Af Sten Østengaard Niveau 8.-10. klasse Varighed 16-18 lektioner Faglige mål Perioden Det moderne (1870-ca.1890) er en af de vigtigste perioder i kunst litteratur, fordi der her defineres et modernitetsbegreb, samtidig med at der gøres op med tidligere tiders tradition, vanetænkning religiøsitet. Videnskaberne især naturvidenskaberne tager udgangspunkt i empiri i stedet for blot at bygge oven på eftervise tidligere tiders teorier. Denne nye tilgang til virkeligheden smitter af på kunst litteratur. Da perioden falder sammen med den begyndende industrialisering demokratisering, er der tale store forandringer i alle dele af samfundet. For at være moderne skulle kunsten litteraturen beskrive menneskers vilkår, høj s lav, sætte problemer under debat gøre op med traditioner vanetænkning. I dette forløb skal der arbejdes med sider af det moderne. Eleverne skal lære det moderne set i modsætning til det traditionelle få en forståelse af litteraturhistorisk kende modsætningerne mellem rantisk realistisk litteratur lære i moderne noveller lære realisme socialt engagement lære impressionistiske i malerkunst litteratur. Faglig baggrund De moderne s litteratur maleri er præget af tilgange til at beskrive problematisere virkeligheden. De tager grundlæggende udgangspunkt i nye videnskabelige opdagelser erkendelse er i et opgør med rantisk tankegang guddmelighed, åndfuldhed skønmaleri. Skiftet i kunstnerisk tankegang falder sammen med folkevandring fra land til by. I l perioden 1870-1900 falder antallet af beskæftigede i landbruget, fra 80 til 50 procent af befolkningen. Det medfører, at det værdigrundlag, landbrugsbefolkningen havde levet efter familie, landsby, kirke, nære fællesskab ikke længere er dinerende. Blandt den almindelige borger fæstner det sig s en form for rodløshed, mens de meningsdannede intellektuelle ser det s en mulighed for at gøre op med forældede normer gamle strukturer. Industrialiseringen demokratiseringen giver magt styrke til nye befolkningsgrupper. Traditioner er under pres ikke kun på hjemmefronten. Nye medier aviser, magasiner, fotrafier, telegrafer en stor udvandring til Amerika sætter nye dagsordener for, hvilke muligheder man har for at løse aktuelle problemer. Storbyliv, social psykolisk bevidsthed en ny måde at betragte naturen på sætter spor i billeder fra perioden. Konkret s realisme, naturalisme impressionisme. Overblik over forløbet Kapitler markeret med * kan udelades, hvis der ønskes et kortere forløb. Side 1 / 5
Kapitler markeret med ** er sværere. Faglige mål Indledning med en præsentation af perioden begrebet det moderne Præsentation af de faglige mål for forløbet Brødrene Grimm: Den lille Rødhætte (1812-15) (folkeeventyr) (3,7 ns.) Georg Brandes: Historien den lille Rødhætte (1872) (kmentar) (1,1 ns.) Naturalisme Arv miljø* Jens Peter Jacobsen: Fru Marie Grubbe (1876) (ranuddrag)(1,5 ns.) Hans Christian Andersen: Den grimme ælling (1843) (kunsteventyr) (10,8 ns.) Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (1894) (krønike) (4,6 ns.) Det moderne Realisme** Det moderne Impressionisme Henrik Pontoppidan: Et grundskud (1887)(Novelle)(7,4 ns.) Camille Pissarro: Hvilende høvendere (1891) (oliemaleri) Michael Ancher: Vil han klare pynten? (1880) (oliemaleri) Anna Ancher: Pigen i køkkenet (1883-86) (oliemaleri) Peder Severin Krøyer: Hip, hip, hurra (1888) (oliemaleri) Peder Severin Krøyer: Ved frokosten (1883) (oliemaleri) Henrik Pontoppidan: Til Krøyers frokostscene (1883) (kmentar) (0,9 ns.) Det moderne gennembrus impressionistisk skrivestil Det moderne kvindens stilling Videndeling: Afslutning: Evaluering: Herman Bang Pernille (1880) (novelle) (7,0 ns) Amalie Skram: Constance Ring (1885) (ranuddrag) (6,2 ns.) Matthæus Evangeliet Om skilsmisse (ca. 70) (bibelcitat) (0,4 ns.) Oplæg til videndeling, hvis eleverne har arbejder i grupper med kapitler. S afslutning på forløbet skal eleverne skrive en novelle med impressionistiske stiltræk. Skrivningen tager udgangspunkt i Christina Englunds 19. fortælling (1992) (Kortprosa) (0,7 ns.) Oplæg til evaluering af forløbet. Side 2 / 5
Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Aktantmodel Personkarakteristik Miljøkarakteristik Novelle skriv Evaluering Forslag til parallel (prøveform A) Henrik Pontoppidan: Muldskud (1890) (novelle) (ikke en del af ilitt.dk). H.C. Andersen: Hyrdinden skorstensfejeren (1845) (Kunsteventyr) (ikke en del af ilitt.dk). Herman Bang: Kærlighed (1883) (novelle) (ikke en del af ilitt.dk). Martin Andersen Nexø: Ulven fårene (1915) (novelle) (ikke en del af ilitt.dk). Forslag til fordybelsesråder (prøveform B) Arv miljø H.C. Andersen: Den grimme ælling (1843) (kunsteventyr) (10,2 ns.) Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (1894) (4,7 ns.) Skagensmalerne impressionisme Camille Pissarro: Hvilende høvendere (1891) (oliemaleri) Anna Ancher: Pigen i køkkenet (1883-86) (oliemaleri) Peder Severin Krøyer: Hip, hip, hurra (1888) (oliemaleri) Realisme impressionisme Henrik Pontoppidan: Et grundskud (1887) (novelle) (7,0 ns) Herman Bang: Pernille (1880) (novelle) (6,6 ns.) Forslag til videre læsning Møller, Hans Henrik m.fl.: Litteraturundervisning mellem analyse oplevelse. Samfundslitteratur 2010 Møller, Hans Henrik (red.) m.fl.: Litteraturhistorie i en kanontid. Klassiske praksis i undervisningen. Alinea 2008 Hansen, Thas: Knitiv litteraturdidaktik. Dansklærerforeningen 2011 Side 3 / 5
Fremstilling Læsning Dansk: Færdigheds- vidensmål (efter 9. klassetrin) Kpetenceråde Kpetencemål styrer regulerer sin læseproces r s betydning i deres kontekst udtrykker sig forståeligt, klart varieret i skrift, tale, lyd billede i en form, der passer til genre situation Fase kildekritisk bruger ekspertproduceret indhold planlægge gennemføre faser i gennemføre målrettet kritisk selvstændigt formulere en afgrænset opgave organisere samarbejde fremstilling tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Færdigheds- vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprforståelse Tekstforståelse Sammenhæng afsenderforhold genrer på internettet faser i kildekritisk søgning afsender målgruppe skaffe sig overblik over s opbygning afgøre, hvordan en tekst skal læses afsenderforhold målgruppe genretræk multimodalitet førlæsestrategier variere læsehastighed bevidst efter læseformål ordkendskab i læse kplekse danske lånte ord hurtigt sikkert læse kplekse hurtigt sikkert mellem ordgenkendelse læsehastighed morfemer i låneord stavemåde betydning af ord i alle sprlige betydningen af ord begreber i relation til oprindelse anvende ord udtryks betydning til at forstå kplekse sprlige sociolekter formelt spr ordvalgets betydning for budskabet sammenfatte informationer fra elementer i sammenfatte informationer fra flere forstå kplekse tekstelementers opbygning funktion sammenstilling af informationer fra flere vurdering af s formål perspektiv sætte ind i mulige udfald af beskrevet i kritisk s udsagn på baggrund af kontekst mellem tekst kontekst opstilling af scenarier systematisk undersøgelse af Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation evaluering opgave- problemformulering produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper deadlines kplekse fremstillingsprocesser indsamle oplysninger disponere indholdet forberede større disponere layoute stof så det fremmer hensigten med produktet spørgeteknikker observationsmetoder research, optagelse skitser målrettede dispositions- formidlingsmetoder udarbejde opinions- ekspressive fremstille større fremstille ende i genrer stilarter argumenterende reflekterende, grafisk design efterproduktion varierede udtryksformer målrettet målgrupper sprlig stil forholdet mellem produktion genre sprlig stil genretræk registrere korrigere egne andres fejl korrigere s layout fremstille med korrekt grammatik layout sprlig korrekthed layout af genrer korrekt grammatik, stavning, tegnsætning layout layoute, så det fremmer kmunikationen lancere større opstille mål for nye fremstillingsprocesser formidlingsformer PR lancering evalueringsmetoder Side 4 / 5
Kmunikation Fortolkning Kpetenceråde Kpetencemål Fase Færdigheds- vidensmål Oplevelse indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering forholder sig til kultur, identitet spr gennem systematisk undersøgelse diskussion af litteratur andre æstetiske deltager reflekteret i kmunikation i kplekse formelle sociale 3 formulere egne oplevelser sansninger i æstetisk spr følge forløb kposition i kplekse reflekteret indleve sig i univers s grundlag for fortolkning argumentere informere analysere samtaler deltage aktivt, åbent analytisk i dial æstetisk sprbrug kplekse fortællestrukturer kpositioner fortolkningsorienterede læsestrategier undersøge samspillet mellem genre, spr, indhold virkelighed undersøge s flertydighed gennemføre en målrettet analyse af en tekst genrer, spr, symbolik, forfatter, værk fortæller fortællerpålidelighed betydningslag i analysemetoder forståelsesstrategier fortolke egne andres fremstillinger af identitet i foretage flertydige fortolkninger bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen identitetsfremstillinger fortolkning sammenstilling af undersøgelsens elementer s form fortolkninger af en tekst s udsagn kvalitet vurderingskriterier vedrørende form læserpositioner vurderingsmetoder vedrørende s kvalitet sætte i relation til aktuelle problemstillinger sætte i perspektiv til litterær kulturel tradition udvikling gennem litteraturhistorisk læsning Dansk litteraturs kanon sætte i relation til mulige fremtidsperspektiver at sætte i relation til aktuelle problemstillinger kulturelle litterære perioder Dansk litteraturs kanon at sætte i relation til mulige fremtidsperspektiver Dial Krop drama It kmunikation Spr kultur Sprlig bevidsthed etiske bruge iagttage spørgsmål kmunikere med norsk argumentations- kroppen s krop udtryk for vedrørende kmunikationsetik svenskere letforståelig form nordmænd svensk i informationsformer udtryk identitet holdninger i spr kmunikation på internettet retoriske, talehandlinger positionering demokratisk dial bruge kropsspr stemme tilpasset kmunikationssituationen analysere eget andres kropsspr kropslige retoriske mellem situation, kultur kropsspr vælge digitale teknolier i forhold til situationen betydningen af digitale kmunikationsteknolier for eget liv fællesskab digitale teknoliers kmunikationsmuligheder en mellem digitale teknolier kmunikation begå sig bevidst i sprligt kplekse kmunikere aktivt i sprlige kulturelle i en globaliseret verden sprlige normer gangsformer i mellem situation, kultur spr iagttage, hvordan vi danner forestillinger verden med ord spr karakterisere spr i sprlig modalitet nuancer i spret sprets virkning spr sprbrug, sprets variation funktioner Side 5 / 5