Nye udgravninger på Nyborg Slot

Nye udgravninger på Nyborg Slot Af Lars Ewald Jensen Jorden gemmer ofte på spændende historier, men i sjælden grad som på Nyborg Slot. I sommeren 2009 og 2010 har Østfyns Museer udført arkæologiske undersøgelser på slotsholmen, de første i over 80 år (se Bodil Holm Sørensens artikel). Museets strategi er at undersøger slotsholmen udefra imod midten, hvilket betyder, at vi har trukket søgegrøfter med maskine fra voldgraven og ind imod midten af slotsholmen. Grøfterne er dog ikke trukket længere end til umiddelbart bag ringmuren, det vil i praksis sige fundamentet af ringmuren, for Nyborg Slot står jo i dag uden den ringmur, der ellers var så væsentlig en del af slottet, og op ad hvis indersider der stod en lang række af bygninger. Nyborg Slot var igennem hele middelalderen et centralt punkt i det danske rige. Nyborg lå ikke bare centralt for det danske område, der foruden det nuværende Danmark omfattede Slesvig-Holsten og Skånelandene, men også for den så vigtige passage igennem Store Bælt, der var den søvej, de nordtyske lande og Hansestæder samt hele det baltiske område måtte sejle for at komme i forbindelse med Vesteuropa. Store Bælt var samtidig det farvand, der både forbandt og adskilte Øst- og Vestdanmark fordi tunge transporter bedst kunne fremføres ad søvejen, men omvendt let kunne afskæres af sørøveri og fjendtlige flådeaktivitet. Fordi Nyborg Slot er stedet, hvor mange af rigets første største beslutninger blev truffet, bliver Østfyns Museers udgravninger fulgt tæt ikke bare af pressen og publikum, men også af en styregruppe af eksperter på forskellige områder. Det er styregruppens opgave at pege på de vigtigste aspekter i de fremdragne resultater og rådgive om udgravningernes afvikling. I styregruppen sidder repræsentanter fra ejeren, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Det Arkæologiske Råd, Odense Bys Museer, Nationalmuseet, samt flere af Østfyns Museers egne medarbejdere. Der er tale om en bred repræsentation af specialister, der medvirker til at sikre kvaliteten af de udførte udgravninger. Om end Østfyns Museer til dato har forestået og betalt undersøgelserne selv, har resultaterne et perspektiv, der rækker langt ud over det østfynske område, ja faktisk kan resultaterne af udgravningerne kombineret med de øvrige elementer i museets undersøgelse af Nyborg Slot ændre vores opfattelse af væsentlige punkter i hele Danmarkshistorien! Hvad vil vi gerne vide og hvordan finder vi ud af det? Ved udgravningerne på Nyborg Slot har vi valgt primært at grave grøfter med maskine, skovl og graveske, det vil sige lange snit fra voldgraven imod centrum af slotsholmen. Denne metode blev valgt ud fra projektets formål: med sikkerhed at finde ringmuren på alle fire sider af slottet, at undersøge, hvor tæt på slottet voldgraven lå, og hvordan slotsholmen så ud, da man byggede slottet at finde slottets ældste dele. Ved at grave grøfter vinkelret på ringmurens formodede forløb er vi nogenlunde sikre på, at fundamenterne vil dukke op i vore søgegrøfter, hvis de ellers er bevarede. Disse grøfter trækkes så langt ud imod

voldgraven, det der nu er slotssøen, som muligt. På den måde kan vi se om voldgraven tidligere har gået længere ind imod centrum af slotsholmen. På den måde kan vi se, om voldgraven tidligere gik længere ind imod centrum af slotssøen. Der er imidlertid mindre sandsynlighed for, at vi rammer en ældre dele af slottet ved at trække grøfter, hvis denne ældre del ligger centralt på slotsholmen. Til gengæld har det andre fordele at trække grøfter. Nyborg Slot er fredet, hvilket betyder, at end ikke arkæologer kan grave, som de lyster. En fornuftig foranstaltning der sikrer, at der også er urørt slotsholm til den næste generation af arkæologer, læs blot Bodil Holm Sørensens artikel i nærværende bog for at se, hvor meget der kan blive ødelagt, hvis man ikke er forsigtig). I dag går det tilmed meget hurtigere, da vi i høj grad anvender maskine, og det er let på et kort øjeblik at fjerne store mængder af jord. Når vi alligevel bruger maskinen, skyldes det, at vi kun graver der, hvor Clemmesen og andre før ham allerede har gravet. Derved ødelægges færres mulige urørte jordlag. Det betyder, at vi med maskinen først fjerner adskillige kubikmeter jord, før vi står i tidligere tiders udgravningsfelter, hvorefter vi graver med skovl og ske, til vi rammer urørte jordlag. Umiddelbart skulle man tro, at vi ikke kunne gøre nye iagttagelser når andre nu har været der før os, men sådan er det ikke. Ved de ældre udgravninger på slottet har man fokuseret på murene og deres forløb, men ikke på jordlagene og de daterende fund, der ligger i jorden. Man kan lidt groft sige, at det kun er bygningernes historie, der er blevet undersøgt i forrige århundrede. Det giver os dog visse problemer, at undersøgelserne skal foregå i allerede opgravede felter. De gamle udgravninger gør, at siderne på grøfterne bliver meget løse. Det medfører sammenstyrtninger, der er både farlige og uheldige. Jorden styrter ned i vore grøfter, hvorved eventuelle murrester og fund, der overdænges med nedskridende fyld, kan ødelægges. Fremgangsmåde I det følgende vil jeg fremlægge de foreløbige resultater af udgravningerne i 2009 og 2010. Genstande, der findes i jorden eller murværk, der er bygget om, oplyser sjældent, hvornår genstandene er blevet smidt ud eller bygget om. De arkæologiske kilder kan sjældent dateres med samme sikkerhed som de historiske kilder. Der findes ganske vist temmelig præcise dateringsmetoder, især ved at tælle årringe på træ, men det er sjældent at finde genstande, der kan dateres inden for en kort periode. De arkæologiske dateringer er derfor ofte et tidsspænd frem for et tidspunkt. Arkæologer foretrækker lidt svævende at tale om faser, der netop dækker over forskellige tidsperioder, hvorefter de bliver ordnet i rækkefølge. Da vi endnu mangler at analysere store dele af de registreringer vi gjorde under udgravningerne, kan vi endnu ikke sætte årstal på flere af de begivenheder, der er registret. Men indenfor følgende overordnede perioder, eller faser, er det muligt at tidsbestemme nogle af begivenhederne og kæde dem sammen: Borgfasen, der strækker sig fra borgens grundlæggelse, der ifølge skriftlige kilder kan sættes til enten 1175 eller 1193, og indtil den Ny Borg bliver til Nyborg Slot, hvilket antages at være senest omkring 1250. Denne formulering må ikke opfattes sådan, at Nyborg fra 1250 ikke mere har et militært formål, men sådan at Nyborg senest fra 1250 har et væsentlig repræsentativt formål for kongen. Borgfasen er formodentlig ganske kort, men da vi rent arkæologisk ikke har fundet lag, vi kan datere til meget tidligere end år 1300, og endnu har store dele af slotsholmen, der ikke er udgravet, kan en ældre borg meget vel ligge gemt og uerkendt på slotsholmen. Danehoffasen, der dækker fra borgfasens endeligt til omkring år 1500. I denne periode afholdes indtil 1413 samlingen af rigets bedste mænd, Danehoffet, der blev betegnet som et parlament. Efter 1413 blev Danehoffets rolle overtaget af rigsrådet. Slottet udbygges og indtager en central plads i administrationen af det danske rige.

Residensfase,n der dækker over perioden fra ca. 1500 til 1560, hvor Nyborg mere eller mindre opgives af kronen. I perioden gør Christian III Nyborg til sin residens og om- og udbygger slottet væsentligt. Det skal understreges, at de tre faser er meget foreløbige og løse inddelinger. Især Danehoffasen er sandsynligvis for lang og det er meget muligt, at der skal en fase ind imellem Danehoffasen og Residensfasen. Den valgte inddeling er imidlertid hensigtsmæssig på nuværende tidspunkt. Foreløbige resultater I alt er der i løbet af 2009 og 2010 udgravet fem grøfter. Bemærk, at grøfterne 1, 6 og 10 er delt i to, som benævnes i forhold til verdenshjørnerne, hvis det er nødvendigt for forståelsen (eksempelvis grøft 10-øst). Endvidere er grøft 2 og 4 teknisk set én grøft der benævnes grøft 2/4, se figur #Grøfterfig. I 2009 udgravede museet grøfterne 1, 8 og 10. I 2010 udgravedes grøfterne 2/4 og 6. [figur Grøfterfig] Landskabet omkring Nyborg var ganske anderledes i middelalderen end det landskab, vi ser i dag. Det første, man ville lægge mærke til, hvis man kunne besøge Nyborg anno 1200, var havet. Stranden lå ikke ved den nuværende havn, men meget tættere på slottet. Den eksakte kystlinje kender vi ikke, men det er sandsynligt, at en væsentlig del af det, vi kender som Nyborg centrum, ville ligge på den inderste revle. Ud imod Svanedammen ved den nuværende togstation ville formodentlig være ganske sumpet, og Ladegårdsåen har måske haft sit udløb i havet vest for slottet. Hvor gammel den ældste Nyborg by er, ved vi ikke, men byen lå ikke, hvor Nyborg centrum ligger i dag, men derimod oppe ved sygehuset nord for Nyborg Slot. Det er vanskeligt at rekonstruere topografien af det landskab, den første borg blev bygget i. Det skyldes, at istiden efterlod et meget kuperet landskab, hvor isen har skåret dybe render eller huller i landskabet, som vi ikke helt ved, hvor løber hen. En geoteknisk boring ved politistationen har vist, at isen efterlod et hul eller rende ca. 23,7 m, der inden istidens ophør dog var fyldt op med ler til 14,2 m og derover med marine- og senere ferskvandsaflejringer. Vi ved bare ikke, hvornår eller hvordan hav- og ferskvand kommer ind til området ved politistationen. Dermed ved vi ikke engang, hvordan de nærmeste områder ved slotsholmen så ud i slutningen af 1100-tallet. I udgravningerne kan vi se, at den højeste ferskvandsstand har været omkring 3,7 m over havets overflade. Dette vandniveau er resultatet af den mølledrift, der blev etableret engang i middelalderen. Der blev bygget en dæmning syd for slottet, og ferskvandet fra Ladegårdsåen blev i byens grav ledt nord om det, der i dag er Nyborg centrum, og ud i Store Bælt sydøst for Nyborg Slot. Hvornår dette dæmningsbyggeri finder sted, ved vi ikke. Den højeste vandstand, vi har kunnet konstatere som vandaflejrede jordlag i grøfterne, er i grøft 1-nord målt til 3,38 m over havniveauet og i grøft 6 til kote 3,47 m. Begge disse målinger er i bunden af søgegrøfter, hvorfor der kan være taget en smule af laget ved afgravningen. I grøft 10-vest er målt en højeste vandstand på 3,70 m over havniveauet. Det skal understreges, at disse iagttagelser er foreløbige, og uanset der er indbyrdes differencer på op til 32 cm, giver de et meget godt indtryk af den højeste vandstand i voldgraven. Denne er utvivlsomt fra den periode, hvor voldgraven har fungeret som mølledam og er nogenlunde det samme niveau som slotsøens overflade i dag. Slotsholmen må før opstemningen af vandet have haft en størrelse minimum som nutidens slotsholm, men uden de stejle sider til voldgraven. Der kunne iagttages betragtelige mængder af mursten, mørtel og tagsten fra flere byggefaser på slottet, der var smidt ud i voldgraven og dermed havde dækket de kanter af slotsholmen ud imod voldgraven, vi kunne se i søgegrøfterne.

Det er imidlertid interessant at forsøge at fastslå, hvor dybt man kan finde en tør overflade med spor af menneskelig aktivitet. Dette spørgsmål er vanskeligt at besvare, dels fordi holmen er påvirket voldsomt af de mange afgravninger igennem tiden, dels fordi det på de interessante steder på slotsholmen er umuligt at nå bunden. Det skyldes, at grøfterne bliver så snævre, at det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at arbejde i dem. Der blev i grøft 6-øst gravet en enkelt ¼ m 2 til en dybde af ca. 3,2 m over havets overflade. I bunden af dette hul blev der påtruffet et gråt tørt jordlag med meget små stykker af tegl under flere lag af tørv. Dette grå lag med tegl under flere lag tørv er givetvis ældre end opstemningen af vandet fra Ladegårdsåen, og er en datering ved hjælp af kulstof-14 metoden mulig, vil det være en stor hjælp til at få afklaret, hvornår Ladegårdsåen blev opstemmet. Det er en af projektets store opgaver at få bragt mere klarhed over, hvordan slotholmen så ud i middelalderen, og hvilket landskab den lå i. Det er afgørende for at forstå, hvilke militære hensyn der betingede, at borgen blev lagt netop der, men også for at forstå, hvilken betydning opstemningen havde i forbindelse med Nyborg Slot. Den svenske arkæolog Martin Hansson har vist, at netop vandanlæg har en stor rolle i designet af et middelalderslot, fordi det er et meget kraftigt magtsignal at sende, at man kan tilpasse naturen, her vandets veje 1. Ombygninger og tilbygninger Adskillige ombygninger kan spores i de arkæologiske fund, først og fremmest af massive lag med byggerester og nedrivningsfyld. I store dele af grøfterne udgjorde fyldet en blanding af fund fra mange perioder lige fra midten af Danehoffasen til begyndelsen af forrige århundrede i form af patronhylstre, flasker etc. Massive lag af bygningsaffald i grøft 10-vest synes dog at være næsten samtidige og tilhøre begyndelsen af Reisensfasen, dvs. de første 25-50 år af 1500-tallet. Der blev fundet store mængder af munke og nonner, der er kælenavne for middelalderlige tagsten - man kan selv gætte sig til navnets oprindelse - samt almindelige munkesten og slidte glaserede fliser.efter alt at dømme er der tale om de ombygninger, Christian III iværksatte i forbindelse med hans ønske om at gøre Nyborg Slot til sin residens. Der er tale om virkelig massive udsmidslag der dokumenterer, at om- og tilbygningerne af slottet i begyndelsen af 1500-tallet var massive. Det er da også i denne periode, at Nyborg Slot får sin øverste etage, og den nuværende store riddersal bliver bygget til vestfløjen i en nordlig forlængelse til den nordre ringmur 2. De store bygningsarbejder har været krævende både i økonomi og mandska, og det er yderst mærkværdigt, at man efter denne anstrengelse, der må have varet over et par årtier, efter endnu en snes år så godt som opgiver Nyborg Slot som bolig fra kongelig side. Den anden serie af om- og tilbygninger, vi har konstateret, er i forbindelse med indgangspartiet imod Nyborg by. Indledningsvis må der dog gøres rede for byens forhold. Som tidligere nævnt lå den gamle Nyborg by omkring sygehuset. Men med Vor Frue kirkes etablering omkring 1350 voksede den by frem, som vi forbinder med Nyborg centrum. Foruden kirken kom også en klostergård til fra Johanitterne, der ellers er sparsomt repræsenteret i Danmark. Med disse to institutioner i centrum voksede der en helt by frem. Det er sandsynligt, at der i denne nye by var adskillige byhuse ejet af den adel, der årligt deltog i Danehofmøderne, samt andre med tilknytning til hoffet eller Nyborg Slot. Den tolkning er imidlertid stadig en arbejdshypotese, men vi håber meget, at det bliver muligt at forfølge dette aspekt, idet vi muligvis i Nyborg har Danmarks ældste planlagte by. Midt under udgravningerne i 2010 udkom bogen Bygnings Arkæologiske Studier 2006-2008, der var publiceringen af et tværvidenskabeligt seminar afholdt i 2006 med deltagelse af arkæologer, naturvidenskabsfolk, historikere og arkitekter. De nye udgravninger viste efter blot få dage vigtigheden af moderne udgravninger på slottet. Med udgravningerne fra 1900-tallets begyndelse er der i Bygnings

Arkæologiske Studier fremlagt en tolkning af indgangspartiet, der ved udgravningen i 2010 umiddelbart kunne påvises at være forkert 3. Den gamle udgravningsdokumentation er kortfattet og udgravningerne for utilstrækkelige til at nye problemstillinger kan besvares på et tilstrækkeligt grundlag. Indgangen over voldgraven er ombygget flere gange. Ved udgravningerne i 2010 kunne der udskilles mindst tre forskellige faser omkring indgangen til Nyborg Slot, ja faktisk fire, hvis vi tæller de bropiller med, vi ved snorkling i voldgraven fandt nordøst for Knudstårnet. Disse er givetvis fra en fast bro og fra militærets anvendelse af Nyborg Slot efter 1660. Fokuserer vi på den middelalderlige indgang, lå denne lidt sydøst for Knudstårnet og dannede en forborg mellem Knudstårnet, den østlige ringmurs søndre del og voldgraven, se figur [# figur grøfter]. Forborgens totale udseende kender vi ikke. Det vil kræve nye udgravninger øst for Knudstårnet. I den ældste fase har en mur ca. 5,5 m syd for Knudstårnet skudt ud imod øst og formodentlig været den søndre del af forborgens ringmur. Om denne øst-vest løbende mur har haft forbindelse med ringmuren, har vi ikke kunnet påvise, men det er sandsynligt. Vinklen imellem de to murforløb er ca. 85,7 Hvilke af de følgende to elementer, der er kommet først, er ikke helt sikkert, men der er både et porthus og to runde tårne øst for Knudstårnet på spil, se figur [#arbejdsbillede væg og tårn]. Udgravningsfotos fra 1925-26 synes at vise, at porthuset er bygget ud over tårnfundamentet og dermed er yngre end tårnet. 4 Det var imidlertid ikke muligt at afgøre ved de nye undersøgelser, og ligeledes er det vanskeligt at give nogle eksakte bud på, hvornår ombygningerne er sket, men formodentlig strækker de sig fra tidligt i Danehoffasen, altså engang imellem 1250 og 1300, og måske helt indtil Residensfasen dvs. engang omkring år 1500. Det massive Knudstårn er overbevisende blevet dateret til omkring år 1300, selv om det traditionelt er blevet opfattet som meget en meget tidlig del af Nyborg Slot, måske endda den ældste bygning. 5 I forbindelse hermed er iagttagelser fra Nationalmuseets udgravninger i forrige århunderede blevet tolket sådan, at der findes rester af et brohoved i forbindelse med Knudstårnet 6. I denne tolkning blev den østvest løbende mur og det runde tårn opfattet som samtidige, men da vi konstaterede, at det ikke er tilfældet, bliver det straks vanskeligere at finde ud af relationerne mellem bygningsdelene. Muren er som nævnt ældst, men om porthuset kommer før eller efter tårnet er usikkert. Da tårnet imidlertid er funderet på bl.a. bøgetømmer, der kun kan bevares, forudsat at det holdes vådt, må det runde tårns opførelse være efter, at vandstanden i voldgraven hæves som følge af opdæmning. Vi kender ikke tidspunktet for opdæmningen, men meget før byen etableres fra 1350 er det næppe, da opstemningen til dels sker af hensyn til mølledrift. Dermed synes det runde tårn altså yngre end 1350. Porthuset er tilsyneladende opført på indersiden af den øst-vest løbende mur senere end denne, men hvornår forbliver ubesvaret. Det er ud fra ovenstående tydeligt, at naturvidenskabelige dateringer af flere af de fremdragne lag vil kunne afhjælpe mange af vores spørgsmål og står derfor højt på prioriteringslisten over opgaver, der skal fuldføres. Brand I det nordøstlige hjørne af borgen udlagde vi i 2010 en vinklet grøft nord/syd og øst/vest fra borgens formodede hjørne og ud imod voldgraven. Den nord/sydlige del af grøften var præge af gentagne gennemgravninger og gav ikke mange nye oplysninger. Det kunne dog konstateres, at der er mindst 3 m fra nuværende overflade til moræneleret, så der ligger altså en anseelig mængde fyld på stedet. I den øst/vestlige del af grøften kunne der derimod gøres flere væsentlige iagttagelser. I kote 4 m over havets overflade fandt vi fundamentet til den østlige ringmur. Det er 2 m under niveauet ved Knudstårnet sydside blot ca. 30 m imod syd. Der må altså være et betragteligt fald i middelalderens terræn imellem de to steder, men hvordan det skal forstås er uklart. Byggede man så at sige borgen ud over en skrænt, for at den skulle se høj ud? Eller var der ikke plads på slotsholmen? Det sidste virker ikke umiddelbart sandsynligt, for

tilsyneladende kunne man have bygget længere imod både øst og syd uden at skulle forcere en skrænt med ringmuren. På ydersiden af ringmuren fremkom der nederst et brandlag, som vi imidlertid ikke kender alderen på. Det synes ikke at være resultatet af en egentlig brand på slottet, idet brandlaget indeholder væsentlige mængder af brændt flint, men omvendt ingen brændte genstanden i form af mursten, jerndimser, eller fliser som man kunne forvente. På grund af senere forstyrrelser kunne vi ikke se, om brandlaget gik op til eller under fundamentet til ringmuren. Noget tyder imidlertid på, at brandlaget er ældre end ringmuren. I den sydlige profilvæg uden for ringmuren kunne der iagttages en tynd lerstribe over brandlaget og oven på denne et lag af egentlig afrettet mørtel. I forbindelse hermed kunne ses en nedgravning til en stolpe samt brokker af teglsten smidt direkte oven på mørtellaget, se figur [brokkelag]. Det særlige ved disse brokker var, at de var uden mørtelrester på kanterne, hvilket viser, at de ikke er nedrivningsaffald, der har siddet i en ældre mur. Der må følgelig være tale om affald fra opførelsen af en bygning, hvor disse brokke rester er blevet i overskud. De lå som en pæn bunke oven på mørtellaget, som om de lige var blevet tømt ud af en spand. Mørtellaget ligger ca. 50-60 cm over fundamentet til ringmuren og som nævnt i forbindelse med et stolpehul. Formodentlig er der tale om resterne af et stillads, hvor mørtlen er lagt som et underlag, hvor murerne kunne arbejde uden at skulle stå i mudder til knæene. Brokkebunken har ca. en spands indhold og er formodentlig tømt ud af en af ringmurens arbejdsfolk, da han kom ned fra stilladset. Afstanden mellem mørtellag, stolpehul og ringmur er netop sådan, at stolpehullet formodentlig har holdt den ydere del af stilladset. Den del af stilladset, der har vendt imod muren, har siddet i huller i ringmuren, som det endnu ses på nogle bygninger fra middelalderen og renæssancen. Da mørtellaget ligger højere end brandlaget, må mørtellaget være ældre end brandlaget. På den indvendige side af ringmuren findes også et brandlag, men med et noget andet indhold. Brandlaget ligger over et gulv af mørtel, og i brandlaget stod bunden af en kande samt skår af flere andre, se figur [#bund af kande in situ]. Der var endvidere en del knogler i brandlaget. Der synes at være tale om et nedbrændt køkken eller fadebur, der lå umiddelbart inden for ringmuren. Kanderne og skår fra et kar i halvkugleform viser, at køkkenet har været i funktion i sidste del af 1200-tallet og er brændt ned senest omkring 1330. Den eksisterende hovedbygning er tidligere blevet dateret til omkring 1320 ud fra årringsbestemmelser af træ og datering af ophobet radioaktivt materiale i teglstensmuren 7. Denne datering strider imod den ældste arkitektoniske stil i murværket, der har ligheder med landets mange romanske kirker og ikke kan være meget senere end 1250. I princippet kan en brand udløse alt det ophobede radioaktive materiale i en mursten, så den pludselig bliver nul radioaktive år, selv om den egentlig er 100 år gammel. Og ligeledes kunne en brand medføre, at alt træværket på slottet blev udskiftet, så en brand i 1320-erne kunne have medført, at selv om hovedbygningen blev bygget senest i 1250, ville den se 70 år yngre ud i dateringen af det ophobede radioaktive materiale og i træværket. Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at det er sket. Man kunne forvente, at en afbrænding af hele slottet var omtalt i de skriftlige kilder, om end disse er få så tidligt i middelalderen. Mere afgørende er det dog, at en nulstilling af det ophobede radioaktive materiale kræver en opvarmning af stenene til 400-500 grader. Hvis det var tilfældet, burde stenene blive sodsværtede og porøse over for indtrængning af fugt. Yderligere burde vi kunne lokalisere betydelige brandlag inden for ringmuren, hvilket ikke er lykkedes. Branden i køkkenet synes at have en lokal karakter og tyder ikke i sig selv på, at hele slottet er brændt af på en gang. Endelig støtter de gennemførte årringsdateringer ikke i sig selv dateringen af det ophobede radioaktive materiale, da årringsdateringerne er gennemført på genbrugt træ, der kan komme fra en helt anden bygning end slottet 8. Det årringsdaterede træ indgår i kælderens støttestolper til gulvet, der vides at være rejst i 1500-tallet.

Under brandlaget og gulvet, under brandlaget, kunne vi konstatere, at der lå et ældre gulv. De nederste gulv gik helt op til ringmuren og var bygget sammen med denne. Det forhold, at brundlaget ligger højere oppe i jorden end gulvet, der er muret sammen med ringmuren, viser at ringmuren må have stået allerede i slutningen af 1200-tallet. Den iagttagelse er vigtig, fordi vi faktisk ikke har andre sikre dateringer af ringmursforløbet bortset fra den del af ringmuren, der udgøres af hovedbygningens vestmur, som er rejst, før den midterste del af hovedbygningen blev klistret på omkring 1250. Udgravningerne i 2009 og 2010 har givet væsentlig ny viden om Nyborg Slot, selv om der kun er gravet i smalle grøfter og steder, hvor andre har været ned før os. Moderne metoder og en større forhåndsviden gør, at vi kan undersøge helt andre problemstillinger end forrige århundredes arkitekter. Alligevel har vi nu flere spørgsmål, end før vi gik i gang. For hver gang vi løser et problem synes der at opstå to nye eller som en god kollega engang har beskrevet resultatet af arkæologiske udgravninger: Ja, vi er nu forvirrede på et højere plan De nye resultater på Nyborg Slot rejser da også mange spørgsmål. Det er blevet tydeligt, at vi skal vide mere om opstemningerne af voldgraven, og hvad de betyder for slotsholmens størrelse, forsvar og udtryk i landskabet. Udviklingen fra den ældste borg til Nyborg Slot er endnu meget uklar. Blev slottet fra start bygget i den store firkantede form, eller er der en ældre og mindre forgænger? Vi ved også meget lidt om landskabet umiddelbart omkring borgen. Kunne man sejle til borgen og den ældste Nyborg by? Vi skal undersøge forbindelsen mellem slot og by, men også mellem borg og opland for borgens betydning rækker langt ud over Nyborg, ja ud over Fyn. Nyborg var en rigsborg med national politisk betydning og indgik som et strategisk punkt i landets forsvar og infrastruktur. Noter 1 M. Hansson: Aristocratic Landscape. Teh spatial ideology of the medieval aristocracy. Lund studies in Historical Archaelogy, vol. 2. Lund, 2006. 2 E. B. Fisker, D. Boehm-Enemark og J. E. Rønne: Nyborg Slot. Hvis vægge kunne tale... Nyborg, 2005, s. 21ff. 3 Kirstin Eliassen og Marianne Goral Krogh i Eliasen et al.:nyborg Slot. Status vedrørende de arkæologiske undersøgelser samt fremtidsperspektiver ved nye tværdisciplinære undersøgelser. 2010, s. :67f. 4 Ibid. 5 H. Krongaard Kristensen i Eliasen et al.: Østtårnet på Nyborg Slot, s. 87-100. 6 Eliassen & Goral Krogh fig. 20. 7 A. Daly, N. Bonde og K.L. Rasmussen: Nyborg Slot i nyt lys: Naturvidenskab og bygningsarkæologien. I Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 2000. København. Samt K. Lund Rasmussen: Thermoluminiscensdatering af mursten fra Nyborg Slot. I Eliasen et al. s. 57-74. 8 #dendrorapporten