Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland. Kurset henvender sig til miljø og naturforvaltere, som har brug for et opdateret og samlet overblik over den nyeste viden om forvaltningsmæssige relevante emner inden for ferskvand og oplande. Kurset vil koble teori og praksis og give overblik og nye vinkler i forhold til den aktuelle forvaltning. En væsentlig del af kurset er således en målrettet anvendelse af metoder og modeller, der med fordel kan integreres i forvaltningen, eksempelvis i forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet. Helt konkret kan metoderne og modellerne eksempelvis bruges i udarbejdelsen og gennemførelsen af handleplaner for vandmiljøet (herunder forundersøgelserne af de berørte vandløbsstrækninger, søer eller vådområder) og dermed hjælpe til med at effektivisere denne proces. Kurset giver også gode muligheder for at skabe et netværk med de andre kursister og lære af deres erfaringer og kompetencer. Målgruppe Målgruppen er miljø og naturforvaltere i kommuner, Naturstyrelsen, private konsulentfirmaer og andre, der arbejder med miljørelaterede emner. Indhold Kurset vil give et opdateret overblik over implementeringen af direktiver i Danmark med særlig fokus på Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Der fokuseres på den fremadrettede proces i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner og implementering af vandplanerne. Gennem kurset introduceres en række værktøjer, der er anvendelige i processen, og som kan bruges direkte i det daglige arbejde. Kurset gennemføres som en blanding af forelæsninger og praktiske øvelser. Under kurset og som afslutning skal der udarbejdes en rapport, der beskriver et praktisk forvaltningsprojekt. Der vil her være mulighed for at arbejde med medbragte data og et konkret eksempel (f.eks. en forundersøgelse eller en handleplan for en konkret vandløbsstrækning, sø eller et vådområde). Rapporten kan udarbejdes individuelt eller i grupper og skal have et omfang på 20 25 sider. Resultaterne i rapporten danner grundlag for en præsentation for hele kursusholdet samt undervisere på kursets sidste dag. Rapporten og dens præsentation vil blive bedømt (bestået ikke bestået) og er en forudsætning for udstedelse af diplom for tilfredsstillende kursusdeltagelse. 1
Emner på kurset Kurset behandler fem hovedemner: 1) N og P vådområder samt randzoner som virkemidler til at reducere kvælstof og fosfortransporten Under dette emne gennemgås metoder og værktøjer til vurdering af kvælstofomsætning og fosfordynamikken, herunder risikokortlægning og beregning af fosforfrigivelse. Gennemgangen af N vådområder vil blive gennemgået med udgangspunkt i en konkret case. I undervisningen inddrages de nyeste vejledninger på området fra Naturstyrelsen. Metoder og værktøjer til vurdering af fosfordynamikken i P vådområder vil blive gennemgået med udgangspunkt i en case, herunder inddragelse af P ådals vejledningen fra Naturstyrelsen. Den nyeste viden om etablering og de multifunktionelle effekter af randzoner vil blive gennemgået på kurset. Ligeledes gennemgås den nyeste viden om effekter af kommende virkemidler, såsom anvendelse af konstruerede vådområder og styret dræning. Vilsted Sø i Nordjylland blev etableret i 2005 2006 efter at have været afvandet i mere end 100 år. Til højre er vist ændringerne i mængden af kvælstof og fosfor, der fraføres området før og efter søens etablering. Bemærk markant reduktion i fraførslen af kvælstof, men markant øget fraførsel af fosfor. 2
2) Introduktion til kvælstof (N) og fosfor (P) risikoværktøjerne Virkemidler til at reducere belastningen af vandmiljøet med fosfor og kvælstof kan målrettes ved at identificere de områder i landskabet, der udgør en særlig risiko for at tabe kvælstof eller fosfor. Kursusdeltagerne får et grundigt kendskab til metoderne bag kortlægningen af N og P risikoområder og til, hvordan kortlægningen kan danne grundlag for en virkemiddelplanlægning. Der gennemføres praktiske øvelser i opstilling af en virkemiddelplan for et konkret område. Eksempel på, hvordan et opland til en sø (her Ravn Sø i Midtjylland) kan inddeles i forskellige risikoområder mht. tab af fosfor. De røde felter viser områder med højest risiko. 3) Værktøjer til beregning af medianminimumsvandføring og vandstandsændringer Vandindvindingens påvirkning af medianminimumsvandføringen anvendes som kontrolparameter i vandplanens indsatsprogrammer. Her præsenteres nye målemetoder, klimaudviklingens betydning, referenceperiode mv., og datagrundlag og principper for fastlæggelse af medianminimumvandføringen gennemgås. Metoder til beregning af effekten af ændret vandløbsvandstand som følge af ændret grødeskæringspraksis gennemgås. Metoden tager udgangspunkt i en analyse af eksisterende vandstandsmålinger og vandføringsmålinger fra grødepåvirkede og grødeskæringspåvirkede målestationer. Det vil ofte være nødvendigt at estimere vandstandsændringen følgende ændret grødeskæring andre steder end ved målestationen. Derfor gennemgås metoder til estimering af vandstandsændringer på strækninger uden målestationer. Vandløbets udformning og klimatiske forhold har stor betydning for vandstanden i vandløbene. 3
4) Økologisk tilstand og biodiversitet i vandløb og søer I denne del af kurset gennemgås hvilke faktorer, der har betydning for den økologiske kvalitet og biodiversiteten i vandløb og søer. Der tages udgangspunkt i den nyeste forskning på området, og der fokuseres især på de i Vandrammedirektivet nævnte biologiske kvalitetselementer. Der sættes særligt fokus på interaktioner mellem de forskellige organismegrupper og deres respons på påvirkninger udefra. Denne viden vil hjælpe kursister til bedre at forstå samspillene organismerne imellem og derigennem ruste dem bedre til at tage forvaltningsmæssige beslutninger, der tilgodeser organismerne og deres samspil og dermed også den økologiske kvalitet baseret på forskellige kvalitetselementer. I forbindelse med dette tema vil nyudviklede indeks (planter og fisk) blive introduceret og gennemgået via regneeksempler. Planter er centrale for biodiversiteten i ferskvandssystemer og er et af de biologiske kvalitetselementer, der skal anvendes ved klassificeringen af både vandløb og søer. 5) Restaurering af vandløb og søer Her gennemgås den nyeste viden om hvilke metoder, der findes til restaurering af vandløb og søer, og hvilke effekter de har på tilstanden af søer og vandløb. Der fokuseres på en teoretisk og videnskabelig gennemgang af, hvordan restaureringer påvirker den fysiske og biologiske tilstand, og derigennem opnår kursisterne en dybere forståelse af de processer, der skaber et succesfuldt restaureringsprojekt. I undervisningen anvendes både danske og internationale eksempler og analyser af restaureringsdata. Der vil være mulighed for at arbejde med konkrete eksempler. Opfiskning af fredfisk i søer er en af metoderne til restaurering af søer, som har været hyppigt anvendt i Danmark, og som også indgår som et virkemiddel i vandplanerne. Til højre er vist effekten og varigheden af opfiskning på indholdet af klorofyl a (i forhold til en startværdi på 1) i en række danske søer. 4
Omfang og sted Kurset gennemføres i et intensivt forløb, så et normalt arbejde berøres så lidt som muligt. Kursets omfang vil svare til et 10 points kursus på universitetet (10 ECTS), og der skal påregnes et samlet tidsforbrug (inkl. forberedelse) svarende til ca. 260 timer. Kurset afholdes i Aarhus på Aarhus Universitet. Lokaler angives efter tilmelding. Tidsplan Kurset afholdes som tre 2 dages forløb og en afsluttende dag i efteråret 2013 (se nedenunder). Kurset starter kl. 10 på førstedagen og slutter kl. 15 på andendagen. Den mellemliggende aften vil der blive arrangeret gæstepræsentationer, og der vil være mulighed for at arbejde på projektopgaven. Kurset afsluttes med en dag, hvor alle projekter præsenteres og diplom for deltagelse og bestået kursus uddeles. Oversigt over kursusdatoer (foreløbige datoer). Dato Sted Emner 8. 9. oktober Campus Aarhus Introduktion til kurset. Værktøjer til vurdering af en hensigtsmæssig geografisk placering af N og P ådale. Værktøjer til beregning af medianminimumsvandføring og vandstandsændringer. 29. 30. oktober Campus Aarhus Introduktion til kvælstof (N) risikokortværktøjet og fosfor (P) risikokortværktøjet. Metoder til bedømmelse af økologisk tilstand og biodiversitet i vandløb og søer. 19. 20. november Campus Aarhus Metoder til restaurering af vandløb og søer. 27. november Campus Aarhus Fremlægning af projekter. Diplomer. Pris for deltagelse: 11.000 kr. Omfatter undervisningsmateriale, formiddagskaffe, frokostbuffet og eftermiddagskaffe alle kursusdage. Deltagerantal: Minimum 20 deltagere og maksimum 50. Undervisere: Ansatte ved Bioscience, Silkeborg: Martin Søndergaard, Brian Kronvang, Carl Christian Hoffman, Gitte Blicher Mathiesen, Hans Estrup Andersen, Hans Thodsen, Niels Bering Ovesen, Esben Kristensen, Annette Battrup Pedersen og Charlotte Kjærgaard (Institut for Agroøkologi). Kursusansvarlig: Martin Søndergaard, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet (ms@dmu.dk). Tilmelding: Senest 14. juni 2013. Tilmelding sker ved udfyldning af tilmeldelsesformular, som indsendes til: amp@dmu.dk. Masteruddannelse og kommende kurser Kurset er den første i en række kurser, som udbydes over den næste 2 3 års periode. Enkeltkurserne kan følges uafhængigt af hinanden, men følges alle kurser tilfredsstillende, giver det mulighed for at erhverve en masteruddannelse (60 ECTS point). 5