Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?
1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt børn og unge 1 og er samtidig en indikator for såvel fysisk aktivitet som livsstilssygdomme senere hen i voksenlivet 2. Andelen af fysisk inaktive unge (11-15- årige) i Danmark er voksende samtidig med at andelen, der er meget fysisk aktive, er faldende 3. Fysisk aktivitet har i sig selv en sundhedsfremmende betydning - men er også en vigtig faktor i forbindelse med fedmeforebyggelse. Der er derfor et stort behov for at vende udviklingen så flere unge bliver mere aktive. Det er i den sammenhæng relevant at forstå de unge bedre, herunder at føre en dialog der muliggør, at en indsats kan tage udgangspunkt i de unges egne behov. De fysiske rammer har betydning for om vi bevæger os Et område med stigende nationalt og internationalt fokus er de omgivende fysiske rammers betydning for fysisk aktivitet 4. Fysiske rammer kan være alt fra transportvejen til skole, lege og udfoldelsesmuligheder i og efter skole, adgang til idrætsfaciliteter, grønne omgivelser eller parker. Årsagen er, at de fysiske rammer både kan være med til at motivere til fysisk aktivitet og virke som en barriere 5. I dialog med de unge om mere inspirerende omgivelser Målet med Unge og PlaySpots er at afprøve en metode, der bygger på dialog med de unge, og som fører til øget viden om, hvilke steder de unge er - eller ikke er - fysisk aktive. På den måde kan man som klasselærer og skole få et overblik over, hvad der er aktiverende skole- og lokalmiljøer for unge i Danmark anno 2008. Derudover skal indsatsen inspirere de unge til at tænke nye tanker omkring fysisk aktivitet, og til at opstarte en proces, med at få skabt omgivelser, som motiverer de unge til at være mere fysisk aktive. Dette baggrundsnotat indeholder - sammen med Sundhedsstyrelsen notat "Børn og Fysisk aktivitet" - relevant viden for lærere som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Det er muligt at læse mere om unge og PlaySpots på www.cancer.dk/playspots. 1 Sundhedsstyrelsen, Børn og bevægelse et baggrundsnotat, 2005 2 Hallal,PC et al. 2006. Adolescents physical activity and health, a systematic review. Sports Med. 2006; 36 (12): 1019-30. 3 Holstein et al, Ugeskrift for læger, 2007; 169(1):37 4 Se bl.a. Frank, L et al. Urban Form Relationships With Walk Trip Frequency and Distance Among Youth. Am J Health Promot. 2007;21: 305-311 og Nielsen, G & Eiberg, S. Barrierer for børns bevægelsesaktvitet. En empirisk undersøgelse på baggrund af en teoretisk analyse i Sundhedsmæssige aspekter af fysisk aktivitet hos børn et 3 årigt forsøg med 2 kommuner fra København: Ballerup og Tårnby, Sundhedsstyrelsen, 2006; 183-220. 5 WHO Europe, Promoting physical activity and active living in urban environment the role of local governments, 2006 1
2. Hvad er fysisk aktivitet? Begrebet fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Motion bruges både i forbindelse med hverdags aktivitet - som gå, cykle mv. - og mere bevidst, målrettet, regelmæssig træning. Vi bruger begreberne fysisk aktivitet og motion synonymt. Fysisk aktivitet dækker således over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Fx bevægelse på arbejdspladsen, bevægelse i hjemmet, aktiv transport og indkøbsture i supermarkedet, sport mm. Fysisk inaktivitet er en tilværelse uden bevægelse. Inaktive personer udøver ingen eller meget lidt fysisk aktivitet, det gælder såvel i idrætsforeninger som i det daglige. Træning er planlagt og struktureret fysisk aktivitet, der gennemføres jævnligt for at vedligeholde og/eller forbedre fysisk form og velbefindende. Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: Cykle og går til og fra arbejde, have arbejde, trappegang, en jogge tur og motionsidræt. Minimumsgrænsen for moderat fysisk aktivitet svarer til en gennemsnitshastighed på 4 km/t. Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen af 20 30 minutters varighed for at forbedre og/eller vedligeholde kondition. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan være svømning, løb, spinning, styrketræning og boldspil m.m. 2
3. Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen anbefaler at: At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet. De 60 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen, 15 minutter senere og 30 minutter efter skole, eller 6 gange 10 minutter i løbet af dagen. At alle børn og unge under 18 år mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af 20-30 minutters varighed. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen. Fysisk aktivitet kan indgå som en del af tilværelsen og i forbindelse med vanlige gøremål. Det kræver således ikke nødvendigvis, at man iklæder sig træningstøj eller tilmelder sig et fitness center. Fysisk aktivitet er også at cykle eller gå til og fra skole, arbejde og supermarked, at tage trappen, at udføre fysisk anstrengende havearbejde, at gøre rent eller at lege aktivt mv. Målrettet motion eller idræt, hvor de store muskelgrupper aktiveres hyppigt og kraftigt, vil selvfølgelig sikre de bedste sundhedsmæssige resultater. Men mindre gavner også. Det handler især om at få nye vaner i hverdagen: Mere cykling/gang og mindre bil/buskørsel samt flere trapper og færre elevatorer. I forbindelse med at gennemføre Unge og PlaySpots anbefaler vi, at tale med eleverne om, hvor mange der kender til sundhedsstyrelsen retningslinier for børn og unge - og evt. også for voksne. 3
4. Effekten af fysisk aktivitet Den aktuelle forskning af fysisk aktivitets effekt på kroppen viser at: Personer, som normalt er inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at bevæge sig regelmæssigt. Personer i alle aldre, børn, voksne, ældre, kvinder som mænd, opnår positive fysiologiske ændringer som følge af fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende, for at man opnår sundhedsmæssige fordele. Fysisk aktivitet har mange positive effekter på kroppens funktioner. Virkningerne på hjerte, kredsløb og muskler har i mange år været kendt. Det er også værd at bemærke motions positive indflydelse på stofskiftet og på hormon- og immunsystemet. Mange af de positive effekter fra fysisk aktivitet - både fra udholdenhedstræning og fra styrketræning - aftager i løbet af få uger. Hvis aktiviteten helt ophører forsvinder effekten indenfor 2 til 8 måneder. Fysisk aktivtitet medfører socialpsykologiske gevinster i form af livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer endvidere er det bevist, at der er positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som forudsætter læring hos børn. 4
5. Energiforbrug Øget fysisk aktivitet i forbindelse med dagligdagens aktiviteter kan føre til et øget energiforbrug. Skemaet viser hvor meget, man typisk forbrænder ved forskellige aktiviteter. Skemaet er nemt at gå til, og selv om det er målrettet voksne, er det vores erfaring at børn og unge finder det interessant. Det kan derfor være en ide at inddrage skemaet som en del af undervisningen i forbindelse med Unge og PlaySpots. Det er vigtigt at understrege, at øget energiforbrug ikke nødvendigvis medfører vægttab. Når man bevæger sig mindskes fedtet i kroppen, måske samtidig med at muskelmassen forøges - og derfor viser vægten det samme. En vigtig effekt af motion, også i forhold til vægtregulering, er, at motion er med til at genoprette og bevare kroppens balance, så appetitten og stofskiftet kommer til at fungere bedre. Ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er det bedre at være fysisk aktiv med et par kilo for meget end slank og fysisk inaktiv. Øget fysisk aktivitet i forbindelse med dagligdagens aktiviteter kan føre til et øget energiforbrug. Skemaet viser hvor meget, man typisk forbrænder ved forskellige aktiviteter. Det er vigtigt at understrege, at øget energiforbrug ikke nødvendigvis medfører vægttab. Når man bevæger sig mindskes fedtet i kroppen, måske samtidig med at muskelmassen forøges - og derfor viser vægten det samme. En vigtig effekt af motion, også i forhold til vægtregulering, er, at motion er med til at genoprette og bevare kroppens balance, så appetitten og stofskiftet kommer til at fungere bedre. Ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er det bedre at være fysisk aktiv med et par kilo for meget end slank og fysisk inaktiv. Følgende er eksempler på hvor meget energi, der forbruges i en henholdsvis passiv og aktiv livsstil: Dagligt energiforbrug Passiv (kj/dag) Aktiv (kj/dag) Arbejde Tager elevatoren 3 etager op og ned 3 Går 3 etager op og ned ad trappen 45 E-mailer til kolleger Transport Kører børnene i bil til og fra daginstitution 25 50 Går ned og snakker med kollegerne Bruger 20 minutter på cykel eller gå med børnene til og fra 35 600 5
Kører i bil til og fra arbejde Hjemme indendørs Sidder og taler i telefon 30 minutter om dagen Bruger fjernbetjeningen til at skifte TV-kanal Venter på pizzabudet Bruger opvaskemaskine 75 45 3 45 75 Tørretumbler tøj 0 Bruger rengøringshjælp Bruger vinduespudser en gang om måneden Hjemme udendørs Lukker hunden i haven Slår græs med motorplæneklipper Vasker bil i vaskeautomat Fritidsaktiviteter Sidder foran TV eller computer Energiforbrug i alt 0 0 8 26 3 68 daginstitution Går til og fra bussen eller toget, når du skal på arbejde Står op og taler i telefon Rejser dig og skifter TV-kanal Bruger 30 minutter på at leve mad Vasker op i hånden Hænger vasketøj op Gør rent en gang om ugen Pudser vinduer hver tredje måned Går tur med hunden i 30 minutter Slår græs med en håndplæneklipper hver 10. dag i sommerhalvåret Vasker bil selv en gang om måneden Går tur eller leger med børnene i 45 minutter 450 75 15 225 195 35 187 16 450 56 35 675 426 3.094 6
6. Hvorfor bevæger nogen børn sig mindre i dag end tidligere? Der er mange forklaringer på den øgede inaktivitet og fedmeudvikling. Der kan være både fysiske, mentale og sociale årsager. Byrummet har fx forandret sig. Mulighederne for leg og bevægelse på gader og veje tæt på boligområderne er blevet sværere. Tidligere var gader og pladser mellem de mange boliger fyldt med børn, der legede på kryds og tværs af alder og køn. I dag ligger de øde hen og er blevet henlagt til biler. På mange villaveje er der etableret forhindringer, der skal sænke bilernes hastigheder, uden at det i væsentlig grad har formået at bringe legen og det sociale liv tilbage. For vejbumpene mv. opvejer langtfra et stigende antal biler og et øget behov for transport, der bl.a. er en konsekvens af en byudvikling, hvor man splitter byer op i adskilte områder for henholdsvis bolig, erhverv, detailhandel og fritid. Endvidere er der sket nogle fysiologiske ændringer. Børns pubertet sætter i dag tidligere ind, samtidig med at de tilegner sig teenagekulturen tidligere og tidligere. Teenagevanerne betyder f.eks., at børn og unge i dag i en tidligere alder undviger legen - for leg opfattes per definition som barnligt. Derfor ligger der specielt en udfordring i at fastholde de unge som fysisk aktive i overgangene fra barn til teenager til voksen vi skal finde ud at hvad der kan erstatte legen blandt teenagere og samtidig fastholde glæden ved at være fysisk aktiv. Bevægelse giver bedre indlæring Nyere forskning viser, at børn, der bevæger sig dagligt, lærer mere end inaktive børn. Eksempelvis viser en svensk undersøgelse, at langt de fleste børn med motoriske problemer også har indlæringsvanskeligheder. Meget tyder på, at teori og boglig indlæring ikke er alt. Masser af viden og færdigheder lagres i kroppen. Endvidere viser det sig, at bevægelse er med til optræne koncentrationsevnen, der i høj grad også fremmer den boglige indlæring. Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Mogens Hansen har tidligere udtalt i tidsskriftet Folkeskolen: "Mange af os er vokset op i den tro, at vi enten er praktisk eller bogligt begavede, og at det den ene har i hovedet, har den anden i benene". Og han slutter: "nu skal vi vænne os til tanken om, at det hele hænger sammen, og at de, der lærer mest i de praktiske fag, som regel får et forspring til det boglige. Du kan læse mere om børn og unge og udviklingen i fysisk (in)aktivitet i det medfølgende baggrundsnotat: Børn og Fysisk aktivitet. 7