Inklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017

Relaterede dokumenter
Inklusionsstrategi 2017

Inklusionsstrategi for Kobberbakkeskolen

Århus Kommune. Organisering af inkluderende læringsfællesskaber

Kontaktklasserne. Arden Skole

Projektbeskrivelse: SIAA Struktur, inklusion, elever med autisme og almenelever

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

Nørre Vedby Skole og Børnehus

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Hvad er Kobberbakkeskolen?

Tema Beskrivelse Tegn

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Tema Beskrivelse Tegn

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Faktaark Elever i specialtilbud indhold i tilbud 1

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

Børn skal favnes i fællesskab

Dialogmøde. Udfordringer til alle og uddannelse for flere Viborg Kommune

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Strukturklasser og indskolingsklasser

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Bilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater

Lokal udviklingsplan for

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Aflastning og anden pædagogisk støtte

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

Velkommen til et spændende internat, hvor vi sammen skal sætte Kobberbakkeskolen på landkortet

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Marie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1

Et fagligt løft af folkeskolen

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

NYT om skoleåret Nyhedsbrev. Juni /2020

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Byrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Inklusionsstrategi for Taps Skole

Uddannelsesplan for praktik på 1. niveau på Ådalsskolen. Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke. Skoleåret

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Birgit Willum, pædagogisk konsulent Langagerskolen

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Inklusionspolitik på Nordfyn

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Inklusion på Skibet Skole

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Principper for skolehjemsamarbejdet

Bilag 3: Effektiviseringsforslag Dagtilbud

Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016

Principper og retningslinjer for gode overgange ved helheden Spjald Skole

2018 UDDANNELSES POLITIK

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

8. april 2014 Sags nr.: L.391. Vedrørende spørgsmål til Undervisningsministeriet og KL fra specialskoleledere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune

Strukturklasserne og indskolingsklasserne

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

16. januar 2019 Karen Blixen Skolen

Dagtilbud og Undervisning. Principper og retningslinjer i forbindelse med overgange i Ringkøbing-Skjern Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014

for børn med behov for en særlig indsats

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Overgang mellem dagtilbud og skole

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Transkript:

Inklusionsstrategi 2017 Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017

Dagsorden 1. Generelt om inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen 2. SIAA-projektet Struktur Inklusion Autisme Almenforløb 3. U- og B-tilbuddet Undervisning Behandling 4. De fremtidige kompetencebehov Fokus på faglighed og skift i kompetencer

Inklusionsstrategien hvad er målene? 1. Børnene på specialområdet skal kunne spejle sig i almenområdet 2. Vi skal integrere flere elever i vores almentilbud: Omkring 1/3 af vores børn med adfærdsproblematikker mv. bør være i almenklasserne uden at det påvirker den faglige udvikling for eleverne 3. Flere skal have chancen i ungdomsuddannelsessystemet 4. Et tættere samarbejde med sagsbehandlere, psykologer, UU-vejleder og øvrige relevante fagpersoner, så barnet får det billigst tilstrækkelige tilbud 5. En styrket forebyggende indsats i børnehaveklasser og indskoling, så vi allerede fra start i skoleforløbet sikrer, at flere børn får et forløb i en almenklasse 6. På mellemtrinnet og i udskolingen skal inklusionen også øges. Dette sker i takt med, at der sættes øget fokus på forebyggelse i indskoling og mellemtrin

Inklusionsstrategien hvordan når vi målene? 1. Vi skal styrke brobygningen mellem dagtilbud og skoler markant med virkning allerede pr. 1. august 2017 2. I forrige skoleår brugte Kobberbakkeskolens nuværende afdelinger i alt 20 mio. kroner til tilbud uden for distriktet. Gennem et styrket fagligt og pædagogisk tilbud vil vi give et tilbud, så flere børns skolegang er på Kobberbakkeskolen pr. 1. august 2017 3. En forudsætning er synlig ledelse i klasserummet. Observation og sparring er sat i system i ledelsesteamet

SIAA-projektet 1. SIAA-projektets mål er, at Kobberbakkeskolen rummer flere elever inden for autisme spektret i skolens almenklasser, end hidtil har været muligt 2. Kobberbakkeskolen (afdeling Sydby) har årelang erfaring og kompetencer i forhold til undervisning af børn bredt inden for autisme spektret i specialundervisningsforløb Inspiration fra Nest-programmet i New York og Katrinebjergskolen i Aarhus Kommune samt TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Related Communications Handicapped Children) 3. SIAA står for: I. Struktur, dvs. anvende kendte strategier, skabe genkendelighed gennem klare rammer og anvende understøttende fysiske rammer II. Inklusion, dvs. acceptere det enkelte barn, aflæse signaler og forstå handlemåder III. Autisme, dvs. elever med ASF har almindeligvis ikke noget synligt handicap, men er præget af kommunikations- og sprogforstyrrelser samt af ritualer og/eller særinteresser IV. Almenforløb, dvs. arbejde ud fra folkeskolelovens og bekendtgørelsers faglige mål, timetal, læseplaner m.v. 4. SIAA fokuserer på, hvordan barnets læring kan fremmes bedst muligt, med henblik på BÅDE at skabe størst mulige faglig progression og fremskridt OG udvikle barnets sociale kompetencer

SIAA-projektet 1. Målgruppen for projektet er foruden ASF- elever - alle elever (herunder talenter), som har særlig fagligt og socialt udbytte af en meget struktureret hverdag 2. Der tilføres ekstra ressourcer i klasserummet for at fremme elevernes faglige fordybelse og faglige udvikling, samt udvikle elevernes sociale kompetencer 3. Der er 4 elever med ASF i hver klasse (plus 12 almenbørn) 4. Elever med ASF har almindeligvis ikke noget synligt handicap, men er præget af kommunikations- og sprogforstyrrelser samt af ritualer og/eller særinteresser

SIAA-projektet 1. Med 4 børn i hver klasse med ASF og med beregning af tilskud (fra egne 20.2-midler) ud fra normal takst for elever i en almenklasse, er der mulighed for at egenfinansiere driften i SIAA-klasserne 2. Der vil altid være én lærer og én pædagog, som arbejder sammen i klasserummet. Der er altid to voksne i klassen, og pædagogen er med i frikvarterer og i alle fag 3. I mellemtrin og udskoling vil der være flere lærere tilknyttet, som har undervisningskompetence i de enkelte fag

U- og B-tilbud 1. Undervisning og behandlingstilbud i U & B har en varighedsperiode på mellem 12 og 24 måneder 2. Forløbet skal understøttes af handleplaner for barnets tilbagevenden til almenområdet 3. Theraplay anvendes som pædagogisk metode. Theraplay bygger bro fra den eksisterende viden omkring hjernens udvikling gennem samspil og kontakt (neuroaffektiv udviklingspsykologi) til pædagogisk praksis i hverdagen 4. Målet er, at der skabes nye veje i forhold til at målrette og effektivisere inklusionsarbejdet med sårbare børn 5. Der er ingen hurtige løsninger, og det kræver vedholdende voksne, der ønsker at gå nye veje og lade sig udfordre på nye måder at tænke læring på i skoler

Kompetencebehov 1. Styrkelse af medarbejdernes trivsel er en forudsætning for, at inklusionsstrategien lykkes. Trivslen afhænger blandt andet af, at de rette kompetencer er til stede hos medarbejderne, så de oplever, at de kan løfte opgaverne i en presset hverdag 2. Vigtigt med kompetenceopbygning og opkvalificering, herunder fx: I. Brug for medarbejdere, der ved meget om inklusion, autisme, specialpædagogisk viden samt viden inden for pleje II. III. Vigtigt med bred, løbende opkvalificering og efter-/videreuddannelse Viden om supervision, sparring og observation samt metoder, struktureret videndeling og særlige hjælpemidler (computer, tablets etc.)

Kompetencebehov 1. Vi skal opprioritere de faglige kompetencer og dermed ændre den nuværende kompetenceprofil blandt medarbejderne. Det betyder konkret, at vi skal ansætte mere fagpersonale (lærere, pædagoger, sundhedspersonale) og færre kortuddannede (pædagogmedhjælpere, vikarer, gymnasieelever m.fl.). 2. Et styrket forældresamarbejde er en nødvendighed. Forældrene skal være overbeviste om, at inklusion i almenklasser er et bedre tilbud, end det nuværende 3. Vi skal arbejde med selvforståelsen hos os selv. Vi skal prioritere det helt centrale i, at det enkelte barn kan spejle sig i almenområdet

Opsummeret 1. Vi skal tænke nye veje for at nå vores mål om øget inklusion gennem styrket fokus på både faglighed og nye pædagogiske metoder 2. Vi har behov for flere lærere, pædagoger og sundhedspersonale til at styrke tilbuddenes faglighed. Vi finansierer det selv 3. Der vil være tale om en proces, hvor pædagogmedhjælpere gradvist reduceres som medarbejdergruppe på Kobberbakkeskolen

Spørgsmål eller kommentarer?