Organisering af hjemmeplejen



Relaterede dokumenter
UDKAST SOCIALFORVALTNINGEN -

Bilag 2 Status for Socialforvaltningens hjemmepleje pr. regnskab 2007

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Vikarforbrug, sygefravær og rekruttering i døgnplejen

Bilag 1: Handlingsplan for nedbringelse af sygefraværet i 2007

Analyse af ledelsesunderstøttelse og organisering af Frit Valg-området i Aalborg Kommune. Forslag til ny organisationsmodel fra styregruppen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Case 1: Overgangen fra barn til voksen (18 år) for unge med særlige

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

OMRÅDECHEF BØRNEFAMILIEENHEDEN BRØNSHØJ-HUSUM-VANLØSE

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg.

Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole

1. Mål for en ny godkendelses- og tilsynsenhed i Aalborg Kommune

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Vejledning til at blive godkendt som leverandør af personlig og praktisk hjælp

Orientering om Ledelsesunderstøttelse i Frit Valg

Omorganisering i Social Omsorg

Det samlede antal årsværk er på ca. 165, hvoraf ca. 75 er indtægtsdækkede stillinger.

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE

YLS/CMI i Københavns Kommunes myndighedsarbejde

Vi skaber synergi og sammenhængskraft på tværs af faggrupper og opgaver i Center for Sundhed og Omsorg

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Til BUU - Status for implementering af de administrative fællesskaber

Analyse af budgetoverskridelser i Sundhed & Ældre. Mariagerfjord Kommune. Resumé JANUAR 2017

Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet

Udvidet job- og personprofil. Stillingen

Bilag 2: Mål i Socialforvaltningen, status pr. april 2011

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

FORTROLIGT EFFEKTIVISERINGSFORSLAG

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7

Direktionens besvarelse af høringssvar

Helsingør Kommune Job- og personprofil for stillingen som leder af Hjemmeplejen Juli 2019

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Vil du være med på vores lederhold? Vi dyrker ledelse som holdsport

SOCIALFORVALTNINGEN TILSYNSPOLITIK FOR HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET I SOCIALFORVALTNINGEN (JF. SERVICELOVENS 83)

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Jobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv

Statusnotat til Social- og integrationsministeriet vedrørende aktiviteter på børnehandicapområdet

Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse. Københavns Kommune - Socialforvaltningen. Analyse af hjemmeplejen

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Til Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg

Tjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer

Job og personprofil for skolechef

NOTAT. Kommissorium for effektiviseringstiltag i døgnplejen

1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr

Ældre & Rehabilitering

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Økonomistyring af tværgående løsninger

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for ældre og Handicap

Bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør og personlig og praktisk hjælp mv.

Ledelsesprofilerne skal udarbejdes under hensyntagen til, at ressourcerne anvendes optimalt og med høj kvalitet. Herunder bl.a.

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Status på samarbejdet mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning af Københavns Kommunes tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i

Dernæst blev der i kommissoriet bestilt en generel analyse af hjemmeplejen. Hovedkonklusionerne fra analysen er:

Kvantitativ status på milierådgivningerne

INKLUSIONS- KOORDINATOR

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Årsplan Center for Familie og Handicap

14. september Ledelsesorganisering i Vestsjællands Brandvæsen

Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Strategisk ledelse i HTK

NOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017

HANDLEPLAN I RELATION TIL RESULTATERNE FRA ORGANISATIONS EVALUE- RINGEN OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN I SUNDHED OG OMSORG OKTOBER NOVEMBER 2012

ØKONOMI OG ADMINISTRATION SUBSTRATEGI

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Oversigt over kontrakter for Ældre og Handicap

Aftale for Social- og Handicapcentret

Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr Brevid september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Bilag 1. Status på Handleplan for børnehandicapområdet. Juni 2013

Redskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen.

Notat vedr. håndtering af snitflader mellem Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på hjemmeplejeområdet

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde

Politiske pejlemærker for Center for Sundhed & Ældre

BI6a Implementering af anbefalinger fra taskforcen for førtidspension og fleksjob

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017

Tak for din henvendelse af 5. februar 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Digitaliseringsstrategi

30 Ældreområdet / Serviceudgifter 6.634

Rabu - et teamorganiseret tilbud

Socialforvaltningens driftsbudget 2013

nr projektnavn kort beskrivelse område Udvalg Samlet Arbejdsplads

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Transkript:

27-09-2007 Organisering af hjemmeplejen I dette notat beskrives et forslag til organiseringen af hjemmeplejen. Notatet er bygget op omkring følgende struktur: Sagsnr. 2007-73207 Dokumentnr. 2007-348830 1.0 VISIONEN FOR SOCIALFORVALTNINGENS HJEMMEPLEJE... 1 2.0 ORGANISERING AF SAMLET HJEMMEPLEJEORGANISATION... 2 2.1 HVAD FLYTTES MED?... 2 3.0 HVORDAN REALISERES EFFEKTIVISERINGSKRAVET?... 3 3.1 SIKRING AF LEDELSESINTENSITET... 3 3.2 ETABLERING AF LEDERNETVÆRK... 4 3.3 STABSENHEDEN... 4 3.4 GRUPPESTØRRELSER... 4 3.5 TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET MHP. EFFEKTIVE ARBEJDSGANGE... 6 3.6 IMPLEMENTERING AF NYT OMSORGSSYSTEM... 7 4.0 DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS OG FAGLIG UDVIKLING... 7 5.0 DEN MODIFICEREDE BUM-MODEL EN SIKRING AF HELHEDSORIENTERINGEN... 8 6.0 TIDSPLAN- OG MILEPÆLE I PROCESSEN... 9 7.0 UDFØRERORGANISATIONENS ØKONOMI... 9 8.0 STYRINGSMÅL OG EFFEKTVURDERINGER... 10 1.0 Visionen for Socialforvaltningens hjemmepleje Visionen for socialforvaltningens hjemmepleje er at skabe en samlet hjemmepleje med fokus på effektiv og kvalitet i ydelserne. For at realisere visionen for hjemmeplejen er der formuleret en række foreløbige målsætninger: Hjemmeplejeorganisationen er borgernes fortrukne leverandør af hjemmehjælp Hjemmeplejen er en attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel Hjemmeplejen har en høj faglig kvalitet i ydelserne Modtagerne oplever en helhedsorienteret indsats og en kontinuitet i hjælpen Hjemmeplejen skal sikre et effektivitetsniveau med en brugertidsprocent på 45 pct. Borgerne modtager ensartet hjælp uanset bydel I forbindelse med implementeringen af den nye udførerorganisation forventes det, at der tilrettelægges en proces med medarbejderne med det formål at udarbejde en samlet vision, målsætninger og værdigrundlag for udførerorganisationen.

2.0 Organisering af samlet hjemmeplejeorganisation I den nye organisering trækkes hjemmeplejen ud af social- og handicapcentrene, og organiseres i en udførerorganisation. Figur 1. Organisationsdiagram Udførerchef Stab Områdechef - Syd Områdechef - Nord 3 grupper indenfor voksenområdet 5 grupper indenfor handicapområdet 1 aftengruppe (dækker område syd og begge målgrupper) 3 grupper indenfor voksenområdet 4 grupper indenfor handicapområdet 2 aften/natgrupper (dækker område Nord og begge målgrupper) Til hjemmeplejen ansættes en udførerchef med det samlede ansvar for levering af hjemmepleje til handicappede, psykisk syge og andre socialt udsatte. Under udførerchefen ansættes to områdeledere. Områdelederne bliver ansvarlige for gruppelederne indenfor de geografiske områder i byen, og deler dermed byen i to et område syd (sydøst) og et område nord. Hermed har en områdeleder både et ledelsesansvar for handicapgrupper og voksengrupperne i den del af byen. Til hver gruppe ansættes en gruppeleder. Endvidere sikres en planlæggerfunktion i hver af grupperne. 2.1 Hvad flyttes med? Hjemmeplejen som den er defineret i kvalitetsstandarderne flyttes fra social- og handicapcentrene til den nye udførerorganisation, hvormed den nuværende definition af hjemmepleje fastholdes. Hermed flyttes de opgaver, der er visiteret af hjemmeplejens visitation til den nye udførerorganisation. I de tilfælde, hvor hjemmeplejens personale har været anvendt på social- eller handicapcentrene til at levere både hjemmepleje og socialpædagogisk bistand overflyttes personalet, men budgettet til socialpædagogisk bistand forbliver på centrene. For at sikre helhedsplejen overgår sygeplejeopgaver ligeledes. Hermed overflyttes sygeplejebudgettet til enten visitationen eller udførerorganisationen afhængigt af, hvorvidt sygeplejen BUM- Side 2 af 10

organiseres eller visiteres fra udførerorganisationen. Denne del er fortsat under afklaring. Endvidere overflyttes ansvaret for selvvalgt hjemmehjælp samt øvrige hjælpeordninger, som også i dag visiteres af hjemmeplejens visitation. 3.0 Hvordan realiseres effektiviseringskravet? Den nye udførerorganisation skal bidrage til at realisere effektiviseringskravet. Dog er det ikke strukturen alene, der forventes at indhente effektiviseringer, men i stedet de muligheder der er for optimering af ledelse, arbejdsgange mv. der opstår i en udførerorganisation. KL s rapport peger på en række anbefalinger til realiseringen af effektiviseringskravet. Disse er: Fokus på effektiv drift Personalenær, professionel ledelse Større plejegrupper Nedbringelse af sygefravær Nedbringelse af vejtid professionalisering af planlægning Effektivisering af mødestruktur Læring på tværs Nyt moderne omsorgssystem I det følgende gives en række bud til, hvad forventningen er til den nye udførerorganisation. Dog vil det være en ny udførerchef, der er ansvarlig for at finde en række af de konkrete løsninger på de udfordringer hjemmeplejen står overfor, herunder udmøntningen af effektiviseringskravet. 3.1 Sikring af ledelsesintensitet En meget væsentlig del af reorganiseringen af hjemmeplejen handler om at professionalisere ledelsen og sikre ledelsesintensiteten. Gennem en styrkelse af ledelsesstrukturen skal der sættes fokus på effektiv drift. Udførerchefniveau Udførerchefen har til ansvar at sikre et entydigt ledelsesfokus på hjemmeplejen i Socialforvaltningen. Udførerchefen har ansvaret for: Ledelse af stabsenhed Ledelse af områdeledere Sparringspartnere til direktionen og projektenhed Økonomisk ansvarlig for hjemmeplejens økonomi Ledelsessamarbejde med visitationen Overordnet ansvar for realisering af effektiviseringskrav Side 3 af 10

Områdelederniveau Områdelederne har til ansvar at sikre en daglig koordinerende ledelse af grupperne. Hermed har områdelederne bl.a. ansvaret for: Personaleledelse af gruppelederne Sikring af koordinering mellem grupperne Fokus på udvikling og drift af hjemmeplejen Gruppelederniveau Til hver hjemmeplejegruppe sikres en gruppeleder og en planlæggerfunktion. For at sikre bedst mulig ledelse af grupperne foretages en specialisering af ledelses- og planlæggerfunktionen, således at planlæggerne varetager alle planlægningsopgaver og gruppelederne varetager den overordnede koordinering og personaleledelse. 3.2 Etablering af ledernetværk For at sikre læringen på tværs af hjemmeplejegrupperne forventes det, at der etableres en række ledernetværk. Ledernetværket kan både etableres for gruppelederne indenfor hvert af de to områder samt på tværs af de to områder. 3.3 Stabsenheden For at sikre understøttelse af hjemmeplejen etableres en stabsfunktion, der får til formål at servicere alle hjemmeplejegrupperne. Stabsenheden har ansvaret for: Overordnet økonomistyring af hjemmeplejen Afregning med visitationen Udarbejdelse af prognoser og regnskab Udarbejdelse af ledelsesinformation Budgetlægning for hver af grupperne Personale- og lønadministration Administration af særlige hjælpeordninger, f.eks. ansættelse af selvvalgte hjemmehjælpere, udbetaling af kontante ydelser mv. Faglig udvikling, herunder fokus på kvalitetsstandarder I relation til stabens ansvarsområder og opgaver vurderes det, at der er behov for følgende kompetencer: AC ere Faglig konsulent Personale- og regnskabsmedarbejdere Sekretær(er) 3.4 Gruppestørrelser Målsætningen er at etablere hjemmeplejegrupper med mellem 20 og 30 medarbejdere. Dette for at sikre effektive gruppestørrelser samt ledelsesmæssig fokus i dagligdagen. Side 4 af 10

Grupperne etableres ud fra følgende opstillede kriterier: Der etableres målgruppespecialiserede grupper, dvs. særskilte grupper til hhv. handicappede og voksne med særlige behov Målsætningen er, at grupperne etableres med mellem 20 og 30 medarbejdere i hver gruppe Byen inddeles i to områder, hvor en områdechef får ansvaret for hvert geografisk område i byen. Byen opdeles i seks distrikter, hvor der som udgangspunkt i hvert distrikt er o 1 gruppe for voksne med særlige behov o 1-2 grupper for borgere med handicap Det tilstræbes at eksisterende grupper ikke splittes, således at der kan fastholdes eksisterende kollegiale fællesskaber Grupperne etableres efter den bedste geografiske dækning af byen Grupperne etableres i overensstemmelse med hospitalsgrænserne, således at hjemmeplejens organisering fordrer den bedste samarbejdsrelation til hospitalerne og distriktspsykiatrien. Med udgangspunkt i disse kriterier forventes det, at antallet af hjemmeplejegruppe reduceres fra 24 til 18 grupper. Det forventes, at der skal etableres 6 grupper på voksenområdet, 9 grupper på handicapområdet samt 3 grupper, som servicerer begge målgrupper og hele byen (aften og natplejen). I tabellen fremgår en oversigt over område-, distrikts- og gruppeniveauet i den nye udførerorganisation. Tabel. Oversigt over område-, distrikts- og gruppeniveau Område Distrikt Hjemmeplejegruppe Antal Nord Brønshøj- Husum- Vanløse Bispebjerg Nørrebro Hele nordområdet Hele byen medarbejdere Brønshøj-Husum (handicapgruppe) 20 Vanløse (handicapgruppe) 20 Brønshøj-Husum-Vanløse (voksengruppe) 21 Bispebjerg (handicapgruppe) 28 Bispebjerg (voksengruppe) 17 Nørrebro (handicapgruppe) 35 Nørrebro (voksengruppe) 31 Aftenplejen (blandet gruppe) 36 Natplejen (blandet gruppe) 6 Side 5 af 10

Syd Østerbro - City Valby - Vesterbro Amager Østerbro (handicapgruppe) 24 City (handicapgruppe) 23 Østerbro-City (voksengruppe) 21 Valby Vesterbro (handicapgruppe) 33 Valby Vesterbro (voksengruppe) 26 Amager (handicapgruppe) 27 Amager (handicapgruppe) 28 Amager (voksengruppe) 28 Aftenplejen (blandet gruppe) 18 Hele sydområdet Note: Områdeniveau samt gruppeniveau er de eneste ledelsesniveauer. Distriktsniveauet angiver udelukkende det geografiske område at hjemmeplejegrupperne dækker. 3.5 Tilrettelæggelse af arbejdet mhp. effektive arbejdsgange En af konklusionerne i KL s rapport er, at der mangler en effektivisering af mødestrukturen samt arbejdets tilrettelæggelse i løbet af dagen. Det forventes derfor, at arbejdet tilrettelægges således, at antallet af møder reduceres. F.eks. forventes det, at morgenmødet udelukkende anvendes til hurtig koordinering om evt. ændringer hos borgerne. Hermed forventes det, at kørelister udleveres på forhånd og fastlægges af ledelsen. Endvidere forventes det, at der i den daglige planlægning af borgernes besøg arbejdes på at reducere vejtiden gennem ruteplanlægning. Endvidere udarbejdes en række værktøjer/redskaber til brug for hjemmeplejens ledelse med henblik på at sikre mest effektive arbejdsgange. Et eksempel på dette kunne være teamorganisering, hvor der indenfor hjemmeplejegrupperne etableres en række teams, hvor medarbejdere i teamet dækker borgere i et bestemt geografisk område af gruppens område. Det grundlæggende i teamorganiseringen er, at hver borger tilknyttes en fast medarbejder, men at der derudover er et begrænset antal medarbejdere, som normalt vil afløse den faste medarbejder. I teamorganiseringen vil alle i det lille team med jævne mellemrum komme hos borgeren, således at alle medarbejdere i teamet er kendt hos borgeren. I planlægningen sikres det, at det altid er muligt, at det er én fra teamet, der tager besøget. Herved opnås en højere grad af kontinuitet, og det sikres at de medarbejdere der kommer i borgerens hjem har et godt kendskab til borgerens situation. Endvidere dækker Side 6 af 10

teamet et bestemt geografisk område indenfor gruppens samlede område, hvilket bidrager til at reducere vejtiden. 3.6 Implementering af nyt omsorgssystem Det forventes, at hjemmeplejens nye omsorgssystem kan implementeres sideløbende med omstruktureringen af hjemmeplejen. Dette for at sikre, at den nye organisation hurtigst muligt kan understøttes af mere fleksible og lettere arbejdsgange. Endvidere for at sikre mest mulig ledelsesinformation på området for at foretage effektmålinger samt følge aktiviteten mv. Omsorgssystemet implementeres dog i første omgang udelukkende i visitationen, samt blandt gruppelederne og planlæggerne. Dette for at sikre hurtigst mulig kompetenceudvikling og dermed igangtagen af systemet, men også for at skåne medarbejderne for så stor en omstilling i restruktureringsprocessen. 4.0 Den attraktive arbejdsplads og faglig udvikling En væsentlig udfordring i hjemmeplejen er rekruttering og fastholdelse af medarbejdere samt sygefravær. I reorganiseringen er det derfor afgørende at sætte fokus på hjemmeplejen som den attraktive arbejdsplads. Socialforvaltningen har med udgangspunkt i den generelle HR strategi udarbejdet en særskilt HR-strategi for hjemmeplejen. HR strategien skal være med til at understøtte hjemmeplejen i den nye organisering og strategiens forskellige aktiviteter skal grundlæggende understøtte udviklingen af attraktive arbejdspladser i hjemmeplejen. I HR strategien for hjemmeplejen sættes der fokus på følgende temaer, som der arbejdes videre med: 1. Lederudvikling/uddannelse 2. Rekruttering og branding 3. Fastholdelse Rekruttering, branding, fastholdelse, lederudvikling er flere sider af samme sag; nemlig at understøtte hjemmeplejen i Socialforvaltningen som attraktiv arbejdsplads, dels for nuværende og potentielle medarbejdere. Endvidere vil Socialforvaltningen sætte fokus på det faglige miljø i hjemmeplejen for at sikre hjemmeplejens faglige udvikling og kvalitet i ydelserne. I den forbindelse forventes det, at der eksempelvis etableres faglige netværk samt afholdes supervision. Endvidere forventer Socialforvaltningen at indgå aftale med de faglige organisationer om at tilbyde de medarbejdere, som ønsker at udvikle Side 7 af 10

sig til at servicere både handicappede og psykisk syge både kompetenceudviklingsmuligheder samt et løntillæg. Samlet set skal tiltagene bidrage til medarbejdernes kompetenceudvikling samt trivsel på arbejdet. 5.0 Den modificerede BUM-model en sikring af helhedsorienteringen Medarbejderne har udtrykt bekymring for, at den organisatoriske adskillelse af hjemmeplejen fra social- og handicapcentrene medfører, at det tværfaglige samarbejde udfordres. Endvidere konkluderer KL i rapporten, at samarbejdet mellem visitationen og udfører ikke er optimalt. Hjemmeplejens reorganisering udfordrer tanken om, at den brugerrettede forvaltning sikres gennem teamorganiseringen. Derfor er der behov for at få klargjort, hvordan den brugerrettede forvaltning håndteres i den nye organisering. Dette vil derfor være et centralt fokusområde i forbindelse med implementeringen af den nye struktur. Socialforvaltningen har derfor kontaktet KL med henblik på, at KL indgår i et projekt omkring implementering af den modificerede BUM-model. Tanken i den modificerede BUM-model er at sikre en helhedsorienteret indsats. I den forbindelse skal kommunikations- og samarbejdsrelationen som skitseret i nedenstående figur styrkes. Figur 1. Samarbejds- og kommunikationsrelationerne i den modificerede BUM-model BUM Visitationen Udfører Hjemmeplejens samarbejdspartnere: Social- og handicapcentrene (voksenteams) Rådgivningscentre Hospitaler Distriktspsykiatri SUF M.fl. I forbindelse med den modificerede BUM-model skal følgende spørgsmål afklares: Hvordan sikres en entydig indgang til organisationen i forhold til eksterne samarbejdspartnere, f.eks. hospitaler Hvordan sikres én indgang for borgerne uanset på hvilken måde man kommer i kontakt med Socialforvaltningen? Side 8 af 10

Hvordan styrkes samarbejdsrelationen mellem visitationen og udførerorganisationen, herunder sikring af større overensstemmelse mellem visiteret og leveret tid Hvordan sikres koordinationen mellem udførerorganisationen og voksenteamet I forbindelse med ovenstående er der lagt vægt på en bred inddragelse af organisationen. Der lægges særligt vægt på, at medarbejderne inddrages i processen. 6.0 Tidsplan- og milepæle i processen Tidsplan Handling/aktivitet 7. nov. 2007 SUD-behandling af konkret plan for reorganisering 1. dec. 2007 Finansieringsplan for hjemmeplejen er godkendt 1. dec. 2007 Plan for hjemmeplejens fysiske placering 1. jan. 2008 Orientering af medarbejdere om fremtidig placering i hjemmeplejeorganisationen 1. jan. 2008 Budgetomplaceringer mv. er afsluttet Medio jan. Kick off seminar for medarbejdere i distriktet 1. feb. 2008 Implementering af ny organisation Marts 2008 Kompetenceudvikling af gruppeledere og planlæggere April 2008 Work shop om den modificerede BUM-model med tema: Samarbejde mellem visitation og udfører (Målgruppe: Visitation + udførerchef, områderchefer og gruppeledere) Maj 2008 Work shop om den modificerede BUM-model med tema: Koordinering mellem hjemmeplejen og den øvrige indsats. (Målgruppe: Visitation + udførerchef, områderchefer, gruppeledere og medarbejderrepræsentanter) Maj 2008* Status til Socialudvalget om implementering af ny udførerorganisation August 2008* Status til Socialudvalget om implementering af ny udførerorganisation * Herudover foretages månedlige afrapporteringer til Socialudvalget vedr. hjemmeplejens økonomi 7.0 Udførerorganisationens økonomi Den nye udførerorganisation skal etableres, så der er de nødvendige ressourcer til at foretage en kvalificeret styring af hjemmeplejen. Hermed skal der særligt i forbindelse med etableringen af staben overflyttes ressourcer/budget fra Social- og handicapcentrene ved overflytningen af opgaven. Dog er målsætningen, at den nye hjemmeplejeorganisering ikke skal medføre stigninger i timeprisen. Side 9 af 10

8.0 Styringsmål og effektvurderinger I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2007 vil Socialforvaltningen vurdere det endeligt forventede effektiviseringskrav i 2008. For at sikre en ledelsesmæssig opfølgning og forpligtelse på effektiviseringskravet vil Socialforvaltningen formulere en række styringsmål, som udførerchefen er ansvarlig for at styre efter samt bliver målt på. Endvidere vil Socialforvaltningen løbende vurdere effekterne af de igangsatte tiltag, samt hvorvidt effektiviseringen forbedres. Dette for hele tiden at vurdere, hvorvidt der styres i den rigtige retning og om kravene efterleves. Socialforvaltningen vil foreligge løbende statusredegørelser på realiseringen af effektiviseringskravet i 2008. Side 10 af 10