Et erhvervsperspektiv

Relaterede dokumenter
Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Mød virksomhederne med et håndtryk

Begejstring skaber forandring

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Produktivitet og den politiske dagsorden

Er kvaliteten af det lokale erhvervsklima et spørgsmål om ledelse?

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

konsekvenser for erhvervslivet

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Danmark skal lære af vores nabolande

Stramme rammer klare prioriteter

Konjunktur og Arbejdsmarked

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Statistik om udlandspensionister 2011

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

7. Internationale tabeller

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Danmark Finland Norge Sverige

Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Danmark som Global Water Hub. Jakob Møller Nielsen, Naturstyrelsen

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Forretningsmodeller til fremtiden?

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Statistik om udlandspensionister 2013

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

Matematik som drivkraft for produktivitet

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Fremtidens arbejdsmarked og kompetenceefterspørgsel

VisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

Statistiske informationer

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Brug for flere digitale investeringer

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

Digital forskning fylder meget lidt

PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Statistiske informationer

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Statistiske informationer

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

Hvordan bør. reguleres

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-jun. Udskrevet: Landbrug & Fødevarer

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Status for Løkkes 10 mål for 2020

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

Analyse 29. januar 2014

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

En offentlig sektor i verdensklasse


Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen



PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

Statistiske informationer

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-okt. Udskrevet:

Transkript:

Et erhvervsperspektiv Lars DI

Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder Opfølgning 2

Frem mod bæredygtig vækst Værdiskabelse i DK Uden vækst nulsum Vækst i oplevet værdi Miljøbeskyttelse og ressourcebevarelse forudsætter investeringer i fornyelse Deltagelse på arbejdsmarkedet en væsentlig forudsætning for social velfærd 3

Relative enhedslønomkostninger - Fremstilling Trend korrigeret, indeks 2000 = 100 120 120 100 100 80 80 60 60 40 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 40 Danmark Storbritannien Sverige USA Tyskland Kilde: OECD, Danmarks Nationalbank og DI, sidste obs. 2. kvt. 2011 4

Arbejdsprocesser i DK Lokalt forankret værdiproduktion Globalt flytbar værdiproduktion hvor: KK = S * RB * RS / O Arbejdsprocesser der krævet tilførsel af viden: Komplicerede arbejdsprocesser Fornyelsesprocesser Sammenhængende dele af værdikæden Arbejdsprocesser der adresserer de store globale forandringsdagsordner og dem der kan betale Produkter og serviceydelser der er produceret i og leveret ud fra Danmark 5

Svag dansk produktivitetsudvikling Faste priser Gns. årlig vækst i BNP. pr. arbejdstime 1995-2011, pct. Sydkorea Slovakiet Polen Irland Tjekkiet Island Ungarn Storbritann USA Sverige Grækenland Portugal Finland Østrig Australien Japan Tyskland Frankrig Holland Canada Israel Schweiz Norge New Zealand Mexico Belgien Spanien Luxembourg Danmark Italien 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Anm.: OECD ekskl. Chile, Estland, Slovenien og Tyrkiet Kilde: OECD 6

Forslag til initiativer der kan medvirke til omstilling af Danmark til et grønt viden- og produktionssamfund Arne Remmen, Aalborg Universitet Christian Ege Jørgensen, 92-gruppen Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet Erik Jylling, AC Frida Frost, IDA Jakob Lamm Zeuthen, DE Jesper Nerlov, Haldor Topsøe A/S Jørn Jespersen, Dansk Miljøteknologi Lars, DI Lars Hansen, Novozymes Lisbeth Thyge Frandsen, Grundfos Lizette Risgaard, LO Michel Schilling, Miljøstyrelsen Preben Sunke, Danish Crown A/S Susanne Herfelt, DN Søren Larsen, Grontmij A/S Thomas B. Christensen, RUC 7

Præmisser 1. De samfundsmæssige udfordringer sætter miljøpolitikken og reguleringen i et nyt lys Fra skadeforebyggelse til bæredygtig udvikling 2. Danmark er nødt til at forholde sig aktivt til ressourceknapheden Mere for mindre udfordring og mulighed 3. Danmark har kompetencer og muligheder, som kan og skal bringes i spil De spillere der er fremme på banen kan score hvis de bliver spillet 4. Danmarks potentiale bliver kun forløst hvis vi fokuserer indsatsen Et lille land kan kun etablere kritisk masse i et begrænset antal indsatsområder 8

Anbefalinger 9

Moderne regulering Den danske regulering skal gennemarbejdes, så den bliver moderne og fremmer helhedstænkning med fokus på sammenhæng med EU og bæredygtig vækst Miljøreguleringen er blevet så kompleks at den står i vejen for sit formål Bedre sammenhæng mellem EU-regulering og dansk regulering Enkelthed Udgangspunkt i bæredygtig vækst Væsentlighed Helhedstænkning spændende over ressortområder og værdikæder Begynd med fokus på betydningen for indsatsområderne 10

Omstillingens virkemidler Fokuseret international indsats Betydning for vækst og bæredygtighed Danmark skal have noget at tilbyde og udviklingsmuligheder Kompetencer og viden Sikring af kompetent arbejdsstyrke Udbud og offentlige indkøb Totalomkostningsperspektiv, reelle priser og dialog Facilitering af ressourceeffektiv adfærd Markedsskabende, tværnational, gennemsigtig Uskadelig for danske virksomheder 11

Indsatsområder Vand Vandselskabernes rolle og organisering Bedre rammer for rensning og genanvendelse af vand Bio Tænkes på tværs af landegrænser og ressourceområder Internationale bæredygtighedskriterier Affald Ressourceoptimering i hele værdikæden Affald er ikke affald Helhedsløsninger Løsning af kerneopgaver der er interessante i international sammenhæng Adgang til miljødata af høj kvalitet MUDP 12

Handlinger Offentlige fremme af ressourceeffektivitet og grøn omstilling gennem udbud og offentlige indkøb Regeringen videreudvikler og udbreder værktøjer til vurdering af totalomkostninger for produkter, ydelser og løsninger udvikler en vejledning for inkludering af innovationsfremmende elementer i offentlige udbud og for vurdering af tilbud med innovationselementer sikrer, at offentlige institutioner tager miljø- og ressourcehensyn gennem indkøb arbejder for, at der bliver stillet krav baseret på miljømærkekriterierne ved offentlige indkøb gennemfører en kortlægning af udbudsområder, der vil kunne bidrage til løsninger af ressourcekrisen opretter en fond, hvor offentlige institutioner får tilskud eller lån, og udbreder modeller lig ESCO-modellen til køb af mere bæredygtige løsninger tager initiativ til opkvalificering/uddannelse af offentlige indkøbere, så de er i stand til at håndtere bæredygtighedsdagsordenen 13

Biogas - en del af en grøn helhedsløsning Anbefaling : Regulering En samlet regulering af alle aspekter og anvendelser af husdyrgødning Smidighed og forenkling i godkendelsesprocessen God planlægning og sikre rammebetingelser medvirker til at tiltrække investorer Fokuspunkter i det videre arbejde: Placering af anlæg Sikring af ressourcen til de enkelte anlæg (husdyrgødning affald energiafgrøder) Sikre afsætningsmuligheder for energien Sikre anvendelsen af gødningen 14

Eksempel: Biogas - en del af en grøn helhedsløsning Anbefaling: International indsats Støtte politisk op om internationalt fokus på grøn omstilling gennem udbygning med biogas Påvirke EU-politikken på biogas-området gennem dansk know-how og erfaringer Eksport af viden og erfaring om grøn omstilling Anbefaling : Det biobaserede samfund Ressourceudnyttelse og effektivitet Ind-tænkning af biogas i kulstofkredsløb, i miljøbeskyttelse og effektive energisystemer 15

Opfølgning? Miljøministeriet Regeringen Erhvervslivet Andre aktører 16