Forslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune Resume af beslutningsforslaget: De reserverede midler til budgetmodellerne indgår, efter C s overbevisning i det politisk/økonomiske råderum, på linje med fortsatte effektiviseringer, håndfaste mål for nedbringelse af sygefraværet samt brug af konkurrenceudsættelse. Samtidig ønskes kommunens økonomi fremtidssikret via udarbejdelsen af en gældsafviklingsplan, der reducerer kommunens gæld med en fast årlig procentandel. Fokus er på: a. Budgetmodeller b. Øget effektivisering af Aarhus Kommune c. Øget brug af konkurrenceudsættelse d. Gældsafvikling med fast procentandel pr. år e. Effektivisering og nedbringelse af sygefravær Borgmesterens Afdelings vurdering af forslaget, herunder betydning for effekt/mål: Ad a: Budgetmodeller I budgettet for 2012 vedtog Byrådet, at det først er i den politiske behandling af budgettet, at konsekvenserne af budgetmodeller skal behandles. For at gøre det muligt at beregne takster på børneområdet indarbejdes budgetmodellerne teknisk i Opus i afdelingernes budgetforslag. Der findes budgetmodeller på de befolkningsafhængige områder. Det drejer sig om socialområdet, ældreområde og børn og ungeområdet. Endvidere er der budgetmodeller på afledt drift af nye veje samt hjælpemidler. Konsekvenserne af budgetmodellerne hvis de vedtages af byrådet fremgår af tabel 1. Tabel 1. Udgifter som følger af budgetmodeller - 1.000 kr. - B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Socialområdet 27.135 42.642 58.793 73.822 Ældreområdet 27.856 53.516 80.482 105.288 Børn og ungeområdet -12.421 20.183 54.522 100.134 Vejområdet 1.139 1.139 1.139 1.139 Hjælpemidler 3.477 7.573 11.678 15.641 I alt 47.186 125.053 206.614 296.024 Budgetmodellerne blev senest analyseret i forbindelse med budgettet for 2012. Analysen kan findes på kommunens hjemmeside (Budgetmodelanalyse). Af analysen fremgår det, at der i modellerne er indarbejdet stordriftsfordele.
Ad b: Effektiviseringer Den økonomiske politik for Aarhus Kommune indeholder et årligt effektiviseringskrav på ½ % af lønsummen på alle decentraliserede områder. Effektiviseringskravet indarbejdes årligt i Magistratens budgetforslag i form af generelle budgetreduktioner og forventes gennemført ved effektiviseringer og uden at det medfører servicereduktioner. Budgetreduktionen udgør i budget 2016 ca. 38 mio. kr. årligt, da skolerne her er friholdt for effektiviseringskrav. Budgetrektionen giver et økonomisk råderum, der udmøntes ved de årlige budgetforhandlinger. Udover effektiviseringskravet er det i forbindelse med Budget 2014 besluttet, at budgetterne til varer og tjenesteydelser ikke fremskrives frem til 2023, hvilket svarer til ca. 20-25 mio. kr. årligt. Dette råderum er i tidligere års budgetter disponeret for en række år ud i fremtiden. Den økonomiske politik for Aarhus Kommune indeholder i alt en målsætning om årlige effektiviseringer på 1 % af de decentraliserede rammer, hvilket i alt svarer til ca. 115 mio. kr. årligt (inkl. effektiviseringskravet). Det råderum der tilvejebringes (udover effektiviseringskravet) forbliver i magistratsafdelingerne og udmøntes ikke ved de årlige budgetforhandlinger, da det er vigtigt, at incitamenterne peger i den rigtige retning. Ad c. Øget brug af konkurrenceudsættelse Venstre har fremsendt beslutningsforslag 90 om øget brug af konkurrenceudsættelse. Forslaget vedr. alle magistratsafdelinger. Det er aftalt, at Borgmesterens Afdeling koordinerer udtalelse til dette forslag, hvorfor der henvises til denne. Udtalelsen indeholder erfaringer fra tidligere konkurrenceudsættelser i Aarhus Kommune, idet det blev efterspurgt under byrådsdebatten. Endelig er der i udtalelsen en sammenligning med nøgletal for konkurrenceudsættelse (Indikator for konkurrenceudsættelse) fordelt på hovedområde og øvrige input fra de enkelte magistratsafdelinger. Ad d: Gældsafvikling med fast procentandel pr. år I Budget 2012 vedtog Byrådet, at Aarhus kommunes gæld ikke måtte nå et niveau, hvor renteudgifterne udgør en alvorlig belastning af kommunens økonomi. Herudover vedtog Byrådet, at magistratsafdelingernes afdrag på de driftsfinansierede anlægsinvesteringer skulle indregnes i måltallet for kommunes skattefinansierede driftsoverskud, og dermed sikre en gældsafvikling i takt med magistratsafdelingernes afdrag. Gældafviklingen blev påbegyndt i 2015 og er gradvist indfaset, således at afdragene på de driftsfinansierede anlægsinvesteringer er fuldt medregnet i måltallet for kommunernes skattefinansierede driftsoverskud fra og med 2019. I nedenstående tabel ses udviklingen i gældsafviklingen fra 2015 til 2019.
Gældsafvikling Akkummuleret gældsafvikling 2015 15 15 2016 30 45 2017 45 90 2018 60 150 2019 75 225 Gældsafviklingen indgår i beregningen af måltallet for den finansielle egenkapital. Måltallet for den finansielle egenkapital i Budget 2016-2019 er på -3,4 mia. kr. Nedenfor kan beregningen af den finansielle egenkapital ses. FE Måltal ultimo 2019, Budget 2016-2019 Renteneutrale niveau i B2012-2.859 Gældsafvikling i perioden 2016-2019 225 MSB Gældssanering i B2014-2017 -358 Forrentning af MSB's gæld 2018 og 2019 24 Ny anlægsplan 2018-2023 Energirenovering bygninger -114-200 Energirenovering vejbelysning -126 Måltal for Finansiel Egenkapital -3.408 Ifølge Aarhus kommunes økonomisk politik kan der besluttes ændringer i måltallet som tekniske konsekvenser af gældssanering, større driftsfinansierede anlægsinvesteringer m.m. Måltallet kan endvidere justeres som følge af konkrete politiske aftaler om gældsafvikling, fx i forbindelse med de årlige budgetdrøftelser. Ad e. Effektivisering og nedbringelse af sygefravær Sygefraværet i Aarhus Kommune har været faldende gennem årene fra lidt over 21 kalenderdage pr. ansat til 14,7 kalenderdage i 2014. Udviklingen i perioden 2010 2014 er vist i nedenstående tabel. Desuden kan det oplyses, at Magistraten på mødet den 28. maj 2015 drøftede udviklingen i sygefraværet herunder opbremsningen i tendensen til et faldende sygefravær. Magistraten vil løbende følge udviklingen i sygefraværet og de initiativer, der iværksættes for at nedbringe fraværet herunder de særlige initiativer, der iværksættes i forhold til elever og praktikanters sygefravær. I forbindelse med Byrådets behandling af personaleredegørelsen på mødet den 26. august 2015 er der udarbejdet et omfattende materiale vedr. statistik, politikker, indsatser og instrukser på sygefraværsområdet.
Gennemsnitligt antal sygedage pr. ansat 2010-2014 Kalenderdage pr. helårsansat Sociale Forhold og Beskæftigelse 2010 2011 2012 2013* 2014 15,9 16,1 14,4 13,6 13,8 Teknik og Miljø 13,2 12,7 13,2 11,4 11,1 Sundhed og 19,2 18,8 18,4 17,0 14,8 Kultur og 10,2 9,3 10,5 9,8 8,8 Børn og Unge 16,9 17,0 16,2 15,4 16,0 Borgmesterens 8,5 6,5 4,8 4,0 6,5 Aarhus 16,7 16,7 15,9 14,9 14,7 * Data for 2013 er genberegnet i april 2015 Falck Healthcare gennemførte i 2009 en omfattende statusanalyse af sygefraværet i Aarhus Kommune. I forbindelse med analysen blev der lavet beregninger af kommunens omkostninger til sygefraværet. Baseret på data fra 2008 blev nettoudgifterne opgjort til i alt 192 mio. kr. eksklusiv værdien af servicetab (den sygemeldtes opgaver bliver om- eller nedprioriteret eller slet ikke udført). Nettoudgifterne består af erstatningsarbejdskraft på 244 mio. kr. (hvor sygemeldte medarbejdere erstattes), sygedagpengeudgifter på 34 mio. kr. samt indtægter fra sygedagpengerefusion på 87 mio. kr. 1 I 2008 svarede det dermed til en gennemsnitlig udgift pr. månedslønnet pr. sygedag på ca. 540 kr. svarende til ca. 630 kr. i 2016-priser. Det skal bemærkes, at udgiften pr. sygedag vil variere mellem magistratsafdelingerne, da man i højere grad har udgifter til erstatningsarbejdskraft på de store serviceområder end i resten af kommunen. Med udgangspunkt i antal månedslønnede i 2014 og den estimerede udgift til sygefravær pr. ansat skønnes en reduktion i sygefraværet på eksempelvis 1 kalenderdag at kunne skabe et potentielt råderum på knap 13 mio. kr. årligt 2. Det bemærkes, at i forhold til de takstfinansierede områder i Børn og Unge vil en reduktion i udgifterne som følge af lavere sygefravær medføre en reduktion i forældrebetalingen, da denne fastsættes på baggrund af det faktisk forventede udgiftsniveau på området. Det frigjorte råderum vil dermed blive lavere end opgjort ovenfor. Såfremt det frigjorte råderum bruges til at forøge 1 Det bemærkes, at refusionsreglerne har ændret sig siden 2008 således, at kommunen nu først får refusion efter 30 dage mod før 21 dage. Dette har betydning for indtægtsniveauet. 2 Opgjort eksklusiv AffaldVarme, da området er takstfinansieret.
serviceniveauet på området tilsvarende, vil dette som udgangspunkt ikke have betydning for forældrebetalingen. Det bemærkes desuden, at et reduceret sygefravær skal ses i sammenhæng med den generelle målsætning om effektiviseringer. Som det fremgår af Økonomisk politik for Aarhus Kommune er det byrådets forventning, at der som hovedregel kan realiseres årlige effektiviseringsgevinster på 1 % om året blandt andet gennem reduceret sygefravær.