Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Transkript

1 d JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne er der anvend en meode udvikle af Roeger (1995), meoden har også være anvend il esimaion af markup i Dansk Økonomi E95. Der anvendes makrodaa, og der esimeres markup på 17 ADAM erhverv. I den forerukne relaion deles daa op med e niveauskif i Resulae yder på, a der i særlig grad er høj markup inden for finansiel virksomhed, nydelsesmiddelindusri sam el, gas og fjernvarme. For landbrug, olieraffinaderier, jern og mealindusri, ranspormiddelindusri sam for bygge og anlæg kan de ikke afvises, a prisen er lig marginalomkosningerne. I de flese erhverv er niveauskife i 1997 ikke signifikan. Tilsyneladende er konkurrencen signifikan bleve forbedre inden for handel, mens den er signifikan forværre inden for nærings- og nydelsesmiddelindusri. Pga. den kore idsserie efer 1997 kan de dog være vanskelig a idenificere signifikane skif. Hvis der blo vurderes ud fra de esimerede markup, er konkurrencen ilsyneladende også forbedre væsenlig for el, gas og fjernvarme sam for finansiel virksomhed, men alså ikke signifikan. Formåle med esimaionerne præsenere her er a besemme markupraioen for derigennem a vurdere, hvor sor konkurrenceinensieen er i forskellige erhverv. I afsni 1 skiseres baggrundseorien for de gennemføre esimaioner. I afsni 2 gennemgås de anvende daa. I afsni 3 præseneres resulaerne af esimaionerne. I afsni 4 esimeres med rullende vindue, og i afsni 5 konkluderes. 1. Baggrundseori Markup kan opgøres ved Lernerindexe, B, der er definere ved B = (P-MC)/P. Markupraioen, µ, er definere ved a µ = P/MC. Forholde mellem Lernerindexe og markupraioen er således give ved a B = 1 1/ µ. Når markup i de følgende omales, menes markupraioen. Hvis markupraioen er lig en, er prisen lig marginalomkosningen svarende il under fuldkommen konkurrence. Tilgangen i esimaionen svarer il en fremgangsmåde førs anvend af Roeger (1995) og senere genage af adskillige andre, herunder De Økonomiske Råd (1995). n:\bagnoa\e05\markupesimaion 2.10.doc

2 Esimaionen ager si udgangspunk i beregning af oalfakorprodukivieen (TFP) vha. Solowresiduale (SR). Ideen sammer fra Hall (1986) og bygger på, a TFP kan beregnes ud fra både residualerne i såvel produkionsfunkionen som fra den duale omkosningsfunkion. Nedensående summariske udledning af esimaionsligningen baserer sig på Bjørn og From (1996). Udgangspunke er en produkionsfunkion med konsan skalaafkas, hvor oupu (Y ) afhænger af arbejdskraf (N ), kapial (K ) og Hicks neurale ekniske fremskrid (E ). Y = E F N, K ) (1) ( Hvilke kan omskrives il: Q = E F A,1), (2) ( hvor Q og A er lig hhv. Y/K og N/K. Ved a age 1. ordens differenser og omflye kan dee omskrives il: Q = E E ( F( ) / A ) + A Q (3) Ved a benye definiionen af Lernerindekse kan de vises, a prisen vil være give ved: P 1 W = (4) 1 B E ( F( ) / A ) Ved a kombinere disse o, age logarimer og omflye kan Solowresidualerne beregnes som: SR = 1 B) e + ( y k ), (5) ( hvor små bogsaver symboliserer, a der er age logarimer. For a udlede de duale residualer anages nu en generel omkosningsfunkion: - 2 -

3 G( W, R ) Y (, R, Y, E ) =, (6) E C W hvor W og R er omkosningen ved a anvende henholdsvis arbejdskraf og kapial. Marginalomkosningen er give ved (G() er homogen af 1. grad): MC C = = (7) Y G( W, R ) E Logarimediffereaion af denne giver: mc = N W C( ) w K R + C( ) r e (8) Ved brug af Shepards lemma kan dee simplificeres, ide L w = L/W = L E /Y, og G/R = K E /Y : mc = E N W w Y G( ) E K R + r Y G( ) e = N W w C( ) K R + r C( ) e (9) Relaionen mellem priser og marginalomkosninger er under forudsæning af konsan markup give ved: G( W, R ) ( 1 B) P = MC = p = mc (10) E Ved hjælp af (9) og (10) kan de duale eller prisbaserede Solowresidualer (SRP) defineres: SRP = α w + ( 1 α ) r p = B( p r ) + (1 B) e, (11) hvor er lønkvoen. Ved a frarække SRP (relaion (5)) fra SP (relaion 11) og ilføje e fejlled fås (daering er herefer ignorere af pladshensyn): ( y + p) α ( n + w) (1 α) ( k + r) = B(( y + p) ( k + r)) + ε (12) - 3 -

4 I de ovensående har de være anage, a kun kapial og arbejdskraf blev brug som inpu. Udvidelse af modellen il også a omfae maerialeinpu er riviel. Resulae bliver: ( + p) α ( n + w) β ( m + p ) (1 α β ) ( k + r) = B(( x + p) ( k + r)) + ε x m (13) hvor m og p m er mængde og pris for maerialer, og er maerialekvoen. Denne relaion kan umiddelbar esimeres med OLS. Vensresiden i (13) kan opfaes som den del af den nominelle værdiilvæks, der kan ilskrives væks i oalfakorprodukivieen, mens højresiden kan opfaes som væksen i de nominelle oupu/kapial forhold. Hvis den beregnede parameer B er signifikan forskellig fra 0, er markup signifikan forskellig fra 1, dvs. signifikan forskellig fra fuldkommen konkurrence. De esimerede markup giver ikke e perfek billede af omkosningen ved konkurrencemangel. F.eks. siger den ikke noge om graden af produkionsineffekivie, der kan følge af mangelfuld konkurrence. Finansielle akiver indgår ikke som en del af kapialapparae i esimaionen. Særlig for de finansielle erhverv kan dee være e problem, da en væsenlig del af deres akiver er finansielle. Også aflønning af andre immaerielle akiver, f.eks. royalies kan give anledning il en overvurdering af markup. Den beregnede markup kan derfor være overvurdere. En manglende konkurrence kan give sig udslag i en højere aflønning af arbejdskraf, dvs. en lav markup er ikke nødvendigvis udryk for fravær af konkurrenceproblemer. Desuden er de nødvendig a anage konsan skalaafkas. Denne anagelse forekommer rimelig, når der anvendes makrodaa. Endelig er de nødvendig a anage konsan markup i esimaionsperioden, hvilke ikke nødvendigvis er ilfælde. 2. Daa Der esimeres markup på 17 erhverv i Danmark. Disse svarer il erhvervene i ADAM banken pånær erhvervene Boligbenyelse og Offenlige jeneser, som er udelad. Der anvendes i de følgende ADAM s brancekoder for de forskellige erhverv. Lønomkosningen, w, er specificere som ADAM variablen L1, dvs. lønsum plus ikkevarefordele afgifer vedr. lønsummen. Således udgør lønomkosningen hele arbejdsgiverens udgif ved a anvende arbejdskraf. Herudover indeholder lønomkosningen e - 4 -

5 impuere udryk for aflønning af selvsændige beregne på baggrund af den gennemsnilige lønomkosning for de ansae i de enkele erhverv. Kilden ilhørende arbejdsinpu, N, er ADAM variablen HQ1. Omkosningen ved a holde kapial, r, er beregne på baggrund af ADAM variblene UIM og UIB, der udrykker usercos for kapial i hhv. maskiner og bygninger. Ligesom for lønomkosningen er der således ale om den samlede udgif ved a holde kapial. Den ilhørende kapialsørrelse, K, er beregne som summen af ADAM variablene FKM og FKB, der er hhv. maskin- og bygningskapial. Tilsvarende for energi- og maerialeinpu indeholder prisen på disse, PM, samlige udgifer ved varekøb. Der er anvend ADAM variablen PV. Kilden il mængden af maerialeinpu, M, er ADAM variablen FV. Oupuprisen er beregne på baggrund af ADAM varablen PX, der angiver markedsprisen på produkionsværdi. Fra denne er rukke e udryk for udgifer (afgifer), der ikke er indehold andre seder i omkosningsfunkionen. Som udryk for oupumængden, X, er anvend ADAM variablen FX. Samlige daa findes for årene Esimaionsresulaer Alle esimaionerne er som i relaion (1) gennemfør uden konsanled, og der er esimere med robuse sandardafvigelser. Ligning (12) er esimere for de 17 erhverv nævn i afsni 2. I førse forsøg er markup esimere på hele perioden De gælder i denne og de eferfølgende relaioner, a markup for energiudvinding ikke har kunne esimeres ilfredssillende. De umiddelbare resula er, a prisen er forskellig fra marginalomkosningen i alle erhverv borse fra landbrug. De øvrige erhverv falder i re grupper: I olieraffinaderier, næringsmiddel, ranspormiddel og bygge og anlæg er der ale om en beskeden markup. I el, gas og fjernvarme sam i finansiel virksomhed er der ale om en beydelig markup, mens der for de øvrige er ale om en mere modera markup på pc

6 Tabel 1 Markup for hele perioden Markup Signifikan forskellig fra 1, 5 pc. niveau Landbrug 1,05 nej Energiudvinding.. Olieraffinaderier 1,05 ja El, gas og fjernvarme 1,70 ja Næringsmiddel 1,09 ja Nydelsesmiddel 1,29 ja Leverandør il byggeri 1,28 ja Jern og meal 1,12 ja Transpormiddel 1,06 ja Kemisk mv. 1,19 ja Anden fremsilling 1,14 ja Bygge og anlæg 1,08 ja Handel 1,22 ja Søranspor 1,21 ja Anden ranspor mv. 1,17 ja Finansiel virksomhed 1,71 ja Andre jeneseydende 1,20 ja Anm.: Der er anvend enkelside es. Kilde: Egne beregninger. For a jekke om der er ske e skif i konkurrenceinensieen ilføjes en muliplikaiv dummy. Der kan argumeneres for, a der kan være ske e skif i konkurrenceinensieen i forbindelse med, a konkurrenceloven blev ændre il a være basere på e forbudsprincip, dvs. e skif fra omkring Resulaerne af esimaionerne med dummy i 1997 fremgår af abel 2. Pga. den kore periode, der esimeres på under den nye konkurrencelov, er der i f.eks. ranspormiddel og i el, gas og fjernvarme esimere beydelige markup, som dog ikke er signifikan forskellige fra

7 Tabel 2 Markup esimere med niveauskif i 1997 Markup Markup Markup Signifikans Durbin ( ) af niveauskif Wason i 1997, signifikan forskellig fra 1, 5 pc. 5 pc. niveau niveau Landbrug 1,03 1,15 nej nej 1,86 Energiudvinding..... Olieraffinaderier 1,05 1,02 nej nej 2,51 El, gas og fjernvarme 1,70 1,37 ja nej 1,70 Næringsmiddel 1,08 1,25 ja ja 2,45 Nydelsesmiddel 1,25 1,73 ja ja 2,49 Leverandør il byggeri 1,28 1,26 ja nej 1,25 Jern og meal 1,12 1,08 nej nej 2,71 Transpormiddel 1,05 1,28 nej nej 1,90 Kemisk mv. 1,17 1,27 ja nej 2,11 Anden fremsilling 1,13 1,2 ja nej 2,39 Bygge og anlæg 1,08 1,00 nej nej 2,68 Handel 1,24 1,09 ja ja 2,03 Søranspor 1,22 1,16 ja nej 2,41 Anden ranspor mv. 1,17 1,25 ja nej 1,86 Finansiel virksomhed 1,72 1,49 ja nej 2,68 Andre jeneseydende 1,2 1,23 ja nej 1,85 Anm: Der er anvend enkelside es. Kilde: Egne beregninger. Inden for handel er der ske en signifikan redukion af markup, mens der inden for nærings- og nydelsesmiddelindusrien er ske en signifikan forringelse af konkurrencen, således a nydelsesmiddelindusrien efer 1997 har en høj markup (dee resula bør dog ikke overforolkes, jf. den kore esimaionsperiode). Konkurrencen inden for finansiel virksomhed sam el, gas og fjernvarme er ilsyneladende forbedre, men forbedringen er ikke signifikan

8 Durbin-Wason essørrelserne yder ikke generel på sore auokorrelaionsproblemer. For a vurdere en evenuel idsafhængighed mh. sørrelsen af markup er esimaionen med dummy i 1997 dog genage, men med en ARMA(1,1) specificere. Resulae fremgår af abel 3. De er dog ikke uden problemer a inkludere en ARMA, da de srider mod anagelsen om konsan markup, dvs. esimaerne i abel 3 kan ikke anvendes som esimaer på markup, men hvis de ikke er væsenlig forskellige fra esimaerne i abel 2, kan de medvirke il a kvalificere resulaerne i abel 2. Tabel 3 Markup esimere med niveauskif i 1997 og ARMA proces i resled Markukup Mar Markup Signifikans ( ) af niveauskif i 1997, signifikan forskellig 5 pc. niveau fra 1, 5 pc. niveau Signifikans af kans af Signifi- AR-led, MA-led, 5 pc. 5 pc. niveau niveau Landbrug 1,05 1,08 nej nej ja ja Energiudvinding Olieraffinaderier 1,09 1,02 nej nej nej nej El, gas og fjernvarme 1,71 1,23 nej nej nej ja Næringsmiddel 1,07 1,19 ja ja nej nej Nydelsesmiddel 1,25 1,66 ja nej ja ja Leverandør il byggeri 1,29 1,24 ja nej nej ja Jern og meal 1,11 1,11 nej nej nej nej Transpormiddel 1,07 1,28 nej nej ja ja Kemisk mv. 1,17 1,31 ja nej nej nej Anden fremsilling Bygge og anlæg 1,07 1,03 nej nej nej ja Handel 1,23 1,06 ja ja ja ja Søranspor 1,22 1,17 ja nej ja ja Anden ranspor mv. 1,16 1,26 ja nej nej nej Finansiel virksomhed 1,73 1,51 ja ja ja nej Andre jeneseydende 1,2 1,25 ja nej nej nej Anm.: Der er anvend enkelside es. Kilde: Egne beregninger.

9 De fremgår, a der i en del af erhvervene er signifikane AR- eller MA-led. Imidlerid ændrer parameeresimaerne sig kun i mege begrænse omfang, når der specificeres idsafhængighed i resleddene. Dvs. de må konkluderes, a idsafhængigheden i resulaerne i abel 2 kun har en begrænse beydning for resulae. For a vurdere, om den mege kore idsserie har afgørende beydning for signifikansen, og om der skulle være ske e niveauskif på e ande idspunk, er esimaionen genage med niveauskif i forskellige år. I abel 4 er esimaionen præsenere, hvor der er anage e niveauskif i Der findes ikke hændelser, der aler for, a e niveauskif neop skulle have funde sed i Tabel 4 Markup esimere med niveauskif i 1990 Markup Markup Markup ( ) signifikan forskellig Signifikans af niveauskif i 1990, 5 pc. niveau fra 1, 5 pc. niveau Landbrug 1 1,15 nej nej Energiudvinding.... Olieraffinaderier 1,06 1,03 nej nej El, gas og fjernvarme 1,67 1,85 ja nej Næringsmiddel 1,1 1,07 ja nej Nydelsesmiddel 1,22 1,58 ja (ja) Leverandør il byggeri 1,26 1,31 ja nej Jern og meal 1,12 1,14 ja nej Transpormiddel 1,06 1,00 nej nej Kemisk mv. 1,16 1,23 ja nej Anden fremsilling 1,14 1,11 ja nej Bygge og anlæg 1,08 1,10 ja nej Handel 1,24 1,09 ja (ja) Søranspor 1,24 1,15 ja nej Anden ranspor mv. 1,17 1,15 ja nej Finansiel virksomhed 1,72 1,61 ja nej Andre jeneseydende 1,20 1,15 ja nej Anm.: Der er anvend enkelside es. Kilde: Egne beregninger

10 Beydningen af opdelingen i 1990 er forskellig for de forskellige erhverv. For de flese erhverv er markup nogenlunde uændre før og efer For nydelsesmiddelindusrien er markup ilsyneladende sege, mens den er falde for handel. Ingen af niveauskifene er dog signifikane. Hvis esimaionen gennemføres med esimaion af en ARMA(1,1) proces findes dog e signifikan niveauskif for handel. De må dog samle se konkluderes, a der ilsyneladende ikke har funde e generel niveauskif sed i Esimaion med rullende vindue For a vurdere udviklingen i markup uden a bryde anagelsen om konsan markup i esimaionen er de forsøg a esimere med e 10 års rullende vindue. De fremgår af figurerne, a der i den sidse del af esimaionsperioden ilsyneladende har være en signing i markup i en lang række erhverv. For nærmere a analysere udviklingen er de forsøg a esimere en rend og en kvadraisk rend for udviklingen i esimae for markup. Resulae af dee fremgår af abel 5, hvor den prædikerede værdi for markup i perioderne , og er angive. Der er i perioden særlig høje markup i el, gas og fjernvarme, nydelsesmiddelindusri sam i finansiel virksomhed, hvilke harmonerer god med esimaionen for perioden præsenere i abel 2. De fremgår, a der for de flese erhverv er såvel en signifikan rend som en signifikan kvadraisk rend. Bemærk dog, a der i beregningen af signifikansen af rend og kvadraisk rend ikke er age højde for, a de enkele observaioner i esimaionen også har en varians, dvs. esimaerne er mindre signifikane, end hvad der er angive i abellen. De er kun landbrug og nydelsesmiddelindusri, der har haf sigende markup gennem hele perioden. Der har være en endens il faldende markup i handel og søranspor. Med denne specifikaion findes således lang flere erhverv med sigende markup end ved dummyesimaionen præsenere i abel

11 Tabel 5 Markup esimere med 10 års rullende vindue Markup Markup Markup Trend Kvadraisk Trend Signifikans rend signifikan forskellig fra 0, 5 pc. niveau af niveauskif i 1990, 5 pc. niveau Landbrug 0,83 1,25 1,28 1,39-0,00034 ja ja Energiudvinding Olieraffinaderier 0,94 1,07 1,00 2,70-0,00068 ja ja El, gas og fjernvarme 1,89 1,80 2,00-6,18 0,001 ja ja Næringsmiddel 1,16 1,10 1,16-1,85 0, ja ja Nydelsesmiddel 1,20 1,68 1,96-4,97 0,0013 ja ja Leverandør il byggeri 1,22 1,30 1,29 0,67-0,00017 nej nej Jern og meal 1,12 1,17 1,20-0,72 0,00018 nej nej Transpormiddel 1,12 1,09 1,19-2,71 0,00068 ja ja Kemisk mv. 1,15 1,25 1,30-0,64 0,00016 nej nej Anden fremsilling 1,20 1,11 1,16-1,76 0,00044 ja ja Bygge og anlæg 1,20 1,11 1,24-3,99 0,001 ja ja Handel 1,25 1,16 1,04 2,71-0,00068 ja ja Søranspor 1,39 1,14 1,19-2,89 0,00072 ja ja Anden ranspor mv. 1,18 1,17 1,19-0,419 0,0001 ja ja Finansiel virksomhed 1,72 1,64 1,73-2,82 0,0007 ja ja Andre jeneseydende 1,16 1,16 1,15 0,284-0,00071 nej nej Anm.: Der er anvend e enkelside es. Kilde: Egne beregninger

12 5. Konklusion og diskussion Den forerukne esimaion er den, der er præsenere i abel 2, dvs. med e skif i På denne baggrund kan de konkluderes, a der i særlig grad er markup i energifremsilling, nydelsesmiddelindusrien og i den finansielle sekor. I olieraffinaderier og handel er der kun begrænse markup, mens der i alle øvrige erhvev sandsynligvis er markup i e eller ande omfang. Man bør være påpasselig med a forolke resulaerne for energifremsilling. I hovedparen af den analyserede periode har sørsedelen af denne sekor være regulere efer hvile-i-sig-selv princippe, hvilke burde udelukke overnormal profi. På den baggrund kan de overraske, a der esimeres en beydelig posiiv markup. En mulig forklaring er, a der i perioden har være en væks i kapialapparaes sørrelse. Kombinere med a inveseringer ikke har være lånefinansiere, men i sede finansiere af idligere henlæggelser, beyder dee, a henlæggelserne i perioden har være sørre, end hvad der svarer il kapialapparae, hvilke kommer il a fremså som en posiiv markup

13 Lieraur: Bjørn, N. H. og B. From (1996): Konkurrence og priser. Arbejdspapir 1996:1 De Økonomiske Råds Sekrearia. København. De Økonomiske Råd (1995): Dansk Økonomi, eferår København. Hall R. E. (1986): Marke Srucure and Macroeconomic Flucuaions. Brookings Papers on Economic Aciviy, 2:1986. Roeger, W. (1995): Can Imperfec Compeiion Explain he Difference beween Primal and Dual Produciviy Measures? Esimaes for U.S. Manufacuring. Journal of Poliical Economy, 103 (2), pp