Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Procedure ved magtanvendelser... 4 Lovgrundlag... 6 Grundlæggende principper... 6 Hvem er omfattet af reglerne... 6 Faglige principper... 7 Grænsefladen mellem omsorg og fysisk magtanvendelse... 7 Samtykke... 9 Muligheder for undtagelsesvis at bruge magtanvendelse... 10 2/10
Indledning Tilsynsenheden i Frederikssund Kommune har på vegne af Byrådet ansvaret for håndteringen af magtanvendelser på det specialiserede socialområde jf. serviceloven kap. 24 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde beskriver, hvordan reglerne omkring magtanvendelser og indberetninger og afgørelser bliver håndteret i Frederikssund Kommune. Det er også en beskrivelse af, hvad man som driftsafdeling, ledere og personale kan forvente af Tilsynsenheden og ansvarsfordelingen mellem de implicerede parter. Retningslinjen henvender sig primært til ledere og personale, men kan også anvendes af pårørende, værger og bisiddere. Retningslinjen har desuden til formål at sikre borgeren en ensartet praksis og at skabe mulighed for kvalitetsudvikling og læring. Grundlaget for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i den personlige selvbestemmelsesret er respekt for individets integritet uanset den enkeltes psykiske funktionsevne. Både holdningsmæssigt og retligt er udgangspunktet derfor princippet om den personlige friheds ukrænkelighed. Dette princip er grundlovsfæstet i grundlovens 71 og af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ligesom det indgår i FN-konventionen om mennesker med handicap. Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten bestemmer først og fremmest, at magtanvendelse som hovedregel ikke må finde sted. I Servicelovens kapitel 24 er der foretaget en udtømmende opregning af, hvilke former for magtanvendelse, der lovligt kan iværksættes, og under hvilke forudsætninger foranstaltningerne kan sættes i værk. Formålet med loven er: at begrænse magtanvendelsen og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige at øge retssikkerheden for borgeren at øge retssikkerheden for personalet, idet grundlag og omfang af magtanvendelse bliver tydeligere for medarbejderen Kollegiale drøftelser og refleksion kan bidrage til at udvikle metoder for, hvordan magtanvendelse kan undgås eller begrænses. I forhold til håndtering af reglerne på området og vurdering og forebyggelse af magtanvendelser, kan tilbuddet indhente konsulentbistand fra Tilsynsenheden. 3/10
Procedure ved magtanvendelser Registrering og indberetning Alle former for magtanvendelser, skal registreres og indberettes af tilbudsstedet, jf. serviceloven 136. 1) Magtanvendelser skal altid registreres og indberettes på Socialstyrelsens skemaer. Akutte magtanvendelser registreres på skema 2, mens en magtanvendelse, der på forhånd er ansøgt om og godkendt af den kommunale myndighed (Tilsynsenheden i Frederikssund Kommune eller en anden kommunes myndighed, hvis borger har en anden handlekommune), registreres på skema 1. 2) Tilbudsstedet skal registrere magtanvendelsen straks og senest dagen efter. 3) Ved udfyldelse af skemaet: - Vær særlig opmærksom på udførligt at beskrive, hvad der sker i situationen lige op til magtanvendelsen. - Husk at redegøre for de refleksioner, I har gjort jer i forbindelse med den konkrete magtanvendelse, herunder at beskrive, hvordan I i fremtiden kan handle alternativt i en evt. lignende situation, samt hvordan I vil søge at undgå, at en lignende situation opstår i fremtiden. 4) Indberetning af de registrerede skemaer skal ske senest tre dage efter magtanvendelsen har fundet sted. Ved akut fastholdelse eller føren (SEL 126) skal indberetning dog ske senest 1 måned efter magtanvendelsen. 5) Tilbuddet sender det udfyldte skema elektronisk til følgende modtagere: - Tilsynsenheden i Frederikssund Kommune: tilsynsenheden@frederikssund.dk Er tilbuddet privat skal følgende adresse dog benyttes: sikkerposttilsyn@frederikssund.dk - Borgers handlekommune (hvis handlekommune ikke er Frederikssund). - Socialtilsyn Hovedstaden til orientering, hvis tilbuddet er omfattet heraf: socialtilsyn@frederiksberg.dk (husk at sende sikkert) Tilbuddet sørger for at arkivere originalen i eget regi. 6) På tilbudsstedet skal magtanvendelsen hurtigst muligt drøftes i personalegruppen, og der skal udarbejdes en handleplan for at undgå fremtidige magtanvendelser. Handleplanen kan med fordel indarbejdes i borgerens pædagogiske plan. Sagsbehandling af indberetning Indberetningen behandles af konsulenterne i Tilsynsenheden. 1) I behandlingen vurderes, om - magtanvendelsen er tilladt, jf. reglerne om magtanvendelse, SEL kap. 24. - skemaet er modtaget rettidigt - skemaet er udfyldt korrekt og fyldestgørende - magtanvendelsen er foretaget ud fra mindsteindgrebsprincippet (jf. 124, stk.3) - der er fulgt op på indgrebet på en hensigtsmæssig måde 4/10
- der er behov for yderligere tiltag 2) Konsulenterne i Tilsynsenheden (eller myndigheden i borgers handlekommune, hvis denne ikke er Frederikssund) sender afgørelse til hhv. tilbudsleder og borgeren, magtanvendelsen vedrører. Desuden sendes klagevejledning til borger. 3) I tilfælde af, at Tilsynsenheden modtager en klage over afgørelsen fra borgeren, behandler Tilsynsenheden klagen. I tilfælde af medhold, underrettes tilbud og borger. Opnår borgeren ikke medhold, indbringes afgørelsen for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. SEL 133. Ansøgning om tilladelse til magtanvendelse Der kan i nogle tilfælde ansøges om tilladelse til magtanvendelse, jf. Servicelovens 125, 126a, 127 og 128. 1) Ansøgning om magtanvendelse skal ske på Frederikssund Kommunes ansøgningsskema, som findes på Tilsynsenhedens hjemmeside www.frederikssund.dk/tilsynsenheden. 2) Tilbuddet sender det udfyldte ansøgningsskema til tilsynsenheden@frederikssund.dk. Er tilbuddet privat benyttes følgende adresse: sikkerposttilsyn@frederikssund.dk. Husk at medsende relevante oplysninger, der er nødvendige for at Tilsynsenheden kan behandle sagen og evt. træffe afgørelse om, at magtanvendelse kan finde sted. Hvis borgeren ansøgningen vedrører, har en anden handlekommune end Frederikssund, er det handlekommunen, der behandler ansøgningen. I så fald sender tilbuddet ansøgningen til handlekommune med kopi til tilsynsenheden@frederikssund.dk eller for private tilbud: sikkerposttilsyn@frederikssund.dk 3) Tilsynsenheden/borgers handlekommune vurderer, om magtanvendelsen kan tillades og fastsætter en afgrænset periode for en evt. tilladelse. 4) Med hensyn til optagelse i særlige botilbud uden samtykke ( 129), skal Statsforvaltningen træffe afgørelse efter en indstilling fra den kommunale myndighed (jf. 131). 5/10
Lovgrundlag Tilsynsenheden, Frederikssund Kommune har til opgave at administrere bestemmelserne i Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Reglerne om magtanvendelse beskrives endvidere i Bekendtgørelse nr. 392 af 23. april 2014 samt Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper, Vejledning nr. 8 af 15. februar 2011. Udgangspunktet for indsatsen efter Serviceloven er, at indsatsen skal ske med respekt for brugerens integritet og selvbestemmelse. I erkendelse af, at der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at gribe ind i brugerens integritet, er der i Serviceloven fastsat regler om, i hvilke situationer og hvordan sådanne tvangsmæssige foranstaltninger er tilladt. Grundlæggende principper Reglerne om magtanvendelse bygger på følgende grundlæggende principper: - Mindsteindgrebsprincippet (proportionalitetsprincippet), dvs. den mindst indgribende løsning skal altid have første prioritet. - Socialpædagogisk bistand og omsorg går altid forud for magtanvendelse. - Individualitetsprincippet, dvs. indgreb i den personlige frihed skal tilpasses den enkeltes situation og behov, ligesom den enkeltes behov ikke kan begrunde uforholdsmæssige indgreb over for andre, fx øvrige brugere i et tilbud - Åbenhed, dvs. det skal være klart for den enkelte eller pårørende, værge eller bisidder, hvilke beslutninger der træffes og hvorfor, ligesom brugerne generelt bør have adgang til viden om gældende regler og praksis. - Legalitet, dvs. krav om klar lovhjemmel for indgreb i den personlige frihed. - Særlige krav til beslutningsgrundlag og klageadgang. Hvem er omfattet af reglerne Reglerne om magtanvendelse i lov om social service 124-137 omhandler, jf. 124 a, voksne (alle, der er fyldt 18 år) brugere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som allerede får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand efter servicelovens 83-87, behandling efter 101 og 102 eller aktivitetstilbud efter 103 og 104. Beboere på institutioner efter servicelovens 107-108 vil oftest være omfattet som følge af den hjælp disse modtager på institutionen. som ikke i ord eller handling habilt samtykker i foranstaltningen efter 125-129 (passivitet er ikke samtykke). hvor der foreligger fornøden (læge)faglig dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Det afgørende er følgerne af lidelsen eller funktionsnedsættelsen, som giver sig udslag i handlinger og adfærd, der konkret fx medfører fare for personskade, eller at den personlige hygiejne hos den pågældende er særdeles ringe. 6/10
Der skal altid foretages et individuelt og fagligt forsvarligt skøn over graden af funktionsevnenedsættelsen og dens følger, hver gang det overvejes at iværksætte fysiske indgreb i selvbestemmelsesretten. Faglige principper Indledningsvis gælder der en række overordnede betingelser for at anvende magt, hvor den vigtigste betingelse er, at socialpædagogisk bistand, pleje og omsorg altid går forud for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Nedenfor følger en sammenfatning af betingelserne: Socialpædagogisk bistand, pleje og omsorg går altid forud for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Derfor skal det beskrives, hvilke pædagogiske tiltag, der er afprøvet for at undgå indgriben i selvbestemmelsesretten. Med andre ord skal der være en faglig begrundelse for indgrebene Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Eksempelvis er det bedre at bytte med en kollega, der har en bedre relation til personen end at anvende magt (jf. mindsteindgrebsprincippet) Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt Indgrebet i den personlige frihed skal tilpasses den enkeltes situation og behov. Den enkeltes behov kan altså ikke begrunde uforholdsmæssige indgreb overfor andre, fx øvrige brugere i tilbuddet. Det skal være klart for den enkelte (evt. dennes pårørende, værge eller bisidder), hvilke beslutninger, der træffes og hvorfor Al magtanvendelse beskrives ved registrering og indberetning. I tvivlstilfælde, skal der registreres og indberettes. På den måde sikres både brugerens og lederes/ personalets retssikkerhed Der udarbejdes skriftlig, fremadrettet handleplan, hvor formålet er at overveje pædagogiske metoder, som skal tages i anvendelse for at undgå, at behovet for magtanvendelse opstår i fremtiden samt for at minimere varigheden af indgrebet Grænsefladen mellem omsorg og fysisk magtanvendelse Formålet med at yde omsorg til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er at øge den enkeltes selv- og medbestemmelse, værdighed og sociale tryghed samt at forbedre den enkeltes generelle handlemuligheder og livsvilkår. Omsorgspligten betyder, at kommunen skal hjælpe brugere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om de samtykker. Ofte kan disse personer slet ikke give et samtykke. Omsorgspligten gælder, uanset om den pågældende samtykker, men giver ikke hjemmel til at anvende fysisk tvang. 7/10
Nedenstående beskriver forskellige eksempler på situationer, hvor omsorgspligten er vanskelig at opfylde uden at udøve fysisk tvang. Eksempler 1. En medarbejder på bytur med en person med udviklingshæmning vil ikke bare kunne se på, at personen tager tøjet af og sætter sig på fortovet. Adfærden har præg af uværdighed, og omsorgspligten er grundlaget for at hjælpe personen i tøjet igen. 2. Hvis personen beholder tøjet på, men sætter sig på en stærkt trafikeret vej, er der heller ikke tvivl om, hvad det ansvarlige personale bør gøre. I dette eksempel kan der være en nærliggende risiko for personskade, og hjemlen til at fastholde personen for at undgå, at denne sætter sig, findes i bestemmelserne om magtanvendelse. 3. Sætter personen sig derimod på en stille villavej, kan der ikke uden videre gives et entydigt svar. Svaret afhænger af den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige professionelle vurdering. Hjælpen skal som udgangspunkt gives i form af omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Hvis hjælpen imidlertid kun kan gives i forbindelse med eller i form af magtanvendelse, skal magtanvendelsesreglerne følges. Er foranstaltningen ikke lovlig efter magtanvendelsesreglerne, kan den ikke gennemføres uanset omsorgspligten. Hvis brugeren ikke har betydelig nedsat psykisk funktionsevne, gælder omsorgspligten ikke. Dette betyder, at hvis denne bruger ikke vil give samtykke til en foranstaltning, kan den ikke gennemføres. Magtanvendelsesreglerne vil heller ikke kunne bruges. Her gælder med andre ord den almindelige selvbestemmelsesret, der normalt gælder for voksne personer. Omsorgspligtens omfang og indhold for den enkelte bruger bygger på en afvejning af hensynene til den enkeltes selvbestemmelse, sociale tryghed og værdighed. Omsorgen skal altså ydes med respekt for den enkeltes selvbestemmelsesret. Derfor er etiske overvejelser, refleksion samt faglige drøftelser på arbejdspladsen meget centrale i forbindelse med spørgsmål om omsorgspligtens grænser. I den forbindelse kan det være vigtigt at overveje, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af brugerens interesser og/eller, om der er behov for at bede Statsforvaltningen om at beskikke en værge. 8/10
Samtykke Et samtykke er en udtrykkelig eller stiltiende tilkendegivelse om, at en handling godt må foretages. Et gyldigt samtykke kan således foreligge i form af: Et udtrykkeligt samtykke, hvor der klart gives udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling. Det kan foreligge skriftligt eller mundtligt Et stiltiende samtykke, hvor den enkeltes signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke. For personer med nedsat psykisk funktionsevne kræver det, at man har et godt kendskab til den pågældende person Passivitet kan aldrig tolkes som et samtykke. Det eneste tilfælde, hvor der kan ses bort fra kravet om gyldigt samtykke, er hvis fx en udviklingshæmmet person samtidig har en erhvervet og fremadskridende, mental svækkelse, som fx demens. Et samtykke kan ikke baseres på, at man antager, at det ville den pågældende have samtykket til, hvis det havde været muligt. Et samtykke kan enten være skriftligt eller mundtligt. Hvis det er praktisk muligt, så indhent et skriftligt samtykke. Så er det langt lettere at bevise, at samtykket er givet og gyldigt, og der opstår ikke tvivl om indholdet af samtykket. Indhentes et mundtligt samtykke, skal der skrives et notat herom. Hvis en brugers ja og nej umiddelbart kan være vanskelige fx for en udenforstående at forstå, er det vigtigt at beskrive, hvordan brugerens ja og nej ser ud, som et led i dokumentationen for et gyldigt samtykke. Dokumentationen skal være fyldestgørende, dvs. det skal beskrives, hvordan man har afprøvet det, og det skal sikres, at det fx ikke kun er en enkelt medarbejder, der forstår brugerens ja eller nej. Gyldighedskrav til samtykket For at et samtykke er gyldigt, skal samtykket: Være frivilligt. Det må ikke opnås ved tvang eller svig Være informeret. Brugeren skal have de oplysninger, der er nødvendige for at kunne forstå, hvad konsekvenserne af samtykket er herunder hvad formålet er med den foranstaltning, som brugeren giver samtykke til Være specifikt. Det skal fremgå ret præcist, hvad der gives samtykke til Være afgivet af en habil person, hvilket betyder, at brugeren skal være i stand til at kunne forstå og overskue: o hvad der gives samtykke til o konsekvenserne af samtykket o hvilke alternativer der er o konsekvenserne af alternativerne Alle disse betingelser skal være opfyldt, ellers er samtykket ugyldigt og kan ikke bruges. Samtykke inden foranstaltning udføres Samtykke skal altid indhentes, inden foranstaltningen udføres. Tilbagekaldelse af samtykke Brugeren kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Kun brugeren kan give samtykke Når det drejer sig om magtanvendelse, skal samtykket altid gives af brugeren personligt. Hverken pårørende, medarbejdere, fuldmagtshavere eller værger kan give samtykke til fysiske indgreb. 9/10
Hvis samtykke ikke magtanvendelse Hvis der indhentes et samtykke, har brugeren indvilliget i foranstaltningen, og så er der pr. definition ikke tale om magtanvendelse. Derfor skal magtanvendelsesreglerne ikke bruges, hvis brugeren samtykker (der skal dog under alle omstændigheder ske indberetning og registrering). Det eneste tilfælde, hvor der kan ses bort fra kravet om gyldigt samtykke, er hvis en borger med nedsat psykisk funktionsevne samtidig har en erhvervet og fremadskridende, mental svækkelse, som fx demens. Denne undtagelse gælder dog kun i forbindelse med 125, stk. 2, - muligheden for at ansøge om og benytte alarm- eller pejlesystem, selvom brugeren modsætter sig Muligheder for undtagelsesvis at bruge magtanvendelse Som beskrevet i de foregående afsnit er udgangspunktet i Servicelovens 124, at magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige samt, at pædagogisk bistand, omsorg og pleje altid skal gå forud for magtanvendelse. I visse tilfælde og under visse betingelser kan magt anvendes. Det er alene de herunder anførte typer af magtanvendelse, der er tilladte og kun i helt særlige undtagelsestilfælde Ingen anden form for magtanvendelse må finde sted. Det drejer sig om: a) Personlige alarm- og pejlesystemer ( 125, stk. 1) b) Særlige døråbnere ( 125, stk. 3) c) Fysisk fastholdelse eller føre til et andet opholdsrum ( 126) d) Fastholdelse i hygiejnesituationer ( 126 a) e) Tilbageholdelse i boligen ( 127) f) Anvendelse af stofseler ( 128) For beskrivelse og uddybning af de enkelte paragraffer, der vedrører magtanvendelsesreglerne se dokumentet Retningslinjer vedrørende magtanvendelser - del II Begreber I læsevenlighedens navn er benyttet: Fællesbetegnelsen bruger om de personer, der benytter de forskellige dag- og døgntilbud. Fællesbetegnelsen tilbud om de forskellige dag- og bo/døgntilbud. Fællesbetegnelsen tilbudsleder om de forskellige typer af lederstillinger og lederbetegnelser. Opdateret februar 2015 10/10