Magasin fra Mark Information Danmark Mød Claus Løndal til en snak om medarbejderindflydelse, bonus og produktudvikling Sammen er vi stærke - SAP har omlagt sin strategi Er din virksomhed mere syg end dine konkurrenter?
Tiden er relativ Som mennesker er flest, er vi som udgangspunkt af den opfattelse at tiden er en ressource, der bare er der - omkostningsfri og i uanede mængder. Indrømmet, efterhånden som alderen presser sig på, ændres vores forhold til denne opfattelse! Men ER tiden omkostningsfri og i uanede mængder? Omkostningsfri kan man vel ikke sige tiden er det afhænger jo meget af hvad vi anvender den på! Og i uanede mængder, er vist også en grov tilsnigelse, for det er der desværre også andre der har indflydelse på..! Velkendte teorier siger også at tiden er relativ. Det er resultater faktisk også. Det kan derfor i nogen sammenhænge være irrelevant at sammenligne resultatet fra i dag med resultatet fra i går. For i nuet er det virksomhedens omgivelser - markedet, kunderne og konkurrenterne der fastsætter den øjeblikkelige og egentlige værdi af de opnåede resultater. Hvis hverdagen i vores virksomheder fortæller os, at tiden ikke findes i uanede mængder, og måske endda i visse sammenhænge er knap, er det måske særlig vigtigt, at vide præcis hvad vi anvender den til. Og hvad der er lige så vigtigt, er muligheden for at kunne ændre adfærd hvis anvendelsen ikke er optimal. I en undersøgelse foretaget sidste år af ARC Advisory Group blandt amerikanske fremstillingsvirksomheder, fremgår det at tæt på 75% af de adspurgte pegede på visibility (synlighed) igennem hele produktionsprocessen som et af de højest prioriterede parametre. Og det er måske ikke så underligt endda. For hvis den ønskede synlighed er til stede, så kan vi jo netop imødekomme udfordringen omkring en optimeret anvendelse af den knappe tid og evnen til at foretage rettidige korrigerende handlinger. Der lægges i disse år et kolossalt pres på virksomheders evne til at kunne operere i en verden med stadig øgede krav til reaktionsevne. Det betyder krav til optimering af stort set alle cyklusser det være sig både indenfor produktudvikling, planlægning, produktion, omstilling, lageromsætning, levering. At have overblikket, at kende de nøjagtige positioner her og nu for virksomhedens bevægelige dele medarbejdere, materialer, maskiner etc. er en væsentlig forudsætning for at opnå en reaktionsevne der kan bidrage til øget lønsomhed og konkurrenceevne. Hånd i hånd med synligheden går nemlig også muligheden for en konstant reduktion af omkostninger og en minimering af bunden kapital i produktionsanlæg gennem optimering. At kunne bidrage med viden og løsninger i denne proces, har været Mark Informations metier i over 25 år, og vi kaster os fortsat over opgaven, det bedste vi har lært. Vores viden og erfaringer vil vi meget gerne dele med dig, og skulle du have behov for det, er vi altid kun en mail eller opringning væk. Jeg håber du vil kunne finde tiden til at søge yderligere inspiration i dette nummer af MARKinfo. Rapporten fra ARC Advisory Group kan downloades på www.mark-info.dk/ articles/arc-advisorygroup.htm Steffen Meyer, Adm. dir. Mark Information A/S. Under Med 41-årig Claus Løndal i spidsen er det lykkedes at udvikle Løndal Industri fra traditionel familiedrevet underleverandør til toptrimmet industrivirksomhed bygget på moderne ledelsesprincipper. Mød Claus Løndal til en snak om medarbejderindflydelse, bonus og produktudvikling. April 2007 MARKinfo UDGIVES AF: Mark Information Maglebjergvej 11 2800 Kgs. Lyngby T: 4690 0000 F: 4690 0088 M: salg@mark-info.dk www.mark-info.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Steffen Meyer TEKST: Mark Information Hanne Hyldborg FOTO: Bjarne Lüthcke Jan Friss Torben Klint LAYOUT/PRODUKTION: Blue Business A/S 2
leverandøren med de stærke værdier Dansk industri er tæt besat med små og mellemstore familieejede virksomheder, som fra en tryg tilværelse med masser af arbejdskraft og overskuelige markedsforhold står over for en ny virkelighed med knappe medarbejderressourcer og skarp konkurrence fra øst. Hvordan navigerer man i dette oprørte farvand? Steffen Meyer fra Mark Information tog på besøg hos Løndal Industri i Bjæverskov til en snak med Claus Løndal om de udfordringer, man møder som underleverandør i dagens Danmark. Med en Cand Merc i baglommen og en professionel bestyrelse for bordenden, har Claus Løndal gennemført et succesfuldt generationsskifte i familievirksomheden, som i dag er en af branchens stærkeste aktører. Fra fræsning til logistik Steffen Meyer (SM): På papiret er Løndal Industri en ordreproducerende virksomhed med speciale i fræsning og drejning. Dem findes der et hav af i det danske erhvervslandskab. Alligevel har I formået at opbygge langvarige relationer til virksomheder som fx Tetrapak, der har været kunde hos jer i 30 år, og I bliver ved at få nye kunder. Hvad er hemmeligheden? Claus Løndal (CL): Det er rigtigt, at drejning og fræsning er vores kernekompetencer, men i dag er logistik faktisk det største forretningsområde i Løndal. Vi har gennem de seneste 8-10 år investeret kraftigt i produktudvikling, så vi i dag er totalleverandør for mange af vores kunder. Frem for at skulle have fat i 8 forskellige underleverandører kan de lægge den samlede ordre hos os, og det er der meget stor interesse for. Mange af komponenterne producerer vi selv, men dem vi ikke kan klare inhouse, køber vi ind, så vi kan lave den endelige montage og levere et komplet produkt. 35-40 procent af vores omsætning kommer i dag fra totalleverancer, og tallet er stødt stigende. Undgå priskonkurrence CL: Man er utrolig sårbar, hvis indtjeningen alene kommer fra en eller to specialkompetencer, men mange danske underleverandører hænger stadig fast i de gamle produktionsmønstre. Derfor er pris en meget fremtrædende konkurrenceparameter i vores branche en livsfarlig kurs set i forhold til globaliseringen. 3 3
Hvis man vil undgå at blive kvalt i priskonkurrence, er man nødt til at tilføre nogle andre værdier til sine produkter i form af fx logistik, lagerservice, ingeniørviden, leveringsgaranti eller andet. Fokus på medarbejderne SM: Siden du trådte ind i Løndal for 8 år siden, er der sket store forandringer. Ikke kun på kundesiden, for I har også arbejdet meget med de interne processer. Hvorfor mener du, det er vigtigt? CL: Det mest almindelige er, at man sætter ind med moderniseringer på maskinsiden, hvis man vil effektivisere en virksomhed. Det har vi også gjort i Løndal med investeringer i udstyr til optimering og automatisering af produktionen. Men du er også nødt til at have medarbejderne med. For hvad nytter det at have en toptrimmet produktionshal, hvis ikke medarbejderne kan se en mening med at tage fat? Jeg kan jo sidde inde på kontoret med mine målinger og strategier, men hvis ikke medarbejderne forstår taktikken, kan det være lige meget. Derfor har vi et højt informationsniveau med faste ugentlige møder, og medarbejderne har stor indflydelse på de beslutninger, der træffes. Total Production Manufacturing Vi har nogle ledelses- og styringsprincipper som fx TPM (Total Production Manufacturing), der er et styringsværktøj med standarder for alt lige fra rengøring til placering af værktøj. Så hvis du går en tur ud i produktionen, er der ryddeligt og overskueligt, selvom vi er midt i en spidsbelastningsperiode. Den gennemsigtighed, vi har skabt i arbejdsprocesserne er således også afspejlet i vores fysiske arbejdsmiljø, og det tror jeg har stor betydning for medarbejdernes forståelse og engagement i vores strategi. Som led i TPM måler vi også på en lang række faktorer som fx økonomi, kundetilfredshed, effektivitet osv. og det foregår helt ude hos medarbejderne. Målingerne offentliggøres på tavler ude i produktionen, og det er medarbejdernes opgave at komme med forslag til forbedringer. Siden systemet blev indført, har vi gennemført omkring 300 forbedringer, som alle tager udgangspunkt i medarbejdernes anbefalinger. Mødebonus SM: Du har også eksperimenteret meget med alternative løn- og bonusprogram- mer, som har ført til løftede øjenbryn hos mange i branchen. Fx har du indført bonus for at komme på arbejde. Det er meget udansk hvorfor går du så utraditionelt til værks? CL: Fordi der er behov for nytænkning, og fordi jeg hellere vil bruge nogle af de 700.000 kroner, vi tidligere brugte i sygeløn, til at belønne de medarbejdere der møder på arbejde. Sygefraværet er gået fra 6 til 2 procent, siden vi indførte mødebonus, så det virker. Og det er altså ikke sådan, at vores folk står dødsyge og hænger ude ved maskinerne. Der er mulighed for 15.000 kroner ekstra i lønposen efter et år uden sygdom, og bliver man syg, kan man enten vælge en gradueret bonus eller at trække på optjent overarbejde, feriedage eller flextid så man stadig har sin fulde mødebonus i behold. Det er ikke noget virksomheden har kontant fortjeneste på, for den udbetalte bonus går op med de sparede sygepenge, men det har stor betydning for motivationen ude på gulvet og dermed i sidste ende for driften. Nej til ens løn Der er en tendens til vanetænkning herhjemme og en mangel på vilje til at gå nye veje, men det er vi nødt til, hvis vi skal klare os på det her voldsomt dynamiske marked. Vi kan modernisere og effektivisere vores maskinparker til hudløshed, men hvis ikke medarbejderne er engagerede, er vi lige vidt. Derfor duer ens løn ikke. Man er nødt til at belønne den ekstra indsats, og uanset hvordan du vender og drejer det, er kontant betaling noget alle sætter pris på. Udover mødebonussen arbejder vi også med et pointsystem som supplement til grundlønnen, hvor vi belønner faglighed, socialt engagement og omhu. Næste skridt er, at vi skal måle og belønne effektiviteten ude ved maskinerne. Min ambition er på sigt at skabe følelsen af den fælles pengekasse - det er der vi skal hen. Men det er en lang proces. Kampen om de dygtige medarbejdere SM: Hvad er årsagen til, at du bruger så mange ressourcer på det her område? CL: Det er meget enkelt. Kampen om de dygtige medarbejdere bliver hårdere og hårdere, og det kan aflæses direkte på bundlinjen, hvis maskinerne står stille. Det kan betyde helt op til en faktor 2, at du har fat i de rigtige medarbejdere, som kan tage fat og fx passe en ekstra maskine uden at tabe produktivitet på de andre. De ressourcer vi bruger på at skabe en attraktiv arbejdsplads, kommer mange gange igen. Der er jo store lønbesparelser at hente for os, hvis vi kan klare os med færre folk, men dygtige og engagerede folk. Vi skal oppe os herhjemme, hvis vi skal klare os under de nye markedsvilkår. Konkurrencen fra øst og manglen på arbejdskraft kræver at vi tænker i nye baner. Jeg synes, der er en tendens til grædekoneri, hvor man fokuserer mere på undskyldninger end løsninger. Men klynkeri skaber altså ikke nogen vindere. Vi har jo en masse forcer at trække på, som lavtlønslandene ikke kan kopiere. Den danske knowhow, vores høje arbejdsmoral, uddannelsesniveauet det er alle sammen unikke konkurrenceparametre. Hvis vi forstår at tilgodese og udvikle disse områder, samtidig med at vi optimerer produktionsprocesserne på en intelligent måde, så vil der være masser af produktion i Danmark om 10 år. Outsourcing - måske SM: Hvad er din holdning til outsourcing? Er det et princip for dig at Løndal skal kunne klare sig i den globale konkurrence med placering i Danmark? CL: Slet ikke. Jeg mener ikke, man skal være afvisende over for outsourcing, men man skal udvælge med omhu, hvad der skal outsources og hvortil. Så tror jeg til gengæld også det kan give markante konkurrencefordele. Når vi fx bygger komplette maskinsystemer, er der en del som er baseret på tung knowhow, som jeg ikke mener kan outsources, men der også mange masseproducerede komponenter, der med fordel kan lægges ud af landet. Den magiske grænse SM: Har Løndal nogle fordele ved at være en mindre virksomhed, og mener du der er en grænse for, hvor stor man kan være og samtidigt bevare sin fleksibilitet og hurtighed? CL: Der er en grænse et eller andet sted mellem 25 og 35 medarbejdere. Indtil da kan man overskue hele virksomheden og mere eller mindre køre den ene mand ved roret. Men når du passerer den grænse, sker der noget. Så skal du have værkførere, stabsfunktioner, personale- 4
håndbog og systemer til at holde styr på alt lige fra økonomi til arbejdstøj. Dermed ikke være sagt, at vi bør holde os under den magiske grænse, for så sker der jo ingen udvikling. Succesfaktoren er at vokse med sine kunder. Man skal lytte til deres behov og indrette sin virksomhed derefter i et tempo, hvor man selv kan følge med. proces. Derudover sparrer jeg også med min far. Vi er ofte uenige, men nogle gange har han jo ret, må jeg indrømme. Produktion er produktion, og mange ting går i ring, så den erfaring, han har, er også meget værdifuld at trække på. Professionel bestyrelse SM: Hvor og hos hvem henter du inspiration til at lede din virksomhed? CL: Jeg har en professionel bestyrelse, som jeg spiller bold op af. De stiller krav og spørgsmål til min idéer, og det tror jeg, er meget vigtigt. Som ejer og direktør har man jo ubegrænset beslutningsmyndighed, men mulighederne for at begå fejl er også ubegrænsede. Tidligere kunne man nøjes med en kort analyse inden man foretog et maskinkøb, men i dag er udgifterne og ikke mindst konsekvenserne ved fejldisponeringer meget store, så det er vigtigt at gennemtænke alle scenarier og foretage komplekse investeringskalkuler. En professionel sparringspartner er uundværlig i den Fra maskinfabrikant til totalleverandør Løndal Industri er historien om Egon Løndal, som i 1953 tog springet fra at være svend og etablerede sig som maskinfabrikant i en garage i Lille Skensved. I dag er Løndal Industri en moderne højteknologisk industrivirksomhed med 75 medarbejdere og en kundeliste, der tæller en lang række af Europas største virksomheder. Løndal Industri er 100 procent ordreproducerende med kernekompetencer inden for fræsning og drejning. Gennem de senere år har virksomheden fået flere og flere opgaver som totalleverandør, så logistik, indkøb, design, montage og fragt spiller en stadig større betydning for forretningen. Omsætningen er på 11 millioner euro, hvoraf 65 procent stammer fra eksport. 5
Hvis du ikke ved hvor du skal hen, er det lige meget, hvilken vej du vælger Det er ikke kun, når man er på eventyr, det er godt at vide, hvor man skal hen. Det gælder også i erhvervslivet. Med OEE kan din virksomhed sætte en sikker kurs mod mindre spild og større effektivitet. Total tid (24 timer, 365 dage) Planlagt tid til produktion Tid i produktion Drift Effektiv drift OEE OE Utilization Tab i kvalitet Tab i forbindelse med varer som bliver kasseret under drift. Samlet forkert Dårligt materiale Kvalitet Kvalitet Sådan måles udstyrseffektivitet Tab i performance Tab gennem reduceret cyklus tid eller takt tid. Kører reduceret hastighed Kø i processen Effektivitet Effektivitet Stop under produktion Planlagte korterevarende stop i produktion, samt alle ikke planlagte stop. Vedligehold Mangel på materiale Maskinstop Kø i processen Inspektion Ventetid Udnyttelse Udnyttelse Planlagt ikke-produktion Årligt planlagt stop på udstyr. Ferie Ingen ordre Udlånt til andet Planlagt vedligehold Kapacitet kun ledelsen men også medarbejdere kan se rigets tilstand. Anvendt rigtigt, kan OEE dermed bruges i forbindelse med involvering af medarbejderne, så der skabes fokus på spildtiden og dermed fremme udbyttet af Lean. Samtidig er OEE en internationalt anerkendt målemetode, hvilket betyder, at den kan bruges til benchmarking inden for virksomheder og mellem virksomheder. Større virksomheder med flere lokationer kan med OEE sammenligne evnen til at udnytte produktionsudstyret og dermed gennem benchmarking arbejde målrettet efter at opnå best practice indenfor hele virksomheden. Man kan også benchmarke sin virksomheds totale udstyrseffektivitet mod OEE-standarden for ens branche, hvis en sådan er tilgængelig. Når man i dag åbner et tidsskrift for at læse om producerende virksomheder og deres kamp for overlevelse eller vej til succes, kommer man sjældent uden om også at læse om begrebet Lean. Meget generaliseret betyder Lean at trimme noget. I relation til producerende virksomheder anvendes lean som udtryk for at trimme sin produktion i forhold til kundernes forventninger. Lean er en filosofi, hvor resultaterne skal skabes af og gennem medarbejderne, som med fokus på kunden hele tiden arbejder på at reducere spild. Men hvis spildet ikke synliggøres, er det svært at se, hvor man skal forbedre. Eller sagt med en lettere omskrivning af Alice i Eventyrland: Medarbejderne skal vide, hvor de skal gribe ind, ellers giver Lean ingen resultater. Af Lars Kirkebæk Systemkonsulent Den centrale tidsfaktor Overall Equipment Effectiveness (OEE) er en målemetode til at synliggøre spild på produktionsudstyr. OEE kan bedst oversættes til den totale udstyrseffektivitet et lidt kringlet udtryk, som dog meget tydeligt fortæller, hvad det handler om: At nedbringe spildtiden mest muligt med henblik på at styrke effektivitet og produktivitet. Tid og tidsregistrering er et helt centralt element i både Lean og OEE ud fra den betragtning, at enhver overflødighed eller fejl resulterer i øget tidsforbrug. Står produktionsudstyret uplanlagt stille eller kører med halv kraft, taber man naturligvis god produktionstid, men dårlig kvalitet har også et tidsperspektiv, fordi det betyder, at produkter skal produceres igen eller laves om. Disse centrale tidsfaktorer skaber unødig variation i fremstillingsprocessen, som indirekte er med til at øge opbygningen af sikkerhedslagre, unødvendige arbejdsopgaver og transport. Til medarbejdere og benchmarking OEE er et af mange gode værktøjer, der understøtter processen i at indføre Lean og gøre den mere operationel. OEE sætter populært sagt tal på spildet, så ikke Simpel formel Hvad er så et godt OEE-tal? Og hvordan måler man det? OEE er i virkeligheden en simpel formel, som giver svar på nogle ganske enkle spørgsmål: Hvor godt udnyttes dit udstyr i dag? Hvor effektivt kører dit udstyr i dag? Hvad er kvaliteten af dit udstyr i dag? - eller sat på formel: OEE = Udnyttelse x Effektivitet x Kvalitet Det ser nemt ud, men udfordringen ligger selvfølgelig i at beregne de enkelte områder. Man bør gå efter en OEE på 85 procent, som indikerer worldclass. De færreste virksomheder kommer ud med en særlig høj score, før de begynder at arbejde med Lean og OEE, og OEE- tallet kan selvfølgelig variere lidt fra branche til branche, men kursen bør sættes efter 85 procent. Sådan måler du udnyttelsesgraden OEE tager udgangspunkt i, at der er en total tid til rådighed til produktion, dvs. 6
24 timer 365 dage om året. Ud af denne totaltid planlægger man at køre produktion i et vist tidsrum, ligesom der er tidsrum for planlagt ikke-produktion, typisk i forbindelse med ferie, planlagt vedligehold, perioder uden ordre osv. OEE fokuserer udelukkende på den planlagte produktion, så den planlagte stoptid skal ikke medgå i målingerne. Udnyttelsesgraden er forholdet mellem den planlagte produktion og de uplanlagte stop under produktionen fx i forbindelse med afventning på materiale, maskinstop o.lign. Målingen foregår ved, at man registrerer tiden hver gang, en maskine stopper. Årsagen til stoppet er ligegyldig, når vi taler OEE. Her er det udelukkende tiden, der fokuseres på. Registreringen kan enten foretages manuelt af medarbejderen eller, mere optimalt, automatisk fra maskinen. Når man har målt produktionsstop i en periode, er man klar til at beregne udnyttelsesprocenten. Det gør man sådan: (Planlagt tid stoptid) / planlagt tid x 100 = udnyttelsesprocent. Worldclass udnyttelsesprocenten ligger omkring de 90 procent, så det er målet for denne del af OEE-regnestykket. Sådan måler du effektivitetsgraden Effektivitetsgraden siger noget om, hvor effektivt du udnytter produktionsudstyret, når det kører. Her fokuserer OEE på tab af performance og tid, fordi maskinerne ikke producerer optimalt. Hvis en maskine som standard kører 10 sekunder pr. produceret enhed, men i din produktion kører 11 sekunder, mister du et sekund for hver enhed, der produceres. Du måler performance ved at samle data op om, hvor mange enheder der produceres inden for et givent tidsrum og sammenligne det med standardtiden. Om du måler styk eller batches, er ligegyldigt. Det vigtige er at sammenligne standardtiden og det reelle tidsforbrug. Regnestykket ser således ud: (Standardtid x antal producerede enheder) / (planlagt tid stoptid) x 100 = effektivitetsprocent. Worldclass effektivitetsprocenten ligger omkring de 95 procent. Ved at gøre OEE operationel, reduceres direkte eller indirekte nogle af de syv spildtyper i forbindelse med Lean Overproduktion hvor erfaringen siger, at de 10 procent går til tab i forbindelse med produktionen. Ventetid hvor operatører venter på materiale, ordreinformationer, eller at produktionsudstyret bliver klart. Unødig transport hvor delprodukter skal transporteres over længere afstande, inden de bliver til helt færdige produkter, eller hvor delprodukter flyttes meget rundt i selve produktionen. Fejl og mangler ved fremstilling af fejlbehæftede produkter, som efterfølgende skal ombearbejdes eller måske bliver direkte skrot. Lagerbinding ved opbygning af mindre lager for at kunne dække fejl, dårlig planlægning, eller manglende stabilitet i produktionen. Unødige bevægelser ved dårlig indretning af arbejdspladsen, så man måske ofte skal lede efter sit værktøj. Unødige processer ved processer og arbejdsopgaver som overlapper hinanden og dermed giver dobbeltarbejde. antallet af producerede enheder holdt op mod dem, der dur. Det lyder simpelt, men er svært, for her handler det om procesfejl, dvs. de fejl maskinen selv opdager, eller som fanges i kvalitetskontrollen. OEE omhandler desværre ikke de fejl, der opdages hos kunden. Beregningen lyder: (Producerede enheder defekte enheder) / producerede styk x 100 = kvalitetsprocent. Worldclass kvalitetsprocenten ligger omkring de 99,9 procent. Når alle tre målinger er foretaget, udestår blot at sætte dem ind i OEEformlen, som med worldclass målene ser således ud: Stærkt styringsværktøj Der er mange fordele ved at måle OEE. Udover at være et værktøj til involvering af medarbejderne og benchmarking, er det også et godt styringsværktøj for ledelsen. Når man begynder at måle, kan man efterfølgende bruge OEE tallene til analyse og statistisk opfølgning og dermed skabe et værdifuldt overblik. Med OEE får man et styrket beslutningsgrundlag og kan gribe målrettet ind, hvis tallene indikerer en tendens. Både ledelsen og medarbejderne får således et værktøj til at rette de fejl, der giver mest værdi. Sådan måler du kvalitetsgraden Her fokuserer OEE på tab af kvalitet og dermed den ekstra tid, der medgår, når enheder skal produceres om. I denne del af regnestykket kigger man således på OEE = 90% x 95% x 99,9% x = 85% Hvis du vil høre mere om OEE kan du kontakte Lars Kirkebæk på lki@mark-info.com 7
10 år gammel men klar til et ansigtsløft ProMarks nuværende opbygning er kun 10 år gammel, men er nu ved at blive omprogrammeret efter de nyeste software principper. I denne artikel løfter vi sløret for nogle af de nye muligheder, der kommer med fremtidens ProMark versioner. Den grundlæggende opbygning af ProMark er i disse år ved at blive renoveret. Siden 90 erne er der sket mange nye tiltag inden for software udvikling ikke mindst introduktionen af www. Mark Information indarbejder nu begreber som SOA, trelags arkitektur og tynde klienter i ProMark. Men er det mere end bare buzzwords og modeluner? Hvad giver det brugerne? Af Kim Kisbye Mark Information Den største satsning i Mark Informations historie I 2006 begyndte Mark Information et ambitiøst udviklingsprojekt, som vil kræve en indsats på 10 mandeår. Dele af projektet vil blive lanceret løbende, og hele projektet forventes først afsluttet i 2008. Rent faktisk så har kunderne allerede fået lidt af fornyelsen i forbindelse med den seneste ProMark version 2.90 fra september, og de næste godbidder vil komme her i løbet af foråret. To grundlæggende teknologier Fremtidens ProMark bygger på to moderne principper: Service Oriented Architecture (SOA) og trelags arkitektur (se fact box). Fordelene ved den nye arkitektur: Hurtigere udveksling af data, fordi ProMark ligger på en central server og ikke hos hver bruger Hurtigere og lettere installation og vedligehold Små Web programmer (Web services) med meget specifik og enkel funktionalitet Let at tilføje nye klienttyper, fx PDA er Lettere at integrere til andre forretningssystemer, fx ERP, MES, BI eller lønsystemer Lettere at skalére ProMark til flere lokationer Ny funktionalitet Udover fordelene ved den nye arkitektur i ProMark, vil ansigtsløftningen give brugerne en række mærkbare funktionalitetsfordele. Nogle af fordelene vil være mærkbare allerede i 2007, mens andre vil komme senere. Adgang for specifikke brugere til dele af ProMark, fx mødeoversigt for receptionister, KPI oversigter til ledelsen Yderligere forbedringer af ProReportII Ny brugergrænseflade Mobil løsning Adgang til ProMark selvom man ikke er på kontoret Visualisering af ProMark data fx på et intranet eller til brug for Lean processer Business Intelligence som uddrager flere dimensioner fra allerede eksisterende ProMark data til samlet information Ny grafisk bruger grænseflade Hvis du vil vide mere om ProMark, SOA og trelags arkitektur, så besøg www.mark-info.dk/news/soa.htm Forkortelser: BI: Business Intelligence ESB: Enterprise Service Bus KPI: Key Performance Indicators MES: Manufacturing Execution System SOA: Service Oriented Architecture 8
1: Præsentationslaget ERP Mobil www Lan terminal 2: Programlaget AS 3: Databaselaget SQL Trelags arkitektur 1. Præsentationslaget, hvor brugerne ser selve ProMark programmet. 2. Programlaget, som udfører den funktionalitet brugerne ønsker. 3. Databaselaget, som indeholder alle de data, der er nødvendige. SOA Serviceorienteret arkitektur (SOA) er en måde at opbygge en IT arkitektur. En serviceorienteret arkitektur består grundlæggende af en række services. Disse services kommunikerer med hinanden. Den mest anvendte SOA-kommunikationsform er XML-baserede web services. Hovedformålet med SOA er at skabe mulighed for genbrug af services og øge fleksibiliteten i IT systemerne. Med indførelse af SOA bliver det muligt for IT at understøtte forretningens krav om fleksibilitet og hurtig tilpasning til markedets krav. Yderligere opnår man den fordel, at flere komponenter kan genbruges. Kommunikation og transformation af data og protokoller udskilles fra ProMark og varetages typisk af en ESB funktion. 9
Sammen er vi stærke SAP har omlagt sin strategi og satser nu på en åben teknologiplatform og stærke partnere. Tidligere tiders væg-til-væg mantra er afløst af friheden til at vælge de bedste løsninger. ProMark er en af de løsninger, der er ved at blive SAP NetWeaver-certificerede, og her kan du læse om baggrunden for SAPs grundige certificeringsproces. SAP det er R3 og kæmpesystemer, som når ud i alle kroge af de helt store virksomheder. Eller er det? Sådan var det en gang, men inden for de seneste år har den tyske gigant kastet den gamle ham af sig og fremstår i dag i nye klæder. Kernen i SAP s løsning i dag er MySAP ERP, som med en lang række branchespecifikke moduler udgør MySAP Business Suite. Hertil kommer SAP Business One der er SAP s bud til den mindre virksomhed. Motoren er fortsat SAPs solide, men stærkt moderniserede teknologiplatform Netweaver, der med sin fuldkommen åbne arkitektur kan integrere med alle typer systemer og løsninger. Fordelene for kunderne er nemme at få øje på: Frem for at vælge alt fra én og samme leverandør, kan man nu vælge at sammensætte sit ERP-system med de bedste løsninger inden for de enkelte funktionsområder, uden at afsenderen nødvendigvis behøver hedde SAP. Men hvordan får SAP det til at fungere i praksis? SOA og certificering går hånd i hånd - Kodeordene i vores nye strategi er åbenhed, fleksibilitet og brugervenlighed. Vi har bygget et standardsystem baseret på vores gennemtestede NetWeaver platform og et SOA-interface, som kan give hver enkelt bruger adgang til en portal med præcis de applikationer, han har brug for i sin funktion. For brugeren fremstår det som en samlet løsning, men i baggrunden kan der køre flere hundrede forskellige systemer og applikationer fra forskellige leverandører, forklarer salgsdirektør Jens Bager fra SAP og fortsætter: - Det er klart, at det giver en række udfordringer, både teknologisk og rådgivningsmæssigt. Hvis vi ser på det teknologiske først, så er det helt naturlige spørgsmål selvfølgelig, hvordan vi garanterer, at de forskellige systemer og applikationer spiller sammen. Vi har jo alle sammen hørt om såkaldte plug & play løsninger, som var 99 procent plug og meget lidt play. Derfor spiller certificering en helt afgørende rolle i vores nye strategi. Vi er meget omhyggelige med vores certificeringer, som både er længere og grundigere end man er vant til i branchen. Tysk grundighed En SAP-certificering er ifølge Jens Bager ikke bare en garanti for, at et produkt integrerer og fungerer med SAP og andre SAP-certificerede produkter i dag. Det er også en garanti for, at samspillet virker efter fremtidige opgraderinger. Det lyder simpelt på papir, men i virkeligheden er det en utrolig kompleks proces, som kræver både tid og ressourcer fra de partnere som fx Mark Information, der er i gang med at blive certificeret SAP teknologipartner. Men der er ingen vej uden om. Når man har valgt en integreret ProMark/SAP løsning, skal man have en garanti for, at det virker, også hvis opsætningen ændres. Frem for at vælge alt fra én og samme leverandør, kan man nu vælge at sammensætte sit ERP-system med de bedste løsninger inden for de enkelte funktionsområder, uden at afsenderen nødvendigvis behøver hedde SAP. Salgsdirektør Jens Bager fra SAP - I en omskiftelig verden, hvor alt går hurtigere end nogensinde før, er det ekstremt vigtigt, at du har et systemunivers, der er gearet til forandring. Du skal kunne lave om på din organisation, uden at du behøver tænke Åh nej, hvis vi laver det her om, så koster det en million kroner i programmering. Men hvis vi skal væk fra silotankegangen og de 150 systemer, der ikke taler sammen og over i en åben, fleksibel arkitektur, kræver det skudsikre certificeringsprocedurer, som giver kunderne en garanti for funktionsdygtighed, også når der er ændret på systemerne. Derfor går vi ikke på kompromis med vores tyske grundighed, siger Jens Bager. Kundens ansvar Men ét er, at teknologileverandørerne får et nyt ansvar, når posen bliver åbnet op og alt skal spille sammen. Noget andet er, at også kunderne får et ansvar. For når der pludselig er frit valg på hylden med fx tidsregistreringssystemer, så er der også en risiko for at vælge galt. Friheden stiller helt nye krav til at være velorienteret og klædt på til at træffe et valg. - Når du vælger en komplet løsning fra én leverandør, er der sørget for det hele. Men SOA lægger op til at du har muligheden for at shoppe rundt og finder den bedste løsning inden for hvert enkelt område. Nogle virksomheder har de nødvendige kompetencer til at scanne markedet, men andre vil være på herrens mark. Derfor tror jeg, at rådgivning bliver et meget centralt element i fremtiden. Men vi vil også se nogle mere aktive leverandører, som markedsfører deres produkter mere end tidligere. For ud over certificeringer bliver synlighed en helt afgørende parameter for at komme med i slutspillet, forudser Jens Bager. 10
11
Nye tider på Niels Brock Mark Information har leveret en komplet tidsregistreringsløsning til Niels Brock, der vil have bedre overblik over elevernes mødetider og fravær. Knap 3.500 elever skal selv registrere, når de kommer og går, og det vil frigive 5 minutter i hver lektion til mere undervisning. Eleverne på Niels Brock skal til at indstille sig på nye tider. I løbet af 2007 bliver samtlige studiekort på skolens seks uddannelsessteder udbygget med elektronisk tidsregistrering, som skal skabe bedre overblik over elevernes fravær. Tæt ved 6.000 elever skal hver morgen, når de møder og om eftermiddagen når de går, køre deres studiekort igennem en af de 12 tidsregistreringsterminaler, der opstilles på skolen. Den samlede løsning med terminaler og tidsopsamlingssoftware kommer fra Mark Information, som har leveret tilsvarende løsninger til adskillige store danske erhvervsvirksomheder. Baggrunden for at Niels Brock tager erhvervslivets metoder i brug er dels et ønske om at give eleverne større ansvar og forberede dem til fremtiden uden for skolen, dels et ønske om at effektivisere og styrke opfølgningen på elevernes fravær. - Vi har en målsætning om at være den mest digitaliserede skole i Danmark, og ved at digitalisere tidsregistreringen kan vi afskaffe nogle tunge manuelle arbejdsprocesser. Samtidig vil vi gerne synliggøre vigtigheden af at møde til tiden og overholde mødepligten. Løsningen, vi har valgt fra Mark Information, er meget enkel i brug, men giver samtidig et knivskarpt overblik over den enkelte elevs fravær, siger Flemming Rasmussen, konstitueret uddannelsesforstander på Niels Brock. 5 minutter mere til undervisning Hidtil har lærerne i starten af hver lektion noteret eleverne ned på et stykke papir, og en gang om ugen er samtlige lister for hver af de 56 klasser blevet tastet ind i det administrative system. Alt det spares væk og erstattes i stedet for af et fuldkommen automatiseret flow. Alene afskaffelsen af den manuelle registrering i klasselokalerne forventes at spare op til 5 minutter, som kan konverteres til undervisningstid. Når eleven har kørt sit studiekort gennem terminalen, registreres det straks i Mark Informations ProMark software, som sørger for, at mødetidsoplysningerne dels lagres centralt i en database, dels gøres tilgængelig på PC er i de klasselokaler, hvor eleven har timer. På den måde kan læreren hurtigt og enkelt tjekke om eleven møder op til timen. Alle registreringer bliver også gjort tilgængelige på elev-pc erne på skolen, hvor den enkelte elev til enhver tid kan tjekke sit fravær og for sene mødetider. - Vi får en klart bedre fraværsregistrering, fordi alle fejl og usikkerheder omkring lærernes håndskrevne lister forsvinder. Fremover opererer vi med én og samme datakilde, og det er eleverne selv, der leverer dataene. Det er en stor fordel for alle parter, hvilket eleverne har været hurtige til at se, siger Flemming Rasmussen. Trinvis implementering Tidsregistreringen kører i pilottest nu for de 1.900 elever på Handelsgymnasiet på Julius Thomsens Plads. I løbet af foråret rulles løsningen videre ud, så den også omfatter Erhvervsuddannelserne og kommer op på at dække knap 3.500 elever. Tidsregistreringen skal på sigt anvendes overalt på Niels Brock. Mark Information har i forvejen leveret en tidsregistreringsløsning, som det administrative personale på Niels Brock har anvendt gennem en årrække. For yderligere information, kontakt venligst: Steffen Meyer, administrerende direktør i Mark Information A/S, tlf. 46 90 00 56 Flemming Rasmussen, konstitueret uddannelsesforstander Niels Brock, tlf. 23 21 45 10. Om Niels Brock Niels Brock er Danmarks største udbyder af merkantile uddannelser og kurser med 15.000 elever, studerende og kursister om året og 600 undervisere og administrativt ansatte. Niels Brock tilbyder et bredt spektrum af uddannelser og kurser fra ungdomsuddannelser til ledelsesudviklingskurser. Skolen råder over seks uddannelsessteder i København. Læs mere på www.brock.dk. Flemming Rasmussen, konstitueret uddannelsesforstander på Niels Brock 12
5 minutter ekstra i hver lektion til mere undervisning 13
Er din virksomhed mere syg end dine konkurrenter? 2.400 danske virksomheder er pålagt indberetning af fraværsoplysninger til Danmarks Statistik, som påfører dem en stor administrativ byrde. I stedet for at betragte fraværsregistrering som en uoverskuelig administrativ byrde bør det ses som et middel til at forebygge syge virksomheder, der taber konkurrencekraft. v/kim Kisbye, Mark Information Det er fundamentalt vigtigt, at du ved, hvordan sygefraværet ser ud på din arbejdsplads og ikke mindst, at du kender til udviklingen i fraværet. Men du bør ikke kun læne dig op ad dit personlige kendskab til, hvordan sygefraværet ser ud. Det er en god idé, at virksomheden også har en samlet fraværsstatistik, så du løbende og let har adgang til det aktuelle billede på fraværet. Det giver også mulighed for benchmarking mellem afdelinger, hvorved du måske kan få øje på forhold, der har indflydelse på sygefraværet på afdelingsniveau. Det kan være i både ledelsens og medarbejdernes interesse at holde øje med fraværet i virksomheden. Overblik kan forebygge En fraværsstatistik kan give et overblik over fraværsmønstre i virksomheden. Den kan give overblik over den enkelte medarbejders fravær, en afdelings fravær, de enkelte faggruppers fravær og hele virksomhedens fravær. Den kan også give et overblik over sammensætningen i fraværet. Er der tale om sæsonfravær? Er det bestemte dage fraværet ligger på? Er fraværet spredt på de fleste medarbejdere eller er det få, der har fravær? Overblikket kan være med til at igangsætte en dialog om arbejdsmiljøet, virksomhedskulturen og den enkeltes trivsel, og denne proces kan give virksomheden et overblik over, hvad man kan gøre for at forebygge fravær. vende det til gode informationer om mulige forebyggelsestiltag, forslag til personalepolitikker og respekt for den enkelte medarbejder i forbindelse med sygdom og belastning. Der sker ofte ændringer i fraværet, og dette kan følges tæt, hvis man laver fraværsstatistik. For virksomheden er det en meget hurtig måde at få informationer på om eventuelle arbejdsmiljøproblemer og mistrivsel, men det giver også en information om, hvornår det går godt i virksomheden, og om arbejdsmiljøet fungerer. Hvis der er usikkerhed om, hvad der ligger til grund for tallene, kan det være en god idé at iværksætte en arbejdspladsvurdering eller en trivselsundersøgelse. Formålet med fraværsstatistikker er dermed både at se mønstre i fraværet og at være et redskab til forebyggelse. Indberetning til Danmarks Statistik BON A PARTE, en af Nordeuropas største postordre virksomheder indenfor modetøj, er en af de virksomheder, der er blevet pålagt indberetning til Danmarks Statistik. Der skal registreres og indberettes med i alt 8 fraværsårsager, for vores næsten 400 medarbejdere. Hvis vi ikke havde en løsning som den fra Mark Information, så ville det være en uoverskuelig administrativ opgave, udtaler Ella Hansen fra BON A PARTE. Dele af denne artikel er bragt med tilladelse fra www.via2000.dk Fravær og nærvær Oplysningerne fra fraværsstatistikken kan også være med til at igangsætte en dialog om fravær/nærvær og være med til at opbygge en kultur og politik om dette. Det kan i nogle tilfælde forebygge mytedannelse om fraværet og i stedet 14
Hvad kan fraværsregistrering give virksomheden Overblik over fraværet Se forebyggelsesmuligheder Opmærksomhed på den enkelte medarbejders trivsel Måleredskab for virksomhedens trivsel Hvad kan fraværsregistrering give medarbejderen Overblik over det reelle fravær frem for myter Mulighed for dialog om fravær/nærvær Mulighed for forebyggelse - bedre arbejdsmiljø Opmærksomhed på ens trivsel Nyttige links Hvis du ønsker inspiration til at nedbringe sygefraværet, kan du finde råd og vejledning på følgende websites: www.da.dk www.di.dk www.virk.dk www.via2000.dk www.sund-virksomhed.dk ProMark og fraværsregistrering ProReportII modulet indeholder mere end 10 rapporter, der gør det muligt at overvåge og følge op på sygefraværet. Med version 2.90 blev det muligt at lave dataudtræk, der overholder DA s krav til fraværsstatistik. 15
Integrerede globale IT løsninger Hvad har virksomheder som Lego, SAS, Carlsberg, og Aker Kværner til fælles? De opererer alle i den globale økonomi og forsøger at harmonisere og standardisere deres IT løsninger. 16
Mark Information oplever i disse år en kraftig vækst og efterspørgsel fra store internationale virksomheder, som i højere og højere grad ruller centraliserede og harmoniserede IT løsninger ud til alle deres lokale enheder. Et godt eksempel på denne trend er Aker Kværner med produktionsfaciliteter over hele verden og en omsætning på 13 milliarder kr. Som for så mange andre virksomheder i denne størrelse er SAP de-facto standarden indenfor ERP, dvs. virksomhedens centrale forretningssystem. Men som ligeså mange andre virksomheder i denne størrelse har man suppleret det centrale virksomhedssystem med specifikke og målrettede løsninger inden for udvalgte nicheområder. Et af disse områder er job- og tidsregistrering, hvor valget er faldet på standardapplikationen ProMark. I kraft af vores lange erfaring med integration til netop SAP samt vores SAPcertificerede system, bliver Mark Information ofte det lette valg når virksomheder ønsker at tilføre realtids dataopsamling og beslutningsstøtte til den eksisterende SAP løsning, udtaler Steffen Meyer fra Mark Information og fortsætter: Virksomheder som Aker Kværner forsøger i højere grad end tidligere at udnytte de klare forretningsgevinster, der ligger i en harmonisering af centrale IT systemer. Derfor er det helt naturligt at Mark Information følger med fra et land til et andet som led i virksomhedernes globale IT strategi. I Aker Kværners tilfælde har vi nu installeret ProMark i Norge, Skotland, USA og Malaysia, og udrulningen slutter ikke der! Vores set-up er globalt med mange produktionsenheder over hele verden. Det er vigtigt for os, at vi har standardiserede løsninger, som giver os hurtige og korrekte informationer om vores produktionsordre for at kunne udnytte vores produktionsenheder optimalt og derved højne leveringsevnen. Et real-tids datafangst system som ProMark tæt integreret med vores ERP løsning bidrager til dette. At vi på samme tid også får kontinuerlige omkostnings-oversigter er ren bonus i denne sammenhæng udtaler Global proces-ansvarlig for Manufacturing i Aker Kværner Subsea Erik Engell. 17
Løb for livet Det er fuld fart på Mark Informations 51-årige hardware engineer Werner Nielsen. 3.000 kilometer er den årlige løbedosis, for manden der aldrig sidder stille, undtagen når han tester ProMark-terminaler. Når man træder ind ad døren hjemme hos Werner Nielsen i Bagsværd, er det første, der møder blikket, seks par løbesko, som tydeligvis har været omkring. Vi er på besøg hos en inkarneret løber med en helt imponerende energi. Werner er manden, som ofte løber de otte kilometer til arbejde hos Mark Information i Lyngby om morgenen, og hopper i løbetøjet efter fyraften igen gerne med en afstikker rundt om Lyngby og Bagsværd sø for at få det fornødne antal kilometer i benene. Han er også et levende bevis på, at man kan hvad man vil. Giver de unge baghjul Selvom han startede sin løbekarriere i en relativt sen alder som 31-årig, har han indfriet stort set alle sine mål. Han har løbet marathon i tider, som unge atleter ville være grønne af misundelse over, vundet halvmarathon på La Santa Sport to år i træk og været øverst på sejrskamlen efter en triatlon samme sted. Det er triumfer, man ikke kommer sovende til, og Werners opskrift kan tage pusten fra de fleste. Han er afsted i løbeskoene året rundt på nær et par uger efter familiens årlige sommerophold på La Santa Sport, og når ikke asfalten slides tynd af den ihærdige løber, spiller han badminton, cykler og svømmer. I svømmehallen fredag aften Man bliver helt forpustet, men heldigvis har Werner en familie, som er lige så passionerede sportselskere som han selv. Fredag aften, når familien Danmark hygger sig med bøffer og rødvin, er familien Nielsen for eksempel at finde i Lyngby svømmehal, hvor der tilbagelægges mellem 20 og 60 baner i rask tempo. - Jeg ved godt, det kan lyde mærkeligt, men det er blevet en familietradition. Men nu skal det altså ikke lyde, som om vi er kostfornægtere eller ude af stand til at hygge os. Min livret er stegt flæsk og mørbradbøf, som jeg med stor fornøjelse sætter tænderne i, og vi elsker også at få et glas rødvin, men det er bare en anden dag i ugen end fredag hjemme hos os, fortæller Werner Nielsen. - Det er i øvrigt min kone, der svømmer længst, fortsætter Werner Nielsen med et glimt i øjet. Jeg er en elendig svømmer. Talent for løb Helt elendig kan svømmeformen nu ikke være, for han har i flere år deltaget i triatlon på La Santa Sport i vindertider. Men på løbesiden er han i en klasse for sig. Werner har ganske enkelt talent for at løbe og kan træne meget hårdt uden at blive skadet. Det fandt han ud af for 20 år siden, da en badmintonskade i armen tvang ham til at tænke i nye motionsbaner. Det blev startskuddet på løbekarrieren, som han har fulgt lige siden med et hav af personlige triumfer i kølvandet. Fire marathons er det blevet til, utallige 10- og 5 kilometer løb og flere trænerjobs, for Werner er en efterspurgt løbetræner i flere atletikklubber. - Jeg har skruet lidt ned for aktivitetsniveauet, for alderen banker jo på. Så jeg løber ikke marathon mere, og jeg er heller ikke så aktiv på trænersiden. Til gengæld er hele familien blevet bidt af La Santa Sport, så vores sommerferie dernede er blevet omdrejningspunktet for al min træning. Hvert år sætter jeg mig nogle mål for, hvor hurtigt jeg skal løbe, når vi kommer derned, og det holder mig til ilden, forklarer Werner Nielsen. 18
Werner Nielsens bedste tider 10 kilometer på under 34 minutter 5 kilometer på 16,32 minutter London Marathon under 3 timer Bedste halvmarathon 1,15 timer 80 kilometer om ugen - Løbesæsonen starter for mit vedkommende, når de fleste andre mennesker trækker indendørs og helliger sig den hjemlige hygge. Fra oktober og frem til det spæde forår er jeg afsted 3-4 gange om ugen, hvor jeg løber i snit 40 kilometer. Når sneen forsvinder og det begynder at blive lidt lysere, tager jeg fat på flere og længere løbeture og når op omkring 80 kilometer om ugen, fortæller Werner helt uimponeret. I alt bliver det til ca. 3.000 kilometer løb om året og 4 par opslidte løbesko. op. Den friske ilt er med til at rense hovedet, så jeg kan se ting fra nye vinkler. Løbet giver også et mentalt overskud, som øger ens tolerance og evne til at håndtere stressede situationer, så for mig er løbet helt klart den daglige vitaminpille, afslutter Werner Nielsen. Personlige triumfer (La Santa Sport) Vinder af triatlon i 1988 Vinder af halvmarathon i 2005 og 2006 Vinder af familie duatlon i 2006 Konen er coach Hvis man har prøvet at løbe, eller for den sags skyld dyrket anden form for udendørs sport, ved man, hvor meget den lune stue og sofaen kan trække, når det regner og rusker uden for i de mørke vinteraftener. Hvad er mirakelmidlet, der får Werner ud og afsted på raske fjed? For det første er han i den heldige situation at være gift med en tidligere Danmarksmester på bane. Så der er både en god coach og løbekammerat lige ved hånden. For det andet giver løbet ham et mentalt overskud, som har værdi både privat og i jobbet som hardware engineer. - Jeg sidder tit i løbet af min arbejdsdag og pusler med langhårede sager, som jeg ikke kan finde en løsning på. Men når jeg så trækker i løbetøjet og kommer afsted, dukker de gode idéer 19
Mere heartware mindre brainware Alfred Josefsen, Administrerende Direktør i Irma var årets gæstetaler på Mark Informations brugerkonference i november. Alfred Josefsen, der bl.a. vandt prisen som årets leder i 2003, har gennemført en bemærkelsesværdig turn around i Irma, og hans ledelsesmetoder, som er beskrevet i bogen Kære Irma, har høstet stor anerkendelse. v/kim Kisbye, Mark Information God ledelse er primært en menneskelig proces med vægt på hjertelige relationer. Alfred Josefsens budskab om, at det er mennesker, der skaber resultater, brændte virkelig igennem på årets brugerkonference. Det var tydeligt for samtlige 110 deltagere, at han mener det, når han siger, at engagement og commitment hos medarbejderne kan føre til fantastiske resultater. Det er ledelsens ansvar at få medarbejderne til at vokse, udvikle sig og skabe gode resultater i et liv i balance! Topuger Et af de mange tiltag, der har vendt Irmas underskud til et positivt resultat på over 50 millioner kroner i 2005, er de såkaldte Topuger. I idrættens verden har man i mange år arbejdet med at afdække toppræstationsmønstre, som handler om at skabe sig overblik over, hvad man selv gør, når man skaber resultater i særklasse. Det er en ganske enkel metode, hvor man blot skal reflektere over hvor og hvornår jeg har lavet fantastiske resultater. Når man har identificeret 3-4 successer, kan man udlede fælles træk og tendenser fra disse successer, som giver et godt overblik over ens topmønster. Oprindeligt var det ikke meningen, at Irma skulle bruge medarbejdernes topmønstre til andet, end at hver kollega ville få mere succes privat og på jobbet. Men det er sidenhen blevet sat i system, så man nu afholder 4 Topuger om året. I disse uger bliver der igangsat en lang række aktiviteter og medarbejder-initiativer, som giver bemærkelsesværdige præstationer langt over, hvad man burde forvente udelukkende fordi medarbejderne gør tingene anderledes og mere motiveret end normalt. Få mere heartware ind i din virksomhed Du kan få mere heartware i form af god ledelse med vægt på menneskelige relationer ind i din virksomhed ved at købe bogen Kære Irma It s all about people (www.alfredjosefsen.dk). Irma-pigen er et af de synlige beviser på, at det er en virksomhed der har fået stoltheden tilbage; Bemærk hvordan hun har ranket ryggen. 12