Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?

Relaterede dokumenter
Skitse A for område- og skolestruktur. Skitse Skitse A: 4 områder & 4 skoler. Beskrivelse af forslag. Dagtilbud

Status på projekter i Investeringspuljen

Status på projekter i Investeringspuljen

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Hornbæk Skole Randers Kommune

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015

Skoleåret 2015/16 tildeles ressourcer efter samme principper, som var gældende for skoleåret 2014/15.

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Faktaark Elever i specialtilbud indhold i tilbud 1

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR

Dragør Kommune Skole Side nr. 1

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Kontraktmål for Læringscenter Himmerland

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Visionsworkshop d. 12. nov om Ny Nordisk i Tranbjerg Kl i aulaen ved Tranbjerg Skole, Kirketorvet 24

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Indledning. NOTAT: Evaluering af områdestruktur

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole

Inklusionspolitik på Nordfyn

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Tema Beskrivelse Tegn

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Skolestart på BillundSkolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Skoledagen styres af elevernes læring

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole.

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Skolens handleplan for sprog og læsning

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Velkommen til Stavnsholtskolen

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE

Krudtuglen Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: A

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner.

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Et fagligt løft af folkeskolen

Læringssamtale med X Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:

Ny Nordisk Skole-institution.

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Tema Beskrivelse Tegn

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Regnskabsrapporter 2018

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Handleplan for tosprogsområdet MFK

Transkript:

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Stærke faglige miljøer Område- og skolestrukturen skal skabe udvikling i de stærke faglige miljøer i vores dagtilbud og skoler, og hvor gode sammenhænge og synergi mellem de forskellige fagligheder medvirker til at styrke det enkelte barns udbytte af de pædagogiske tilbud og den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Område og skolestrukturen og de faglige miljøer skal skabe vilkår for den fortsatte udvikling, så børn og unge i Furesø med afsæt i god læring og undervisning kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvordan tilrettelægger vi en område- og skolestruktur, som sikrer stærke faglige miljøer? Hvad skal der være mulighed for inden for rammerne af en fremtidig område- og skolestruktur i forhold til at sikre stærke faglige miljøer? Opsamling Tema/emne Størrelse Skole/område Indhold Syvstjerneskolen Skoler skal have en vis størrelse Stavnsholtskolen Mindst 3-sporede skoler - ellers ikke volume nok også område / institutioner af en vis størrelse. Sikring af faglige miljøer og få skift i førskoleforløbet Lille Værløse Bæredygtige læringsmiljøer: skolerne skal have nogenlunde ens kapacitet og dermed

Skole ens ressourcegrundlag, mhp kompetenceudvikling blandt lærere og pædagoger Lyngholmskolen Volumen i lærergruppen, f.eks. naturfag i overbygningen, faglig udveksling/udvikling på tværs, lærersamarbejde om udvikling af skolerne. Hareskov Skole Hareskov Skole skal have 3 spor det giver dynamik på tværs af klasserne både for elever og lærernes teamsamarbejde. Der bør åbnes for børn fra andre kommuner, så der kan etableres 3 børnehaveklasser hvert år. Solvangskolen to udskolingstilbud i henholdsvis nord og syd med ni linjer (spor?) delt op på alle skoler Søndersøskolen Minimum 3 spor Klassekvotient på ca. 24 elever er optimalt, ved højere klassekvotient skal der være to lærere/udannede omkring klassen Velfungerende teamsamarbejde Kompetenceudvikling m.m. Syvstjerneskolen Kompetenceløft til lærerne MED & Efter / videreuddannelse af lærere & IT opdatering Vigtigt at se på forskning, som viser vigtigheden af det der foregår før skolen vigtigt med veluddannede pædagoger. Forskning viser at gode resultater i skolen = godt uddannet personale i dagtilbud (uanset social status) Hellere investeringer i personale end i bygninger (ikke bygge faglokaler for at flytte børn) Nordvest Efteruddannelse Fælles kompetenceudvikling Lyngholmskolen Efter/videreuddannelse til alle lærere -> Dygtigere lærere Sydøst Kompetenceudvikling for alle medarbejdere

Hareskov Skole Ledelsestid til at understøtte lærernes faglige udvikling Der skal være efteruddannelsesmuligheder for alle lærerne Synlig anerkendelse (uddannelse, ros m.m.) Søndersøskolen Lærere med Linjefag Bredere faglighed Videre/efteruddannelse Sydvest Højne pædagogers og medhjælperers niveauer Stille højere krav til medarbejderne Sikre løbende efteruddannelse Intern uddannelse på tværs Evalueringskultur Syvstjerneskolen Evaluering af lærerne, hvor de lærer noget af evalueringen fra elever og forældre: brugerundersøgelser, hvor elever og forældre evaluerer lærerne Forældre skal reagere, når en lære ikke præsterer Nordøst Evaluering på voksen niveau Stavnsholtskolen Vi skal oparbejde en åben "forbedringskultur" i lærersamarbejdet - testresultater/evalueringer skal mere præge ændringer i undervisningsformer Hareskov Skole Fokus på evalueringskultur i teamene Sydvest Opstille mål/tjekliste Tilrettelæggelse af UV Syvstjerneskolen Mulighed for UV assistenter i klasserne Mulighed for klassedeling ift. f.eks. alder senior/junior, børn niveau/interesse

MED & Lille Værløse skolen Mulighed for undervisningsvejledere, som kan hjælpe/vejlede lærerne Mulighed for konsulenter/eksperter som kan råde lærerne Styrke Teamsamarbejde IT integreret i den daglige UV på alle årgange bærbare til alle elever Hareskovskole Klare høje forventninger det gælder på alle niveauer: Ledelse, forældre, lærere, elever, pædagoger Solvangskolen IT i UV Differentieret undervisning Løft af drengene Løft af inklusionselever Indhold Sydvest Undgå skolefisering af børnehaver MED & Moduler for 7. klasse og op Læsemiljøer i vuggestuer Tidlig indsats ift. sprog Vigtigt at snakke om indhold før struktur Bygge på tilgængelig pædagogisk forskning Stavnsholtskolen fast / nær skolestruktur i indskolings/ mellemtrinsperioden og gerne større forskellighed i udskoling (Linjer??) Måske også på tværs af skoler Vi skal have defineret "faglige miljøer" bedre - det brede faglighedsbegreb

Lyngholmskolen Alle elever skal udfordres stå på tær Nordvest Særlige læringsmiljøer for de ældste klasser Mulighed for udsat skolestart bedre at blive i børnehave end at gå om, når man ikke vil ekskludere Sydøst Viden i lokalmiljøet, om f.eks specifikke handicaps Enhedsskole faglige læringsmiljøer f.eks. 0 6 kl. 7. - 10. kl. Høje forventninger til fællesskabet Hareskov Fortsætte og styrke inklusion af elever med særlige forudsætninger de er med til at højne niveauet. Samarbejde med andre Søndersøskolen Pædagogisk udvalg videndeling på tværs af skolerne Nordøst Fagpersoner tilknyttet i områderne Lille Værløse Skole Bedre overgange særligt til skoler (den røde tråd) Solid og tryg overgang til ungdomsuddannelse Nordvest Mere formaliseret samarbejde mellem børnehaver og indskoling Overlevering af alle børn ved alle skift Få skabt en kultur der legitimerer, at vi taler om børnene Hareskov Skole Man skal kunne trække på faglige eksperter/konsulenter i kommunen (eller andre steder), hvis man vil støtte faglige miljøer Bygningskapacitet Solvangskolen Udnyttelse af andre kommuners bygninger Gruppe og holdrum

MED & Fysiske rammer -> mulighed for forskellige holdstørrelser Organisering Nordvest Få skift når børnene er små Lille Værløse Skole Skolernes elevgrundlag præget af mangfoldighed socioøkonomisk set. Top og bund skal styrkes ved at tage del i samme fællesskab