1 med 12 brugere Desktop gentofte-dev.ddbcms.dk Uge 3, 2017 Konsulent på denne rapport Ole Gregersen
En testdeltager udtaler sig 2 Jeg har ikke noget forhold til hvordan de gør det her, det skal bare være let. - Anders
Metode og dokumentation 3 Denne rapports opbygning 1. Metode og dokumentation (denne side) 2. Overordnede resultater 3. Problemstillinger overblik 4. Temaer til diskussion 5. Skærmbilleder med forklaring 6. Oversigt testdeltagere og segmentering 7. Kontaktoplysninger Analyseform Denne rapport er baseret på gennemsyn af de 12 brugertest. Hver gang der opstår en ny situation, hvor en testdeltager oplever eller udtrykker problemer med brug af websitet, tager vi et skærmbillede, som vi indsætter i rapporten. Hvert skærmbillede er forklaret og udfordringen for brugeren, som vi ser den, er beskrevet. Dertil har vi valgt at tilføje en mulig tilgang til en løsning på problemstillingen. Analysen er et udtryk for vores professionelle forståelse af situationen, ikke altid kun det testdeltagerne udtrykker. Vi har tolket og formidlet situationen, for at udstille den givne problematik og udpege et problemfelt der kan bearbejdes på websitet fremadrettet. Se brugertest videoer Videooptagelser kan ses og downloades her: https://drive.google.com/open? id=0b2mebqvk6_sgwduxovzxynzhm1e Alle med dette link har adgang til videoerne. Linket er aktivt i min. 3 måneder. Eksempel-slides opbygning En sort boks er s uddybning af den konkrete problemstilling, skrevet af rapportens konsulent. Videoeksempel Denne type boks henviser til en video, der indeholder et eksempel på problemstillingen.
Rapportens samlede resultat 4 Overordnede resultater af opgaveløsning 1. I opgaver hvor testdeltagerne skal finde specifikke bøger med Jamie Oliver, Peter Høeg, Carsten Jensen, Jan Guillou og Peter Øvig Knudsen, finder testdeltagerne alle de ønskede materialer selvom nogle skal igennem 5-6 søgninger pr. opgave for at nå dertil. 2. Dermed kan alle testdeltagere korrekt gennemføre en søgning. 3. I relation til søgning havde testdeltagerne de største problemer med at finde teorimateriale til traktorkørekort, samt at reservere den (næst)nyeste udgivelse af ugebladet Alt for Damerne. 4. Største udfordringer med at finde frem til materialerne skyldes enten forkert staveform i forfatterens navn eller brugen af begreber som søgemaskinen ikke forstår og som giver tomme eller tydeligt forkerte søgeresultater. 5. Alle testdeltagere kan i løbet af testens opgaver korrekt sortere efter udgivelsesdato, men oplever i større grad problemer med de øvrige sorteringstyper. 6. Alle testdeltagerne udnytter i udgangspunktet facetter korrekt, som en tilpasning af søgeresultatet. Der opstår dog en række situationer hvor brugen af facetter ikke fører brugeren tættere på det ønskede resultat. 7. Alle testdeltagere afkoder korrekt søgemaskinens oplyste antal af søgeresultater, samt angivelsen af tal i parentes ved facetterne. På trods at usikkerhed, kan alle testdeltagerne, i mindst 1 opgave, finde frem til adgangen til at reservere et materiale, samt at afkode hvorvidt materialet er ledigt til udlån. 8. Derudover er den største udfordring at sammenligne materialer på andet end de få informationer der gives i søgeresultatet. Vejen fra søgeresultat til materiale og tilbage er meget lang. 9. Dermed ligger forbedringspotentialet ikke alene i hvorvidt websitets brugere kan udføre eller gennemføre en søgning, men i stedet i at nedbringe antallet af situationer hvor brugerne ikke får det forventede resultat, laver fejl, ikke forstår / misforstår funktionalitet. 10. Samlet set anses websitet for velfungerende for langt de fleste testdeltagere, særlig dem med gode IT-kompetencer og mod på at prøve sig frem. Der er dog samtidigt et optimeringspotentiale både søgeteknisk, i det grafiske design og især i kommunikationen mellem website og bruger.
Rapportens samlede resultat 5 Problemstillinger for søgefeltet 1. Alle testdeltagere overser søgeforslag i deres første søgninger. Formodentligt som en kombination af den tid der går før forslagene vises og disses synlighed når først søgningen er igangsat. Det betyder, at der foretages mange tomme søgninger, hvor søgeforslag ellers ville have hjulpet testdeltageren. 2. Søgefeltet giver stort set ingen hjælp til forkert stavning. Det efter lader testdeltagerne til selv at forstå hvorfor søgeresultatet ikke lever op forventningen. Der gives heller ikke forslag efter søgningen er foretaget, i stil med mente du, funktionalitet testdeltagerne kender fra Google. 3. Selv meget små forskelle i søgetermer, fx et mellemrum, giver meget store forskelle i søgeresultat. 4. Der gives kun meget lidt hjælp til hvordan søgningen kan bruges effektivt. Testdeltagerne må prøve sig frem for at vurdere, hvilken type resultater de får. Det giver en lang række søgninger i disse test, der ikke giver relevante resultater, eller slet ingen resultater. Dermed fremgår det heller ikke, at søgninger er langt mest effektive hvis søgestregen er enkel eller kort hvorefter brugeren kan tilpasse resultatet ved hjælp af facetter/sortering. 5. Søgemaskinen understøtter ikke testdeltagernes forsøg på at indbygge facetter eller sortering i deres søgestreng, fx nyeste bog, seneste, bøger. 6. Søgeforslag er en blanding af en lang række termer, men det er ikke tydligt for testdeltagerne, hvilken kobling der er mellem disse termer og det der er skrevet i søgefeltet. Tværtimod kan disse termer skabe en falsk forventning hos brugerne, da de netop ses som konkrete forslag fra websitet. 7. Søgeforslag forveksles af 2 testdeltagere som browserens forslag fra tidligere indtastninger. 8. Søgning igangsættes mod forventning ikke når testdeltagere vælger et søgeforslag, heller ikke selvom de trykker <enter>.
Rapportens samlede resultat 6 Problemstillinger for værktøjer (facetter, sortering, paginering osv) 1. Sortering med Jeg leder efter ser ikke ud til at give mening for langt de fleste testdeltagere og funktionen bruges på intet tidspunkt konstruktivt. 2. Området med den brugte søgeterm og antal resultater overses af flere testdeltagere. 3. Ingen testdeltagere vælger at vise mere end de 20 søgeresultater der vises som standard. Funktionen er muligvis overflødig. 4. Flere testdeltagere undrer sig over forholdet mellem antal resultater og antallet af viste resultater. Disse stemmer sjældent overens og testdeltagerne kan ikke beskrive hvorfor. 5. Det kan virke forvirrende at der angives en sortering i rullemenuen, mens der med tekst er beskrevet en anden. 6. I testopgaverne gøres der ikke brug af differentieringen mellem Biblioteksbasen og hjemmesiden, men de testdeltagere der blev spurgt, forstod ikke forskellen og fandt den ikke relevant. 7. Paginering (sideskift i søgeresultater) står meget småt og kun nederst på siden. På trods af at kun 2 testdeltagere bruge andet end side 1, er brugen af paginering unødigt besværlig og let at overse. 8. Testdeltagerne undrer sig over at brug af facetten Forfatter, ikke udelukker materialer der ikke direkte har den valgte navn som forfatter. De kan samtidigt ikke se i søgeresultatet, hvorfor der indgår andre forfattere, eller materialer der er præsenteret uden en forfatter. 9. Flere testdeltagere tror fejlagtigt at de kan udvide eller tilpasse en søgning udover den overordnede søgeterm, eventuelt fordi denne visuelt er så afkoblet fra resultatet. 10. Facetter nulstilles ved ny søgning, mens sortering vedbliver, det skaber problemer for nogle testdeltagere, der overser det faktum. 11. Flere testdeltagere ønsker at vælge flere facetter samtidigt under materialetyper. De afkoder dog korrekt at det ikke er muligt. 12. Facetter præsenteres ikke (har ikke en overskrift, titel eller forklaring) og det synes at have en betydning for flere testdeltageres forståelse af hvad den side af websitet bruges til. 13. Besked ved over 500 resultater henviser til noget der ikke findes. 14. Flere testdeltagere nævner at betegnelsen for facetten materialetype er teknisk og svær at afkode. De forstår dog indholdet og kan ikke tilbyde et bedre udtryk.
Rapportens samlede resultat 7 Problemstillinger ved visning af søgeresultater 1. Mediesiden skaber forvirring hos testdeltagerne, både fordi er uventet og fordi mange testdeltagere oplever at køre i ring, når de på denne medieside vælger materialetype. 2. Der gives kun meget få information om et givent materiale i søgeresultatet, på trods af at der er rigeligt med plads til yderligere informationer. Det gør det svært at testdeltagere af se forskellen på materialer, hvilket igen gør, at de skal besøge materialet, eventuelt med mediesiden som mellemled for måske at vende tilbage til søgeresultatet og prøve et andet materiale. Den arbejdsgang er besværligt og langsom, men påkrævet hvis en bruger fx vil vide hvor lang ventetid der er på en given bog. 3. Brugen af farve til at markere links er inkonsistent, hvilket betyder at nogle testdeltagere overser links, men andre forventer at orange tekst altid betyder link. 4. Den nuværende visning af et materiales informationer er ikke optimal. Testdeltagerne skal overkue et stort område, scrolle unødigt meget og viser ofte tegn på at overse informationer og funktioner. 5. Specifikt Alt for damernes repræsentation forvirrer alle testdeltagerne. Modsat andre materialetyper er tidsskriftet mange udgivelser samlet under et resultat. Dermed kan testdeltagerne ikke genbruge de erfaringer de har fra andre søgninger, fx brugen af sortering eller facetter. 6. Flere testdeltagere lader cookie beskeden stå indtil de gøres opmærksom på den, hvilket optager en tredjedel af skærmpladsen. Det må formodes at det har betydning for deres overblik og interaktion.
Rapportens samlede resultat 8 Temaer til diskussion 1) Det store sammenligningsgrundlag for enhver søgning er Google-søgningen. Derfor er det relevant at diskutere hvad en Google-søgning er: Det er en meget åben søgestil, med forslag baseret på popularitet, hvor brugerne kun ser på side 1, aldrig sorterer eller bruger facetter, men i stedet justerer på søgetermen og forventer at få effektive forslag til resultater, stavning. 2) Disse mange søgninger viser med al tydelighed, at jo enklere en søgeterm/søgestreng er, desto større er chancen for efterfølgende succes. Det kan overvejes at kommunikere det faktum, sådan at brugerne ikke prøver søgetermer, der på forhånd vides at give tomme søgninger. 3) Alle internet-brugere i dag har erfaring fra køb på nettet. Langt de fleste webshops er bygget på på samme måde og brugerne henter mange erfaringer og forventninger derfra. Bibliotekets opbygning kan sammenlignes med en webshop. Her er skal bøgerne ikke sælges, blot udlånes, men ellers handler det om samme informationsbehov, samme motivation af brugeren, samme værktøjer, samme designmønstre. Dette website kan med fordel hente inspiration fra denne sammenligning. 4) Den mental model er brugeren forståelse af, og forventning til, hvordan websitet fungerer. Særligt i to situationer er der konflikt med testdeltagernes mentale model. 1) Visning af mediesiden og 2) Grupperingen af tidsskrifter under en overskrift. For at imødekomme disse to brud på den mentale model, skal der ydes en særlig indsats. Det kan være igennem særligt tydelig navngivning eller design.
Søgefeltet 9 Situationer fra brugertest: Søgefeltet
En testdeltager udtaler sig 10 Når jeg kun har søgt på Peter Øvig Knudsen, hvorfor får jeg så alt muligt andet? - Inge
Finde og igangsætte søgning 11 Det er dog ikke entydigt for alle testdeltagerne, hvornår søgningen igangsættes (uanset at der er overlay med grafik når der faktisk søges), hvilket skyldes at nogle testdeltagere forventer at søgningen igangsættes når de vælger et forslag. Denne deltagere (Inge) tror at hendes søgning er sat i gang og interagerer ud fra den opfattelse, fordi hun valgte forslaget. Det kan der være to grunde til: 1) Brugeren vælgere et forslag fra websitet med et aktivt klik (et valg) og forventer at websitet reagerer på det valg,. 2) Det er ikke oplagt for brugeren at bygge videre på forslaget, fordi forslaget netop kommer fra websitet, hvilket kan ses som mere korrekt end brugeren egne søgetermer, især hvi brugeren allerede har lavet en tom søgning. 3) Knappen til at aktivere søgning sidder ofte meget langt fra der hvor brugeren skriver og vælger forslag når en bruger vælger et forslag kan dette ikke aktiveres med <enter>, brugeren skal trykke på Søg. Alle testdeltagerne finder uden problemer søgefeltet, de aktiverer og skriver i det uden problemer. Videoeksempel Se Inge i denne situation. Inge og start med klik
Hvilken type søgning er der tale om? 12 Der gives kun lidt hjælp til hvordan brugerne effektivt finder materiale. Hjælpeteksten i søgefeltet antyder at der kan søges på en specifik forfatter eller et specifikt emne mens feltets placering og design giver et indtryk af en helt åben bred søgning. Begge opfattelser kan give fejlagtig brug. Eksempler på tomme søgninger, hvor testdeltageren søger at tilføje sortering, type, emne eller facet Nogle testdeltagere overraskede over at søgeresultatet ikke er tættere på fx en bestemt forfatters bøger som i Jeg havde jo søgt på Peter Øvig Knudsen. Andre testdeltagere foretager meget specifikke søgninger (en deltager kalder det en googlesøgning, hvor der kan søges på hvad-som-helst ). Langt de fleste af disse søgninger ender tomt. Fordi søgningen ikke indeholder nogen afgræsning, søger flere testdeltagere at skabe denne igennem at berige søgningen, fx med en materialetype, en facet eller en sortering.
Hvis er fejlen? 13 På trods af søgeforslag er søgefunktionen meget lidt tilgivende overfor stavefejl. Det er op til brugeren selv at: 1) Opdage at det er en stavefejl der er skyld i den tomme søgning. 2) Rette stavefejlen, hvis ellers det er tydeligt hvad fejlen er. I dette eksempel opdager testdeltageren ikke fejlen og forstår fejlagtigt resultatet som at der ikke er materialer om stenalderkost. Derfor foretager hun en ny søgning på en relateret term. For øvrigt giver en søgning på Stenalderkost 52 resultater, men indsættes der et mellemrum: Stenalder kost, så er der 9 resultater. Det stiller relativt større krav til brugeren
Søg og du skal finde 14 Eksempel på testdeltager der søger Googlesøge bog, ved at indbygge sortering i søgeterm. Testdeltager Erik er dog overrasket over resultatet.
Mente du mon den anden Peter? 15 I dette eksempel søger testdeltageren på den mere kendte forfatter Peter Høeg. Søgemaskinen gør som den har fået besked på og brugeren opdager først senere at det ikke kan være den rigtige Peter Høeg. En tilsvarende søgning på Google ville være vægtet og ville udnytte brugeren eksisterende viden til at skabe genkendelse. I situationer som denne siger flere testdeltagere at de vil søge til Google for at finde den rigtige staveform.
Hvad er det reelt der foreslås? 16 Hvad er søgeforslagets rolle? Er det specifikke resultater eller brede termer. Det er uklart for testdeltagerne. I nedenstående eksempel, fravælger deltageren Anders disse forslag beholder sit eget forslag, hvilket kan udlægges som at resultatet ikke tilfredsstiller hans søgen. Det rejser også spørgsmål til forslagene. Er de prioriterede? Er de ens eller søger de på forskellige facetter? Det kan overvejes at differentiere disse, også i lyst af at der efterfølgende introduceres en automatisk filtrering fx (i hvert fald) forfatter og emne. Denne opdeling kan med fordel rykkes frem til denne liste. Forslag som ugeblade stiller brugeren i udsigt at der kan søges kategorier, noget som nogle brugere efterspørger hvis de har problemer med at finde materialer, for naturligt at indsnævre søgefeltet. Det står ikke klar for denne testdeltager Anders, hvorfor der foreslå Politiken jer.
Oplagte forslag 17 Hvorfor er Peter Høeg ikke et forslag her? Videoeksempel Se Anders fravælge forslag Anders flere forslag
Er forslag udtryk for kategorier? 18 Udfordringen med at finde et nummer af et ugeblad viser den nuværende metode med at vise et blad som 1 materiale med en række tilhørende udgivelser ikke altid er optimal ikke mindst fordi ingen brugere forstår den. Testdeltagernes mentale model svarer simpelthen ikke til websitets. De forventer at kunne finde hvert nummer individuelt, hvilket er tydeligt i deres valg af metode. Her er det Erik der først bekræftes igennem søgeforslag på at han kan vælge ugeblad som scope og dernæst søger at sortere resultatet efter dato.
Hvor kloge kan forslag blive? 19 Det er interessant at se hvilke indtastninger der faktisk leder testdeltageren Anders til Claus Meyer. Han taster sig hurtigt forbi det rigtige forslag, som forsvinder når han sætter flere bogstaver på. Mens alternative strategier kan vise sig effektive. Desværre er de ikke entydigt effektive og det kan være svært for brugerne at forudsige om forslag er til gavn eller ej.
Forslag må betyde at materialet findes? 20 Testdeltageren Anders tolker forslag som et tegn på at materialet faktisk findes. Dette er også grunden til at testdeltagerne ikke tilføjer noget til forslag, men bruger dem som de er. De aflæses som koblinger direkte til materialet. To testdeltagere tolker disse forslag som tidligere søgninger som andre testdeltagere har foretaget før dem, gemt i testens browser. Det kan skyldes designet, der er meget identisk med browseren funktion til at foreslå indhold der tidligere er skrevet i et tilsvarende felt. Derfor kan det være en fordel at justere designet sådan at brugerne ikke er tvivl om rullemenuens ophav.
Hvad er den rigtige søgning 21 Søgninger til højre giver alle tomme søgninger. De øvrige tre søgninger giver meget varierende resultat. Dermed virker det stærkt tilfældigt hvilken kombination af søgeterm og resultat der leder brugeren til det relevante materiale. Med tanke på at det ikke hjælper brugeren at tilføje flere ord snarere modsat stiller det store krav til brugeren for at ramme de helt rigtige termer. Forventningen til at få et relevant udvalg af bøger til den efterfølgende udvælgelse må derfor også falde.
Eksempler på søgefraser 22 Andre eksempler hvor det kan udfordres om ikke testdeltageren kunne forvente at få et resultat, fordi det søgte indeholder elementer der relativt entydigt peger på et bestemt materiale. Det ville uden tvivl være relevant for brugeren, hvis der ved den tomme søgning stod Mente du forfatteren Nick Hornby? Særligt når der så i stedet står at brugeren kan prøve med AND hvilket var det brugeren netop havde gjort.
Præcision ligger ikke i præcise søgninger 23 Typiske eksempler på søgninger hvor testdeltagerne søger at berige ved hjælp af materialetyper. Herunder eksempel på meget avanceret søgeterm. Erfaringen fra alle test er, at jo mere testdeltagerne skriver, desto mindre finder de. Det er værd at bemærke at dette er testdeltagerne egne bud og at alle disse søgninger intet resultat har. Og det er ikke en hjælp at blive sendt til en tom søgning på Bibliotek.dk
Man kan jo altid søge på Google 24 Google står for mange testdeltagere som nødhjælp, hvis de ikke kan stave eller finde en titel. Forventningen til google trækkes med over i bibliotekets søgefunktion. Og med rette. Denne søgning vil med stor sikkerhed lede brugeren til den rette titel på Google. Unfair konkurrence måske, men ikke desto mindre sammenligningsgrundlaget i udgangspunktet. Især når brugeren ikke stilles anden forventning i udsigt. Men det behøver ikke være et problem. Det er snarere blot en præmis.
Google som referenceramme 25 Google er altid den søgendes referenceramme, så det er altid interessant at se hvordan Google vil håndtere efternavnet på Peter Høeg staver forkert. Derunder vist samme søgning i DBB CMS.
Værktøjer og søgeresultat 26 Videoeksempel Se Kirsten fortælle om hendes oplevelser med at finde bog. Kirsten problemer Situationer fra brugertest: Værktøjer og resultater
Hvem er faktisk forfatteren? 27 Det er ikke tydeligt for Astrid hvorfor der fremgår andre forfattere i resultaterne, nu hvor hun både har søgt på Peter Øvig Knudsen og valg ham som forfatter. Bekræftelsen i hvem der er forfatter til værk, ligger i visningen af navnet under titlen. Det er ikke tydeligt at afkode her, hvilken relation Peter Øvig Knudsen har til bogen af Jakob Sheikh.
Hvordan virker værktøjerne egentligt? 28 Er det tydeligt nok for brugerne hvilke funktioner der gør hvad? Det kommer an på hvilke brugergruppe de tilhører. Pensionist Inge vil filtrere sig resultat, men starter med at kigge i sorteringen. Til hendes hjælp bør det overvejes om facetternes funktion er selvforklarende eller om de bør iklædes med fx Afgræns din søgning eller lignede hjælpetekst. Videoeksempel Se Inge bruge facetter og sortering. Inge og forfatteren
Om at justere 1 resultat 29 Inge undersøger her mulighederne for at udvide sin søgning. Da der kun er et resultat, vil det dog med sikkerhed ikke ændre noget at justere. Denne udfordrer: 1) Står det klart for Inge at facetter og sortering kun kan bruges til at bearbejde det allerede fundne? Og da det ikke er tilfældet, hvordan kan Inge hjælpes til at forstå hvordan hun udvider sin søgning? 2) Er det relevant at stille alle disse værktøjer til rådighed når de ikke har nogen funktion i den givne situation? Videoeksempel Se Inge i denne situation. Inge og Peter
Søgning og filtre er ikke entydige for alle 30 I denne situation har Inge søgt på forfatterens korrekte navn og valg denne som facet. Alligevel fremgår der (for Inge) ingen materialer der ser ud til at være skrevet af forfatteren. Videoeksempel Se Anders undre sig over visning af andre forfattere. Anders kun Peter Det udfordrer: 1) Er det tydeligt for Inge at der er valg en sortering? 2) Er det forståeligt for Inge hvorfor forfatteren ikke fremgår af de viste materialer? Sorteringen nulstilles ikke ved ny søgning, derfor spilder tidligere indstillinger over i den nye søgning, dog uden at denne testdeltager er klar over det. Det kan også være fordi andre dele af søgningen nulstilles.
Flere facetter ønskes 31 Der er testdeltagere der ønsker at vælge flere facetter ad gangen og hvor det med rimelig kan siges at være relevant. De afkoder dog hurtigt at det ikke er muligt og arbejder sig videre derfra. Videoeksempel Se Michaels vælge facetter Michael flere facetter
Side 1 er oftest rigeligt 32 Selvom kun 2 ud af 12 testdeltagere går til resultaternes side to, er pagineringen relativt svært at bruge: 1) Dem fremgår kun nederst på siden, men deltagerne har en tendens til at scrolle meget fordi de leder og derfor er det også relevant at have pagineringen i toppen af siden, fx sådan at brugerne samtidigt kan se antallet af resultater, hvad de har søgt på og hvilke facetter det nu har de havde gang i. 2) Det interaktive område til at navigere er meget lille. Knappen er med meget lav kontrast og tallene næsten umulige at ramme. Det er næsten som om man søger at undgå at brugerne bruger dem.
Hvor mange resultater er der egentligt? 33 Det sker ofte i disse brugertest at der er et åbenlyst misforhold mellem det beskrevne antal resultater og det viste. Selvom de to teknisk set er ens, opleves det ikke sådan af testdeltagerne. I denne situation der er 10 resultater, men Erik kan kun se 2. Der er ikke noget i brugergrænsefladen som Erik overser, som kan tilskrive at der er 10 resultater. Videoeksempel Se Erik i denne situation Erik og de 10 resultater
Udfordringer ved facetter 34 Der er ingen grund til at adgangen til facetter kun kan ske ved klik på ordet eller knappen. Gør hele blokken aktiv. Michael udfordrer om kogerbøger er et emne. Det er muligt han tager fejl, men ligeså interessant er hans forventning.
Beskeder kan misforstås eller er værste fald misvisende. 35 Nedenstående beskeder til brugerne kan læses forkert. 1) Søgeresultat sorteret efter forfatter, mens der samtidigt er en rullemenu der siger sorteret efter Bedste Match. 2) En stor søgning giver mange resultater, men der er ikke noget sted i brugergrænsefladens venstre side, hvor der rent faktisk står Afgræns din søgning. Testdeltager Anders svarer at hans søgning gav 500 resultater, et tal han henter fra den orange besked. En grund til at vælge det tal, er at teksten med det faktiske antal, står langt fra der hvor han har sigt fokus. En enkelt testdeltager (Kirsten) svarer på spørgsmålet om antallet af søgeresultater, at der er 20. Det står jo i rullemenuen ovenfor søgninger, der hvor den slags normalt står.
Ikke alle tal giver mening 36 Igen et eksempel på hvordan en testdeltager ikke forstår Alt for damernes repræsentation. Hvordan kan der kun være 1 eksempler i 2016, som det fremgår i facetten årstal? Videoeksempel Se Dorthe opleve søgeresultatet På Alt for Damerne. Dorthe og alt for damerne
Afkodning og brug af facetter 37 Det er tydeligt at kun meget få testdeltagere forstår den egentlige betydning af at kunne vælge imellem Biblioteksbasen og Hjemmesiden. Alligevel tager denne funktion meget plads. Denne funktion er muligvis afgørende for hele søgningen, min det bør stærk overvejes om den skal fjernes fra denne position, fordi: 1) Den optager et meget vigtig plads, som er plads som bør bruges til at identificere og hjælpe brugeren til at udnytte facetter korrekt. 2) Ingen brugere vil forvente at finde denne funktion efter de har foretaget en søgning, derfor bør den differentiering ligge der hvor søgningen igangsættes. Det kan overvejes at lade den første facet stå åben, for derved at vise brugerne, hvad disse indeholder. Så snart brugeren opdager og afkoder denne del korrekt, kan de med lethed scrolle ned og udnytte andre facetter. Overblik er ikke vigtigt, men interaktion og forståelse er det.
Er det AND eller OR? 38 En af de ting som meget få brugere er opmærksom, er den faktiske tekniske funktion af facetterne. Men det er heller ikke ens for alle facetter. Flere testdeltagere ønsker at kunne vælge flere facetter på materialetype (OR), mens de i disse opgaver ikke efterspørger det på forfatter, hvor det ellers er muligt. Videoeksempel Se Kirsten om facetter og antal. Kirsten og facetterne
Nærhed skaber sammenhæng, afstand skaber barriere 39 For de testdeltagere der har lidt sværere ved at bruge websitet effektivt, er det tydeligt at websitet deles op i nogle områder, med nogle usynlige barrierer. Når søgningen er foretaget, er søgetermen fx langt væk og når brugerne ikke ser den i sammenhæng med en usikkerhed, vælger de ikke at rette i søgetermen, men afprøver i stedet værktøjer omkring resultaterne, fordi deres fokus er der. De grønne streger er de stærke barrierer, mens de orange er mere logiske opdelinger. Nærhedsprincippet gæler at ting der står sammen, hører sammen. Men i dette design adskilles nogle elementer som faktisk hører sammen, som resultatet af noget der ligner form over funktion. Ved at tage disse barrierer mere alvorligt, vil det være muligt at give en mere entydig tolkning af sidens elementer.
Hjælpesiden 40 Videoeksempel Se Dorthe kommentere denne side. Dorthe om help
Materialesiden 41 Situationer fra brugertest: Materialeside
Pogo-sticking er besværligt og frustrerende 42 Fordelingen af informationer om de enkelte materialer skaber det der kaldes Pogo-sticking, hvor en brugeren, for at kunne sammenligne materialer, skal klikke sig ind på materialet (evt. Forbi en medieside) og tilbage til søgeresultat. Den interaktion er meget tung og langsommelig. Det bør stærk overvejes, om ikke flere informationer om materialet kan placeres højere i niveau. Fx kan en bogs ventetid vises i søgeresultatet. Her kan det overvejes at tænke mere som en webshop, hvor afgørende oplysninger for salget er prominente. På samme måde kan antal, ventetid, reservering, type og lignende stamdata med fordel samles og præsentere ensartet og tydeligt på materialerne. Det er ikke tilfældet i dag.
Informationer til rådighed på søgeresultat 43 Som eksempel kan ses Michael, der søger at vurdere hvilken af disse bøger han skal vælge. Bemærk hvor få informationer der er til rådighed. Der er til gengæld både god plads og rige muligheder for at lave Michael tage en del af beslutningen allerede her. Oversigten er hverken kortfattet nok til at give plads til overblik, eller uddybet nok til at give mulighed for at foretage et kvalificeret valg.
Informationer om materialet 44 Michael er frustreret over informationerne og deres spredning. Her er link til den video-
Materialetypen ikke genkendt 45 Årstallet alene forvirrer testdeltagerne, der alle ikke afkoder at denne visning dækker over alle numre af tidsskriftet siden 1946. Det ses i test af bibliotek at visningen (1946 - ) alene styrker afkodningen, men da denne materialetype adskiller sig fra mange andre, ved at være en kategori, bør det overvejes at give denne type et mere unikt udseende og kommunikere det faktum.
Nogle informationer er nemme at overse 46 Erik overser den sorte knap til at se materialet online. Det kan skyldes flere ting: 1) Nærhedsprincip, elementet står ikke nede på siden, der hvor hans fokus er. 2) Knappen er meget anonym i sort og falder sammen med søgefelt og login. Som primær handling bør den fremstå som en købsknap den kunne endda med fordel gentages flere steder. 3) Hvis på sort baggrund er mindre læseligt og bør derfor stå større. Videoeksempel Se Erik i denne situation. Erik overser knap til artikel Videoeksempel Se Kirsten lede efter reservation. Kirsten finde reserverknap På denne side har Erik meget svært ved at se hvilket format materialet er i. Det står også meget småt med gråt over titlen.
Links er da orange? 47 Der gøres inkonsistent brug af linkfarver. I dette eksempel prøver Inge om dette orange tekst er et link. Samtidigt er materialets overskrift link til materialet, hvilket ikke er tydeligt, når der fx ikke er noget billede. Derfor afkodes handlinger i dette design ikke entydigt og giver anledning til en række fejl i brugen. Testdeltager Dorthe vil se materialet, men får trykker på forfatteren (som er vist med orange i designet). Kan være eksempel at det er svært at afkode, hvad der giver adgang til materialet.
Animationer skal bruges med forsigtighed 48 Ved at se Kirstens interaktion med disse animerede elementer, er det tydeligt at interaktionen ikke optimal. Det er design og funktion og det er lige så forvirrende som det et effektivt. Videoeksempel Se Kirsten på artikelside. Kirsten og artikel
Cookiefooter 49 Nogle testdeltagere fjerne ikke cookie-beskeden før testlederen spørger til det. Det kan være den ligner en footer for meget. Kunne den ikke blot gå væk efter et par klik?
Resultatsiden 50 Situationer fra brugertest: Medieside specifikt
Hvor er min søgning? 51 Når brugeren skal afgøre hvilket materiale der er det rigtige - inklusive fromtalte pogo-sticking - kan det forstyrre med mellemsiden med medier. Det er også interessant at alle oplysninger for den forudgående søgning er væk. Søgetermen er nulstillet, der er ingen adgang til at gå tilbage til resultater. Så udover at brugeren tvinges til at se en side der ikke forventes, fjernes samtidigt mulighederne for at gøre interaktionen smidig. Videoeksempel Se Erik i denne situation Erik ser medieoversigt Videoeksempel Se Anders kører i ring på mediesiden Anders medieside i ring Videoeksempel Se Inge lede efter en mulighed for at reservere. Inge vil reservere
Uventet side i flowet 52 Blot et af mange eksempler. Her med Anders der forvirres af denne medieside. Særligt fordi han ved klik på viste link, føres til denne side igen. Videoeksempel Se Michaels reaktion Michael og mediesiden Da testdeltagerne ikke forventer at møde denne side, er dens indhold, brug og rolle ikke tydelig. Der bør derfor arbejdes særligt med at sikre at brugerne forstår denne side og hvilke muligheder de har her. I eksemplet herunder klikker testdeltageren naturligt på bog fordi det er bogen hun vil se, men det sender hende til nøjagtigt den samme side. Nogle testdeltagere oplever det som at de bliver vist den samme oversigt to gange, først i søgeresultatet og så igen på følgende side. De forstår ikke hvorfor. Og når det sker, holder brugeren op med at klikke på det samme en gang til, for det virkede jo ikke sidste gang. Dermed opstår flere fejl.
Rapportens samlede resultat 53 Segmentering og udvælgelse af testdeltagere Til denne rapport er udvalgt testdeltagere 4 segmenter baseret på de største målgrupper beskrevet i rapporten Fremtidens Biblioteker (Moos-Bjerre analyse 2013). Følgende segmenter blev udvalgt: 2 Seniorer 2 Kulturelle superbrugere 4 De unge børneforældre og Børneforældre over 30 4 Unge under uddannelse I de to sidste segmenter er der udvalgt deltagere med henholdsvis korte og videregående uddannelser. Dermed er der sikret en fordeling, både i forhold til de mest typiske brugere af biblioteket, samt ift. alder og uddannelsesniveau. Analysen af 4 segmenters forskelle i brug, opgaveløsning og problemer er beskrevet i et andet dokument, da denne analyse er foretaget på tværs af alle 24 brugertest på Bibliotek.dk og DDB CMS.
Testdeltagere 54 Navn Alder Titel 6G Cassandra 18 Gymnasium 7G Sanne 43 Ufaglært fra børnefamilie, arbejder med kloakrensning 8G Erik 48 Funktionær (lagerarbejder) fra børnefamilie 9G Theis 27 Kandidatstud., CBS 10G Astrid 26 Kandidatstud (jura) på universitet 11G Erik2 67 Seniorer 12G Michael 51 Akademiker fra børnefamilie 15G Anders 44 Faglært fra børnefamilie 17G Kirsten 71 Kulturel superbruger - bruger biblioteket meget, træner, rejser, går på museum og udstillinger, hører jazz, dyrker kantareller mm. 18G Dorthe 42 Kulturel superbruger - bruger biblioteket, koncerter, udstillinger, besøger museer, interesserer sig for håndarbejde, kunst, foto, arkitektur mm. 20G Axel 19 Single og hjemmeboende, i tømrerlære 22G Inge 72 Seniorer - bruger computer på biblioteket, men har da været vant til mails osv. fra sit arbejdsliv. Hun skriver lister og hvad hun skal undersøge og tager på biblioteket ind imellem og bruger computeren
: Konverteringsoptimering og brugertest 55 Få endnu mere værdi ud af denne rapport Husk at få din mundtlige gennemgang af rapportens resultater. tilbyder altid 1 times mundtlig gennemgang af denne optimeringsrapport. Få uddybet problemstillinger og udfordringer af den konsulent der har foretaget analysen. Vi bidrager også gerne med forslag til løsninger på de største problemstillinger eller giver et bud på bedste praksis. Tag kontakt til og få arrangeret en gennemgang for dig og dine kolleger. er specialister i konverteringsoptimering Hos er vi specialister i konverteringsoptimering og brugertest. Vi giver altid gerne et tilbud på optimering af din online forretning. tilbyder også kurser, specialiserede workshops og rådgivning indenfor salg og optimering online. Læs mere om vores produkter på www.optuner.dk Vi tror på dialog tal med os Tag kontakt til senior konsulent Ole Gregersen, hvis du har spørgsmål til brugertest eller optimering af din online forretning Tlf +45 28 30 55 89 Mail ole@optuner.dk Skype: OleGre