Bilag 8. Interview med Simon

Relaterede dokumenter
Interview med Thomas B

Bilag 6. Interview med Emil

Thomas Ernst - Skuespiller

Gør jeg det godt nok?

Transskribering af interview 5

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Jeg var mor for min egen mor

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 1: Interviewguide:

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Evaluering af introugen 2014

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole.

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Interview med LCK s videpræsident

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 6 - Interview 3, Nini og Ole

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

Bilag 2: Interviewguide

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Bilag 3, Interview med Göcke

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med anæstesisygeplejerske Maibritt Krogh

Transskription af interview Jette

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Resultater i antal og procent

Bilag 4: Elevinterview 3

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

imod nye Tag godt Citat Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening?

, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse , 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig , 10:10:49 Mads: Hej,

Resultater i antal og procent

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Interkulturel Kommunikation

UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Interview med frivillig fra URK

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Resultater i antal og procent

Her ser I hvor mange elever (antal og omregnet i procent), der har sat kryds ved de enkelte svarmuligheder ved hvert spørgsmål.

Københavnerdrengen 2

Jeg har aldrig haft særlig mange venner

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Om eleverne på Læringslokomotivet

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Mette Frederiksen, , Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 14 / 26% 31 / 57% 8 / 15% 1 / 2% 10 / 19% 28 / 52% 15 / 28% 1 / 2%

Passion For Unge! Første kapitel!

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således:

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Sorgen forsvinder aldrig

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:

Tilfredshedsundersøgelse.

Hvordan er dit selvværd?

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Transkript:

Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia: Fedt. Simon: Man må jo hjælpe der, hvor man kan hjælpe. Cecilia: Ja. Tusind tak. Jamen Simon, jeg ved ikke, om du lige vil starte med at fortælle om din motivation for at søge ind til Politiet? Simon: Min motivation for at søge ind? Cecilia: Ja. Eller hvad var grunden? Simon: Jamen det er jo lidt det der med at gøre en forskel ude i samfundet. Og det der med at jeg godt kan lide at arbejde med mennesker, men det skal så også være på en måde, som jeg finder interessant. Man kunne også godt hjælpe mennesker ved at være sygeplejerske eller sosu- assistent, men der er det nok lidt mere actionpræget. Jeg vil gerne kunne være med der, hvor det går hurtigt og lidt vildt måske i nogle situationer i hvert fald. Og bare komme ud og opleve mange forskellige situationer. Man kommer til både at møde ung og gammel, rig og fattig, og hvad skal man sige Forskellige mennesker. Cecilia: Hvad mener du med at gøre en forskel? Hvad ligger der i det? Simon: Det er nok fordi, jeg mener, jeg har nogle kompetencer som menneske eller person, som jeg tror vil være Som er brugbare i politiarbejde. Cecilia: Ja, hvad er det for nogle kompetencer? Simon: Jamen det kunne f.eks. være empati eller forståelse for andre mennesker situation. Og lysten til at hjælpe. Ofte er der jo mange situationer, hvor man skal gøre noget på stedet, og det kan jeg egentlig også godt lide. Cecilia: Du skrev til mig, at du var startet på medicinstudiet, men det droppede du, fordi det var for hårdt, men hvad tænker du om arbejdet som politibetjent? Bliver det hårdt? Simon: Det bliver også hårdt, men det bliver hårdt på Jeg tænker, det bliver mere hårdt psykisk, at man bliver sat i nogle situationer, som helt klart vil rykke lidt ved ens syn på 1 af 6

35 40 45 50 55 60 verden. Altså netop at komme ud og opleve bagsiden af medaljen i det danske samfund. Nu har jeg en kammerat, der er betjent, og så har jeg selvfølgelig også hørt noget der, og det jo også en indsigt i, hvad jeg givetvis vil komme ud for. Cecilia: Bliver du påvirket af at snakke med sådan en som ham? Giver det dig en større interesse for at komme ind til Politiet? Simon: Ja. Helt klart. Det er da også Om han havde været betjent eller ej, det gør ikke nogen forskel for, om jeg ville have søgt ind, men det er rart at have lidt indsigt i arbejdet og det at være politibetjent. Jeg får hans uforbeholdende hverdag at vide. På den måde får jeg en god indsigt i det, ift. hvad man ellers kan få ved bare at læse om det eller se det i tv og sådan. Cecilia: Påvirker det dig, det du ser i tv? Simon: Ja, på sin vis gør det jo. Man bliver måske lidt mere tændt på det. Men nu er de også gode til at servere det på en meget appetitlig måde. Cecilia: Hvad mener du med det? Simon: Det pirrer de rigtige sanser. Det er jo spændende. Der er jo gang i den. De rammer nogle punkter på der, hvor man også selv gerne vil ud at gøre en forskel. F.eks. nogle indvandrerdrenge Prøve at forklare dem hvordan man bør opføre sig. Så er det da meget interessant at se, hvordan Politiet de gør det den dag i dag, og så tænker man jo, at den situation vil jeg gerne stå i og prøve at håndtere det selv. Dermed ikke sagt at det ville Det ville ikke have gjort nogen forskel for mig heller, altså om de programmer havde været der eller ej. Cecilia: Nej. Hvad med når man ligesom læser de her artikler om betjente, der klager over stress og dårlige arbejdsforhold især meget i medierne lige nu er det noget, du tænker over? Simon: Ja helt bestemt. Det er helt bestemt noget, jeg tænker over. Nu har jeg prøvet lidt forskellige ting. Jeg er uddannet elektriker og har læst medicin i 1,5 år og går for så vidt også på maskinmesterskolen nu her, så man kan sige, selvom man hører de der dårlige ting der, så er det ikke noget, der skræmmer mig væk. Jeg er betænkelig ved det alligevel, men jeg kan jo igen referere til min kammerat der. Jeg fornemmer på ham, at værre er det heller ikke. Men det er da heller ikke fordi, det er pisse fedt at tænke på alligevel. Jeg håber og tror, at den hverdag, man ellers kommer ud i, at den ligesom vil kunne gøre det godt for det negative, der f.eks. vil være ved de skæve arbejdstider, at 2 af 6

65 70 75 80 85 90 95 man måske lige skal rykkes en uge til København og være der ifm. terrorangrebet eller ned til grænsen, hvis der kommer flygtningestrømme igen. Så jeg håber da, at alt det øvrige arbejde, man har, vil kunne godtgøre det. Cecilia: Det er en forventning, du har? Simon: Ja både en forventning og helt klart også et håb. Cecilia: Ja, for det er jo dårlige arbejdstider, det er arbejde i weekender og helligdage, og det er arbejde om natten, og det er jo ikke, hvis du f.eks. sammenligner med medicinstudiet, som du ellers var startet på, så er det jo ikke en særlig høj løn ved Politiet. Hvad tænker du om det? Simon: Jamen lige præcis det med at jeg har prøvet nogle forskellige ting nu, så er jeg kommet frem til, at man skal lave det, som man synes er sjovt og spændende. Og så kan det godt være, der selvfølgelig er nogle andre ting, der trækker ned, og det vil f.eks., som du siger, være lønnen, og at man ikke får den anerkendelse, som man burde få. Cecilia: Hvad mener du med det? Simon: Jamen, at Politiet i overført betydning tit står for skud. De kan aldrig rigtig gøre det godt nok. Cecilia: Hvordan vil du have det med det? Simon: Jamen det tror jeg, det bliver lidt en udfordring. Men det er der, når man så samtidig ved, at man gør sit arbejde godt nok, så tror jeg også, jeg er voksen nok og mentalt stærk nok til at lægge de der dårligdomme eller dårlige kommentarer og træls kommentarer, der kommer fra folk, befolkningen, samfundet, lægge det væk eller se igennem fingrene med det. De ved ikke, hvad det er, der egentlig sker. Tit så reagerer de jo på dét, de selv oplever, men de tænker ikke over, hvad der ligger bag. Og det er jo yderst sjældent, det er den enkelte betjent, der er skyld i en dårlig oplevelse ved ordensmagten. Cecilia: Hvordan bliver det at fortælle folk, at du er politibetjent? Simon: Det tror jeg da, jeg vil sige med stolthed. Cecilia: Hvad mener du med det? Simon: Det er fordi, jeg forbinder hvervet som politibetjent med noget respekt, og hvad kan man sige, man tør være betjent. Jeg tror ikke, der er den samme Det fornemmer jeg i hvert fald, at der ikke er den samme respekt omkring det at være en del af ordensmagten den dag i dag, som der måske var for 50 år siden. Jeg tror stadig, at hvis 3 af 6

100 105 110 115 120 125 man kan sige det med oprejst pande, så tror jeg også, at de fleste vil respektere en. Og man kan sige, i medierne hører man kun om de dårlige oplevelser og dem, der er trætte af Politiet. Det er jo sjældent, man hører om de positive oplevelser og dem, der rent faktisk er rigtig glade for Politiet. Så på den måde bliver det lidt forskruet, tror jeg. Jeg tror faktisk, der er mange, der reelt set er glade for Politiet, end der synes, Politiet er noget lort. Cecilia: Tænker du, at det at blive politibetjent bliver en stor del af din identitet? Simon: Ja både og. Jeg tror ikke, jeg vil tage arbejdet med hjem så at sige. Eller det der med, hvis man går en tur inde på Strøget, og man så ser nogen gå over for rødt, så er det ikke fordi, jeg har tænkt mig at skulle irettesætte dem på nogen måde. Ellers forsøger jeg da i forvejen at leve retskaffent, ikke bryde alt for mange love. I hvert fald ikke bevidst. Så på den måde tror jeg, det går fint i spænd. Cecilia: Så du kan godt se dig selv som betjent? Simon: Ja helt bestemt. Cecilia: Okay. Hvilke værdier tænker du, at Politiet har? Simon: Ja Cecilia: Det kan f.eks. være sådan noget som tryghed, ikke. Simon: Jo. Præcis. Men også ærlighed. Jeg kan godt lide, hvis folk er ærlige og siger tingene, som de er, og det tror jeg da også, Politiet kommer længst med på den måde. Cecilia: Tænker du, at dine personlige værdier også er Politiets værdier? Tænker du, at der er et match der? Simon: Det vil der givet vis være på nogle områder. Men nu er det ikke fordi, jeg givet vis vil anerkende alle de love, der er blevet vedtaget, som Politiet på den ene eller anden måde skal kontrollere, at befolkningen overholder. Jeg tror ikke, det er alt, jeg er enig i. Men som professionel vil man jo forholde sig til det, som man nu engang skal. Men generelt går jeg da ind for personligt at følge lovgivningen jo. Cecilia: Det er klart. Hvad glæder du dig mest til ved det at blive politibetjent? Simon: Det bliver Nu lyder det lidt corny, men det at komme ud og hjælpe og forsøge at gøre en forskel i hvert fald. Jeg håber da, at jeg kan gøre en forskel. At det er en forskel, at jeg bliver betjent fremfor en given anden person. 4 af 6

130 135 140 145 150 155 Cecilia: Tænker du, at det er bestemte Nu ved jeg godt, at de søger bredt, og det skal være forskellige typer, etnicitet, køn og alder osv., men tror du alligevel, at der er noget ved de her personligheder, de har tilfælles? Simon: Ja, overordnet set. Så tror jeg da alle søger en eller anden form for retskaffenhed. Jeg tror gerne, alle vil forsøge at gøre den forskel. Cecilia: Det er generelt? Simon: Ja, det tror jeg. Om det er ved at få nogle unge knejter på rette spor, inden de gør noget galt, eller om det er ved at sørge for, at folk overholder færdselsloven. Der tror jeg gerne, alle vil forsøge at gøre den forskel. Så tror jeg bare, det er individuelt, hvor man gerne vil gøre den forskel. Cecilia: Om det er for den enkelte eller for samfundet generelt? Simon: Ja og på hvilket område simpelthen også. Det er også noget af det, der trækker i en at der er så gode muligheder for udvikling derinde. Mange afdelinger, mange specialer om man vil. Cecilia: Hvor vil du personligt gerne gøre en forskel? På hvilket område? Simon: Nu går jeg lidt op i færdselssikkerhed og færdselsregler, så jeg kunne godt forestille mig selv i færdselspolitiet. Og så er der lidt drengerøv over det, og jeg har også kørt motorcykel i nogle år, så ved jeg også, at vil man ud at køre motorcykel i Politiet, så skal man være i færdselspolitiet. Helt klart så kunne det med at være hundefører også være aktuelt og spændende. Det bygger lidt på, at jeg her for et års tid siden fik hund selv, og egentlig i den forbindelse finder det spændende og udfordrende at udvikle sådan et lille væsen der. Men så også fra min kammerat, som også er politibetjent, har fortalt nogle gode historier om, at hundepatruljerne har det lidt nemmere ift. det med rapportskrivning. Det er tit, at er der noget ballade, der skal løses, så bliver hundepatruljen kaldt til. Så kommer de ud og for ro på gemytterne, og så kan de ellers køre igen, fordi de skal håndtere nogle andre tungere sager, og så bliver det andet arbejde overladt til de menige betjente. Cecilia: Så det ville lidt være for at undgå en træls opgave? Simon: Nej, man kan sige, jeg tror, der bliver nok skrivearbejde i forvejen. Jeg tror bare, det kunne være fint, hvis man ved at være i hundepatruljen kunne undgå bare en lille smule af alt det skrivearbejde. For helt undgå det tror jeg ikke, man kommer til. Cecilia: Men det bliver så den mere træls del af det? 5 af 6

160 165 Simon: Det kunne jo godt være. Nu er jeg rimelig god til at skrive, så det er ikke fordi, jeg på den måde gruer for skrivearbejdet. Det er måske den massive mængde skrivearbejde, jeg gruer lidt for. Cecilia: Men det er ikke rapporterne, der er grunden til, at du vil ind til Politiet. Simon: Nej, det er det ikke. Det ser jeg som værende en form for kontrolinstans. At der skal rapporteres så massivt, som der nu engang skal. Cecilia: Ja, i stedet for at være ude på gaden. Simon: Ja. 6 af 6