IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET

Relaterede dokumenter
Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

Kiropraktikkens historie i Danmark

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

Dansk Kiropraktor Forening

OK 2010 Forhandlingsaftale af 26. maj 2010

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Forhandling om ændring af overenskomst om kiropraktik - OK 2017

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER

Handlingsplan. Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet

KIROPRAKTORERNE I SPIL. Dansk Kiropraktor Forening. Dansk Kiropraktor Forening

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

Implementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Praksisplan på kiropraktorområdet

OK Orientering om de aftalte ændringer af landsoverenskomst om kiropraktik

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET

Oversigt og status målsætninger i praksisplan for kiropraktik

Indhold og retningslinjer for registrering af kiropraktorernes efteruddannelse.

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Survey. Bioanalytiker - evaluering af hele udd Forfatter: Kathrine Eriksen. Publiceret: :44:46. Beskrivelse: N/A.

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

KiroFAKTA Praksistælling i kiropraktorpraksis

Evaluering. Der har altid hersket en stor usikkerhed om den korrekte håndtering af rygpatienterne, og mange faggrupper er involverede.

Mødeform: Nævnssekretær: Referent: Deltagere, Akkrediteringsnævnet: Deltagere, IKAS: Afbud: Fysisk møde Aarhus

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Implementering hvad er problemet?

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Rapport fra Moderniseringsudvalget for billeddiagnostik

Udfordringer og muligheder ved implementering

Midtvejsstatus på akkreditering, Forår 2019

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

Dansk Kiropraktor Forening

Overenskomstaftalt midtvejsevaluering. efteruddannelse

Profil af den danske kiropraktorpatient

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% ,0%

Evidensbaseret praksis Introduktion

RØNTGENUNDERSØGELSE AF LÆNDERYGGEN HOS ÅRIGE HENVIST FRA PRIMÆRSEKTOR

Fælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling

KiroFAKTA Praksistælling i kiropraktorpraksis

Kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Audit på henvisninger

Rygraden. i det danske samfund

KAN EVIDENSEN BRUGES

Evaluering modul 10 FN10-A + B. (svarprocent 79%) Hvor tilfreds er du samlet set med modul 10?

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kliniske retningslinjer Billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck

Implementering af NKR. Claus Munk Jensen Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Behandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S

Kursus om kvalitetsudvikling og klinisk beslutningstagning

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Målbeskrivelse for kiropraktorers supplerende praktiske uddannelse (turnustjeneste)

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Årsrapport 2018 GLA:D Ryg

YDELSESBESKRIVELSERNE FOR SPECIALE 53 OG 64, KRAVENE OM KOMMUNIKATION MED LÆGER OG HONORARTABELLERNE

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Logbog klinikophold C

Kliniske retningslinjer. Billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Praksisplan for kiropraktik

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Dansk Kiropraktor Forening

PRÆSENTATION AF FORLØB I

Transkript:

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET Tue Secher Jensen NIKKB, Odense Rygcenter Syddanmark, Middelfart

SAMARBEJDSPARTNERE OG STØTTE APO-Odense Nis Alnor NIKKB Klinisk Biomekanik, SDU Canadian Chiropractic Guideline Initiative (CCGI) André Bussières, McGill/UQTR, Canada Simon French, Queen s University, Canada Økonomisk støtte fra Kiropraktorfonden

PROGRAM Implementering og evaluering af billeddiagnostiske retningslinjer Udvalgte resultater Undersøgelse af danske kiropraktorers holdning til evidensbaseret praksis (EBP) APO projekt i Region Sjælland (Anders Munck) Forbrug af røntgen blandt danske kiropraktorer

BAGGRUND Evidens-baseret-praksis (EBP) Klinisk beslutning Klinisk ekspertise Patientværdier og forventninger Bedste evidens

BAGGRUND Billeddiagnostiske retningslinjer (2013) Canadiske retningslinjer Engelske retningslinjer Implementering (2013/14) Passiv Print og webudgave Road-shows Aktiv Audit-feedback (Region Sjælland) Evaluering af implementering (2014-16)

IMPLEMENTERING

IMPLEMENTERING Faktorer, som kan påvirke implementering Implementeringsstrategi Passiv Aktiv Intensitet Viden-praksis kløft Holdninger Barrierer Facilitatorer Andet

IMPLEMENTERING?????? Graham, 2006

IMPLEMENTERING Rapport fra Moderniseringsudvalg for billeddiagnostik (2010): Forholdsvis højt forbrug af røntgenundersøgelser i kiropraktorpraksis 1999: 24% 2004: 19% 2008: 18% Variation i anvendelse af røntgenundersøgelser

IMPLEMENTERING Rapport fra Moderniseringsudvalg for billeddiagnostik (2010): Forholdsvis højt forbrug af røntgenundersøgelser i kiropraktorpraksis 1999: 24% 2004: 19% 2008: 18% Variation i anvendelse af røntgenundersøgelser Ønske om henvisning til MR/CT Ønske om retningslinjer

EVALUERING AF BD RETNINGSLINJER Formålene er at undersøge: Kiropraktorers holdning til EBP og hvordan de anvender evidens i deres arbejde Kiropraktorers anvendelse af røntgenundersøgelse af lænden Antal røntgenundersøgelser Indikatorer for røntgenundersøgelse Om en øget implementeringsindsats (auditfeedback) har indvirkning på implementeringen af retningslinjerne

KIROPRAKTORERS HOLDNING TIL EBP EN E-SURVEY

BAGGRUND Kiropraktik er en profession, der ønsker den størst mulige evidens for det, vi arbejder med. DKF s formand Klinisk ekspertise Patientværdier og forventninger Bedste evidens

BAGGRUND Hvordan anvender kiropraktorer EBP? Der findes meget lidt viden om kiropraktorers holdning til og anvendelse af EBP Tidligere undersøgelser i har haft dårlig svarprocent God forskningskultur blandt danske kiropraktorer Klinisk ekspertise Patientværdier og forventning er Bedste evidens

FORMÅL At undersøge danske kiropraktorers holdning til EBP og hvordan de anvender evidens i deres arbejde

METODE Dansk oversættelse af Australsk spørgeskema* holdninger til brugen af, fordele og begrænsninger ved EBP tilgængelighed af informationsressourcer om EBP og brugen af disse ressourcer barrierer for at bruge EBP i klinisk praksis kendskab til danske kliniske retningslinjer for kiropraktorer personlig forståelse for og anvendelse af kliniske retningslinjer demografiske og personlige forhold * Walker B, 2014; Jette K, 2003

METODE Elektronisk spørgeskema (Survey exact) 553 mailadresser 42% efter to remindere Nyt følgebrev 73% efter yderligere 2 remindere

METODE Jeg søger aktivt efter kliniske retningslinjer, som er relevante for mit kliniske virke (1) Meget uenig (2) Uenig (3) Hverken enig eller uenig (4) Enig (5) Meget Enig

RESULTATER EBP undersøgelse Kirofakta 2014 Køn, kvinder (%) 54% 56% Aldersgrupper 21-30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år 61-70 år Over 70 år Uddannelse Danmark England USA Canada Andet/uoplyst Beskæftigelse Klinikejer Ansat på klinik Off. ansat Sundhedsordn. Andet 8% 33% 32% 20% 7% 0,2% 51% 21% 25% 3% 0,2% 60% 33% 11% 7% 3% 8% 32% 29% 22% 8% 0,2% 46% 19% 29% 2% 3% 60% 31% 13% 6% 3%

RESULTATER Personlig holdning til Evidensbaseret praksis: Uenig Neutral Enig Brugen af EBP i kiropraktorpraksis er nødvendig 7% 8% 85% Litteratur og forskningsresultater er nyttige i mit daglige kliniske arbejde 6% 9% 85% Indførelse af EBP stiller urimelige krav til kiropraktorer 56% 36% 7% Jeg er interesseret i at lære eller forbedre færdigheder, som er nødvendige for at indarbejde EBP i mit arbejde 5% 18% 77% EBP forbedrer kvaliteten af patienthåndteringen 11% 22% 67% Der mangler stærk evidens for at understøtte de fleste interventioner jeg bruger til mine patienter EBP hjælper mig med at tage beslutninger vedrørende patienthåndtering 25% 32% 43% 9% 22% 61%

RESULTATER Anvendelse af faglitteratur og databaser: Jeg læser artikler/reviewsrelateret til min kliniske praksis Jeg bruger faglitteratur og forskningsresultater i den kliniske beslutningsproces Jeg bruger databaser til at søge efter praksisrelevant klinisk litteratur/forskning 0-1 2-5 6-10 11-15 16+ /m 32% 52% 12% 2% 2% 22% 41% 16% 6% 16% 72% 22% 3% 2% 2%

RESULTATER Personlig brug og forståelse af kliniske retningslinjer Kliniske retningslinjer er tilgængelige med emner, som er relevante for mit kliniske virke Jeg er opmærksom på, at kliniske retningslinjer findes på nettet Jeg søger aktivt efter kliniske retningslinjer, som er relevante for mit kliniske virke Ja Nej Ved ikke 81% 11% 8% 87% 13% - Jeg kan få adgang til kliniske retningslinjer på nettet 93% 7% - Uenig Neutral Enig 15% 40% 45% Jeg bruger kliniske retningslinjer i mit kliniske virke 4% 15% 81%

RESULTATER Kendskab til billeddiagnostiske retningslinjer Jeg er bekendt med de fleste anbefalinger beskrevet i de billeddiagnostiske retningslinjer Overordnet er de billeddiagnostiske retningslinjer repræsentative for evidensen Anbefalingernei de billeddiagnostiske retningslinjer har haft væsentlig indflydelse på hvordan jeg håndtere mine patienter Uenig Neutral Enig 3% 10% 87% 2% 27% 71% 22% 33% 46%

RESULTATER Kendskab til retningslinjer for Lumbal nerverodspåvirkning Jeg er bekendt med de fleste anbefalinger beskrevet i de billeddiagnostiske retningslinjer Overordnet er de billeddiagnostiske retningslinjer repræsentative for evidensen Anbefalingernei de billeddiagnostiske retningslinjer har haft væsentlig indflydelse på hvordan jeg håndtere mine patienter Uenig Neutral Enig 1% 6% 93% 2% 17% 81% 15% 34% 52%

RESULTATER Personlige færdigheder i at bruge informationsressourcer Jeg er bekendt med forskningsdatabaser (fx MEDLINE, PUBMED, CINAHL, Cochrane biblioteket) Jeg har lært de grundlægende principper om EBP i min kiropraktiske grunduddannelse Jeg har modtaget formel træning i litteratursøgning for at finde relevant forskning indenfor mit kliniske virke Jeg modtog formel træning i kritisk vurdering af forskningslitteratur som en del af min kiropraktiske grunduddannelse Jeg har tillid til mine evner ift. kritisk at vurdere videnskabelig litteratur Jeg har tillid til mine evner ift. at finde relevant forskning Uenig Neutral Enig 5% 10% 86% 18% 19% 64% 24% 19% 58% 23% 11% 66% 10% 28% 62% 11% 27% 62%

RESULTATER Barrierer for brug af EBP Største Næststørste Tredjestørtste Manglende tid 48% 14% 19% Mangel på informationsressourcer 11% 15% 10% Manglende forskningskompetencer 6% 11% 8% Ringe evne til kritisk at vurdere litteratur 5% 6% 7% Manglende overførbarhedaf forskningsresultater til den gruppe af patienter, jeg ser Manglende evne til at anvende forskningsresultater til individuelle patienter 18% 24% 15% 5% 17% 16% Mangel på forståelse af statistisk analyse 3% 7% 10% Mangel på kollektiv støtte blandt kollegaer på min klinik 1% 1% 4% Manglende interesse 4% 4% 12%

KONKLUSION Kiropraktorers holdning til EBP: EBP i kiropraktorpraksis er nødvendig og nyttig Interesse for at lære/forbedre EBP færdigheder Kiropraktorer kender egne retningslinjer og tillægger dem værdi Manglende evidens for interventioner kiropraktorer anvender Manglende tid og overførbarhed af forskningsresultater er barrierer for brug af EBP

FORBRUG AF RØNTGEN BLANDT DANSKE KIROPRAKTORER

BAGGRUND Rapport fra Moderniseringsudvalg for billeddiagnostik (2010): Forholdsvis højt forbrug af røntgenundersøgelser i kiropraktorpraksis 1999: 24% 2004: 19% 2008: 18% Variation i anvendelse af røntgenundersøgelser

BAGGRUND Resultater fra APO-Sjælland Kun få ikke-indicerede undersøgelser Billeddiagnostik anvendes ved: 1. besøg (22%) Re-evaluering (5. og 8. besøg) Anseelig variation

FORMÅL At undersøge kiropraktorers anvendelse af røntgenundersøgelse af lænden ift. Antal røntgenundersøgelser Indikatorer for røntgenundersøgelse

ANTAL RØNTGENUNDERSØGELSER 30% Andel af patienter, som modtager røntgen 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

ANTAL RØNTGENUNDERSØGELSER 30% Andel af patienter, som modtager røntgen 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

ANTAL MR-SKANNINGER 160000 I alt columna, inkl. sacrum 140000 120000 100000 80000 60000 40000 20000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

ANTAL MR-SKANNINGER 160000 I alt columna, inkl. sacrum 140000 120000 100000 80000 60000 40000 20000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

ANVENDELSE AF INDIKATORER Datafangst i kliniker Undersøge andelen af patienter, som; Har fået foretaget røntgenundersøgelse med korrekt indikation Ikke har fået foretaget røntgenundersøgelse og som ikke har indikation

NÆSTE SKRIDT Undersøgelse på landsplan Regionale forskelle? Anderledes mønster for APO-gruppen?