Ny ligning for usercost

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Ny ligning for usercost"

Kaj Møller
7 år siden
Visninger:

1 Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om de gamle udseende, men med nogle væsenlige ændringer. GRH08O08 Nøgleord: Usercos Modelgruppepapirer er inerne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan vfre Fndre inden opsillingen af nye modelversioner. De hensilles derfor, a der kun cieres fra modelgruppepapirerne efer afale med Danmarks Saisik.

2 2. Indledning Usercos har i de sidse par modelversioner være opskreve lid mere besværlig end nødvendig jf. GRH Endvidere er der e par forbedringer der kan indføres med usercos il den nye model dec09. Dee papir beskriver de nye usercos begreb. Afsni 2 udleder og diskuerer usercosbegrebe, mens afsni 3 beskriver de nye usercosbegreb. Endelig giver afsni 4 en konklusion. 2. Udledning af usercos A anskaffe sig en enhed ny kapialappara koser pi. Disse omkosninger forekommer samidig med lønomkosningerne. I en verden, hvor kapialappara kun holder i en periode, vil prisen på kapial før ska være pi. Kapialapparae har en eknisk afskrivningsrae, som kan rækkes fra i ska. Man kan ænke på som, a samidig med, a man køber enhed kapialappara, så køber man en ilbagediskonere værdi af skaebealinger, sdsbivmu. Så den egenlige pris på ny kapialapparae efer ska er give ved pi sds bivmu, hvor den ilbagediskonerede værdi af alle fremidige ( i, bivmp 0 bivmp + iwbzsu skaebealinger er give ved bivmu = bivmp + ( bivmp Kapialappara køb i sidse periode er reel afskreve med bfinv. En virksomhed, som foreager langsigede inveseringer og inveserer i hver bfinv enhed kapial i næse periode. Den periode, vil spare a skulle købe ( egenlige pris på kapialapparae efer ska er i næse periode pi sds bivmu. Dee svarer il, a virksomheden i næse periode får + ( + + ( bfinv pi ( sds bivmu pr. enhed den købe i sidse periode. Denne gevins skal dog ilbagediskoneres. Den ilbagediskoneres med virksomhedens inerne rene efer ska. Virksomhedens udgifer pr. enhed kapial er således efer ska give ved ( bfinv pi + ( sds + bivmu + pi + ( sds + bivmu +. For a få e før- + sds iw ( ( ska udryk divideres de hele med ( sds. Da ingen af de fremidige variabler er kende, så må de være forvenningen il dem som indgår. Hermed fås usercos som:. Prisen på kapial vil ikke være ( ( + sds iwlo pi. Ved a indføre renebealinger på kapial, men ikke på arbejdskraf er udgifen il arbejdskraf mål i perioden, mens udgifen il kapial er mål perioden efer og ikke ilbagediskonere.

3 3 ( sds bivmu pi uc = ( bfinv pi + ( sds bivmu + + sds E ( + ( sds iw (2. De anages, a forvenningerne il afskrivningsraen, skaesasen, den skaemæssige afskrivningsrae og inveseringsprisen er ukorrelerede: E [ bfinv ] pi ( sdsbivmu uc ( ( = + sds iw (2.2 sds ( E [ sds + bivmu+ ] E[ pi + ] hvilke kan omskrives il: sdsbivmu uc = ( puie pi (2.3 sds hvor + rpie puie = ( + JRpuie ( bfinve (2.4 + sds iw og sdsebivmue JRpuie = sds bivmu ( (2.5 Alernaiv kan der indsæes: uc ( JRuc = + sdsbivmu sds ( + ( + ( sds iw sds iw bfinve bfinve rpie pi (2.6 Dee er næsen lig ADAM05 formlen. Forskellen er nævneren i anden parenes, som i ADAM05 var sa lig. Ovensående er en eksak udled formel. For eksempel hvad er usercos for en vare med en afskrivningsrae (både skaeeknisk og fakisk på 00 pc.? Med den nye formel er den som inuiiv forvenelig lig med inveseringsprisen, hvilke ikke var ilfælde før. Flere af de enkele led forjener dog speciel opmærksomhed: uc er usercos knye il neokapialapparae. JRpuie afhænger negaiv af de forvenede skaemæssige afskrivninger. Forvenes de skaemæssige afskrivninger a blive sørre i næse periode, så vil den fakiske pris på kapial i næse periode afage, hvilke svarer il e forvene prisfald. Effeken beregnes nemmes, når formlerne opskrives som i (2.3 og (2.4. Er man knap ineressere i forvenningerne il de skaemæssige afskrivninger, så er ligning (2.6 nok a forerække. iw er virksomhedens inerne renesas. I den nuværende og idligere modelversion er iwlo benye for alle i, mens iwbz er benye il a

4 4 ilbagediskonere de skaemæssige afskrivninger. De kunne overvejes a benye den samme rene. bfinve er den forvenede afskrivningsrae. I den nuværende og idligere version af ADAM er denne sa lig den fakiske afskrivningsrae dvs. der er anage saiske forvenninger. I DKN04908 konsaeres de, a svingningerne i afskrivningsraen får usercos il a svinge i en sådan grad, a de får svær ved a forklare udviklingen i kapialapparae. De kunne overvejes a benye f.eks. adapive forvenninger i sede, hvilke vil give en mere gla serie. rpie er de forvenede prissigninger for kapialgode. I den nuværende og idligere version af ADAM er der benye adapive forvenninger. I visse ilfælde giver dee perverse effeker af prissigninger. GRH3806 beskriver hvordan sød il prisen f.eks. pimnm vil sænke usercos! De kunne overvejes a benye en slags simple modelkonsisene forvenninger, hvor de ikke kræves, a modellen løses en periode frem. En skjul kriisk anagelse bag udledningen af usercos er, a køb i denne periode efer de er afskreve opfører sig ligesom ny kapialappara dvs. de afskrives også ens. Hermed anages alså en konsan afskrivningsrae for neokapialapparae. Dee kommer ikke i srid med daa, da vi kun kender den gennemsnilige afskrivningsrae for ny og gammel og ikke den aldersfordele. Probleme kommer, når der sammenlignes med bruokapial og afgangsraer. Den gennemsnilige afgangsrae er ren empirisk mindre end den gennemsnilige afskrivningsrae. Er afgangsraen mindre end afskrivningsraen og er afskrivningsraen ens for ny og gammel kapial, så er de alid mes renabel a benye gammel kapialappara, da en enhed gammel neokapial er mere end en enhed bruokapial, mens de pr. definiion er ens for ny. Vælger vi af andre årsager, a gå væk fra bruokapial som produkiv kapial, og i sede alene benye neokapial, så forsvinder dee problem også. 3. Usercos i ADAM dec09 I den nye model ønsker vi, a opskrive usercos il maskiner som: sdsubivmu uim ì = ( + JRuim ì sdsu (( sdsu iwlo bfinvm ì e ( bfinvm ì e rpim ì e + (2.7 pim ì Følgende er ændre i forhold il ligning (2.6: Skaesasen er udskife med den forvenede skaesas. Dee skyldes, a inveseringen er mere langsige end blo en periode. Alså benyes sdsu i sede for sds. Egenlig burde usercos ilbagediskoneres med + ( sdsu iwlo. For a få en simplere ligning er de valg a berage usercos som ikke ilbagediskonere.

5 5 Følgende er ændre i forhold il idligere modelversioner: Usercos er for neokapialapparae og ikke for bruokapialapparae, da neokapialapparae ersaer bruokapialapparae som de produkive kapialappara. Hermed slipper man også for a skulle ilpasse usercos il bruokapialen. Afskrivningsraen er udglae. Hermed undgås hop i usercos pga. uhensigsmæssigheder i daa. Inflaionsforvenninger er gjor mere ræge. Hermed giver prissigninger knap så sore fald i usercos. Den halve som plejer a så foran inflaionsforvenningerne er udskife med de eoreisk korreke en minus den forvenede afskrivningsrae. Renen iwlo er ersae af en ny rene jf. beregninger af Dan Knudsen. Inflaionsforvenningerne er sadig adapive: rpim ì e pim ì pim ì = 0.8 rpim ì e (2.8 pim ì Afskrivningsraen er udglae på samme måde: bfinvm ì e = 0.8 bfinvm ì e bfinvm ì (2.9 For bygninger er ligningerne give ved: sdsubivbu uib ì = ( + JRuib ì sdsu ( sdsu iwbz qej + bfinvb ì e pib ì ( bfinvb ì e rpimpe (2.0 pibp pibp rpibpe = 0.8 rpibpe pibp (2. bfinvb ì e = 0.8 bfinvb ì e bfinvb ì (2.2 Forskellen er, a forvenningen il prisudviklingen følger aggregae for privae erhverv, hvilke også gælder for modellen i dag. 4. Konklusion Usercos er bleve redefinere, så de nu er opskreve på en nemmere og mere eoreisk korrek måde. Fakorblokken er reesimere med de nye usercosbegreb og esimaionsresulaerne adskiller sig ikke voldsom fra de gamle. Dog er usercosbegrebe kun en bland flere ændringer af fakorblokken.

6 6 Lieraurlise. Høegh, Grane (2006, Inflaionsforvenninger, usercos og prissigninger, GRH3806 Høegh, Grane (2008, Forslag il nye kapialligninger, GRH08808 Knudsen, Dan (2008, Esimaion af aggregere produkionsfunkion for privae byerhverv, DKN04908

Relaterede dokumenter

Dynamiske identiteter med kædeindeks

Dynamiske identiteter med kædeindeks Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 2. mars 2007 Dynamiske idenieer med kædeindeks Resumé: den nye modelversion er vi gåe fra fasbase over il kædeprissørrelser. De beyder a de gamle