Baggrunden for anbefalingerne i det følgende bygger derfor på tre forskellige kilder:

Transkript

1 Læringspunkter anbefalinger teori og praksis Antagelsen bag projektet er, at virksomheder, lærlinge og erhvervsskoler vil have udbytte af et tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder, hver på sin måde: Formålet i forhold til faglærerne ved KTS (i første omgang snedkerfaglærere, senere udbygget til større dele af bygge- og anlægsfagene) var at anvende hospitanttjenesten til strategisk, fagfaglig efteruddannelse i praksis i virksomheder omkring erhvervsskolen. Formålet i forhold til virksomhederne var primært at udbygge eksisterende relationer og skabe nye, men også at vise dem, hvor faglærerne kan bidrage med ny viden. I forhold til eleverne på skolen og i virksomhederne var formålet, at et tættere samarbejde skulle have en positivt afsmittende effekt på den læring, der foregår i løbet af hele uddannelsen. Output af forløbene skulle dokumenteres via logbøger (udarbejdet af faglærere og virksomheder). På nuværende tidspunkt foreligger der én skriftlig afrapportering fra en underviser, mens det ikke er klart, om virksomhederne har fået udleveret logbogsskabelonerne. Baggrunden for anbefalingerne i det følgende bygger derfor på tre forskellige kilder: Interview gennemført med malerfaglærer Tina Nielsen og hendes praktikvært Johnny Langhoff Basse, Nielsen & Kromann A/S, samt med tømrerfaglærer Kasper Bøgelund og hans praktikvært, Malte Gormsen, møbelsnedkerfirmaet Malte Gormsen, de indledende samtaler med medlemmer af Dansk Håndværk og Københavns Snedkerlaug under Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn og samtaler og erfaringsudveksling mellem projektleder Torkel Milling, KTS, og chefkonsulent Heike Hoffmann, Håndværksrådet, som har været partner i projektet. De gennemførte interview afdækker en række muligheder og problematikker i forhold til virksomhedspraktikker, som peger hen mod anbefalingerne. Processen i projektet den

2 løbende dialog mellem KTS og Håndværksrådet understøtter og udbygger de anbefalinger, der formuleres i det følgende. Anbefaling 1: Lad ambitionsniveauet være fleksibelt eller: når projektstyring møder skemalægning Ambitionen med virksomhedspraktikkerne er, at der er et klart defineret, fagligt mål med den enkelte praktik. Projektet har vist, at de forskellige tidsstyringsregimer i virksomheder og på erhvervsskoler gør det vanskeligt at være 100 % sikker på, at det faglige formål med praktikken kan opnås. Mange virksomheders hverdag er projektstyret, hvorfor opgaverne ofte ændres med meget kort varsel. Konsekvensen kan være, at de opgaver, som faglæreren skulle deltage i for at opnå det faglige mål med praktikken, skal løses på et andet tidspunkt. Skemastyringen på erhvervsskolen gør, at det ikke altid er muligt at flytte praktikken i overensstemmelse hermed. Erfaringerne fra projektet fører derfor til, at vi anbefaler, at man arbejder mere fleksibelt med ambitionsniveauet i virksomhedspraktikkerne: Er det ikke muligt at nå de faglige mål på det aftalte tidspunkt pga. ændringer i opgaverne i virksomheden, kan det give mening at gennemføre praktikken med et justeret, mere fleksibelt mål. De praktikker, der er gennemført i projektet, peger i retning af, at både faglærer og virksomhed kan lære af praktikken, selv om det aftalte læringsmål ikke opfyldes. Der knyttes kontakter og skabes eller uddybes relationer i løbet af praktikken, som begge parter har gavn af, og som både KTS og de deltagende virksomheder har formuleret som en del af målsætningen for praktikkerne. Erfaringerne viser, at man kan opstille flere modeller for praktikkerne, der tager højde for, at opgaveflowet ændrer sig: 1. Praktikken aflyses og aftales gennemført på et senere tidspunkt. Denne model giver mening, hvis det faglige mål med praktikken findes så væsentligt, at praktikken ikke giver mening uden opnåelse af det faglige mål. 2. Praktikken gennemføres, og det kan på forhånd være aftalt, at både virksomhed og faglærer er nysgerrige på, hvad begge parter kan lære af praktikken, selv om det primære mål ikke kan opnås. 3. Praktikkerne planlægges og aftales med flere forskellige formål og delmål, så praktikken som udgangspunkt altid kan gennemføres med opnåelse af mindst ét af de aftalte mål. 2

3 Det er naturligvis også en mulighed, at skolen arbejder på at kunne reagere hurtigere i forhold til ændringer, en virksomhed annoncerer altså at en praktik flyttes til det tidspunkt, som virksomheden foreslår. Om dette er muligt, afhænger bl.a. af faglærerbemandingen og fordrer, at skolen er indstillet på at være mere fleksibel i forhold til at fritage lærere fra fx planlagt undervisning til fordel for en praktik. Virksomhedernes udbytte af de gennemførte praktikker er opnået. De virksomheder, der blev involveret i projektets indledende fase, ønskede med projektet at udbygge eksisterende og etablere nye relationer mellem virksomhederne, deres ansatte og faglærerne. På baggrund af de to gennemførte praktikker kan vi konkludere, at virksomhederne har nået ønskede mål. Anbefaling 2: Involvér underviserne i udvælgelsen af virksomhederne, hvis den strategiske kompetenceudvikling skal sikres I projektet blev virksomhederne rekrutteret gennem først Håndværksrådets og siden KTS s netværk. For virksomhederne rekrutteret gennem Håndværksrådet var udgangspunktet at involvere dem, der var interesserede i at deltage. Det blev forsøgt at matche den enkelte virksomheds opgaver med de kompetencer, den enkelte faglærer ønskede at opnå. Formålet var et håndholdt match, som ikke blev opnået i forhold til det fagfaglige i de praktikker, der nåede at blive gennemført før afslutningen af projektet. Skal ambitionen om at bruge praktikkerne til strategisk kompetenceudvikling fastholdes og opnås, anbefaler vi, at der arbejdes mere systematisk med at inddrage faglærerne i rekrutteringen af virksomhederne. De fleste faglærere har et netværk af virksomheder, som de kender, bl.a. fra de lærlinge, de underviser, og det giver god mening i højere grad at involvere faglærerne i rekrutteringen og udvælgelsen af de virksomheder, der modtager faglærerne i praktik. Faglærerne ved, hvor i deres virksomhedsnetværk de mest interessante og nye kompetencer findes, og der er ingen grund til ikke at inddrage denne viden i planlægningen af praktikkerne. Kender faglæreren virksomheden i forvejen, kan det også lette koordinationen af selve praktikken. Hermed opnås en højere grad af sikkerhed for, at de aftalte mål opnås, og det bliver lettere at arbejde med den strategiske kompetenceudvikling. Der er dog visse ulemper knyttet til modellen, da faglærerne på denne måde ikke nødvendigvis lærer nye virksomheder at kende, og man løber dermed en risiko for, at skolens netværk af virksomheder ikke udnyttes optimalt. Ønsker skolen derfor at bruge praktikkerne til at udbygge relationerne til virksomheder, som faglærerne ikke har et indgående kendskab til, giver det mening at tage udgangspunkt i virksomhedernes hverdag frem for i undervisernes netværk. Mere herom nedenfor. 3

4 Anbefaling 3: Anvend praktikkerne til at udbygge skolens netværk Udgangspunktet for projektet har været at arbejde med strategisk kompetenceudvikling for faglærerne, og den ambition er ikke umiddelbart indfriet, og det kan være vanskeligt at nå dertil - som beskrevet under anbefaling 1 og 2. Til gengæld ses det, at praktikkerne kan bruges til at skabe tættere relationer mellem skole og virksomhed. I forlængelse af projektets erfaringer anbefaler vi derfor, at man overvejer at arbejde med andre (del-) mål for praktikkerne, nemlig at styrke relationerne mellem faglærere og ansatte på de virksomheder, der er praktikværter. Der er gennemført interview med to virksomheder, der har været praktikværter inden projektets afslutning, og begge virksomheder lægger stor vægt på, at faglærernes samvær og interaktion med de ansatte i virksomhederne har været det reelle incitament for virksomhederne til at deltage i projekte og den største gevinst ved deltagelsen. Begge virksomheder giver klart udtryk for, at de har valgt at medvirke for at styrke relationen til faglærerne som supplement til deres øvrige kontaktflader på skolen. Dette handler om: At medvirke til et løft ind i virksomhedernes virkelighed for faglærerne/skolen At vise virksomhedens arbejdsprocesser frem At præsentere teknologier, som ikke er til stede på skolen At signalere, hvor vigtigt samarbejdet med skolen og faglærerne er for virksomheden og lærlingene At få rystet faglærere og ansatte på virksomheden sammen via en almindelig arbejdsdag. Det er sådan set ganske enkelt: samarbejdet om både lærlinge, det fagfaglige indhold og planlægning af uddannelser forenkles, når skole og virksomhed har mødt hinanden ansigt til ansigt. På baggrund heraf er det tydeligt, at praktikkerne kan bruges til andet og mere end strategisk kompetenceudvikling nemlig til at udbygge eksisterende og etablere helt nye relationer mellem skolens netværk af virksomheder/deres ansatte og skolen selv/faglærerne. Den strategiske kompetenceudvikling kan naturligvis indgå som et element heri, men det ser ud til, at den relationsskabende effekt af praktikkerne sagtens kan stå alene som et delmål. Ønsker skolen, at opbygningen af relationer skal stå i centrum for praktikkerne, kan det give mening at gennemføre praktikkerne i virksomheder, som faglærerne ikke 4

5 kender i forvejen men i stedet at tage udgangspunkt i hele skolens netværk af virksomheder og de relevante kompetencer, teknologier og processer, som virksomhederne kan tilbyde. Anbefaling 4: Virksomhederne skal huske - og huskes på - at bruge skolen Samarbejde går begge veje, og det er naturligvis skolens ansvar at sørge for, at faglærerne har den viden, der er nødvendig og relevant for at kunne uddanne lærlinge, også til fremtiden. Praktikkerne er et godt bud på, hvordan skolen kan løfte dette ansvar. Omvendt er det også virksomhedernes ansvar at sikre, at skolen er bekendt med deres behov. Dette sker typisk via de klassiske partssamarbejder (bestyrelse og lokale uddannelsesudvalg), men også via de mest aktive virksomheders mere uformelle forsøg på at etablere dialog. Dette er typisk en aktivitet, som ressourcestærke virksomheder har energi til at udføre, men som nok ikke kendetegner flertallet af virksomheder. Det betyder, at kompetencer og viden i de ikke-så-opsøgende virksomheder måske overses, og det har ingen af parterne råd til eller interesse i. Vi anbefaler derfor, at virksomhederne generelt mere aktivt opsøger skolen/de faglige miljøer i forbindelse med opgaver, der fx er nye, anderledes eller giver anledning til dialog med skolen om en konkret lærling eller uddannelsen generelt. Mere simpelt formuleret skal virksomhederne ganske enkelt være bedre til at involvere skolen, hvis en virksomhed eksempelvis investerer i ny teknologi, som man mener, at skolen bør kende til. Herfra kan det så aftales, om der skal gennemføres en praktik med en faglærer, eller om den nye viden skal deles på andre måder. Det store spørgsmål er, hvordan man når dertil, at virksomhederne rent faktisk kontakter skolen i sådanne tilfælde. Det vil være oplagt, at skolen involverer de lokale uddannelsesudvalg i at kommunikere idéen i og behovet for, at flere virksomheder aktivt henvender sig til skolen, når der er viden at dele. Håndværksrådet bidrager også gerne med information til vores medlemskreds i forhold hertil. Den mest oplagte måde at få virksomhederne til at byde sig til kan dog være via de lærlinge, der binder skole og virksomheder sammen. Vi anbefaler derfor, at skolen arbejder på at få lærlingene til at skabe relationer mellem skole og lærested, når virksomheden eksempelvis får nye typer opgaver, materialer, maskiner eller processer, som skolen kan have gavn af. Det kan eksempelvis ske i forbindelse med optag til og afslutning på de forskellige uddannelsers hovedforløb, hvis der afholdes evaluerings- eller startsamtaler. Det giver endnu mere mening, hvis lærestedet medvirker, så skolen/faglæreren kan være med til 5

6 at italesætte behovet for kontakt omkring nyheder på virksomheden. Det kan også ske via særlige projekter i tilknytning til uddannelsen, som bæres frem og tilbage mellem skole og virksomhed (som det fx kendes fra bygningsmalernes projekt Praktikum). Anbefaling 5: Arbejd aktivt med relationerne Projektet lagde ud med en ambition om, at 10 faglærere skulle gennemføre praktikker i relevante virksomheder i løbet af projektperioden. Det mål er ikke nået, inden projektperioden udløber, og det har givet anledning til refleksion hos projektets partnere. For hvor svært kunne det egentlig være at samarbejde om kompetenceudvikling, som kommer både virksomheder, skole, faglærere og lærlinge til gavn? Ret svært, når det kommer til stykket. I løbet af projektet har vi kunnet konstatere, at forholdet mellem de to parter, der udgør læringsmiljøet for lærlinge virksomhederne og skolerne er præget af skepsis, myter og fordomme, af en vis grad af manglende faglig respekt ( vi kan lære dem noget, ikke omvendt ) og af en kultur, der ikke fremmer et konstruktivt samarbejde om lærlingene og uddannelsen. På baggrund af erfaringerne i projektet anbefaler vi derfor, at skolen og dens netværk af virksomheder igangsætter en dialog om, hvordan samarbejdet kan forbedres, hvordan tilliden mellem parterne kan styrkes, og hvordan man arbejder med gensidigt at anerkende hinandens faglige, pædagogiske og uddannelsesmæssige styrker, svagheder og forskelle. Der er behov for, at skole/faglærere og virksomheder i højere grad ser hinanden som samarbejds- og sparringspartnere med hver deres særlige kompetencer, som den anden part skal lære at kende og anerkende. Der er behov for, at skole/faglærere og virksomheder kommer tættere på hinandens virkeligheder, så det bliver tydeligt, hvad der giver mening på hhv. en skole og i en virksomhed og hvorfor. Der er behov for, at skole/faglærere også ser virksomhederne som betalende kunder, der har et naturligt krav på og ønske om medindflydelse og lydhørhed. Den indledende dialog med Håndværksrådets medlemsvirksomheder viste, at der er en udtalt skepsis over for supertankeren Københavns Tekniske Skole. Der er stor opbakning til den nuværende ledelses vilje til at samarbejde med virksomhederne, men virksomhederne oplever en træghed i systemet, som gør det svært at komme igennem med ønsker og behov, både i forhold til uddannelserne og i forhold til samarbejdsflader generelt. 6

7 På det første møde blev det gjort klart fra virksomhedernes side, at man ikke ønskede at deltage i projektet, hvis formålet var, at faglærerne skulle lære virksomhederne, hvordan man uddanner lærlinge. Dén del er under kontrol, var det umisforståelige budskab. Til gengæld var der fri bane for medvirken til fagfaglig, praksisnær kompetenceudvikling og især forbedring af personlige relationer mellem virksomhed og faglærer. Budskaberne fra det første møde med virksomheder bakkes langt hen ad vejen op af de to virksomheder, der har haft faglærere i praktik i løbet af projektperioden. Med omvendt fortegn viser både de interne processer generelt i projektet og de gennemførte interview med faglærere, der har været i praktik i projektperioden, at der på skolesiden er lige så stor skepsis over for den faglighed, virksomhederne står for. Der har også været udfordringer i forhold til at skabe det nødvendige ejerskab på alle niveauer på skolen, ligesom de nedskæringer, der blev gennemført i efteråret 2015, gav projektet vanskelige arbejdsbetingelser. Konklusionerne og anbefalingen bygger ikke kun på de to gennemførte praktikker og de tilhørende evalueringsinterview, men også på projektets erfaringer med a) at rekruttere virksomheder til projektet og b) at skabe ejerskab til projektet og dets formål internt på KTS. Den dialog, vi anbefaler, kan indledes og forankres bl.a. via faglæreres praktikker i virksomheder, og gennemførelse af praktikker med dette formål kan dermed bane vejen for praktikker med en højere grad af fagfagligt indhold. Der gennemføres efter projektperiodens udløb en række praktikforløb, som er planlagt i regi af projektet, men ikke når fysisk at blive gennemført. En kraftigt medvirkende årsag til, at projektet ikke kom i mål med antallet af praktikker, skal findes i den samarbejdskultur mellem skole og virksomheder og i de holdninger til samarbejdspartnerens faglighed, som vi har kunnet se den udtrykt igennem hele projektperioden. Anbefaling 6: Dokumentér alle skal aflevere rapporter for at sikre læring Som det fremgår af baggrunden for ovenstående anbefalinger, er der stadig et stykke vej at gå, før faglæreres praktikker i virksomheder kan fungere effektfuldt som strategisk, fagfaglig kompetenceudvikling. Det fremgår forhåbentlig også tydeligt, at der har været mange læringspunkter i projektet, processerne og praktikkerne, som giver mening at anvende fremadrettet. Måske lærer man noget andet end det, man satte sig for? Måske har virksomheden lært noget, som ikke var planlagt? Disse læringspunkter er vigtige at fastholde i det fremtidige arbejde med praktikker, fordi erfaringer fra de første praktikker kan gøre de efterfølgende praktikker bedre. Vi anbefaler derfor, at alle praktikker dokumenteres i logbøger, der udfyldes både af faglærer og 7

8 virksomhed for at sikre en systematisk videnopsamling, der kan anvendes i det strategiske arbejde med kompetenceudvikling. Den viden, der opsamles i logbøger udfyldt af både faglærere og virksomheder, kan anvendes til at planlægge efterfølgende praktikker, så begge parter oplever, at praktikkerne giver mening. Det kræver, at logbøgerne konstrueres på en måde, der gør det muligt at opsamle erfaringerne og omsætte dem til anvendelsesorienteret viden. Endnu mere vigtigt er det, at logbøgerne udfyldes, afleveres og afkodes for læring, og at den opsamlede læring derefter deles og anvendes systematisk internt på skolen i de relevante faglige miljøer og deles med virksomhederne. Ud over logbøgerne og den viden, der opsamles og systematiseres ud fra disse, kan det give mening at arbejde med systematiske evalueringer, der inddrager både faglærere, uddannelsesledere og virksomheder. Håndværksrådet, marts