KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni, mens priserne på ejerlejligheder steg igen Laveste antal tvangsauktioner siden 28 Fald i antallet af konkurser i august til det laveste niveau i 6 år Et ujævnt opsving tager form ifølge Nordeas prognose Internationalt ECB nedsætter sine styringsrenter og lancerer opkøbsprogram USA: Stigning i erhvervstilliden Euroområdet: Fald i detailsalget Tyskland: Stigning i industriproduktionen Storbritannien: Fald i erhvervstilliden Sverige: Fald i industriproduktionen Kina: Fald i erhvervstilliden Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Bank of Japan, Bank of England og Sveriges Riksbank fastholder deres styringsrenter Det danske, japanske, europæiske og britiske aktiekursindeks er styrket, mens det amerikanske er svækket Den danske krone er styrket over for det britiske pund, men blev svækket over for den amerikanske dollar, den norske krone, den svenske krone og den japanske yen Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12 Henvendelse rettes til hco@oim.dk
DANSK KONJUNKTURNYT Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Industriproduktionen (faste priser) faldt med 7, pct. i juli efter en stigning på 5,3 pct. i juni, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. I tremåneders perioden maj til juli lå industriproduktionen 1,1 pct. lavere end i de forudgående tre måneder. Uanset de store udsving er der fortsat en opadgående tendens for industriproduktionen, som lå 2, pct. højere i januar-juli i år sammenlignet med samme periode sidste år. De store udsving i industriproduktion de seneste måneder skal i særdeleshed ses i sammenhæng med udviklingen i produktionen inden for medicinalindustri, der steg med 36,4 pct. i juni for derefter at falde med 33,5 pct. i juli. Det skyldes helt overvejende store udsving i prisindekset for produktionen af medicinalprodukter. Danmarks Statistik vurderer ikke, at det er retvisende med så store månedlige ændringer i industriproduktionen og planlægger derfor en revision af de bagvedliggende beregningsmetoder, og udviklingen for nærværende skal derfor tolkes med forsigtighed. Ses der bort fra medicinalindustri, faldt industriproduktionen med,7 pct. i juli og med,8 pct. i tremånedersperioden maj-juli. Industriens omsætning (løbende priser, ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler) faldt med 2,5 pct. i maj-juli i forhold til de forudgående tre måneder, især som følge af lavere omsætning på eksportmarkedet, jf. figur 1.2. I årets første syv måneder lå industriomsætningen,3 pct. højere end i den tilsvarende periode sidste år. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1.2 Industriomsætningen (3 mdr. glidende gns.) Indeks (21=) Indeks (21=) 13 13 125 125 12 12 115 115 15 15 85 85 8 9 1 11 12 13 14 Indeks (21=) Indeks (21=) 14 14 13 13 12 12 8 9 1 11 12 13 14 Industriproduktion Ekskl. medicinalindustri Eksportmarked Hjemmemarked Anm. Omsætningen i figur 1.2 er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2
Omtrent uændret dankortomsætning i august Dankortomsætningen var omtrent uændret i august efter et fald på 2,3 pct. i juli, når der korrigeres for de almindelige sæsonudsving. Set over de seneste tre måneder sammenlignet med de foregående tre måneder er dankortomsætningen også uændret, jf. figur 1.3. I forhold til august måned sidste år er dankortomsætningen steget 3,8 pct. Forbrugerpriserne har været stort set uændrede det seneste år, så realvæksten i dankortomsætningen har været i samme størrelsesorden. Dankortet bliver løbende mere udbredt og anvendt til stadigt flere transaktioner. Det har gennem en årrække medført, at dankortomsætningen er vokset hurtigere end privatforbruget ifølge nationalregnskabet, jf. figur 1.4. Figur 1.3 Dankortomsætning, tremåneders glidende gennemsnit (sk) Figur 1.4 Årlig stigning i dankortomsætningen og det dankortintensive private forbrug i nationalregnskabet (nominelt) Indeks (27M1=) Indeks (27M1=) 13 13 6 6 125 125 4 4 12 12 115 115 2 2 15 15-2 -2 7 8 9 1 11 12 13 14-4 9 1 11 12 13-4 Dankortomsætning Nationalregnskabet - dankorttunge dele Anm.: I figur 1.4 indgår kun udviklingen i de dele af nationalregnskabet, der typisk kan betales med dankort. Fx bolig, elektricitet og brændsel er udeladt. I 213 var den nominelle stigning i nationalregnskabet stort set nul. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. 3
Priserne på enfamiliehuse faldt i juni, mens priserne på ejerlejligheder steg igen Fra maj til juni faldt prisen på enfamiliehuse med,9 pct. (ikke-sæsonkorrigeret). Det sker efter store prisstigninger i de forudgående måneder. For andet kvartal under ét indebærer det en stigning på 2,6 pct. sammenlignet med de foregående 3 måneder. Således har der været en opadgående tendens siden udgangen af 213, jf. figur 1.5. Samtidig er der tegn på tiltagende aktivitet på boligmarkedet, med et stigende antal handler og faldende liggetider. For 214 som helhed ventes priserne på enfamiliehuse at stige med 3 pct. ifølge Økonomisk Redegørelse, august 214. Prisen på ejerlejligheder steg med 1, pct. fra maj til juni, jf. figur 1.5. Priserne på ejerlejligheder har generelt været i fremgang siden starten af 212 og ligger 1,4 pct. højere end i juni 213. Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, der var tinglyst på beregningstidspunktet (ca. 75 pct. af det forventede endelige antal handler for den seneste måned). Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede som følge af, at perioden fra januar 26 til juni 214 er forholdsvis kort og indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede. Figur 1.5 Boligpriser Indeks (26=) Indeks (26=) 7 6 7 8 9 1 11 12 13 14 7 Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Ikke sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 4
Laveste antal tvangsauktioner siden 28 let af bekendtgjorte tvangsauktioner faldt kraftigt i august, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.6. let af tvangsauktioner har generelt udvist en faldende tendens siden starten af 212 og er nu på samme niveau som i sommeren 28. Sammenlignes juni-august 214 med samme periode sidste år, er antallet af tvangsauktioner faldet med 25 pct. Det færre antal tvangsauktioner er bredt funderet geografisk. Der har således været en nedadgående trend i antallet af tvangsauktioner i samtlige regioner igennem længere tid. Restanceprocenten har ligeledes udvist en faldende tendens siden 29, og andelen af boligejerne, som har problemer med at betale terminen på deres realkreditlån, var således,25 pct. i andet kvartal. Historisk har restanceprocenten været en ledende indikator for antallet af tvangsauktioner, jf. figur 1.7. Figur 1.6 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.7 Restancer og tvangsauktioner 5 5 2,5 5. 4 4 2, 4. 3 3 1,5 3. 2 2 1, 2.,5 1. 6 7 8 9 1 11 12 13 14, 91 93 97 99 1 3 5 7 9 11 13 Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gnst. Tvangsauktioner Restancer Tvangsauktioner (h.a.) Anm: let af tvangsauktioner er sæsonkorrigerede. I figur 1.7 er antallet kvartalsvise. Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet og egne beregninger. 5
Fald i antallet af konkurser i august til det laveste niveau i 6 år I august blev 242 virksomheder erklæret konkurs, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.8. Det er et fald på 17 pct. siden juli til det laveste niveau siden marts 28. Tendensen har været nedadgående siden slutningen af 21, men antallet af konkurser er fortsat på et forholdsvist højt niveau historisk set, jf. figur 1.9. Den årlige omsætning i de konkursramte virksomheder i august udgjorde godt 6 mio. kr., hvilket svarer til knap en tredjedel af gennemsnittet over de sidste fem år. Den samlede beskæftigelse i de berørte virksomheder i august målt som 3-måneders glidende gennemsnit var på godt 5 fuldtidspersoner, hvilket er mindre end halvdelen af gennemsnittet i de seneste fem år, jf. figur 1.8. Figur 1.8 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.9 Erklærede konkurser, 3-måneders glidende gennemsnit, sæsonkorrigeret 7 2. 6 6 6 2.4 5 5 5 2. 4 4 4 3 1.6 1.2 3 3 2 2 2 4 6 7 8 9 1 11 12 13 14 Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) 93 97 99 1 3 5 7 9 11 13 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 6
Et ujævnt opsving tager form ifølge Nordeas prognose I Nordeas septemberprognose forventes en BNP-vækst på,5 pct., 1,3 pct. og 1,7 pct. i hhv. 214, 215 og 216, jf. tabel 1.1. Skønnene for BNP-væksten er nedjusteret betydeligt siden Nordeas prognose i juni med hhv.,8 pct.point og,4 pct.-point i 214 og 215. Nordea peger på, at der er udsigt til et ujævnt opsving, hvor en stigende geopolitisk uro og et svækket momentum hos flere europæiske samhandelspartnere på kort sigt dæmper væksten. Nordeas prognose kommer efter offentliggørelse af nye kvartalsvise nationalregnskabstal den 29. august, der således er indarbejdet i Nordeas prognose. Skønnene i Nordeas prognose for væksten er generelt lavere end skønnene i Økonomisk Redegørelse (ØR), august 214, jf. tabel 1.1. I 214 er det navnlig eksporten, der ifølge Nordea vurderes at være lavere end i ØR, mens det i 215 er eksporten og det private forbrug, der vurderes at være lavere end i ØR. Nordeas skøn for vækst i BNP i 214 indebærer, at der stort set ingen vækst er i den resterende del af 214. Der forventes ifølge Nordea en vis fremgang i det private forbrug, men udviklingen holdes tilbage af at husholdningerne nedbringer deres samlede gæld i forhold til den disponible indkomst. Nordea vurderer at boligmarkedet endnu ikke er i en tilstand, hvor det for alvor bidrager til at trække den samlede aktivitet op. I prognoseperioden forventes prisstigninger understøttet af lave renter og stigende beskæftigelse. Der vil i prognoseperioden være store geografiske forskelle, hvor prisstigningerne er koncentreret om de store byer. Tabel 1.1 Vækstskøn ifølge Nordea og Økonomisk Redegørelse, august 214 215 216 ØR Nordea ØR Nordea Nordea Realvækst, pct. BNP 1,4,5 2, 1,3 1,7 Privat forbrug 1,3 1,1 2,1 1,6 2,1 Offentligt forbrug 1,3,8,8 1,,6 Offentlige investeringer 1,8 3,5-4,6-4,6-4, Boliginvesteringer 3,3 4, 2,5 2, 4,8 Erhvervsinvesteringer 1,5 2, 6, 3,6 4,1 Lagerinvesteringer,,,1,, Eksport 4,3 2,5 4,8 3,3 4,2 Import 4,8 5, 5,3 4,5 4,7 af BNP Betalingsbalance 7,2 5,9 7,1 5,3 4,4 Offentlig saldo -1,2 -,3-3, -2,9-2,2 1. personer Bruttoledighed 135 136 126 135 13 Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 214 og Økonomisk Perspektiv, september 214. 7
INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT ECB nedsætter sine styringsrenter og lancerer opkøbsprogram Den Europæiske Centralbank (ECB) har den 4. september besluttet at lempe pengepolitikken yderligere. Det indebærer, at ECB nedsætter sine pengepolitiske rentesatser med,1 pct.-point, jf. tabel 2.1. Samtidig annoncerede ECB, at centralbanken fra og med oktober 214 vil påbegynde et nyt opkøbsprogram, hvor centralbanken opkøber værdipapirer fra den private sektor med henblik på at understøtte kreditgivningen i euroområdet. Lempelserne skal ses i lyset af, at forventningerne til den fremtidige udvikling i inflationen i euroområdet er faldet betydeligt hen over sommeren. I forlængelse af ECB s rentenedsættelse besluttede Danmarks Nationalbank af hensyn til fastkurspolitikken at nedsætte renten på indskudsbeviser med,1 pct.-point til minus,5 pct., mens de øvrige pengepolitiske rentesatser blev fastholdt uændret. Rentenedsættelsen ventes at bidrage til fald i de danske markedsrenter, herunder renterne på både stats- og realkreditobligationer. Tabel 2.1 Pengepolitiske rentesatser i euroområdet og Danmark efter 4. september 214 Ændring (- point) Refinansieringsrenten,5 -,1 Euroområdet Indlånsrenten -,2 -,1 Udlånsrenten,3 -,1 Indskudsbevisrenten -,5 -,1 Danmark Udlånsrenten,2, Foliorenten,, Diskontoen,, Kilde: ECB og Danmarks Nationalbank. 8
USA Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene målt ved ISM-indikatoren steg i august til indeks 59, hvilket er det højest registrerede indeks siden marts 211, jf. figur 2.1. Den fremadskuende nye ordrer komponent nåede det højeste niveau i 1 år, og peger på at amerikansk økonomi går styrket ind i andet halvår. For serviceerhvervene steg indikatoren med,9 point til indeks 59,6. Begge indikatorer ligger fortsat på et niveau over indeks 5, hvilket indikerer fremgang i erhvervene. Euroområdet Detailsalget faldt fra juni til juli med,4 pct., jf. figur 2.2. Detailsalget har dog generelt været stigende siden starten af året, og sammenlignes perioden maj-juli med samme periode sidste år, ligger detailhandlen nu 1,1 pct. højere. Figur 2.1 Erhvervstillid, USA Figur 2.2 Detailsalg, euroområdet Indeks Indeks 6 6 55 55 5 5 45 45 4 4 35 35 3 3 7 8 9 1 11 12 13 14 Fremstilling Service Indeks (27=) Indeks (27=) 12 12 11 11 99 99 98 98 97 97 96 96 94 94 93 93 92 92 7 8 9 1 11 12 13 14 Kilde: Reuters Ecowin. Tyskland Industriproduktionen steg fra juni til juli med 1,9 pct., jf. figur 2.3. Industriproduktionen er således ved at komme sig efter svækkelsen gennem 2. kvartal. Det understøttes yderligere af en betydelig fremgang i ordreindgangen, hvor særligt eksportordrerne blev styrket, jf. figur 2.4. Figur 2.3 Industriproduktion, Tyskland Figur 2.4 Ordreindgang, Tyskland Indeks (27M1=) Indeks (27M1=) 7 7 7 8 9 1 11 12 13 14 Indeks (27=) Indeks (27=) 15 15 85 85 75 75 7 7 6 6 7 8 9 1 11 12 13 Indeks Eksportordrer Indenlandske ordrer Kilde: Reuters Ecowin. 9
Storbritannien Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene målt ved PMI-indikatoren faldt med 2,3 point fra juli til august, hvilket blandt andet kan ses i sammenhæng med konflikten med Rusland, jf. figur 2.5. Indikatoren ligger dog fortsat over 5, hvilket indikerer fremgang i erhvervene. For serviceerhvervene steg indikatoren med 1,4 point til indeks 6,5. Figur 2.5 Erhvervstillid, Storbritannien Indeks 7 6 55 5 45 4 35 3 8 9 1 11 12 13 14 Indeks 7 6 55 5 45 4 35 3 PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin Sverige Industriproduktionen faldt med 1,1 pct. fra juni til juli, jf. figur 2.6. I samme måned faldt ordreindgangen med 1, pct., hvilket hovedsageligt skyldes en tilbagegang i de indenlandske ordrer. Figur 2.6 Industriproduktion, Sverige Indeks (28M1=) Indeks (28M1=) 7 7 6 7 8 9 1 11 12 13 14 6 Industriproduktion Industriordrer Kilde: Reuters Ecowin 1
Kina Erhvervstilliden i industrien målt ved NBS-indikatoren faldt i august til indeks 51,1, jf. figur 2.7. Indekset har ellers været svagt stigende siden årsskiftet, og faldet i august er således første nedgang siden februar. Figur 2.7 Erhvervstillid, Kina Indeks 7 6 55 5 45 4 35 3 7 8 9 1 11 12 13 14 Indeks 7 6 55 5 45 4 35 3 PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin 11
RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Efter rentemødet d. 4. september valgte Sveriges Riksbank at fastholde styringsrenten på,25 pct. Bank of England og Bank of Japan fastholder ligeledes bankrenten. Siden sidste fredag er det danske, britiske, europæiske og japanske aktiekursindeks styrket, mens det amerikanske er svækket. Den danske krone blev i løbet af ugen styrket over for det britiske pund, men blev svækket over for den amerikanske dollar, den norske krone, den svenske krone og den japanske yen. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 5/9 sidste fredag 5/9 Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a. : 3-md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,7 -,2 pct.point USA (federal funds rate),25, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig 1,2,5 pct.point Sverige (repo),25, pct.point R ealkreditrenter 1 : Euroområdet (refinansieringsrenten),15, pct.point Kort realkreditlån,17 -,9 pct.point Storbritannien (repo),5, pct.point Langt realkreditlån 2,92 -,1 pct.point Danmark (udlånsrenten),2, pct.point Nationalbankens satser: Diskonto, Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.:, pct.point USA 2,45,11 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,53,4 pct.point Indskudsbeviser -,5, pct.point Tyskland,97,8 pct.point Udlån,2, pct.point Storbritannien 2,49,13 pct.point R entespænd til T yskland (pct.-po int): Valutakurser 2 : Kort (3-mdr.),13,5 pct.point USD/JPY 3 15,26 1,16 pct. Langt (1-årigt):,5 -,4 pct.point GBP/USD 61,24 1,64 pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC2 (3/7-89 = ) 744,4,99 pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD 129,44-1,43 pct. USD, S&P5 1998 -,29 pct. Valutakurser 2 : Japan, Nikkei 225 15669 1,58 pct. EUR/DKK 744,48 -,6 pct. USD/DKK 575,6 1,39 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 329 2,82 pct. SEK/DKK 81,37,27 pct. Storbritannien, FTSE 6878,85 pct. NOK/DKK 91,,35 pct. GBP/DKK 939,64 -,23 pct. Oliepriser: JPY/DKK 5,46,29 pct. Brent (USD),9 -, USD Effektiv kronekursindeks (19 = ) 12,56 -,3 point Brent (DKK) 5 3,44 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 12
Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland 7 7 2,5 -point,6 6 5 4 6 5 4 2, 1,5,4,2 3 3 1,, 2 1-1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin 2 1-1,5 -,2, -,4 -,5 -,6 dec 12 apr 13 aug 13 dec 13 apr 14 aug 14 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point 3 -point 3 Euro Dollar 13 25 2 25 2 12 15 15 1 5 1 5 7 6-5 -5 aug 12 dec 12 apr 13 aug 13 dec 13 apr 14 aug 14 Italien Spanien Portugal Irland Frankrig Grækenland 5 sep 12 jan 13 maj 13 sep 13 jan 14 maj 14 sep 14 Euro Dollar (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin Figur 3.5 Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks (25=) Indeks (25=) 22 22 USD/EUR, USD/JPY 2 2, 15 1 16 14 12 1 16 14 12,85,,75,7 85, 6 6 sep 12 jan 13 maj 13 sep 13 jan 14 maj 14 sep 14,6 75 sep 12 jan 13 maj 13 sep 13 jan 14 maj 14 sep 14 Eurostoxx Nikkei 225 S&P 5 OMX C2 Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse) 13