Patientsikkerhedskultur

Patientsikkerhedskultur MHSc Solvejg Kristensen Chefkonsulent solkri@rm.dk Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed www.regionmidtjylland.dk

Kulturens natur! Kultur betyder oprindelige at dyrke Kulturbegrebet erkender mennesket som forskellig fra naturens regelmæssighed Når vi kultiverer, står vi i relation til naturen, den manipuleres; vi former til det rigtige A pattern of shared basic assumptions that the group learned as it solved its problems of external adaptation and internal integration, that has worked well enough to be considered valid and therefore, to be taught to new members as the correct way to perceive, think, and feel in relation to those problems (Edgar H. Schein,1986) Ref. Paul Bartels og Solvejg Kristensen; Patientsikkerhed; Kvalitetsudvikling i praksis. Redaktion Mainz J m.fl. Gyldendal, ISBN: 9788762807143 (Udkommer 3/2011)

Kultur - kontekst Organisationskultur Ved organisationskulturen beskrives den mangfoldighed af meninger, tænkemåder, værdier, handlemønstre og betydninger, som medlemmer af en organisation skaber for sig selv og hinanden, det der udgør organisations særpræg - dens karakter, det unikke. Sikkerhedskultur En organisations sikkerhedskultur udtrykker sig konkret igennem den måde hvorpå organisationen og dens medarbejdere tænker og handler i forhold til sikkerhedskritiske domæner. Begrebet anvendes bl.a. i luftfarten, procesindustrien, militæret, den petrokemiske industri og den nukleare sektor. Patientsikkerhedskultur Patientsikkerhedskultur beskriver sikkerhedskulturen i sundhedsvæsnet. An integrated pattern of individual and organisational behaviour, based upon shared beliefs and values that continuously seeks to minimise patient harm, which may result from the processes of care delivery (ESQH, 2006)

Faktum! Patientsikkerhedskultur anses for at være et komplekst multifacetteret område. Det har interdependente underområder Der er hverken konsensus om, hvordan begrebet defineres, hvilke aspekter der indgår i kulturen, eller hvordan den bedst måles og udvikles. Hvad er god kultur, eller hvad er forbedring af kulturen? Dette er spørgsmål, som fortsat diskuteres..

Sådan gør vi her hos os!

Ledelsesmæssig proces

klinisk proces

Kulturen og ulykkesteorien Arbejdsmiljø-faktorer Usikre handlinger Teamfaktorer (kommunikation) Ledelsesbeslutninger og organisations processer Faktorer hos den enkelte Fejl Hændelsen Faktorer omkring opgavens varetagelse Regelovertrædelser Patientfaktorer Latente fejlkilder Omstændigheder som øger hyppigheden af fejl og overtrædelser Aktive fejl Efter: Reason Human error. New York: Cambridge University Press. 1990

Arbejdsmiljøet og PSK Arbejdsmiljøet består af: fysiske, psykiske og psykosociale forhold. Arbejdsmiljøet er en delmængde af sikkerhedskulturen

Dimensioner af PSK Dansk Skema / Malene Dyrløv 1. Læring og rapporteringskultur 2. Ansvar 3. Tillid og retfærdighed 4. Kommunikation og samarbejde 5. Risikoperception og adfærd 6. Kompetence og stress SAQ / IHI 1. Team and partnership working 2. Teamwork Climate 3. Safety Climate 4. Stress Recognition 5. Job Satisfaction 6. Perceptions of Unit Management 7. Perceptions of Hospital Management 8. Work Conditions HSoPSC / AHRQ 1. Supervisor expectations and actions promoting safety 2. Organisational learning continuous improvement 3. Teamwork within hospital units 4. Communication openness 5. Feedback and communication about error 6. Non-punitive response to error 7. Staffing 8. Hospital management support for patient safety 9. Teamwork across hospital units 10. Hospital handoffs and transitions MaPSaF / University of Manchester 1. Frequency of event reporting 2. Overall perceptions of safety 3. Commitment to continuous improvement 4. Priority given to patient safety 5. What causes patient safety incidents? How are they identified? 6. Investigating patient safety incidents 7. Organisational learning following a patient safety incident 8. Communication 9. Staff and safety issues 10. Staff education and training about safety issues Ref. Solvejg Kristensen, Paul Bartels. Use of Patient Safety Culture Instruments and Recommendations European Society for Quality in Healthcare - Office for Quality Indicators, Denmark, ISBN 978-87-993779-0-9.

Sikkerhedskulturens modenhed Sikkerhed er spild af tid Reaktion på hændelser Systemer til at håndtere risici På vagt over for nye risici Sikkerhed er integreret overalt Patologisk Reaktiv Kalkulativ Proaktiv Generativ Ref.: Professor Dianne Parker, MaPSaF, Patient Safety 2006 NPSA, Birmingham 1.- 2. Februar

Informationer er skjulte. Budbringere bliver hængt ud Ingen tager ansvar. Brobygning er ikke velset. Fejl bortforklares. Nye ideer skydes ned. Sikkerhed er spild af tid Reaktion på hændelser Information ignoreres muligvis. Budbringere tolereres. Ansvaret er de enkelte afdelingers. Brobygning er tilladt, men ikke opmuntret. Organisationen tilgiver fejl. OK med nye idéer. Systemer til at håndtere risici På vagt over for nye risici Information opsøges aktivt. Budbringer trænes. Ansvar deles. Brobygning belønnes. Fejl undersøges ud fra et systemperspektiv. Nye idéer velkomne. Sikkerhed er integreret overalt Patologisk Reaktiv Kalkulativ Proaktiv Generativ Ref.: Professor Dianne Parker, MaPSaF, Patient Safety 2006 NPSA, Birmingham 1.- 2. Februar

Straffe Kultur versus Just Culture En straffe kultur anlægger et retrospektivt, individuelt skyld-/ansvarsplacering perspektiv med et underliggende krav om erstatning En just culture balancerer læring fra hændelser med ansvarlighed for hændelsernes konsekvenser. Ansvarlighed er karakteriseret ved et proaktivt, ændringsorienteret perspektiv, mhp. systemforbedringer

Hvorfor måle på PSK? Seks evidensbaserede bud på formål, med måling af patientsikkerhedskulturen: 1. Opnå information om medarbejderes og lederes opfattelse af patientsikkerhedskulturen 2. Facilitere refleksion og diskussion af sikkerhedskulturen opnå højere bevidsthed 3. Hjælpe med at forstå og vurdere organisationens mønstre og træk, sætte prioriteter og tilrettelægge strategisk udvikling af patientsikkerhedskulturen 4. Sammenligning over tid 5. Effektmonitorering af tiltag til forandring af kulturen 6. Opfylde politiske beslutninger og lovmæssige krav, for eksempel akkrediteringsstandarder 7. Baselinemåling til tilrettelæggelse af fx rapporteringssystemer og lignende. Ref. Solvejg Kristensen og Paul Bartels. Chapter 7: Patient safety culture: assessment instruments in Patient Safety Toolbox: Instruments for improving safety in health care organisations. Redation J.J.E. van Everdingen et al. Bohn Stafleu van Loghum, Holland. ISBN: 978 90 313 5005 6.

Måling af PSK på hospitaler Instrument Checklist for Assessing Institutional Resilience Culture of Safety Survey Error Orientation Questionnaire Hospital Culture Questionnaire Hospital Survey on Patient Safety Hospital Survey on Patient Safety Culture Manchester Patient Safety Assessment Framework Nursing Unit Cultural Assessment Instrument Patient Safety Climate in Aesthesia Patient Safety Culture Questionnaire Patient Safety Cultures in Healthcare Organisations Safety Attitudes Questionnaire (short version) Safety Climate Scale Stanford Safety Culture Instrument Teamwork and Patient Safety Attitudes Questionnaire Trainee Supplemental Survey Veteran Affairs Palo Alto/ Stanford Patient Safety Center for Inquiry Veterans Health Administration Patient Safety Culture Questionnaire Safety Climate Survey Ref. Solvejg Kristensen, Paul Bartels. Use of Patient Safety Culture Instruments and Recommendations European Society for Quality in Healthcare - Office for Quality Indicators, Denmark, ISBN 978-87-993779-0-9.

Hvordan forbedres kulturen? Reaktiv Proaktiv 17 www.regionmidtjylland.dk

Den Gordiske Knude Kultur handler om at ændre tankegang og handlinger! og når vi skal ændre på noget kræver det: Engagement Prioritering Målsætninger Motivation Rummelighed Tålmodighed Vilje Indsigt Åbenhed Ansvarlighed MEN det er også træk ved den proaktive kultur!

Vejen vi går. 2% Strategi & ledelse Teknologi & kompetencer 8% Arbejdsprocesser (Organisatorisk & Klinisk) Kultur 90% 19 www.regionmidtjylland.dk

Effekten af typer af tiltag Effekt på kulturen Tanker og handlinger Arbejdsprocesser Organisatorisk & Klinisk Strategi Ledelse Teknologi Kompetence Tid Ref.: Professor Dianne Parker, MaPSaF, Patient Safety 2006 NPSA, Birmingham 1.- 2. Februar

Patientsikkerhedsrunder 2008, USA; implementering af ugentlige patientsikkerhedsrunder i syv organisationer, over en periode på atten md Før og eftermålinger på patientsikkerhedskulturen målt med Safety Attitudes Questionnaire (SAQ) SAQ-resultaterne viste en bedring på de to af de syv hospitaler, der indførte og opretholdt kulturændringen med patientsikkerhedsrunderne Man kunne konstatere, at implementering af patientsikkerhedsrunder kræver vægtig organisatorisk opbakning, og opretholdelse af praksis med de ugentlige runder kræver usædvanlig dygtig projektledelse og ledelses engagement. Ref. Frankel A, Grillo SP, Pittman M, Thomas EJ, Horowitz L, Page M, et al. Revealing and resolving patient safety defects: the impact of leadership WalkRounds on frontline caregiver assessments of patient safety. Health Serv Res 2008 Dec;43(6):2050-66.

Kulturmåling i Belgien 2005 tværsnitsstudie, N= fem hospitaler I alt 3.940 (77 %) sundhedsfagligt personale besvarede Hospital Survey on Patient Safety Culture fra Agency for Healthcare Research and Quality Man fandt, vigtige områder med behov for udvikling. at de undersøgte dimensioner af patientsikkerhedskulturen, varierede signifikant internt på de undersøgte hospitaler og mellem hospitalerne, hvilket er konsistent med de danske fund Undersøgelsen blev brugt til strategisk udviklingsplanlægning og interventioner, det var de lokale ledelser, der var ansvarlig herfor Erfaringen viste senere, at implementering af forbedringstiltag kræver organisationens opbakning, og opretholdelse af den ændrede praksis behøver ledelsesmæssig forankring og støtte. På baggrund af undersøgelsen har Belgien i dag en national strategi med kulturmålinger hvert tredje år og projektstyring i forhold til valg af fokusområder og interventioner for en opfølgende handleplan, implementering og et veldefineret ledelsesansvar. Ref. Hellings J, Schrooten W, Klazinga N, Vleugels A. Challenging patient safety culture: survey results. Int J Health Care Qual Assur 2007;20(7):620-32.

Kan kulturen prædikere performance? 2009; tværsnitsstudie fra USA, N=91 hospitaler Man undersøgte sammenhængen mellem sikkerhedsklimaet og performance målt ved hjælp af spørgeskemaer om patientsikkerhedsklimaet og patientsikkerhedsindikatorer Man fandt at; hospitaler, der havde et bedre overordnet sikkerhedsklima, havde en lavere rate af indikatorhændelserne end hospitaler med et ringere klima! frontlinjepersonalets opfattelse af et bedre klima var prædiktiv for lavere risiko for indikatorhændelser, imidlertid var ledelses opfattelse af klimaet ikke prædiktiv for hændelser. nogle dimensioner af sikkerhedskulturen f.eks. opfattelsen af megen skyld og skam var tættere forbundet til hændelser end andre områder Ref. Singer S, Lin S, Falwell A, Gaba D, Baker L. Relationship of safety climate and safety performance in hospitals. Health Serv Res 2009 Apr;44(2 Pt 1):399-421

Ledelsens rolle! I USA har man undersøgt betydningen af metoder til ledelsesinvolvering for kvaliteten af performance Der er fundet en sammenhæng mellem det at have en kvalitetskomité på højeste ledelsesmæssige niveau i organisationen, der arbejder med bevidst anvendelse af interne kvalitetsparametre og national benchmarking samt både lavere mortalitet for seks almindelige medicinske tilstande og bedre behandlingskvalitet dokumenteret ved procesmål. Den øverste ledelses metoder til overvågning, vurdering og styring af kvalitetsudvikling var således forbundet med performance. Ref. Jiang HJ, Lockee C, Bass K, Fraser I. Board engagement in quality: findings of a survey of hospital and system leaders. J Healthc Manag 2008 Mar;53(2):121-34.

Forudsætningerne James Reason beskriver betydningen af individuel fælles opmærksomhed (mindfulness) som fundament for fremgang i udviklingen af patientsikkerheden. Reason påpeger vigtigheden af at alle i organisationen fra bund til top tager ansvar for egne handlinger De opmærksomheds-egenskaber, som han mener er essentielle for hver enkelt medarbejder og for medarbejdergruppen som helhed er: Teknisk dygtighed Mental parathed Cognitiv fleksibilitet Forudseenhed Sikkerhedsbevidsthed Kommunikationsstil Teamtilpasningsevne Situationsbevidsthed Ref. Reason J. The Human Contribution. Unsafe act, accidents and heroic recovery. 2009 Sharmer OC, oversat af Raheem H og Dencker L. U-teorien - Lederskab der åbner fremtiden. Århus: Ankerhus forlaget; 2008. &

Værktøjskasse Spørgeskema (papir og elektronisk) Elektronisk indtastningssystem Transformation af indtastede data til Excel-fil Transformation af data fra Excel-fil til PPT Manualer

It s the soil, not the seed! Louis Pasteur MHSc Solvejg Kristensen; solkri@rm.dk 27 www.regionmidtjylland.dk