ii. Tilbagekøbsværdien for delreserven svarende il summen af indskudsbeløb beregnes efer undagelsen under pk. b). 2.2.2 Generelle regler ved ilbagekøb For elivsforsikringer er alder forsikredes fylde alder på ilbagekøbsidspunke. For olivsforsikringer, hvor der kan udløses ydelser ved mere end en persons død eller invalidie, er alder den ældse forsikredes fylde alder på ilbagekøbsidspunke. For andre olivsforsikringer er alder forsørgerens fylde alder på ilbagekøbsidspunke. Ved ilbagekøb af en forsikring, hvor forsikringsbegivenheden er indråd ved dødsfald eller ved forsikringsidens udløb, og hvor forsikringen kun indeholder ydelser, hvis udbealing ikke er beinge af, a nogen personer er i live, er ilbagekøbsværdien lig forsikringens neoreserve. Særregel ved ilbagekøb af forsikring indenfor de sidse 12 måneder før udløb: Såfrem der på ilbagekøbsidspunke højs er 12 måneder il udløb, udgør ilbagekøbsværdien neoreserven. 2.2.3 Overførsel Ved overførsel i henhold il overførselsafalerne beregnes overførselsværdien som neoreserven på overførselsidspunke. Ved overførsel il Skandia Link Livsforsikring A/S beregnes overførselsværdien som neoreserven på overførselsidspunke. Ved overførsel af pensionsopsparingen fra selskabe il Skandia Link Livsforsikring A/S i forbindelse med en omvalgskampagne. Der vil kunden ved accep af ilbudde, modage e individuel beløb som kompensaion for, a kunden opgiver garanierne i selskabe og forsæer på en markedsreneordning i de modagende selskab.

eløbe, der overføres, er lig med forsikringsagerens 1. ordens hensæelse plus de beregnede kompensaionsbeløb. Kompensaionsbeløbe udgør den akkumulerede værdiregulering på pensionsordningen: Kompensaionsbeløb = (Markedsværdihensæelse 1. ordenshensæelse) /(1-PAL-sas) For kunder, der ikke er PAL pligige, vil PAL-sasen være nul. De overføre kompensaionsbeløb behandles som PAL skaepligig, jævnfør reglerne i pensionsafkasbeskaningsloven. Kompensaionsbeløbe fordeles i overførslen il Skandia Link Livsforsikring A/S efer skaekoderne på pensionsordningen forholdsmæssig ud fra 1. ordenshensæelsen på den enkele skaekode. 2.3 Fripolice 2.3.1 Fripolice for forsikringer egne før 1.7.1994 Fripolice beregnes således, a neopassive af denne bliver lig med forsikringens neoreserve. Fripolice sæes dog il 0 (nul), dersom ilbagekøbsværdien ikke er posiiv på omregningsidspunke, jf. afsni 2.2.1. Såfrem fripolicen ikke opnår en sumydelse under min_depo, eller en løbende ydelse mindre end min_depo/, hvor sørrelsen er angive i afsni 3.3.6.3, kan selskabe vælge a genkøbe forsikringen og udbeale ilbagekøbsværdien efer selskabes gældende regler for ilbagekøb. 2.3.2 Fripolice for forsikringer egne efer 30.6.1994 Fripolice beregnes således, a neopassive af denne bliver lig med forsikringens ilbagekøbsværdi. Ved omregning il delvis fripolice anvendes normal reglen, a neoreserve før omregning er lig med neoreserve efer omregningen. Men i de ilfælde, hvor den løbende årspræmie nedsæes med 80 % eller mere, kan selskabe forlange, a policen deles i en ren fripolice / ev. ilbagekøb og en forsæende police med præmiebealing eablere som nyegning. Såfrem fripolicen ikke opnår en sumydelse under min_depo, eller en løbende ydelse mindre end min_depo/, hvor sørrelsen er angive i afsni 3.3.6.3, kan selskabe vælge a genkøbe forsikringen og udbeale ilbagekøbsværdien efer selskabes gældende regler for ilbagekøb.

2.4 Solidariske dækninger 2.4.1 Idenifikaion af grundformer, der kan indgå i solidarisk dækning De pågældende grundformer er risikodækning for elivsforsikringer eller kollekive forsikringer uden udbealing ved opnåe alder. 2.4.2 Præmieberegning før omfordeling For hver kalenderår, eller for en periode af indil 3 på hinanden følgende kalenderår, beregnes præmien før omfordeling pr. grundform pr. forsikre på e give beregningsidspunk i 4. kvaral forud for førse kalenderår som ( ) S S, hvor er hel fyld alder ulimo førse kalenderår. Risikopassiverne er besem ved grundlage gældende for nyegning primo kalenderåre med de på beregningsidspunke gældende dækningsbeløb. Risikoinensieerne er besem som de primo kalenderåre gældende inensieer for nyegning efer frrag af risikobonus i henhold il bonusregulaive. I risikoinensieerne kan der indgå helbreds- eller erhvervsskærpelser. Risikopræmien beregnes for alle de på beregningsidspunke omfaede medlemmer af gruppen 2.4.3 Omfordeling af præmie. For den givne gruppe med N forsikrede besemmes præmiesummen for den givne i( ) i1,..., N grundform som, hvor i angiver forsikre nr. i. Denne præmiesum omfordeles efer F,..., en fordelings nøgle i i 1 N bliver ai ai, således a risikopræmien for forsikre nr. i efer omfordeling p i Fi F i i1,..., N i i1,..., N ( ) Fordelingsnøglen kan være forskellig for de forskellige dækninger, og skal udrykke en hensigsmæssig omfordeling. Følgende 2 hovedformer er ypiske: F i 1 for alle i, således a præmien bliver ens for alle. F dækningssummen for police nr. i, således a præmien pr. krone dækning bliver i ens for alle. 2.5 Forsikringer med forhøje dødsrisiko og/eller invalidiesrisiko For forsikrede med forhøje dødsrisiko kan i sede for den i afsni 2.1.1.2.j anføre dødsinensie anvendes en af de i afsni 2.5.1.j anføre, hvor j = 1, 9. For forsikrede med forhøje invalidiesrisiko kan i sede for den i afsni 2.1.1.3 anføre

inensie for overgang fra akiv il invalid anvendes en af de i afsni 2.5.2 anføre, k=1,, 3. nhver af de i afsni 2.1.1.2.j og 2.5.1.j anføre dødsinensieer kan således kombineres med enhver af de i afsni 2.1.1.3.k og 2.5.2.k anføre inensieer for overgang fra akiv il invalid, ide de i afsni 2.1.1.2 og 2.1.1.3 foreskrevne anvendelser respekeres. Den samlede præmie henholdsvis de samlede indskud for en forsikring egne på en forsikre med forhøje dødsrisiko og/eller forhøje invalidiesrisiko, må dog aldrig blive mindre end de beløb, der fås ved for denne forsikrede a anvende de i afsni 2.1.1.2.j og afsni 2.1.1.3.j anføre inensieer. 2.5.1 Forhøje dødsrisiko Forsikringer egne på avle D7 eller avle D8 må ikke have posiiv risikosum efer de fylde 70. år. 2.5.1.1 Forhøje dødsrisiko for forsikrede med normaldødelighed jf. afsni 2.1.1.2.1 D2: D3: D4: D5: D6: D7: D8: 0,002500 0,003000 0,004000 0,006000 0,0000 0,018000 0,034000 5,9560,038 6,032 0,038 6,8 0,038 6,1840,038 6,2600,038 6,3360,038 6,4120,038 2.5.1.2 Forhøje dødsrisiko for forsikrede med normaldødelighed jf. afsni 2.1.1.2.2 D2: D3: D4: D5: D6: D7: D8: y y y y y y y 0,002500 0,003000 0,004000 0,006000 0,0000 0,018000 0,034000 5,8040,038y 5,8800,038y 5,956 0,038y 6,032 0,038y 6,8 0,038y 6,1840,038y 6,2600,038y

2.5.1.3 Forhøje dødsrisiko for forsikrede med normaldødelighed jf. afsni 2.1.1.2.3 D2: 0,027 6,354 0,00125 D3: 0,027 6,408 0,00150 D4: 0,027 6,462 0,00200 D5: 0,027 6,516 0,00300 D6: 0,027 6,570 0,00500 D7: 0,027 6,624 0,00900 D8: 0,027 6,678 0,01700 2.5.1.4 Forhøje dødsrisiko for forsikrede med normaldødelighed jf. afsni 2.1.1.2.4 D2: 0,042 5,454 0,00125 D3: 0,042 5,508 0,0015 D4: 0,042 5,562 0,002 D5: 0,042 5,616 0,003 D6: 0,042 5,670 0,005 D7: 0,042 5,724 0,009 D8: 0,042 5,778 0,017 2.5.1.5 Forhøje dødsrisiko for forsikrede med normaldødelighed jf. afsni 2.1.1.2.5 D2: 0,043 5,154 0,00125 y y D3: 0,043 5,208 0,0015 y y D4: 0,043 5,262 0,002 y y D5: 0,043 5,316 0,003 y y D6: 0,043 5,370 0,005 y y D7: 0,043 5,424 0,009 y y D8: 0,043 5,478 0,017 y y

2.5.1.6 Forhøje dødsrisiko for forsikrede med normaldødelighed jf. afsni 2.1.1.2.6 D2: D3: D4: D5: D6: D7: D8: 0,00125 0,0015 0,002 0,003 0,005 0,009 0,017 5,3540,0424 5,408 0,0424 5,4620,0424 5,5160,0424 5,5700,0424 5,6240,0424 5,678 0,0424 2.5.1.7 Forhøje dødsrisiko for forsikrede med normaldødelighed jf. afsni 2.1.1.2.7 Tavlerne er definere med udgangspunk i GM, men med nedensående variable ændre. De andre variable ændres ikke. Tavle a b M M 5,584 D2 0,00115 5,668 D3 0,0014 5,752 D4 0,0019 5,836 D5 0,0029 5,92 D6 0,0049 6,004 D7 0,0089 6,088 D8 0,0169 g M 5,267 5,353 5,439 5,525 5,611 5,697 5,783 2.5.1.8 Forhøje dødsrisiko for forsikrede med normaldødelighed jf. afsni 2.1.1.2.8 Tavlerne er definere med udgangspunk i GK, men med nedensående variable ændre. De andre variable ændres ikke. Tavle a K b K 5,774 D2 0,00095 5,848 D3 0,0012 5,922 D4 0,0017 5,996 D5 0,0027 6,07 D6 0,0047 6,144 D7 0,0087 6,218 D8 0,0167 g K 5,234 5,318 5,402 5,486 5,57 5,654 5,738

2.5.1.9 Forhøje dødsrisiko for forsikrede med normaldødelighed jf. afsni 2.1.1.2.9 Tavlerne er definere med udgangspunk i GU, men med nedensående variable ændre. De andre variable ændres ikke. Tavle a b M M 5,584 D2 0,00115 5,668 D3 0,0014 5,752 D4 0,0019 5,836 D5 0,0029 5,92 D6 0,0049 6,004 D7 0,0089 6,088 D8 0,0169 g M a K 5,267 5,353 5,439 5,525 5,611 5,697 5,783 b K 5,774 0,00095 5,848 0,0012 5,922 0,0017 5,996 0,0027 6,07 0,0047 6,144 0,0087 6,218 0,0167 g K 5,234 5,318 5,402 5,486 5,57 5,654 5,738 2.5.2 Forhøje invalidiesrisiko 2.5.2.1 Forhøje invalidiesrisiko for forsikrede med normalinvalidie jf. afsni 2.1.1.3.1 I2: I3: I4: I5: I6: I7: I8: μ μ μ μ μ μ μ 0 001200 ai, 0 001800 ai, 0 002800 ai, 0 004600 ai, 0 008000 ai, 0 014600 ai, 0 027600 ai, 4, 843 0, 060 4, 93794 0, 060 5,01712 0, 060 5,08407 0, 060 5,14206 0, 060 5,19321 0, 060 5,23897 0, 060 2.5.2.2 Forhøje invalidiesrisiko for forsikrede med normalinvalidie jf. afsni 2.1.1.3.2 I2: I3: I4: I5: I6: μ μ μ μ μ 0 001480 ai y, 0 002120 ai y, 0 003160 ai y, 0 005000 ai y, 0 008440 ai y, 4,97136 0, 060y 5,05851 0, 060y 5,136 0, 060y 5,19321 0, 060y 5,24757 0, 060y

I7: I8: μ μ 0 015080 ai y, 0 028120 ai y, 5,29587 0, 060y 5,33934 0, 060y 2.5.2.3 Forhøje invalidiesrisiko for forsikrede med normalinvalidie jf. afsni 2.1.1.3.3 I2: I3: I4: I5: I6: I7: I8: 0,00148 ai 0,00212 ai 0,00316 ai 0,00500 ai 0,00844 ai 0,01508 ai 0,02812 ai 4,97136 0,06 5,05851 0,06 5,136 0,06 5,19321 0,06 5,24757 0,06 5,29587 0,06 5,33934 0,06

3. Konribuion Principperne følger gældende lovgivning, beskreve i ekendgørelse om konribuionsprincippe, i de eferfølgende beegne som Konribuionsbekendgørelsen. 3.1 Regler for beregning og fordeling af de realiserede resula 3.1.1 De beregningsmæssige konribuionsprincip De beregningsmæssige konribuionsprincip vedrører fordelingen af periodens resula mellem grupper og egenkapial, jf. Konribuionsbekendgørelsen. Nedenfor beskrives, hvilken del af periodens resula der fordeles il egenkapialen hvor perioden som udgangspunk er e kalenderår. genkapialen ildeles afkase af de akiver, der hører il egenkapialen. Der er inveseringsfællesskab mellem forsikringsagernes og ejernes andel af akiverne, forrenningen sker derfor med nøgleal N1 (afkas før pensionsafkasska). genkapialen ildeles herudover risikoforrenning beregne som summen af: 0,25 % af de gennemsnilige livsforsikringshensæelser og kollekiv bonuspoeniale for forsikringer omfae af konribuion 20 % af e evenuel posiiv realisere omkosnings- eller risikoresula for regnskabsperioden for forsikringer omfae af konribuion. r selskabes omkosnings- hhv. risikoresula negaiv, er sasen 0 % Hvis de ikke er mulig a ildele egenkapialen den beskrevne risikoforrening fuld ud i en regnskabsperiode, vil den manglende risikoforrening blive overfør il selskabes skyggekono, jf. regnskabsbekendgørelsen. Summen af afkase på egenkapialens akiver og risikoforrenningen fordeles på grupper i henhold il de livsforsikringsmæssige hensæelser, der kan henføres il de enkele grupper og gruppens andel af kollekiv bonuspoeniale. De fordele beløb pr. gruppe kaldes herefer egenkapialens rimelige andel af gruppens realiserede resula for perioden. Periodens realiserede resula frarukke summen af egenkapialens rimelige andel af gruppernes realiserede resula for perioden underopdeles igen på de enkele grupper efer principperne beskreve i afsniene fordeling af omkosningsresula, fordeling af risikoresula og fordeling af reneresula nedenfor. eløbene på grupper kaldes herefer gruppens rimelige andel af de realiserede resula for perioden. Anvendelsen af de enkele gruppers rimelige andel af de realiserede resula for perioden afhænger af sørrelsen af gruppens realiserede resula for perioden, sørrelsen af gruppens skyggekono sam

sørrelsen af gruppens kollekive bonuspoeniale. De forskellige kombinaioner heraf er beskreve nedenfor. 3.1.1.1 Realisere resula sørre end andel il egenkapial Hvis gruppens realiserede resula for perioden er sørre end egenkapialens rimelige andel af gruppens realiserede resula for perioden, ilskrives egenkapialens rimelige andel af gruppens realiserede resula for perioden il egenkapialen. Herefer fordeles gruppens rimelige andel af de realiserede resula for perioden efer følgende kombinaioner af sørrelsen af gruppens kollekive bonuspoeniale henholdsvis skyggekono. Hvis gruppens skyggekono er nul, overføres gruppens rimelige andel af de realiserede resula for perioden il gruppens kollekive bonuspoeniale, mens egenkapialens rimelige andel af gruppens realiserede resula for perioden ilskrives egenkapialen. Hvis gruppens skyggekono er sørre end nul, men mindre end gruppens rimelige andel af de realiserede resula for perioden, ilskrives egenkapialen e beløb svarende il gruppens skyggekono, der herefer sæes il nul. De reserende beløb, dvs. forskellen mellem gruppens rimelige andel af de realiserede resula for perioden og gruppens skyggekono, ilskrives gruppens kollekive bonuspoeniale. Hvis gruppens skyggekono er sørre end gruppens rimelige andel af de realiserede resula for perioden, ilskrives egenkapialen e beløb svarende il gruppens rimelige andel af de realiserede resula for perioden. Gruppens skyggekono reduceres herefer ilsvarende. 3.1.1.2 Realisere resula mindre end andel il egenkapial Hvis gruppens realiserede resula for perioden er mindre end egenkapialens rimelige andel af gruppens realiserede resula for perioden, giver de følgende kombinaioner al efer sørrelsen af gruppens kollekive bonuspoeniale henholdsvis skyggekono. Hvis gruppens realiserede resula for perioden er negaiv og gruppens kollekive bonuspoeniale kan indeholde gruppens realiserede resula for perioden, nedskrives gruppens kollekive bonuspoeniale med gruppens negaive realiserede resula for perioden, der herefer sæes il nul. genkapialens rimelige andel af gruppens realiserede resula overføres herefer il gruppens skyggekono. Hvis gruppens realiserede resula for perioden er negaiv og gruppens kollekive bonuspoeniale ikke kan indeholde de realiserede resula for perioden, nedskrives gruppens kollekive bonuspoeniale il nul, og forskellen mellem gruppens kollekive bonuspoeniale og gruppens negaive realiserede resula for perioden overføres herefer il gruppens skyggekono sammen med egenkapialens rimelige andel af gruppens realiserede resula for perioden. Hvis gruppens realiserede resula for perioden er posiiv, sæes gruppens realiserede resula for perioden il nul, og forskellen mellem gruppens realiserede resula for perioden og egenkapialens rimelige andel af gruppens realiserede resula for perioden overføres herefer il gruppens skyggekono.

3.1.2 De fordelingsmæssige konribuionsprincip onus ilskrives som beskreve i de af selskabe anmelde bonusregulaiv, der skal udjævne udsving i rene, risiko og omkosninger. onus kan ilskrives i e hvilke som hels af ovensående scenarier, såfrem der, under hensyn il Konribuionsbekendgørelsens regler, vurderes a være mulighed for dee. 3.1.3 Redukion af bonuspoeniale på fripoliceydelser Hvis afkase af de akiver, der hører il en renegruppe, ikke er ilsrækkelige il a dække den forrenning, der ilskrives renegruppen dvs. renegruppens afkasresula for perioden er negaiv kan selskabe vælge a reducere renegruppens bonuspoeniale på fripoliceydelser. Gruppens samlede redukion kan ikke oversige forskellen mellem gruppens samlede hensæelse og gruppens samlede genkøbsværdi. Redukionen sker således på renegruppeniveau, da renegrupperne indgår i e fællesskab vedrørende afkas. Hvis gruppens akkumulerede afkasresula oversiger gruppens samlede bonuspoeniale på fripoliceydelser, bliver den reserende del ilskreve periodens resula, der herefer fordeles efer principperne beskreve ovenfor. Hvis bonuspoeniale på fripoliceydelser er bleve reducere for renegruppen, må renegruppens realiserede resula for perioden ikke blive posiiv, jf. Konribuionsbekendgørelsen. De kan derfor være nødvendig med en korrekion af renegruppens redukion af bonuspoeniale på fripoliceydelser sam renegruppens realiserede resula for perioden. Korrekionen fungerer således, a e evenuel posiiv resula anvendes il a nedbringe renegruppens redukion af bonuspoeniale på fripoliceydelser hvis mulig il nul. Hvis renegruppens posiive realiserede resula for perioden oversiger renegruppens redukion af bonuspoeniale på fripoliceydelser, nulsilles bonuspoeniale på fripoliceydelser førs, og den reserende del fordeles herefer efer principperne beskreve ovenfor. Hvis de posiive realiserede resula for perioden for renegruppen ikke oversiger redukionen af bonuspoeniale på fripoliceydelser, reduceres gruppens bonuspoeniale på fripoliceydelser med de posiive realiserede resula for perioden, der herefer sæes il nul. 3.1.4 Principper for forrenning af gruppernes skyggekoni Gruppernes skyggekoni forrenes med den il enhver id anmelde renesas herfor i afsni 3.3.6.2. 3.1.5 Fordeling af rene-, risiko- og omkosningsresula Resulaerne fordeles pr. police, og en forsikringsager kan have en eller flere policer. Nedenfor følger beskrivelsen af fordeling af reneresula, risikoresula og omkosningsresula. 3.1.5.1 Fordeling af reneresula Selskabe har inveseringsfællesskab, hvilke indebærer samme inveseringspoliik for alle grupper. Dermed bliver de allokerede afkas il hver renegruppe fassa forholdsmæssig i forhold il

gruppens samlede depo. Dee allokerede afkas il renegruppen benævnes renegruppens inveseringsresula. Hver renegruppe har fåe en deporene frarukke bealing for ydelsesgarani, der modsvarer deres respekive risiko. Dee benævnes renegruppens reneudgif. Renegruppens reneresula beregnes herefer som renegruppens inveseringsresula frarukke renegruppens reneudgif. Renegruppens reneresula fordeles herefer forholdsmæssig på den enkele police i forhold il policens depo korrigere for den akkumulerede værdiregulering ilhørende gruppen. 3.1.5.2 Fordeling af risikoresula Selskabe har én risikogruppe, hvilke indebærer, a der er samme forvene skeudgif for alle policer. Dermed bliver de allokerede risikoresula il den enkele police periodens samlede risikoresula i forhold il den samlede risikopræmie gange med de risikopræmier, der er opkræve på den enkele police i perioden. Her anvendes e risikoresula og risikopræmie for invaliderisiko, e risikoresula og risikopræmie for dødsfaldsrisiko og e risikoresula og risikopræmie for oplevelsesrisiko. Herefer opgøres e samle risikoresula pr. police. 3.1.5.3 Fordeling af omkosningsresula Selskabe har én omkosningsgruppe, hvilke indebærer, a alle policer er underlag de samme omkosningsfordelingsregler. Den allokerede omkosningsudgif il den enkele police er give ved følgende fordelingsregler: hvor angiver, a der er ale om den e police. Da selskabe er i afgang er der ingen omkosninger forbunde med nyegning. give som er besem ved af præmien for den enkele police. Sykillægge er emærk a sykillægge er de samme for hver police. Omkosningsindægen er summen af de opkrævede omkosninger på 2. ordensgrundlage på policen. Omkosningsresulae pr. police er herefer forskellen mellem omkosningsudgif og omkosningsindæg. 3.1.6 Udligning mellem beregningselemener inden for policen Hvis der er overskud på e beregningselemen, der ikke kan dække underskud på de reserende o beregningselemener inden for en police, vil der blive anvend forholdsmæssig fordeling af overskudde på de o underskudsgivende beregningselemener.

Hvis der er underskud på e beregningselemen, der er mindre end de samlede overskud på de reserende o beregningselemener inden for en police, vil der blive anvend forholdsmæssig fordeling af underskudde på de o overskudsgivende beregningselemener. 3.2 onusregulaiv 3.2.1 Indledning 3.2.1.1 Grundlæggende forhold Dee bonusregulaiv beskriver dels regler for beregning af bonus, dels regler for anvendelse af bonus. For så vid angår reglerne for beregning af bonus, udgør disse en del af de i henhold il Lov om Finansiel Virksomhed il Finansilsyne anmelde ekniske grundlag. De anføre saser anmeldes løbende il Finansilsyne. For så vid angår reglerne for anvendelse af bonus, indgår disse i afalegrundlage mellem forsikringsageren og Skandia Livsforsikring A A/S. Nærværende onusregulaiv kan efer anmeldelse il Finansilsyne ændres, således a ændringer også vil være gældende for allerede egnede forsikringer. Allerede fordel bonus berøres dog ikke heraf. 3.2.1.2 ereigelse il bonus Nærværende bonusregulaiv omfaer alle bonusbereigede forsikringer i Skandia Livsforsikring A A/S. Således er livrener uden re il bonus og gruppelivsforsikring ikke omfae af nærværende bonusregulaiv. onusreen er gældende i den periode, forsikringen er i kraf. 3.2.2 Forrenning 3.2.2.1 Deporene Forrenning finder sed med deporene, som indgår i bonusberegningen, jf. afsni 3.2.4.1. Deporenen er gældende for 1 måned gangen, og anmeldes forud. Anmeldelse finder alid sed forud for e ny kalenderår. Hvis der i løbe af kalenderåre ikke finder anmeldelse sed, er foregående måneds deporene forsa gældende. Deporenen kan være mindre end grundlagsrenen eller endog negaiv. Der fassæes illige en særlig deporene, som anvendes for den del af en forsikrings reserve, der måe være friage for pensionsafkasbeskaning.

3.2.2.2 ealing for garanerede ydelser. Selskabe anmelder ilsvarende sasen for den bealing, som skal opkræves for ydelsesgarani. ealingen vil afhænge af såvel de generelle reneniveau som den beregningsekniske grundlagsrene. 3.2.3 eregning og anvendelse af bonus 3.2.3.1 Regler for bonusildeling og bonusilskrivning onus beregnes månedlig, og den over kalenderåre akkumulerede bonus, posiiv eller negaiv, ilskrives ved udløbe af kalenderåre i overenssemmelse med forsikringens indhold. 3.2.3.1.1 onusilskrivningen - anvendelsen af de årlige bonusbeløb 1) For forsikringer, der alene omfaer livreneydelser, anvendes bonusbeløb il køb af bonusillægsydelser af samme ar, jf. afsni 3.2.4.2.2. 2) For øvrige forsikringer kan de fremidige årlige bonusbeløb for hver grundform anvendes på en af følgende måder: onusopsparing bonus anvendes som ilskrivning på en il den enkele grundform knye bonusopsparingskono. onusillægsydelse bonus anvendes som indskud il en bonusillægsydelse af samme ar, jf. afsni 3.2.4.2.2. 3.2.3.2 Udbealingsregler for ilskreven bonus Udbealingsreglerne afhænger af, hvorledes de ildele bonusbeløb er afal anvend. Den nedenfor i reglerne anføre procensas svarer il den for selve forsikringen gældende redukion af neoreserven ved beregning af genkøbsværdien (ekskl. gebyr), jf. afsni 2.2.1. Akkumulere negaiv bonus vil ikke have indflydelse på genkøbsværdien, ide den alid beregnes med udgangspunk i neoreserven. 3.2.3.2.1 Regler for bonus anvend il opsparing I de omfang årlige bonusbeløb anvendes il opsparing ved siden af en forsikringsydelse, udbeales den ilskrevne bonus på forfaldne og samidig borfaldende forsikringsydelser sammen med forfaldne forsikringsydelser i ilfælde af dødsfald, invalidie og udløb efer samme regler som anfør i policen for forfaldne forsikringsydelser. Ved udbealing af genkøbsværdi eller ophævelse på anden måde af forsikringsforholde udbeales genkøbsbonus som (0X) % af såvel den ilskrevne bonus som ildel bonus fra senese dao for ilskrivning af bonus og frem il opgørelsesidspunke. 3.2.3.2.2 Regler for bonus anvend il køb af bonusillægsydelse I de omfang årlige bonusbeløb anvendes il køb af bonusillægsydelser, udbeales de eablerede illægsydelser i ilfælde af dødsfald, invalidie og udløb efer samme regler som anfør i policen for selve forsikringen.

Ved udbealing af genkøbsværdi eller ophævelse på anden måde af forsikringsforholde udbeales genkøbsbonus for en illægsforsikringsydelse som ( ) af såvel ilhørende bonusneoreserve opgjor på opgørelsesidspunke som ildel bonus fra senese dao for ilskrivning af bonus og frem il opgørelsesidspunke. 3.2.3.2.3 Regler for bonus anvend il opsamling som konanbonus Såfrem forsikringsforholde alene omfaer udbealing af forsikringssummer ved dødsfald og udløb, og præmiebealingsiden oversiger år, og såfrem forsikringen er priva egne og bonusbeløb alene anvendes il opsamling, kan de være afal, a der ved udløbe af de. forsikringsår og derefer hver 5. år foreages udbealing af Konanbonus, ide der udbeales ( ) af den ilskrevne bonus. I øvrige ilfælde udbeales den ilbageholde og senere ildele hhv. ilskrevne bonus efer reglerne i afsni 3.2.3.2.1. 3.2.4 Tekniske regler m.v. 3.2.4.1 Den årlige bonusilskrivning eregningen af den månedlige bonus - jfr. afsni 3.2.3.1 - sker efer følgende formler: De månedlige bonusbeløb nedenfor): il id beregnes efer følgende formel (symbolforklaring er gengive beregnes rekursiv, ide værdien på egningsidspunke forsikringsydelsen: alene udgøres af neoreserven for V = 2 V 1 i 12 1 12 1 2 2 1 OMKIND I STKIND AM 1 i + 12 2 2 2 1 OMKPRM p STK STYKRAT AM 1 i + 12 d 2 S d V 1 i - 12 ef 2 ai ai 2 ( ) S V 1 i - 12 i R 1 i - 12 Symbolforklaring il formlerne ovenfor: 2 1 2 1 1 1 1 V er neoreserven for forsikringsydelsen med illæg af såvel beregne som allerede ilskreven bonus på idspunke, sam frrag for evenuel fremfør underskud.

er neoreserven for forsikringsydelsen med illæg af allerede ilskreven bonus på idspunke, sam frrag for evenuel fremfør underskud. R er neoreserven for forsikringsydelsen og bonusillægsydelsen opdel på de respekive grundlagsrener. er den overføre andel af forudbeal præmie reducere for omkosninger og evenuel AM på idspunke. 2 i er den akuelle deporene jf. afsni 3.2.2.1. r en del af den samlede reserve for forsikringen frihold for pensionsafkasbeskaning, illægges V en eksra forrenning hvor V f f 2 12 1 2 1 i 1 i 1 12, f V er den friholde del af reserven og dele, der er frihold for realreneafgif. f 2 i er deporenen for er omkosningsbelasning på 2. orden af indskud, der er idenisk med. I er bruoindskud primo måneden il id. Hvis indbealingen er ske med valør senere end den 1. i måneden reduceres forrenningen lineær pro raa. er evenuel sykillæg på indskudde, jf. afsni 2.1.5.3 er arbejdsmarkedsbidrag i de omfang selskabe i henhold il loven om samme skal indeholde dee i den pågældende indbealing. er omkosningsbelasning på 2. orden af præmie., jf. afsni 3.3.4.1. p er bruopræmie indbealingen primo måneden il id. Hvis indbealingen er ske med valør senere end den 1. i måneden reduceres forrenningen lineær pro raa. er idenisk med sykillægge i afsni 2.1.5.2., på raepræmien, ( ). er evenuel sykraeillæg på raepræmien, jf. afsni 2.1.5.2 2 f er 2. ordens dødsinensie for måneden il id. f fremgår af afsni 3.3.5.2. fremgår af afsni 2.1.1.2 For forsikringer egne på o liv regnes illige en ilsvarende risikopræmie på den medforsikredes liv.

2 ef i d S ai ai ai f er 2. ordens invalidiesinensie for måneden il id. ai f fremgår af afsni 3.3.5.3. ai fremgår af afsni 2.1.1.3 ef er en erhvervsfakor, som afspejler sillings/erhvervskombinaioner med forøge invalidiesrisiko, fremgår af afsni 2.1.1.3 er garaniinensieen for renegarani med grundlagsrene i. Denne beregnes ud fra de generelle reneniveau sam selskabes akivsammensæning. er den samlede hensæelse i ilfælde af forsikredes død il id. I denne hensæelse indgår en evenuel afal ugaranere illægsydelse, reservesikring, i form af hel eller delvis udbealing af opspare værdi. For forsikringer egne på o liv regnes illige den ilsvarende hensæelse i ilfælde af medforsikredes død. ai S er den samlede hensæelse i ilfælde af forsikredes invalidie il id. 3.2.4.2 onusilskrivningen - anvendelsen af de årlige bonusbeløb De årlige bonusbeløb beregne efer afsni 3.2.4.1 anvendes som anfør i afsni 3.2.4.2. 3.2.4.2.1 Opsparing af bonus Når er e bonusilskrivningsidspunk opskrives den samlede ilskrevne bonus ildele bonus siden senese ilskrivningsidspunk : med den samlede = T + b vil dog aldrig kunne blive mindre end. Hvis bliver negaiv, fremføres underskud il dækning i fremidige bonusilskrivninger. 3.2.4.2.2 Opskrivning af forsikringsydelse ved køb af bonusillægsforsikring De årlige bonusbeløb efer frrag af evenuel fremfør underskud fra idligere år anvendes, såfrem de er posiiv, som neoindskud il køb af en bonusillægsydelse af samme ar som hovedforsikringen. onusillægsydelsen købes på den grundlagsrene, der er gældende på idspunke for ilskrivningen. Hvis bonusbeløbe efer frrag af evenuel fremfør underskud fra idligere år forsa er negaiv, fremføres de samlede underskud il dækning i fremidige bonusilskrivninger. 3.2.5 Ikrafræden Dee bonusregulaiv ræder i kraf 1. januar 20.

3.3 Saser 3.3.1 Noaion Når der i dee bilag er anfør en sas under en dao, vil sasen være gældende fra og med den nævne dao. Alle saser, der ikke er % er, er beløb udryk i DKK. 3.3.2 Princip for årlig regulering af saser Selskabe har e fas princip for regulering af krone-saser og grænser i selskabe. Dee princip skal sikre, a selskabes indæger fra kunderne følger udviklingen i samfunde og samidig mindsker minisraionen og processen i forbindelse med den årlige regulering af saserne. De berøre krone-saser og grænser ses i lisen nedenfor. Der kan blive inroducere nye saser fremover, som i give fald vil falde under samme princip. Saserne, de drejer sig om, er: Sørrelsen for minimumsdepo før forsikringen vangsgenkøbes (jf. afsni 2.2) Sykillæggende ( ),, (jf. afsni 2.1.5.2 og 2.1.5.3) Den fase årlige regulering af ovennævne saser sker med udviklingen i forbrugerprisindekse fra juli il juni. Reguleringerne foreages ud fra grundal i 2012 frem for, a saserne reguleres med den årlige udvikling i forbrugerprisindekse. De vil sige, a reguleringen foreages således: ( ) ( ( ) ( ) ( ) ) Derudover reguleres saserne efer nedensående fase afrundingsregler: Sas sørrelse Afrundingsregel 0 kr. 999 kr. Nærmese muliplum af 2 1.000 kr. 9.999 kr. Nærmese muliplum af 12.000 kr. 99.999 kr. Nærmese muliplum af 120 Osv. Osv. Osv. 3.3.3 Rene 3.3.3.1 Tegningsgrundlages rene, ref. afsni 2.1.2.4. rene i % p.a. 01-04-11 01-04-00 01-07-99 01-07-94 idligere

eknisk rene 1,0 % 2,0 % 0,5 % 3,0 % 5,0 % opgørelsesrene 0,5190 % 1,5143 % 0,0214 % 2,5095 % 4,5000 % 3.3.3.2 Deporene, ref. afsni 3.2.2.1. rene i % p.a. 01-01-09 deporene før afgif 1,78 % deporene efer afgif 1,51 % 3.3.3.3 ealing for ydelsesgarani, ref.3.2.2.2. Tegningsgrundlag eknisk rene opgørelsesrene Sas i % p.a. 5,0 % 4,5000 % 0,54 % 3,0 % 2,5095 % 0,34 % 2,0 % 1,5143 % 0,15 % 1,0 % 0,5190 % 0,08 % 0,5 % 0,0214 % 0,04 % 3.3.4 Omkosninger 3.3.4.1, ref. 3.2.4.1. For forsikringer egne i henhold il overenskoms mellem på den ene side forsikringsselskabe og på den anden side arbejdsgiveren og ev. arbejdsageren henvises il idligere anmeldelser for angivelse af omkosningsbelasningen. For andre forsikringer er belasningen afhængig af forudsa årlig præmie efer arbejdsmarkedsbidrag som følger:

Fra og med Indil Omkosnings- % 0 20 000 11 % 20 000 40 000 11 % 40 000 60 000 11 % 60 000 80 000 11 % 80 000 0 000 11 % 0 000 200 000 11 % 200 000 300 000 11 % 300 000 11 % 3.3.4.2 ( ), ref. afsni 2.1.5.2. m 01-01-14 01-01-13 1 248 245 2 128 126 4 64 64 12 22 22 3.3.4.3, ref. afsni 2.1.5.2. 01-01-14 01-01-08 8 7 3.3.4.4, ref. afsni 2.1.5.3. OMKIND 7 %

3.3.4.5 STKIND, ref. afsni 2.1.5.3. 01-01-14 01-01-13 870 862 3.3.5 Risiko 3.3.5.1 rhvervsfakor, ref. afsni 3.2.4.1. rhvervsfakor ef er angive i appendiks, afsni 8.1. 3.3.5.2 2. ordens dødelighedsfakor, ref. afsni 3.2.4.1. 2. ordens dødelighedsfakor 01-01-09 f 0 % 3.3.5.3 2. ordens invalidiesfakor, ref. afsni 3.2.4.1. 2. ordens invalidiesfakor 01-01-09 ai f for erhvervsariferede, jf. 3.1. 0 % ai f ellers 135 % Således er 2. ordens invalideinensieen 67 ai μ = ai f ai 3.3.5.4 Risikosumgrænser for afgivelse af lægeaes, jf. afsni 5 01-01-13 basisbeløb 375 000 3.3.6 Andre forhold 3.3.6.1 gebehold Samle egebehold ved kaasrofe for død, invalidie og kriisk sygdom fremgår af afsni 4. gebehold ved cess of loss fremgår af afsni 4.

3.3.6.2 Rene af skyggekono, ref. afsni 3.1.4. rene i % p.a. 01-01-03 8,5 % 3.3.6.3 agaelgrænse på fripolice, jf. afsni 2.3 Minimumsværdien for hvornår selskabe kan vælge a udbeale a ilbagekøbsværdien på fripolice udgør 01-01-14 01-01-13 8076 8 000

4. Principper for genforsikring Principperne for genforsikring beskriver dækningerne i selskabes genforsikringsprogram. Dækningerne er egne for Skandia Link Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A/S og Skandia Livsforsikring A A/S se under e. 4.1 Principper for kaasrofedækning Der egnes kaasrofedækning for de dele af risikosummerne ved død, invalidie (herunder cerifikasab) og kriisk sygdom, der er mindre end selskabes egebehold på persondækningen, jf. principperne for persondækningen. Kaasrofedækningen dækker hvis der indræffer minds anal personsker, og disse har en samle skeudgif der oversiger kr. Den samlede dækning har en øvre grænse på kr. Dækningen er af ypen cess of Loss og benævnes s. 4.1.1 eløbsgrænser for kaasrofedækning eløbsgrænserne fremgår af afsnie Saser. Dækningsar eegnelse Mindse anal personsker gebehold ved kaasrofebegivenhed Øvre grænse for dækning ved kaasrofebegivenhed 4.2 Principper for persondækning Der egnes persondækning for de dele af risikosummerne ved død og invalidie, der oversiger henholdsvis og. Persondækningen dækker hvis der indræffer en ske, som oversiger en af de nævne grænser. Den samlede dækning for en given ske har en øvre grænse på henholdsvis. og Der udbeales dog kun ersaning, hvis de samlede ersaningsbeløb oversiger.

Dækningerne er af ypen cess of Loss og benævnes henholdsvis og s. s 4.2.1 eløbsgrænser for persondækning eløbsgrænserne fremgår af afsnie Saser. Dækningsar eegnelse gebehold ved dødsfaldsske gebehold ved invalideske Øvre grænse for dækning ved dødsfaldsske Øvre grænse for dækning ved invalideske 4.3 Principper for Inern AAD Dækningerne er egne for Skandia Link Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A/S og Skandia Livsforsikring A A/S se under e. Der er indgåe en inern udjævningsafale mellem de 3 nævne selskaber med henblik på forholdsmæssig udjævning af en del af de genforsikrede sker, der samle se ikke oversiger LIMIT- AGG-DD, jf. principperne for persondækningen. 4.3.1 eløbsgrænser for Inern AAD eløbsgrænserne fremgår af afsnie Saser. Dækningsar eegnelse gebehold for akkumulere ersaningsbeløb (Aggregae Deducible)

4.4 Saser Saserne fremgår af nedensående skema. Dækningsar eegnelse Sas Mindse anal personsker 5 gebehold ved kaasrofebegivenhed Øvre grænse for dækning ved kaasrofebegivenhed gebehold ved dødsfaldsske gebehold ved invalideske Øvre grænse for dækning ved dødsfaldsske Øvre grænse for dækning ved invalideske gebehold for akkumulere ersaningsbeløb (Aggregae Deducible) Genforsikringsgrænse 6.500.000 DKK 200.000.000 DKK 3.000.000 DKK 3.000.000 DKK 37.000.000 DKK 37.000.000 DKK 12.000.000 DKK 20.000.000 DKK

5. Helbredsregler 5.1 Generelle regler 5.1.1 Risikobeløb Ved risikobeløbe ved død hhv. invalidie forsås den risiko, som selskabe har for den enkele forsikrede for den pågældende risiko. Såfrem forsikringsbegivenheden udløser udbealing af en løbende ydelse, herunder præmiefriagelse ved invalidie, er risikobeløbe den årlige ydelse muliplicere med. Såfrem forsikringsbegivenheden udløser udbealing af en raeydelse, er risikobeløbe dog neopassive af raeydelsen i henhold il beregningsgrundlage. 5.1.2 Risikosum Risikosummen er risikobeløbe med frrag af en evenuel præmiereserve. De i de følgende nævne grænser for risikosum er alle mulipla af basisbeløbe, jf. afsni 3.3.5.4. asisbeløbe reguleres årlig pr. 1/1 i overenssemmelse med udviklingen i neoprisindekse. 5.1.3 Obligaorisk forsikringsordning Ved en obligaorisk forsikringsordning forsås en ordning, hvor en arbejdsgiver efer fassae krierier egner forsikringer for sine medarbejdere i henhold il konrak med e forsikringsselskab. De skal være afal, hvilke grupper af medarbejdere, der skal med i ordningen. For hver gruppe skal der være ruffe afale om ensare regulering af indbealingen eller forsikringsdækningen. Ordningen kan også være basere på en afale som indgås mellem e forsikringsselskab, en arbejdsgiverorganisaion og/eller en arbejdsagerorganisaion. 5.1.4 Inddeling Forsikringerne er inddel i 2 grupper. Privaegnede forsikringer, firmaforsikringer uden obligaorisk opagelse sam obligaorisk egnede forsikringsordninger med under 5 forsikrede (Se afsni 5.2). Obligaorisk egnede forsikringsordninger (Se afsni 5.3). 5.1.5 Afgivelse af aes for undersøgelse for HIV-anisof Førse gang der skal afgives helbredsaes, skal den ledsages af en HIV-aes. For forsikrede i obligaorisk egne forsikringsordning med over 5 forsikrede skal der kun afleveres HIV-aes, hvis den fakiske risikosum oversiger genforsikringsgrænsen, jf. afsni 4.4.

5.1.6 Undagelser Der kan ske undagelser som følge af overførselsregler, anmeld il Finansilsyne. 5.2 Privaegnede forsikringer, firmaforsikringer uden obligaorisk opagelse sam obligaoriske forsikringsordninger med under 5 forsikrede 5.2.1 Nyegninger Såfrem en risikosum ved egningen ikke oversiger nedennævne grænser, kan forsikringen egnes på grundlag af personlig helbredserklæring. Hvis grænserne oversiges, skal der afgives en helbredsaes. Såfrem arbejdes ar er Adminisraion/Salg, eller der foreligger en obligaorisk forsikringsordning, er grænsen 8*basisbeløb. I øvrige ilfælde er grænsen 4*basisbeløb Arbejdes ar er ih. erhvervsfakor, jf. appendiks, afsni 8.1. Ved beregning af risikosum medregnes risikosum for forsikringer, der er egne, siden der sids har være afgive helbredsaes. 5.2.2 Reguleringer Ved egning af forsikringen eller ved overenskoms med arbejdsgiveren kan regulering af indbealing eller forsikringsydelser ud fra objekive krierier som f.eks. prisal og lønninger, foreages uden afgivelse af helbredsoplysninger. Hvis en risikosum ved regulering kommer over den gældende grænse for helbredsaes ved nyegning, er selskabe bereige il a forlange helbredsaes, hvis en sådan ikke allerede foreligger. Såfrem signingen i den årlige indbealing eller signingen i e risikobeløb inden for 1 år oversiger 5 %, skal der afgives helbredsoplysninger. Såfrem der har være afgive helbredsaes indenfor de sidse o år, kan dee dog fraviges. 5.2.3 Ændringer Ændringer, der medfører en signing i en risikosum, kan kun foreages mod afgivelse af helbredsoplysninger. Såfrem signingen i en risikosum ved ændringen oversiger grænserne for afgivelse af helbredsaes ved egning af forsikring, skal der afgives helbredsaes. 5.2.4 Udsæelser Der forlanges ikke helbredsoplysninger ved udsæelse i e år af udbealing af en pensionsforsikring eller en livsforsikring.

5.2.5 Tilbagekøb Der henvises il afsni 2.2 for regler for ilbagekøb uden afgivelse af helbredsoplysninger. 5.3 Obligaoriske forsikringsordninger 5.3.1 Nyegning Såfrem en risikosum for obligaorisk dækning ved egningen ikke oversiger nedennævne grænser, kan forsikringen egnes på grundlag af en FØP-erklæring, dog Passiv FØP-erklæring for firmaer med mere end 0 medarbejdere. Anal forsikrede Grænse* 5-14 12 basisbeløb 15-24 16 basisbeløb 25-99 20 basisbeløb 0-250 24 basisbeløb 250-28 basisbeløb *Forudsa a den fakiske risikosum ikke oversiger genforsikringsgrænsen, jf. afsni 4.4. ndvidere kan præmiefriagelse for ikke-obligaorisk præmie svarende il obligaorisk præmie egnes på grundlag af en FØP, dog alid for e årsbeløb svarende il o gange opfyldningsfrrage, jævnfør Pensionsbeskaningsloven. Såfrem pensionsordningen eableres som afløsning for en pensionsordning hos anden pensionsleverandør, og der oprindelig er afgive helbredsoplysninger sammenlignelige med nærværende krav, kan de afales, a samle, uændre forsikringsdækning eableres på uændrede vilkår uden afgivelse af helbredsoplysninger. 5.3.2 Reguleringer I overenskomsen kan der ræffes afale om, a årlige reguleringer af indbealing eller forsikringsydelse ud fra objekive krierier som f.eks. prisal eller lønninger, kan foreages uden afgivelse af helbredsoplysninger. Hvis en risikosum ved regulering kommer over den gældende grænse for helbredsaes, er selskabes bereige il a forlange helbredsaes, hvis en sådan ikke allerede foreligger. Såfrem signingen i den årlige indbealing eller signingen i risikobeløbe indenfor e år oversiger 5 %, skal der afgives helbredsoplysninger. Såfrem der har være afgive helbredsaes indenfor de sidse o år, kan dee dog fraviges. De kan afales, a der ikke skal afgives helbredsoplysninger, hvis der foreligger en helbredsaes. 5.3.3 Ændringer De under punk 5.2.3, 5.2.4 og 5.2.5 nævne besemmelser er gældende for disse forsikringer. Der kan endvidere ses bor fra helbredsoplysninger ved eablering af individuel børnepension, senes e år efer de pågældende barns fødsel eller opion.

5.4 ilag 5.4.1 Regler for beløbsgrænser for små og sore rammer basere på Passiv FØP

5.4.2 Regler for beløbsgrænser basere på FØP