Claus Henriksen, Plastindustrien. Tema: Bryd barriererne! KOMMENTARER TIL DE GENNEMFØRTE UNDERSØGELSER OM PRAKTIKPLADSER OG FORSLAG TIL LØSNINGER Vers. 4, 6.12.2011 Hvis man ser de gennemførte undersøgelser ud fra det synspunkt, at de skal pege på konkrete løsninger, prioritere indsatsområder og beskrive, hvordan man når i mål, må det siges, at der er en hel del mangler. Af de3 undersøgelser (Epinion 2006, Jysk Analyse 2010 og Teknologisk Institut (TI) 2011) er TI s den, der metodisk kommer nærmest det handlings- og løsningsorienterede. Alligevel leverer den ikke de helt konkrete resultater. Jeg kommenterer undersøgelsens anbefalinger på efterfølgende sider. Epinions undersøgelse fra 2006 er en ren kvantitativ undersøgelse suppleret med nogle fokusgrupper. Som denne undersøgelse er konstrueret, kan den ikke levere dækkende anbefalinger, der direkte kan omsættes til praksis. Dens handlingsanvisninger er da også stærkt begrænsede. Jysk Analyses undersøgelse er blot et lille overblik. Jeg har derfor valgt ikke at kommentere disse to undersøgelser yderligere. I MANGLER FORTSAT LØSNINGEN PÅ BRYD BARRIERERNE! Samlet set ser jeg som nævnt anbefalingerne fra TI undersøgelsen i 2011 som alt for lidt konkrete i forhold til parametre, der er afgørende for at nå målet. Det siges f.eks. i anbefalingerne, hvis der skal iværksættes kampagner, men ikke om kampagner som sådan bør prioriteres. Måske kan de helt undværes? Måske skal der noget andet til? Og mere præcis hvordan skal de gennemføres, med hvilke medier, er der forskellige profilgrupper, der skal tages hensyn til osv.? Vi mangler i det hele taget en præcisering af, hvad man kan gøre over for virksomhederne, og hvad der virkelig vil betyde noget for at opnå målet om flere praktikpladser. Der er gennemført 44 kvalitative interviews alene i virksomheder, og dertil et ental web interviews (elektronisk survey). Det burde være tilstrækkeligt til mere præcist at pege på, hvad der skal til, at det måske er op ad bakke, eller i den anden ende af skalaen at konstatere, at intet er muligt. Ziirsen Analyse Falkoner allé 15 2000 Frederiksberg www.ziirsen.dk Tel. 2442 1121
Man kan derfor antage, at de kvalitative interviews, TI har gennemført, ikke er kommet tilstrækkeligt i dybden, og derfor ikke har kunnet finde ind til kernen af, hvad der reelt flytter noget, og hvordan det skal realiseres. Vi mangler f.eks. at få identificeret de afgørende motivationsfaktorer, altså hvad er det, der reelt set kan få virksomhederne til at tage praktikanter. Hvis virksomhederne ikke kan blive motiverede, kommer man ingen vegne. ZIIRSENS LØSNING I vores metodik går vi meget tæt på respondenterne i længerevarende samtaler, der er strukturerede, så vi kommer hele vejen rundt i problematikkerne, herunder f.eks. efterprøvning af løsningsforslag fra stakeholdere. Vi inddrager såvel irrationelle holdninger og synspunkter som faktuelle og rationelle forhold, som bliver behandlet på lige fod. Vores erfaringer fra utallige undersøgelser af denne karakter er, at det netop er i disse sammenhænge, konkrete - såvel overordnede som helt lavpraktiske - løsninger skal findes. Derved afdækker vi, hvad der reelt skal til for at virksomhederne vil ansætte praktikanter, hvordan der skal arbejdes med forskellige typer af tiltag i praksis, hvilke indsatsområder der kan forventes at føre til resultater på kort og lang sigt, og hvordan de skal praktiseres - og ikke mindst prioriteres. Der er i de gennemførte undersøgelser konstateret en række barrierer, og der er måske reelt flere. Dem skal vi som en del af løsningen finde vejene til at komme forbi. Vores undersøgelse vil rapportere ud fra virksomhedernes oplevelser og synspunkter, men i afsøgningen vil vi selvfølgelig tage hensyn til det muliges kunst, f.eks. de betingelser, skolerne arbejder under. Det skal understreges, at vi selvsagt ikke ved, hvad vores undersøgelse vil bringe af nyt, men ud fra det foreliggende har vi en overbevisning om, at løsningerne faktisk kan findes. Hvis de indledende interviews ikke indikerer nogle åbne muligheder, som I finder kan lægges til grund for at gå i gang med den egentlige undersøgelse, er det med dette oplæg primært Ziirsens økonomiske risiko. 2
HH KOMMENTARER TIL TIS ANBEFALINGER 5. Evaluators anbefalinger til det fortsatte arbejde I dette afsnit præsenteres en række anbefalinger til måder, hvormed man kan fremme det praktikpladsopsøgende arbejde over for godkendte og ikke-godkendte virksomheder. Anbefalingerne bygger på de observationer, der er lavet i forbindelse med evalueringen og vores øvrige viden om det praktikpladsopsøgende arbejde. Der fokuseres i anbefalingerne på initiativer, der kan iværksættes hos skolerne, i partssystemet og på nationalt plan. og som vil føre til hvad? 5.1. Hvad kan skolerne gøre? 5.1.1. Etablering af netværk og øget koordinering af det praktikpladsopsøgende arbejde På flere skoler er der behov for etablering af netværk og øget vidensdeling på tværs af indgangene, således at strategier og god praksis i højere grad forankres institutionelt og mellem institutioner. På nogle skoler er der behov for, at arbejdet i forbindelse med godkendelse af virksomheder og oprettelse af praktikpladser opprioriteres og synliggøres. Undersøgelsen viser, at der på alle skoler er behov for, at praktikpladsarbejdet bredes ud og i højere grad bliver et fælles ansvar. Og det vil betyde at?. Der bør følges op på omfanget af det praktikpladsopsøgende arbejde hos de skoler, der kun udbyder grundforløb. Det skal undersøges nærmere, hvorvidt der er tale om et generelt billede af, at de ikke finder, at de har en opsøgende forpligtigelse i forhold til praktikpladsskabelsen. Hvad skal der gøres og hvad fører det til? 5.1.2. Ledere og bestyrelser skal deltage aktivt i det praktikpladsopsøgende arbejde Der er behov for, at ledere og bestyrelser igen opfordres til at indgå aktivt i det praktikpladsopsøgende arbejde på såvel strategisk som operationelt plan. Det er ikke tilstrækkeligt, at emnet tages op på møder. Der skal allokeres ressourcer til området, og der skal følges strategisk op på resultater også med henblik på justering af indsatser. Det er også en del af bestyrelsens og ledelsens ansvar at tilsikre, at de praktikpladsopsøgende aktiviteter på skolens forskellige indgange koordineres. 5.2. Hvad kan arbejdsmarkedets parter gøre? 5.2.1. Synliggøre det praktikpladsopsøgende arbejde Praktikpladsarbejdet er ofte ikke særligt synligt eller prestigefyldt på skolerne, selvom det er en grundlæggende forudsætning for, at det danske vekseluddannelsessystem kan fungere. Det anbefales, at der oprettes et professionelt netværk, hvor praktikpladsmedarbejdere på tværs af skoler kan indgå. Netværket kan etableres inden for allerede eksisterende rammer og kan eventuelt være underopdelt i forhold til forskellige brancher, erhvervsskolernes størrelse og indgange, så der kan videndeles om muligheder og problemer specifikt i forhold til branchen. Hvor stort er dette problem? Vil netværk medvirke til at løse det problem og er det i virkeligheden en af de helt afgørende udfordringer? 3
5.2.2. De lokale uddannelsesudvalg skal have en aktiv rolle i det praktikpladsopsøgende arbejde De faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg er efter de generelle regler forpligtiget til at foretage opsøgende arbejde med henblik på at tilvejebringe praktikpladser hos både godkendte og ikke-godkendte virksomheder. Ofte er praktikpladssituationen et fast tema på de lokale 32 uddannelsesudvalgsmøder, men udvalgene er kun engageret på overordnet vis. Der er et stort behov for, at partssystemet samlet får diskuteret, om de lokale uddannelsesudvalg fungerer hensigtsmæssigt. Det skal blandt andet ses i lyset af, at der inden for flere fagområder og brancher er et substantielt gab mellem udbud og efterspørgsel af praktikpladser. 5.3. Hvad kan gøres på nationalt plan? 5.3.1. Professionalisering af det praktikpladsopsøgende arbejde Det praktikpladsopsøgende arbejde kan yderligere professionaliseres og systematiseres. En uddannelse med et afsluttende certifikat kan være med til at understøtte og skabe prestige om arbejdet. Uddannelsen kan indeholde elementer som salg, markedsføring, virksomhedskommunikation og jura (viden om lovgrundlag for det praktikpladsopsøgende arbejde). For de personer, der allerede arbejder med at skabe praktikpladser, kan deres kompetencer meritgodkendes, således at de får bevis uden at skulle deltage i et kursus. Og det vil betyde at? 5.3.2. Anvend Praktik+ Alle skoler skal opfordres til at anvende Praktik+. Der er en klar sammenhæng mellem det praktikpladsopsøgende arbejdes prioritering på skolen og anvendelsen af Praktik+. Hvis flere skoler begynder at anvende Praktik+, vil der ikke være behov for, at UNI- C leverer nye datasæt. Hvilken betydning har det for målsætningen? 5.3.3. Udbyg Praktik+ Praktik+ vil af mange blive opfattet som et endnu bedre værktøj, hvis det både kan rumme kundeoplysninger (CRM) og datasæt for både EUD- og VEU-området. 5.3.4. Fokusering af indsatser Der er fortsat behov for viden om praktik i virksomhederne. Analysen peger dog på, at særlige indsatser og kampagner ikke når tilstrækkeligt ud med de væsentlige budskaber. Hvis der skal iværksættes kampagner, skal der være fokus på de gode historier om virksomheder, der har udbytte og succes med deres elever, og valg af kanaler bør overvejes nøje f.eks. opprioritering af den direkte kontakt mellem skole og virksomhed, brug af lokalradio og brug af lokaltv. Kan det direkte anbefales, at der iværksættes kampagner? Eller er der noget andet, der giver mere effekt? Over for hvem i virksomhederne, med hvilke medier? Er de gode historie tilstrækkelige, eller skal der mere til? 5.3.5. Opfølgning på brug af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-midler) Det anbefales, at der foretages en årlig opfølgning af brugen og effekten af AER-midler inden for det praktikpladsopsøgende arbejde, det kan både være i form af tværgående videndeling på projekter, der har temafælleskaber og evt. stikprøver på effekter. For at kunne skaffe flere praktikpladser er det nødvendigt at sikre, at der finder en optimal ressourceallokering sted og at den viden og erfaring, der genereres et sted, kan bringes til anvendelse andre steder. 4
Undersøgelse af grundskolernes forpligtigelse Der skal iværksættes en undersøgelse af i hvilket omfang der foregår praktikpladsopsøgende arbejde på de skoler, der kun udbyder grundforløb. Med hvilket formål i sammenhæng med den overordnede målsætning? FORSLAG TIL IGANGSÆTNING AF ZIIRSEN UNDERSØGELSEN. Vi foreslår, at vi gennemfører nogle indledende dybdeinterviews, med det formål at vurdere, om projektet er værd at gennemføre. Vi gennemfører 3 dybdeinterviews eller flere efter vores valg. Vi debiterer alene rejseomkostninger og vingaver til respondenter, hvis projektet derefter standses. I modsat fald fortsætter undersøgelsen iflg. det leverede oplæg og budgetramme som angivet nedenfor. Forudsætningen for gennemførelse på denne betingelse er, at pengene til undersøgelsen i sin helhed på forhånd er bevilliget, så undersøgelsen uden videre kan fortsættes, idet de gennemførte interviews i så fald indgår som en del af undersøgelsesbudgettet. Metode, spørgeramme og rapportering Hvert interview, som er en styret samtale, har en varighed af 1-1½ time. Interviewene sker med udvalgte virksomheder, dels på grundlag af oplysninger fra Plastindustrien og dels på baggrund af scanningsinterviews, som vi gennemfører per telefon med nogle centrale spørgsmål om holdninger til at tage praktikanter. Vi forventer endvidere, at vi får input til udformning af spørgeramme til brug for interviewene. Resultaterne af disse indledende interviews afrapporterer vi mundtligt for hvert gennemført dybdeinterview, og vi giver desuden et bud på en foreløbig konklusion. Derefter som beskrevet i undersøgelsesoplæg. Til de indledende interviews skal vi have leveret 12-15 virksomhedsnavne som potentielle interviewemner efter nærmere aftalte udvælgelseskriterier. Medvirkende industrivirksomheder Vi går ud fra den antagelse, at industrigrene bør undersøges klyngevis, så vi får både indbyrdes og tværgående sammenhænge. Vi foreslår derfor, at undersøgelsens første interviews gennemføres blandt medlemmer af Plastindustrien eller en anden valgt industri, hvorefter den udbredes til andre industrier efter nærmere aftale. 5
Budget Ud fra vores erfaringer med andre tilsvarende projekter og vores vurderinger af validiteten af de allerede gennemførte undersøgelser, foreslår vi en budgetramme på kr. 120.000 + moms. Vi vurderer i fællesskab behovet for justeringer af indhold og rammer i selve undersøgelsesforløbet på baggrund af delresultater, idet vores metodik giver mulighed for at ændre undervejs. Frederiksberg, 6. december 2011 Hans Henrik Ziirsen M. 20252552 hanshenrik@ziirsen.dk 6