Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Forord... 7 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 9 1.1. Formålet med tilskuds- og udligningssystemet... 9 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning... 10 1.3. Statsgaranti og selvbudgettering... 11 1.3.1. Valg mellem garantiordning og selvbudgettering...11 1.3.2. Selvbudgettering af skatteudligning mv....12 1.3.3. Udligning ud fra de selvangivne indkomster...14 1.4. Udligning af forskelle i beskatningsgrundlag... 14 1.4.1. Landsudligning af forskelle i beskatningsgrundlag...14 1.4.2. Tilskud til kommuner med særlig svagt beskatningsgrundlag...15 1.4.3. Hovedstadsudligning af beskatningsgrundlag...16 1.4.4. Udligning af beskatningsgrundlag for amtskommuner...16 1.5. Overudligning - udligningsloft... 16 1.6. Udligning af forskelle i udgiftsbehov... 17 1.6.1. Opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov...17 1.7. Statstilskud... 20 1.8. Tilskud og udligning vedr. udlændinge... 20 1.8.1. Udligning vedrørende udlændinge...21 1.8.2. Tilskud vedrørende sociale udgifter til flygtninge...22 1.8.3. Tilskud til kommuner der modtager asylansøgere...22 1.9. Momsudligningsordningen... 23 1.10. Andre tilskuds- og udligningsordninger... 24 1.11. Eksempler og beregningsmetoder... 25 1.11.1. Eksempler på beregning af tilskud og udligning...25 1.11.2. Nærmere om metode for beregninger (tekniske formler)...45 3
Kommuner... 51 2. Tilskudsopgørelse for... 53 2.1. Samlet oversigt over tilskud og udligning... 53 2.2. Begrænsninger i kommunernes budgettering af vækst i udskrivningsgrundlaget for... 89 2.3. Foreløbig tilskudsopgørelse for... 101 3. Andre særlige tilskudsordninger... 173 3.1. Udligningstillæg... 173 3.2. Tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner... 174 3.3. Tilskud og tilsvar i til særlig vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet... 174 3.4. Boligstøtteudligning i hovedstadsområdet... 178 3.4.1. Opgørelse af udgifter til boligstøtteudligning for tilskudsåret og efterregulering for 2004....178 3.5. Tilskud og udligning vedrørende udlændinge... 181 3.5.1. Tilskud til kommuner i vedr. indvandrere og flygtninge...181 3.5.2. Tilskud til kommuner vedr. sociale udgifter til flygtninge...195 3.5.3. Tilskud til kommuner i der modtager asylansøgere...207 3.6. Tilskud til kommuner på større øer... 219 3.7. Statsligt tilskud vedrørende ældreområdet... 219 4. Overgangsordninger... 221 4.1. Overgangstilskud vedr. refusionsomlægningen for førtidspension og sygedagpenge og i forbindelse med integrationsloven... 221 4.2. Overgangstilskud vedrørende takstforhøjelser for den vidtgående specialundervisning... 221 4.3. Tilskud til Københavns og Frederiksberg Kommuner som følge af den sociale finansieringsomlægning... 221 4.4. Tilskud vedrørende kommunernes økonomiske belastning på overførselsområdet... 222 4 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
4.5. Neutralisering af virkninger af beskæftigelsesfradraget... 222 5. Afregninger og efterreguleringer vedr. tidligere år til afregning i.. 225 5.1. Endelig afregning af selskabs- og fondsskat for indkomståret 2003 og efterregulering af tidligere år.... 225 5.1.1. Endelig afregning af selskabs- og fondsskatter vedr. indkomståret 2003 samt efterregulering vedr. tidligere år....225 5.1.2. Afregning af pensionsafgifter vedr. 2005...237 5.2. Efterregulering af tilskud og udligning for 2003 - selvbudgettering... 249 5.3. Efterregulering vedrørende tidligere år... 250 6. Midtvejsregulering af tilskud i 2005... 313 6.1. Midtvejsregulering af tilskud i 2005... 313 6.2. Midtvejsregulering af tilskud og udligning til kommuner 2005... 325 6.3. Kommunernes medfinansiering vedr. det skrå skatteloft for 2005... 325 6.4. Foreløbig efterregulering i 2005 af udligning af beskatningsgrundlag for kommunerne for 2005... 325 Amtskommuner... 327 7. Tilskudsopgørelse for... 329 7.1. Samlet oversigt over tilskud og udligning for... 329 7.2. Beregning af tilskud for... 332 7.3. AIDS-udligning... 342 7.3.1. Efterregulering af AIDS-udligning for 2004...344 7.4. Statstilskud til særligt vanskeligt stillede amtskommuner... 346 8. Efterreguleringer til afregning i... 347 8.1. Samlet oversigt over efterregulering amtskommuner til afregning i... 347 8.2. Efterregulering for 2003 for amtskommuner - selvbudgettering... 349 9. Midtvejsregulering af tilskud i 2005... 351 5
9.1. Samlet oversigt over regulering af tilskud i 2005 for amtskommuner... 351 9.2. Midtvejsregulering af de generelle tilskud for for amtskommuner... 351 Kommuner og amtskommuner... 353 10. Momsudligningsordning... 355 10.1. Generelle forudsætninger for momsudligningen i.... 355 10.2. Efterregulering for 2003... 356 10.3. Foreløbigt udligningsbidrag for... 357 10.4. Midtvejsregulering af momspuljen for primærkommunerne i 2005... 357 Bilag... 383 11. Lovgrundlag m.v... 385 11.1. Bekendgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner... 385 11.2. Lovforslag om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes likviditet L 144, som vedtaget den 16. juni 2005... 398 11.3. Bekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003 af lov om kommunal indkomstskat. 402 11.4. Udkast til bekendtgørelse om fastsættelse af det garanterede udskrivningsgrundlag og den statsgaranterede ejendomsværdiskat for kommuner og amtskommuner for... 411 11.5. Bekendtgørelse nr. 496 af 17. juni 2005 om opgørelse af den kommunale budgetgaranti... 413 11.6. Udkast til bekendtgøresle om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner... 417 11.7. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1263 af 10. december 2005 om den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning... 429 11.8. Finansudvalgets aktstykke akt 195 af 15. juni 2005... 437 6 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Indledning Forord I "Kommunal udligning og generelle tilskud" beskrives opgørelsen af tilskud og udligning for kommuner og amtskommuner for, "midtvejsregulering" for 2005 og de efterreguleringer vedrørende 2003 og tidligere år, som afregnes i. I kapitlet Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem på side 9 indledes med en kort generel beskrivelse af tilskuds- og udligningssystemet. Sidst i kapitlet Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem på side 9 er vist en række mere tekniske beregningseksempler m.m. I kapitlerne Tilskudsopgørelse for på side 53 til Afregninger og efterreguleringer vedr. tidligere år til afregning i på side 225 beskrives tilskudsopgørelsen for kommunerne. Kapitlet Tilskudsopgørelse for på side 53 omhandler tilskudsopgørelsen for - herunder grundlag for de garanterede tilskuds- og udligningsbeløb. I kapitlet Andre særlige tilskudsordninger på side 173 beskrives de særlige tilskudsordninger, mens overgangsordningerne gennemgås i kapitel Overgangsordninger på side 221. I kapitel Afregninger og efterreguleringer vedr. tidligere år til afregning i på side 225 gennemgås efterreguleringerne vedr. tidligere år, som afregnes i. Kapitlet Midtvejsregulering af tilskud i 2005 på side 313 viser hovedtallene for midtvejsregulering af tilskuddet for 2005. I kapitlerne Tilskudsopgørelse for på side 329 til Efterreguleringer til afregning i på side 347 beskrives parallelt opgørelsen for amtskommunerne for og 2005. I kapitlet Momsudligningsordning på side 357 vises opgørelsen af momsudligningsordningen. I bilaget Lovgrundlag m.v. på side 387 er optrykt lovgrundlaget for tilskudsudmeldingen og statsgarantien, herunder Finansudvalgets aktstykke. Kommuner, der selvbudgetterer udskrivningsgrundlaget for, skal foretage en selvbudgettering af de dele af tilskud og udligning, hvor beskatningsgrundlaget indgår i opgørelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udsendt skemaer m.m. til brug for denne beregning. Kommuner, der selvbudgetterer tilskud og udligning, skal senest den 21.oktober 2005 indsende en opgørelse af de selvbudgetterede beløb. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i løbet af december måned udsende en samlet oversigt over de selvbudgetterede tilskuds- og udligningsbeløb, som afregnes i. Indledning 7
8 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 1.1. Formålet med tilskuds- og udligningssystemet Formålet med tilskuds- og udligningssystemet er at udligne forskelle i udgiftsbehov og beskatningsgrundlag mellem kommuner og amtskommuner og dermed sikre et mere ensartet forhold mellem den kommunale skatteprocent og det serviceniveau, som borgerne rent faktisk modtager. Der er stor forskel i kommunernes skattegrundlag, ligesom kommunerne ofte har en meget forskellig alderssammensætning og social struktur. Hvis den enkelte kommune eller amtskommune skulle finansiere alle sine udgifter selv, ville der blive meget store forskelle mellem kommunernes serviceniveau og skattetryk. Eksempelvis udgør det beskatningsgrundlaget i den bedst stillede primærkommune for 2005 ca. 295.000 kr. pr. indbygger, mens det i den dårligst stillede kommune udgør ca. 105.000 kr. pr. indbygger - opgjort ud fra statsgarantien for 2005. Herudover har kommunerne forskellig aldersmæssig og social struktur, hvilket indebærer, at kommunerne har forskelligt udgiftsbehov. For tilskudsåret 2005 varierer det beregnede udgiftsbehov pr. indbygger for primærkommunerne mellem 41.282 kr. og 30.845 kr. pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet, som er på 35.427 kr. pr. indbygger. Det er disse forskelle i kommunernes vilkår, som tilskuds- og udligningssystemet skal udjævne. Tilskuds- og udligningssystemet er opdelt i: - En generel udligning af forskelle i skattegrundlag mellem henholdsvis kommuner og amtskommuner. - En generel udligning af forskelle i udgiftsbehov mellem henholdsvis kommuner og amtskommuner. - Et generelt statstilskud, der ikke har udligningsmæssig virkning, men generelt indgår som del af kommuners og amtskommuners finansiering. - Forskellige særtilskuds- og udligningsordninger herunder bl.a. tilskud og udligning vedrørende flygtninge og indvandrere, særtilskud til vanskeligt stillede kommuner og boligstøtteudligning i hovedstadsområdet m.m. I den følgende oversigt ses de generelle udligningsordninger for henholdsvis skattegrundlag og udgiftsbehov: Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 9
Tabel 1: Oversigt over udligningsordninger Primærkommuner - udligning af beskatningsgrundlag Landsudligning for alle kommuner I landsudligningen udlignes 45% af forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag og det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger Tilskud til kommuner med For kommuner med lavt beskatningsgrundlag svagt beskatningsgrundlag ( (under 90% af landsgennemsnittet) ydes et ekstra 18 tilskud) tilskud på 40% af det, skattegrundlaget ligger under denne grænse Hovedstadsudligning Mellem kommunerne i hovedstadsområdet udlignes yderligere 40% af forskellen mellem hovedstadskommunernes beskatningsgrundlag. Primærkommuner - udligning af udgiftsbehov Landsudligning for alle kommuner I landsudligningen udlignes 45% af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og det lands- gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger. Hovedstadsudligning Mellem kommunerne i hovedstadsområdet udlignes yderligere 40% af forskellen mellem kommunernes beregnede udgiftsbehov. Amtskommuner - udgiftsbehov og beskatningsgrundlag Udligning af forskelle i beskatningsgrundlag Mellem amtskommunerne i hele landet udlignes 80% af forskellene i beskatningsgrundlag pr. ind- bygger. Udligning af forskelle i udgiftsbehov Mellem amtskommunerne i hele landet udlignes 80% af forskellene i det beregnede udgiftsbehov pr. indbygger. 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning Beregning af tilskud og udligning, der vedrører beskatningsgrundlag, er generelt baseret på data for tilskudsåret. Udligningen af skattegrundlag for baseres således på (det budgetterede / garanterede) skattegrundlag for og det skønnede folketal for. Året før tilskudsåret udmelder Indenrigs- og Sundhedsministeriet en opgørelse for det kommende år. Tre år efter tilskudsåret efterreguleres tilskuds- og udligningsbeløbene på baggrund af en opgørelse af alle kommuners faktiske beskatningsgrundlag, idet udskrivningsgrundlag opgøres ud fra de faktiske selvangivne indkomster, og der indgår en faktisk opgørelse af grundværdier og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. For de kommuner, der har valgt "statsgaranti", afregnes efterreguleringsbeløbene af staten - dvs. staten modtager eller betaler eventuelle efterreguleringsbeløb. For de kommuner, der vælger selvbudgettering, vil der tre år efter tilskudsåret blive foretaget afregning for eventuelle efterreguleringsbeløb. Dette sker i månederne januar, februar og marts. 10 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Det bemærkes, at udligning af udgiftsbehov - i modsætning til tilskud og udligning vedrørende beskatningsgrundlaget - er baseret på data fra tidligere år end tilskudsåret. Modsvarende indgår der ikke nogen efterregulering i udgiftsbehovsudligningen. I den følgende oversigt er vist hvilke efterreguleringsbeløb, der afregnes i perioden 2005-2008 for tilskud og udligning vedrørende beskatningsgrundlag. Tabel 2: Tidsplan for opgørelse / afregning af tilskud og udligning vedrørende beskatningsgrundlag 2005-2008 Budget-/tilskudsår Foreløbig/garanteret Efterregulering. Kun Tidspunkt for Indenrigs- tilskudsopgø- relse "selvbudgetteringskommunerministeriets og Sundhedsrelse udmelding 2005 Foreløbig/garante- juni 2004 2007 2008 ret opgørelse 2005 Foreløbig/garanteret opgørelse for Foreløbig/garanteret opgørelse for 2007 Foreløbig/garanteret opgørelse for 2008 juni 2005 Efterregulering for 2003 til afregning i (kun kommuner der har selvbudgetteret for 2003) juni 2005 juni Efterregulering for 2004 til afregning i 2007 (kun kommuner der har selvbudgetteret for 2004) juni juni Efterregulering for 2005 til afregning i 2008 (kun kommuner der har selvbudgetteret for 2005) juni 2007 1.3. Statsgaranti og selvbudgettering 1.3.1. Valg mellem garantiordning og selvbudgettering Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem: 1. En "selvbudgettering" af skattegrundlag og udligning herunder også andel af statstilskud. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 11
2. Kommunen kan ved budgetlægningen vælge at lægge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag samt et statsgaranteret skøn for ejendomsværdiskatten til grund for skatteudskrivningen og et tilknyttet statsgaranteret tilskuds- og udligningsbeløb. Ordningen har hidtil også omfattet amtskommunerne, men for er der indført obligatorisk statsgaranti for amtskommunerne, jf. lovforslag L 144. Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år. Beslutningen om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har dermed bindende virkning for budgetåret. For de kommuner og amtskommuner, der vælger "garantiordning", vil de garanterede tilskud og andele af de udligningsbeløb, der vedrører beskatningsgrundlag, svare til de anførte beløb i nærværende tilskudsudmelding. Det skal bemærkes, at "garantikommuner" på linje med øvrige kommuner vil få andel af en generel tilskudsforøgelse eller skal bidrage til en generel tilskudsnedsættelse i forbindelse med midtvejsreguleringen af tilskudspuljen i år. Det garanterede udskrivningsgrundlag for er beregnet ud fra hver enkelt kommunes og amtskommunes udskrivningsgrundlag for 2003 for de selvangivne indkomster som opgjort pr. maj 2005. Dette grundlag er korrigeret for en beregnet virkning af beskæftigelsesfradraget og fremskrevet til -niveau med den fastsatte fremskrivningsprocent på 11,8. Der anvendes samme fremskrivningsprocent for alle kommuner og amtskommuner. Ud over det statsgaranterede grundlag får de kommuner, som vælger statsgaranti, på linje med andre kommuner udbetalt det faktiske ligningsprovenu. For budgetåret kan "garantikommuner" forskudsanmelde et ligningsprovenu på op til 1 pct. af indkomstskatteprovenuet af det statsgaranterede grundlag - men dette provenu er ikke omfattet af statsgarantien og vil blive endelig opgjort tre år efter indkomståret (dvs. i 2008) og afregnet i 2009. Garantien vedrørende ejendomsværdiskat for er beregnet ud fra den enkelte kommunes ejendomsværdiskat i 2003. Dette grundlag er fremskrevet til -niveau med den fastsatte fremskrivningsprocent på 7,4. Der anvendes ligesom ved statsgarantien for udskrivningsgrundlaget samme fremskrivningsprocent for alle kommuner og amtskommuner. 1.3.2. Selvbudgettering af skatteudligning mv. Såfremt en kommune vælger selvbudgettering vil kommunen selv, i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober måned, skulle foretage en beregning af kommunens andel af statstilskuddet mv. og udligning af forskelle i beskatningsgrundlag. For udgiftsbehovsudligningen vil kommunerne derimod altid skulle budgettere med de opgjorte udligningsbeløb, som udsendes i denne tilskudspublikation. Beregningen af skattegrundlagsudligningen foretages i forhold til det af staten fastsatte skøn for det samlede beskatningsgrundlag i hele landet. Selvbudgettering indebærer altså, at budgetteringen af skattegrundlag og tilskud og udligning for det enkelte budgetår er sammenknyttet. Ændrer kommunen i løbet af budgetproces- 12 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sen sit skøn over udvikling i skattegrundlaget vil det indebære, at der skal foretages et tilsvarende revideret skøn over tilskud og udligning. Selvbudgettering omfatter udligning af forskelle i beskatningsgrundlag og de tilskuds- og udligningsordninger, hvor beskatningsgrundlag indgår som fordelingsgrundlag. De tilskudsordninger, hvor beskatningsgrundlag indgår til fordeling af bidrag eller andel af beskatningsgrundlag, omfatter først og fremmest statstilskud og bidrag til momsudligningsordningen. For primærkommuner er der yderligere tale om bidrag til udligningsordningerne vedr. udlændinge og fordelingen af overudligningsbeløb (korrektion for overudligning). For kommunerne i hovedstadsområdet omfatter det endvidere bidrag til tilskudspulje til vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet og bidraget til udligning af boligstøtteudgifter i hovedstadsområdet. Ved selvbudgettering beregner kommuner tilskuds- og udligningsbeløb ud fra kommunens egne skøn over kommunens udskrivningsgrundlag, ejendomsværdiskat, folketal i kommunen pr. 1. januar (betalingskommuneopgørelse) samt grundværdierne i kommunen. De grundværdier, som indgår i beregningen, skal svare til de grundværdier, der i øvrigt budgetteres med for budgetåret. Ved opgørelsen af de "selvbudgetterede" tilskuds- og udligningsbeløb sker beregningen i forhold til de af staten skønnede beskatningsgrundlag m.m. for hele landet. Ved den endelige opgørelse af tilskud og udligning vil der ske en beregning ud fra kommunernes faktiske beskatningsgrundlag for som opgjort pr. maj 2008. De nærmere beregningsskemaer for opgørelsen af selvbudgetterede tilskuds- og udligningsbeløb for er udsendt til de enkelte kommuner. Begrænsning af selvbudgetteringen for For lægges der en begrænsning på væksten i det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for hver enkelt kommune i forhold til den statsgaranterede vækst for 2003 til. Forskellen i vækst for perioden må således højst svare til forskellen mellem væksten i udskrivningsgrundlaget for den pågældende kommune og væksten på landsplan opgjort over den seneste kendte treårsperiode, 2003-. Forskellen i væksten opgøres uden aktieindkomster. Opgørelse af overudligningsbeløb Ved den foreløbige tilskuds- og udligningsopgørelse opgøres overudligning af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgørelse af overudligning anvendes de statslige skøn over beskatningsgrundlag for den enkelte kommune og kommunens udskrivningsprocenter i beregningsåret - det vil sige året før tilskudsåret (2005). Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 13
1.3.3. Udligning ud fra de selvangivne indkomster Fra tilskudsåret 1996 blev princippet for efterreguleringer i tilskuds- og udligningssystemet ændret, således at ligningsmæssige ændringer af udskrivningsgrundlag mv. ikke længere indgår i tilskuds- og udligningsopgørelsen for kommunerne og amtskommunerne. Udligningen baseres i stedet på den selvangivne indkomst - dvs. de skattepligtige indkomster som borgerne har indberettet til skattemyndighederne. Udligning ud fra den selvangivne indkomst indebærer, at den enkelte kommune beholder den fulde kommunale skatteandel af de ligningsændringer, der gennemføres. Ved selvbudgetteringen skal kommunen skønne over hvilket ligningsprovenu, der forventes, idet udligningsopgørelsen skal ske ud fra et skøn over det "selvangivne udskrivningsgrundlag". Der er for "selvbudgetteringskommunerne" i bekendtgørelsens 4, stk. 2, fastsat en maksimal grænse på 2,0 pct. for det skøn over ligningsprovenu, som lægges til grund for udligningsberegningen. 1.4. Udligning af forskelle i beskatningsgrundlag Udligningen af forskelle i udgiftsbehov og udligningen af forskelle i beskatningsgrundlag må ses i sammenhæng, men af hensyn til overskueligheden beskrives ordningerne i det følgende hver for sig. Ved udligningen af forskelle i skattegrundlag tages der udgangspunkt i "beskatningsgrundlaget", der opgøres som et sammenvejet udtryk for den del af kommunernes skattegrundlag, der omfatter personskatter, grundskyld og ejendomsværdiskat. For primærkommunerne beregnes beskatningsgrundlaget som kommunens udskrivningsgrundlag tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier og endelig kommunens andel af ejendomsværdiskat, som omregnes til et skattegrundlag ved at dividere med udskrivningsprocenten. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier, som indgår i beskatningsgrundlaget udgør i 7,0 pct., hvilket er fastsat ud fra grundskyldens landsgennemsnitlige vægt i den kommunale beskatning. Beskatningsgrundlaget for en amtskommune opgøres som summen af provenuet af amtskommunens indkomstskat, grundskyld og amtskommunens andel af ejendomsværdiskat divideret med udskrivningsprocenten. 1.4.1. Landsudligning af forskelle i beskatningsgrundlag I landsudligningen udlignes der i forhold til det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet. Ordningen hviler således i sig selv, idet de beløb, som betales af nogle kommuner, svarer til de beløb, andre kommuner modtager. En kommunes tilskud beregnes som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag. Denne forskel ganges med udlig- 14 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
ningsniveauet på 45 pct. (den andel af forskellene der bliver udlignet) og en fælles beregnet skatteprocent - "skattetryksfaktor". Udligningen sker således efter følgende beregning: Tabel 3: Landsudligning af beskatningsgrundlag Tilskud/bidrag pr. indbygger = Gennemsnitligt beskatningsgrundla g pr. indbygger i hele landet - Kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger x 0,45 x Fælles beregnet skatteprocent (skattetryksfaktor) Den fælles skattetryksfaktor (beregnet skatteprocent) opgøres, jf. Eksempler og beregningsmetoder på side 25, som de kommunale drifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede beskatningsgrundlag. Dermed svarer den anvendte skattetryksfaktor til beskatningsniveauet i en situation, hvor der ikke eksisterer statstilskud. Tilskud og udligning er dermed adskilt, således at størrelsen af statstilskuddet ikke påvirker graden af udligning imellem kommunerne. 1.4.2. Tilskud til kommuner med særlig svagt beskatningsgrundlag Efter 18 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud ydes der et særligt tilskud til kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er mindre end 90 pct. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger. For disse kommuner foretages der altså en yderligere udligning i forhold til landsudligningen. Udligningsniveauet i ordningen er fastsat til 40 pct. For særlig vanskeligt stillede kommuner udlignes der dermed i alt 85 pct. af forskellene mellem kommunens beskatningsgrundlag og 90 pct. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag. Der anvendes den samme skattetryksfaktor som i landsudligningen. Tilskuddet udregnes dermed på følgende måde: Tabel 4: Tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag Tilskud pr. indbygger = 90 % af gennemsnitligt beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet - Kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger x 0,40 x Fælles beregnet skatteprocent (skattetryksfaktor) Det samlede tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag, som for år udgør 1.167,2 mio. kr., fragår det samlede årlige statstilskud og finansieres dermed af samtlige kommuner under ét. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 15
1.4.3. Hovedstadsudligning af beskatningsgrundlag Udligningen af beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet omfatter kun kommunerne i hovedstadsområdet, men er i øvrigt opbygget som landsudligningen. Ordningen er en mellemkommunal udligningsordning, hvor der udlignes yderligere 40 pct. af forskellene imellem hovedstadens kommuner. Udligningen opgøres dermed således: Tabel 5: Udligning af beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet Tilskud/ bidrag pr. indbygger = Gennemsnitligt beskatningsgrundla g pr. indbygger i hovedstadsområde t - Kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger x 0,40 x Fælles beregnet skatteprocent (skattetryksfaktor for hovedstadsomr ådet) Den skatteprocent (skattetryksfaktor), der indgår i hovedstadsudligningen, beregnes parallelt til landsudligningen som de samlede (korrigerede) nettodrifts- og anlægsudgifter for hovedstadsområdet, divideret med det samlede beskatningsgrundlag for hovedstadsområdet. 1.4.4. Udligning af beskatningsgrundlag for amtskommuner I den amtskommunale udligning af beskatningsgrundlag udlignes der 80 pct. af forskellen mellem amtskommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet. Denne forskel omregnes til udligningsbeløb med en "skattetryksfaktor", der beregnes som de samlede amtskommunale nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede beskatningsgrundlag. 1.5. Overudligning - udligningsloft I udligningen af forskelle i beskatningsgrundlag er der for primærkommunerne en overudligningsbestemmelse - et udligningsloft - der skal sikre, at en kommune højst kan aflevere 90 pct. af provenuet af en stigning i udskrivningsgrundlaget til de kommunale udligningsordninger. Overudligningen omfatter alene kommunens indkomstbeskatning. Rent praktisk beregnes der for hver enkelt kommune et maksimalt udligningsniveau, som udtrykker hvor meget af provenuet af udskrivningsgrundlaget kommunen højst kan betale i udligning, når kommunen maksimalt må kunne miste 90 pct. af skatteprovenuet ved en stigning i udskrivningsgrundlaget. Muligheden for, at en kommune kommer til at aflevere mere end 90 pct. til udligningsordningerne, opstår især i den situation, hvor kommunens udskrivningsprocent er forholdsvis lav sammenlignet med den skattetryksfaktor, der bruges i udligningen. 16 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Såfremt en kommunes maksimale udligningsniveau er mindre end udligningsniveauet i udligningsordningen, rammer kommunen overudligningsloftet, og tilskuddet eller tilsvaret nedsættes med et beløb, således at den faktiske udligning for kommunen maksimalt svarer til det beregnede "maksimale udligningsniveau". Overudligningsberegningen omfatter i praksis kommunerne i hovedstadsområdet og kommuner, der modtager tilskud efter 18 (tilskud til kommuner med særlig svagt beskatningsgrundlag). Med hensyn til den tekniske beregning af overudligning henvises til den tekniske beskrivelse i Eksempler og beregningsmetoder på side 25 i dette kapitel. 1.6. Udligning af forskelle i udgiftsbehov Udligningen af forskelle i udgiftsbehov bygger på en udligning af de beregnede forskelle i henholdsvis kommuners og amtskommuners udgiftsbehov. Det er altså ikke kommunernes eller amtskommunernes faktiske udgifter, som udlignes, men derimod de beregnede forskelle, der kan henføres til forskelle i aldersstruktur såsom antal børn og ældre, forskelle i social struktur såsom arbejdsløshed, familiestruktur, og storbyforhold etc. Derudover indgår strukturelle forskelle, såsom erhvervsbestemte forskelle, boligstruktur og merudgifter for tyndt befolkede kommuner. Der er tre generelle udligningsordninger vedrørende udgiftsbehov: 1. en landsudligning, der omfatter alle landets kommuner, 2. en hovedstadsudligning, der kun omfatter kommunerne i hovedstadsområdet, og 3. en amtskommunal udligning for alle landets amtskommuner. Kommunernes og amtskommunernes udgiftsbehov bliver opgjort på baggrund af en række "objektive faktorer", der skal afspejle de forhold, som bestemmer størrelsen af kommunernes eller amtskommunernes udgifter. Dette omfatter først og fremmest kommunens eller amtskommunens alderssammensætning og kriterier, der skal beskrive den sociale struktur. 1.6.1. Opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov Efter den opgørelsesmetode, som blev indført ved udligningsreformen i 1995 (med virkning fra 1996), opdeles opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov i det aldersbestemte udgiftsbehov og det socialt betingede udgiftsbehov. For den primærkommunale landsudligning indgår yderligere et "grundtillæg". Ved opgørelsen vægter de aldersmæssige kriterier 80% i landsudligningen og 75% i opgørelsen for hovedstadsudligningen. I hovedstadsudligningen vægter de sociale kriterier altså lidt højere end i landsudligningen. For amtskommunerne er vægten for de aldersmæssige kriterier og de sociale og strukturelle kriterier henholdsvis 77,5% og 22,5%. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 17
Grundtillægget, der indgår i landsudligningen for primærkommuner, er fastsat til 7,5 mio. kr. Formålet med det særlige grundtillæg er at tage højde for de "basisudgifter", der forekommer for alle kommuner. Da grundtillægget er ens for store og små kommuner, vil grundtillægget især tilgodese de merudgifter, der vil være for mindre og ofte tyndt befolkede kommuner. Det aldersbestemte udgiftsbehov m.v. beregnes som antallet af indbyggere på forskellige alderstrin ganget med de beregnede "enhedsbeløb". Disse enhedsbeløb er beregnet ud fra den gennemsnitlige fordeling af de kommunale udgifter på forskellige alderstrin / områder. Opgørelsen af enhedsbeløb sker ud fra de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter, som lægges til grund for tilskudsopgørelsen. Herfra fragår dog den andel af udgifterne, der henføres til det socialt bestemte udgiftsbehov og udgifter, som henregnes til grundtillæg i landsudligningen. For en række udgiftsområder såsom administration, fritid og kultur, vejområder, natur og miljø etc. gælder, at udgifterne ikke kan henføres til bestemte alderstrin. Disse "fællesudgifter", der for landsudligningen udgør ca. 9.000 kr. pr. indbygger, indgår derfor som et ensartet beløb for hvert enkelt alderstrin. De "enhedsbeløb", som indgår i tilskudsopgørelsen, kan således ikke umiddelbart anvendes som "normtal" eller nøgletal for f.eks. hvad en 7-16-årig koster en gennemsnitskommune. I opgørelsen indgår for 7-16-årige både det faktiske antal 7-16-årige og en korrigeret opgørelse. I den korrigerede opgørelse indgår det højeste antal 7-16-årige i enten beregningsåret eller tre år før. For udligningen indgår altså det højeste antal 7-16-årige i enten 2005 eller 2002. Med denne korrektion tages der højde for tilpasningsudgifter på skoleområdet i kommuner med stort fald i børnetallet. Det stigende antal 7-16-årige betyder i disse år, at korrektionen er uaktuel for størsteparten af kommunerne. I forhold til enhedsbeløbene for 2005, er der foretaget en opdatering af vægtfordelingen mellem de enkelte alderstrin, som indgår ved beregningen. Denne opdatering er foretaget ud fra udgiftsfordelingen i de kommunale budgetter for 2005. Der er dermed sket enkelte forskydninger i de anvendte enhedsbeløb, hvilket afspejler den ændrede kommunale udgiftsfordeling. Socialt bestemt udgiftsbehov - socialt indeks I udligningen af udgiftsbehov indgår de sociale kriterier med en fastsat vægt på 20 pct. af de samlede udgifter for landsudligningen og 25 pct. for hovedstadsudligningen. Det socialt bestemte udgiftsbehov opgøres ud fra et beregnet "socialt indeks", der er beregnet ud fra en række "sociale kriterier", jf. tabel 9 på side 20. Kommunens socialt betingede udgiftsbehov pr. indbygger opgøres herefter som: 18 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tabel 6: Kommunens socialt bestemte udgiftsbehov = Gennemsnitligt tillæg pr. indbygger i hele landet x Det sociale indeks for kommunen x Antal indbyggere i kommunen Tabel 7: Enhedsbeløb ved opgørelse af kommunernes aldersbestemte udgiftsbehov Hovedstadsudligning Landsudligning 1. 0-6 årige 1.1.2005 49.600,15 54.433,76 2. 7-16 årige 9.255,29 8.817,12 3. 7-16 år, korrigeret*) 66.074,19 69.516,00 4. 17-19-årige 10.392,73 9.941,78 5. 20-24-årige 12.460,28 11.986,12 6. 25-34-årige 13.488,22 13.002,52 7. 35-39-årige 13.182,74 12.700,47 8. 40-64-årige 10.879,24 10.422,83 9. 65-74-årige 18.272,72 18.587,34 10. 75-84-årige 42.483,64 44.167,49 11. 85+årige 103.801,44 102.599,50 12. Vægtet antal lejligheder 3.388,40 13. Erhvervsbetinget førtidspension (beregnet ud fra erhvervsfordeling). 543.252,69 433.053,16 *) Det største antal 7-16-årige enten 1.1.2005 eller 1.1.2002. Korrektionen skal sikre, at der tages hensyn til merudgifter som følge af faldende elevtal. Tabel 8: Enhedsbeløb ved opgørelse af amtskommunernes aldersbestemte udgiftsbehov Beløb i kr. pr. indbygger Amtskommunal udligning 1. 0-4-årige, 1.1. 2005 15.585,30 2. 5-15-årige 8.624,66 3. 16-19-årige 31.337,35 4. 20-49-årige 10.714,99 5. 50-59-årige 13.064,17 6. 60-64-årige 16.447,18 7. 65-69-årige 20.418,54 8. 70-74-årige 25.746,47 9. 75-79-årige 31.957,07 10. 80-84-årige 38.411,94 11. 85-årige og derover 43.246,27 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 19
Tabel 9: Oversigt over de sociale kriterier som indgår i opgørelsen af udgiftsbehov Hovedstadsudligning Beregning af socialt indeks Landsudligning Amtskommuner Børn af enlige forsørgere 32,5% 32,5% 48,0% Boligkriteriet 25,0% --- --- Antal udlejningsboliger --- 20,0% --- 20-59-årige uden beskæftigelse 1) 25,0% 25,0% --- Antal udlændinge fra 3. lande 10,0% 10,0% --- 25-49-årige uden erhvervsuddannelse --- 12,5% --- Indbyggere i socialt belastede boligområder 2) 7,5% --- --- Antal enlige ældre over 65 år --- --- 48,0% Beregnede udgifter vedr. det tekniske område (veje og areal) --- --- 4,0% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Samlet vægt til sociale kriterier 20,0% 25,0% 22,5% 1) For den del som overstiger 5 pct. i kommunen. 2) Indgår kun for kommuner uden for hovedstadsområdet Den nærmere beregningsmetode er i Eksempler og beregningsmetoder på side 25 illustreret med tre beregningseksempler. 1.7. Statstilskud Staten yder årligt et generelt tilskud til kommunerne - også kaldet bloktilskuddet. En del af primærkommunernes tilskud går til tilskuddet til kommuner med svagt beskatningsgrundlag, jf. tidligere, og finansiering af visse mindre ordninger. Resten af tilskuddet fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. For primærkommunerne fordeles for år ca. 37,2 mia. kr. efter beskatningsgrundlag. For amtskommunerne fordeles ca. 16,5 mia. kr. efter beskatningsgrundlag. Statstilskuddet indgår generelt som del af kommunernes og amtskommunernes finansiering, og har ingen udligningsmæssig virkning. Det samlede bloktilskuds størrelse bliver fastsat af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. 10 og 17 i lov om kommunal udligning m.v. 1.8. Tilskud og udligning vedr. udlændinge Udligningsordningerne vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter mv. til udlændinge. 20 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kommunerne finansierer disse ordninger under ét, således at bidraget fordeles i forhold til kommunens beskatningsgrundlag. Kommuner med få indvandrere og flygtninge vil således samlet yde et bidrag til ordningerne, mens kommuner med mange indvandrere eller flygtninge samlet vil modtage et tilskud. Efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner er der tale om tre udligningsordninger vedr. udlændinge: - Udligning vedrørende udlændinge (merudgifter vedr. udlændinge fra 3. lande såsom udgifter til integration og sprogundervisning), - Udligning vedr. sociale udgifter til flygtninge (gennemsnitlige sociale merudgifter vedr. flygtninge), og - Udligning af tilskud til kommuner der modtager asylansøgere (merudgifter til f.eks. administration og fritidstilbud). Disse tre ordninger og omlægningen heraf er uddybet nedenfor: 1.8.1. Udligning vedrørende udlændinge I den generelle udligningsordning vedr. udlændinge - dvs. udligning vedrørende indvandrere og flygtninge - ydes der et generelt tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere og flygtninge. Denne ordning tager sigte på generelle merudgifter såsom rådgivning, administration, bibliotek og fritid, sociale og sundhedsmæssige udgifter vedr. børn m.m., samt merudgifter til danskundervisning af voksne og til folkeskoleundervisning. Tilskudsbeløbene fremgår af den følgende tabel: Tabel 10: Tilskud vedrørende udlændinge Tilskud vedrørende udlændinge fra 3. lande Tilskudsbeløb Tilskud pr. udlænding 5.070 Yderligere tilskud pr. 0-5-årige udlænding 4.959 Yderligere tilskud pr. 6-16-årige udlænding 20.368 Opgørelse af antal udlændinge Antallet af udlændinge opgøres som udlændinge fra andre lande end de nordiske, EU-landene og Nordamerika (såkaldte "3. lande"). Tilskuddet for er i praksis beregnet på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse af antal udenlandske og danske statsborgere pr. 1. januar 2005, som er kommet til Danmark fra 3. lande, og som har fået opholdstilladelse inden for de seneste 9½ år i Danmark pr. 1. januar 2005. Desuden indgår antallet af udenlandske statsborgere fra 3. lande, som har været mere end 9½ år i Danmark pr. 1. januar 2005. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 21
1.8.2. Tilskud vedrørende sociale udgifter til flygtninge I udligningsordningen vedr. sociale udgifter til flygtninge ydes der et tilskud til dækning af kommunernes merudgifter til kontanthjælp m.m. til flygtninge. Med integrationsloven ydes der fra og med 1999 75 pct. refusion for udgifter til integrationsydelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter 1. januar 1999. De øvrige kommunale udgifter til integration og aktivering dækkes ved henholdsvis et grundtilskud og et tilskud til undervisning og aktivering. Denne finansiering erstatter således gradvist den hidtidige dækning af kommunernes udgifter til kontanthjælp m.m. via refusion med tilknyttet udligning vedr. sociale udgifter til flygtninge. Udligningsordningen vedr. flygtninge vil derfor gradvist blive aftrappet. Dette sker ved, at ordningen fremover alene omfatter flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999. Tabel 11: Tilskudsbeløb vedrørende sociale udgifter til flygtninge Tilskud vedrørende sociale udgifter til flygtninge Tilskudsbeløb Tilskud pr. flygtning med opholdstid indtil 6½ år 47.873 Tilskud pr. flygtning med opholdstid 6½ til 7½ år 39.087 Tilskud pr. flygtning med opholdstid 7½ til 8½ år 29.318 Tilskud pr. flygtning med opholdstid 8½ til 9½ år 19.543 Tilskud pr. flygtning med opholdstid 9½ til 10½ år 9.774 Opgørelse af antal flygtninge Udligningsordningen omfatter alle flygtninge i kommunen, idet opgørelsen af antallet af flygtninge i praksis sker på baggrund af en opgørelse af antallet af udlændinge i kommunen fra de mest udprægede "flygtningelande". Tilskuddet for er beregnet ud fra Danmarks Statistiks opgørelse af antallet af udenlandske statsborgere fra "flygtningelandene" pr. 1. januar 2005, som opfylder de ovennævnte opholdstider. I den optrykte bekendtgørelse ( Lovgrundlag m.v. på side 387) er anført hvilke lande, der indgår i opgørelsen af antallet af flygtninge. 1.8.3. Tilskud til kommuner der modtager asylansøgere Der ydes et tilskud til kommuner, der modtager asylansøgere. Ordningen tager hovedsageligt sigte på visse mindre afledte udgifter såsom planlægning og koordinering, fritidsaktiviteter og kulturelle aktiviteter m.m. Tilskuddet udgør for tilskudsåret 2.762 kr. pr. asylansøger på årsbasis i kommunen. Tilskuddet finansieres af samtlige kommuner og fordeles efter den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag. Tilskudsbeløbet for udgør: Tabel 12: Tilskud vedrørende asylansøgere Tilskud vedrørende asylansøgere Tilskudsbeløb Tilskud pr. gennemsnitlig asylansøger på årsbasis i kommunen 2.762 kr. 22 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Opgørelse af antal asylansøgere Tilskuddet for er fastsat efter Udlændingestyrelsens månedlige opgørelser over døgnophold for asylansøgere og lignende grupper indkvarteret på asylcentrene mv. Tilskud for er endeligt beregnet på grundlag af det gennemsnitlige antal asylansøgere i 2004. 1.9. Momsudligningsordningen I henhold til lov nr. 212 af 16. maj 1984 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om Det kommunale Momsfond, refunderer Indenrigs- og Sundhedsministeriet kommunernes og amtskommunernes udgifter til købsmoms. Ordningen tilsigter, at kommunal egenproduktion - der typisk er momsfritaget - ikke begunstiges konkurrencemæssigt i forhold til tilsvarende momsbelagte leverancer fra private erhvervsdrivende. Udgifterne i forbindelse med ordningen afholdes af kommunerne og amtskommunerne. De bidrager således til ordningen med et samlet beløb svarende til den samlede udbetalte momsrefusion. Den indbyrdes fordelingsnøgle er imidlertid uafhængig af de momsudgifter, som den enkelte kommune eller amtskommune får godtgjort, således at der ikke er nogen sammenhæng mellem refusion og bidrag. I den følgende tabel er vist skønnet over opgørelsen af bidraget til momsudligningsordningen i. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til momsudligningsordningen vedr., puljeregulering for 2004 og bidragsregulering for 2003. Tabel 13: Mio. kr. Amtskommuner Kommuner Foreløbig pulje for 6.140,7 9.900,4 Regulering af pulje vedr. 2004-189,5 22,0 Bidragsregulering for 2003 foreløbig (selvbudgettering) -6,4-43,3 Bidragsregulering for 2003 endelig (selvbudgettering) 0,0-5,2 Samlet pulje for 5.944,8 9.873,8 Anm. afrunding kan medføre, at totalen ikke svarer til den anførte sum. Den enkelte kommunes eller amtskommunes andel af det samlede bidrag til udligningsordningen i et regnskabsår opgøres som kommunens eller amtskommunens andel af det samlede kommunale eller amtskommunale beskatningsgrundlag. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 23
1.10. Andre tilskuds- og udligningsordninger Ud over de nævnte udlignings- og tilskudsordninger findes der en række andre tilskuds- og udligningsordninger, der administreres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Udligningstillæg. Fra og med 2004 ydes der et udligningstillæg til særlig vanskeligt stillede kommuner, jf. 18 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Tilskuddet udgør for i alt 428,2 mio. kr. Tilskuddet fordeles efter kriterier, der fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren. Tilskuddet fordeles efter en model, der tager hensyn til nogle af de forhold, der ikke udlignes eller ikke udlignes fuldt ud i det eksisterende udligningssystem. Tilskuddet fordeles efter en fordelingsnøgle, der opgøres som en beregnet belastning for den enkelte kommune som følge af følgende forhold: Kommunens udgifter til indkomstoverførsler i forhold til landsgennemsnittet, korrigeret for virkningen af udligningen af det sociale udgiftsbehov. Den beregnede virkning for den enkelte kommune af, at forskellene i de demografiske udgiftsbehov ikke udlignes fuldt ud samt af, at tilskuddet for kommuner med svagt beskatningsgrundlag ikke udgør den samlede forskel mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og grænsen på 90 pct. af landsgennemsnittet. Endelig korrigeres der for, at kommunernes provenu af selskabsskat og pensionsafgifter ikke indgår i udligningen af beskatningsgrundlag. Vanskeligt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet. Efter 19 ydes der tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner. For er puljen ekstraordinært forhøjet med 150 mio. kr., jf. lovforslag L 144, således at puljen for udgør 333,6 mio. kr. Inden for denne pulje ydes der tilskud til kommuner med øer, til kommuner med udgifter i forbindelse med tysk mindretal samt til kommuner, der gennemfører forsøgsprojekter i landdistrikterne. Den resterende del af puljen fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning. Efter 19 a kan indenrigs- og sundhedsministeren herudover yde tilskud til vanskeligt stillede kommuner, som medfinansierer projekter, der har modtaget eller forventes at modtage tilskud fra de regionale EU-støtteordninger. Tilskudsrammen for er fastsat til 18,1 mio. kr. Vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet. Der ydes efter 20 tilskud til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder. Alle kommunerne i hovedstadsområdet betaler 0,1 pct. af deres beskatningsgrundlag til denne ordning. Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren. Tilskud til større øer. Efter 22 ydes der tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af en eller to kommuner. Fra og med 2003 er denne bestemmelse ændret som følge af kommunesammenlægningen på Bornholm, som indebærer, at Bornholms Kommune også er omfattet af bestemmelsen. Tilskuddet til Bornholms Kommune i henhold til 22, stk. 3, udgør i 124,2 mio. kr. Tilskuddet til de hidtidige modtagere er fastsat til 54,3 mio. kr. Dette tilskud ydes til kommunerne på Læsø, Samsø og Ærø. Der ydes endvidere tilskud til kommuner med henblik på at støtte unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øer, der er en del af en kommune. Boligstøtteudligning i hovedstadsområdet. I følge 20, stk. 2, foretages der i hovedstadsområdet en udligning af kommunernes udgifter til boligstøtte (boligsikring, boligydelse til pensionister, sanering m.m.). 24 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
AIDS-udgifter. Ifølge 23 skal amtskommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger vedrørende AIDS-udgifter er mindre end det gennemsnitlige AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger i hele landet, yde et tilskud til amtskommuner, hvis udgiftsbehov er større end gennemsnittet. 1.11. Eksempler og beregningsmetoder 1.11.1. Eksempler på beregning af tilskud og udligning I det følgende er tilskudsopgørelsen illustreret med en række beregningseksempler for tilskudsåret. Der er desuden vist nogle eksempler på, hvordan overudligning og visse kriterier, der indgår i opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov er beregnet. Først er vist et eksempel med Bramming Kommune, der er omfattet af landsudligning af beskatningsgrundlag, tilskud til kommuner med særligt svagt beskatningsgrundlag og landsudligning af udgiftsbehov. Dernæst er vist et eksempel med Birkerød Kommune for så vidt angår hovedstadsudligning af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Endelig er der vist et eksempel på beregning af den amtskommunale udligning af udgiftsbehov og beskatningsgrundlag for Bornholms Amtskommune. Afrunding ved beregningerne Ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregning af tilskud og udligning indgår mellemresultatet uden afrunding i beregningerne. Skatteudskrivning, beskatningsgrundlag samt nettodrifts- og anlægsudgifter er opgjort i hele 1.000 kr. Tilskud og tilsvar opgøres i hele 1.000 kr., der er afrundet til et med 12 deleligt beløb. Denne "tolvrunding" sker fordi beløbene udbetales over 12 måneder i de såkaldte " 12-delsrater". I de følgende regneeksempler er mellemresultaterne undertiden vist med to decimaler, mens selve beregningen er foretaget uafrundet. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 25
Udligning af beskatningsgrundlag. Landsudligning primærkommuner Garantibeløb. Regneeksempel for 557 Bramming Kommune A. Garanteret beskatningsgrundlag pr. indbygger 1 Udskrivningsgrundlag 2003, maj opgørelse 2005 1.326.868.000 Kr. (selvangivne indkomster korrigeret for virkningen af beskæftigelsesfradrag) 2 Fremskrivningsprocent 11,80% 3 Fremskrevet grundlag (selvangivne indkomster) garanti 1.483.438.424 Kr. 4 Statsgaranti - afrundet 1.483.436.000 Kr. 5 Provenu af ejendomsværdiskat () 16.069.000 Kr. 6 Beregnet grundlag vedr. ejendomsværdiskat 78.769.608 Kr. ((5)/udskrivningspct. 2005) 7 Grundlag - afrundet 78.770.000 Kr. 8 Afgiftspligtige grundværdier 930.576.000 Kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn, juni 2005 9 7,0 pct. af de afgiftspligtige grundværdier 65.140.320 Kr. 10 - afrundet til hele tusind kr. 65.140.000 Kr. 11 Samlet beskatningsgrundlag (4)+(7)+(10), garantiberegning 1.627.346.000 Kr. 12 Folketal pr. 1. januar 13.595 (Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn) 13 Beskatningsgrundlag pr. indbygger i kommunen (11) / (12) = 119.701,80 Kr. B. Udligningsgrundlag. Landsudligning 14 Gennemsnitligt skønnet beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet ( tabel 21, pkt. 11). Indgår uafrundet 142.080,87 Kr. 15 Skattetryksfaktor (tabel 21. pkt. 16). Indgår uafrundet 0,259168 16 Udligningsniveau 0,45 C. Udligning af beskatningsgrundlag. Garantikommuner 17 Udligning af beskatningsgrundlag [(14) - (13)] x 0,45 x folketal (12) x skattetryksfakor (15) 35.482.586 Kr. D. Samlet udligningsbeløb - garantiberegning (Tolvafrundet til hele tusind ) 35.484.000 Kr. NB. Kommuner der anvender eget skøn over udskrivningsgrundlag skal foretage en selvbudgettering af landsudligning 26 Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag ( 18 tilskud) Garantibeløb. Regneeksempel for 557 Bramming Kommune A. Beskatningsgrundlag pr. indbygger 1 Beskatningsgrundlag pr. indbygger, garantiberegning 119.701,80 Kr. B. Udligningsgrundlag for 18 udligningen 2 Gennemsnitligt skønnet beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet (tabel 21, pkt. 11) 142.080,87 Kr. 3 90 pct. af landsgennemsnittet (tabel 21, pkt. 12) 127.872,78 Kr. 4 Skattetryksfaktor i landsudligning (tabel 21, pkt. 16) indgår uafrundet 0,259168 5 Udligningsniveau 0,40 6 Folketal pr. 1. januar 13.595 (Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn) C.Tilskud efter 18 - kommuner med svagt beskatningsgrundlag [(3) - (1)] x skattetryksfakor (4) x 0,40 x folketal (6): 11.515.823 Kr. Tolvrundet til hele tusind kr. ( tabel 2, kol. 8) 11.520.000 Kr. NB. Kommuner der anvender eget skøn over udskrivningsgrundlag skal foretage en selvbudgettering af 18 tilskud. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 27