Definition. og lœngden, normen. og afstanden mellem vektorer a og b. Der gælder

Relaterede dokumenter
Definition 13.1 For en delmængde af vektorer X R n er det ortogonale komplement. v 2

Definition. og lœngden, normen. og afstanden mellem vektorer a og b. Der gælder

Oversigt [LA] 11, 12, 13

Oversigt [LA] 11, 12, 13

Nøgleord og begreber Ortogonalt komplement Tømrerprincippet. [LA] 13 Ortogonal projektion

Vektorer. koordinatgeometri

Vektorer. koordinatgeometri. for gymnasiet, udgave Karsten Juul

Opgave 1 Betragt funktionen. x + y for x > 0, y > 0. 3) Angiv en enhedsvektor u så at den retningsafledede D u f(5, 2) er 0.

Opgave 1 - løsning 1) De partielle afledede beregnes. Opgave 1 Betragt funktionen. x + y for x > 0, y > 0. f x = y 1 (x + y) 2.

GEOMETRI. Generelt om vinkler. Notation for vinkler: u, A, BAC. Topvinkler er lige store, x = y

Opgave 1 Lad R betegne kvartcirkelskiven x 2 + y 2 4, x 0, y 0. (Tegn.) Udregn R x2 y da. Løsning y. Opgave 1 - figur. Calculus Uge 50.

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:

Introduktion til Grafteori

Opgave 1 - løsning 1) De partielle afledede beregnes. Opgave 1 Betragt funktionen. x + y for x > 0, y > 0. f x = y 1 (x + y) 2.

Curling fysik. Elastisk ikke centralt stød mellem to curling sten. Dette er en artikel fra min hjemmeside:

Elementær Matematik. Vektorer i planen

Geometri med Geometer II

Grafisk bestemmelse - fortsat Støttepunkter. Grafisk bestemmelse y. giver grafen. Niveaukurver og retning u = ( 1

Oversigt [LA] 10, 11; [S] 9.3

Teknisk Matematik. Teknisk Matematik Formler. Preben Madsen. 8. udgave

(a k cos kx + b k sin kx) k=1. cos θk = sin θ 1 ak. , b k. k=1

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG

Elementær Matematik. Analytisk geometri

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge

Oversigt Matematik Alfa 1, August 2002

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.

Lorentz kraften og dens betydning

Du kan efter ønske opfatte integralet som et Riemann-integral eller et Lebesgue-integral (idet de to er identiske på C([a, b], C) jf. Theorem 11.8.

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) JANUAR 2006 AARHUS UNIVERSITET.. Beregn den retningsafledede D u f(0, 0).

STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 2007 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER

Formelsamling for matematik niveau B og A på højere handelseksamen. Appendiks

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

Eksamen Analyse 1, Juni 2015, Besvarelse 1. Opgave 1. ( ln x) q x p dx =

Trigonometri. Matematik A niveau

Matematik F2 Opgavesæt 1

Besvarelse af Eksamensopgaver Juni 2005 i Matematik H1

Matematik F2 - sæt 1 af 7, f(z)dz = 0 1

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Pythagoras sætning. I denne note skal vi give tre forskellige beviser for Pythagoras sætning:

Vejledende besvarelse på august 2009-sættet 2. december 2009

Arctan x = x x3 3 + x5 (En syvende berømt række er binomialrækken, [S] 8.8.) Eksempel

Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Nøgleord og begreber. Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

er en n n-matrix af funktioner

Elementær Matematik. Plangeometri

Elementær Matematik. Vektorer i planen

Vektorer. koordinatgeometri

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c

Besvarelser til de to blokke opgaver på Ugeseddel 7

( ) Projekt 7.17 Simpsons formel A A A. Hvad er matematik? 3 ISBN

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02)

Michel Mandix (2010) INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS LÆRESÆTNING... 4 SINUSRELATIONERNE... 4 COSINUSRELATIONERNE...

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet

Implicit differentiation Med eksempler

Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.

Lineær Algebra - Beviser

ANALYSE 1, 2014, Uge 3

Lineær Algebra eksamen, noter

Det dobbelttydige trekantstilfælde

Det skrå kast uden luftmodstand

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) AUGUST 2006 AARHUS UNIVERSITET

TAL OG BOGSTAVREGNING

Eksamensspørgsmål: Potens-funktioner

Projekt 6.5 Vektorers beskrivelseskraft

Bølgeligningen. Indhold. Udbredelseshastighed for bølger i forskellige stoffer 1

Noget om Riemann integralet. Noter til Matematik 2

Matematikken bag perspektivet I

MATEMATISK FORMELSAMLING

3. Vilkårlige trekanter

Nøgleord og begreber Separable ligninger 1. ordens lineær ligning August 2002, opgave 7 Rovdyr-Byttedyr system 1. ordens lineært system Opgave

Projekt 2.3 Euklids konstruktion af femkanten

Hilbert rum. Chapter Indre produkt rum

Linjer på skift. Figurer. Format 5. Nr. 15. a a Tegn AB, BC, AE, CD og CF, GH, GI. b Tegn de to parallelle linjestykker, der kan tegnes til GH.

Vektorer i planen. Et oplæg Karsten Juul

MATEMATIK NOTAT MATEMATISKE BEVISER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX

Om Riemann-integralet. Noter til Matematik 1

LINEÆR OPTIMERING JESPER MICHAEL MØLLER. Resumé. Disse noter handler om dualitet i lineære optimeringsprogrammer.

Værktøjskasse til analytisk Geometri

Transkript:

Oersigt [LA],, Prikprodkt Nøgleord og begreber Ortogonlitet Ortogonlt komplement Tømrerprincippet Ortogonl projektion Pthgors formel Kortest fstnd Agst 00, opge 6 Cch-Schwrz lighed For ektorer =,..., n, b = b,..., b n i R n er sklrprodktet n b = i b i og lœngden, normen i= = og fstnden mellem ektorer og b b Clcls - 005 Uge 46. - Clcls - 005 Uge 46. - Vinkelret b Vinkerette ektorer For en delmængde f ektorer X V = R n er det ortogonle komplement nderrmmet X = { = 0, X} To ektorer, b i R n er ortogonle, inkelrette, his b = 0. Det skries også b b = 0 Der gælder 0 = V, V = 0 Clcls - 005 Uge 46. - Clcls - 005 Uge 46. - 4 - eksempel For =, R er det ortogonle komplement { = 0} bestemt ed ligningen, =,, + = 0 - figr spn = =, =, Clcls - 005 Uge 46. - 5 Clcls - 005 Uge 46. - 6 Tømrersend Sætning tømrerprincippet For en delmængde f ektorer X V = R n som dspænder et nderrm U V er det ortogonle komplement Altså gælder X = U w U w, X - eksempel For U = spn,,,,, 4 R er det ortogonle komplement U = { = 0, U} bestemt ed ligningssstemet, =,,, + + = 0 + + 4 = 0 = = Clcls - 005 Uge 46. - 7 Clcls - 005 Uge 46. - 8

Nedfæld inkelret - figr Projektion - figr z U=spn,,,,,4,, w = U U Ortogonl projektion på nderrm Clcls - 005 Uge 46. - 9 Clcls - 005 Uge 46. - 0 Projektion Projektion på koordintpln For et nderrm U V = R n er den ortogonle projektion f en ektor på U den ektor U som opflder = w U For nderrmet U = spne, e R n er den ortogonle projektion f en ektor =,,..., n på U giet ed proj U = =,, 0,..., 0 Der gælder = + w, U, w U Den ortogonle projektion betegnes proj U = Ses let d = 0, 0,,..., n U Clcls - 005 Uge 46. - Clcls - 005 Uge 46. - Projektion på en ektor Projektion på ektor For et nderrm U = spn R n dspændt f netop én ektor 0 er den ortogonle projektion f en ektor på U giet ed = - figr w = U Det skries proj = = λ U = spn Ortogonl projektion = proj på spn λ = Clcls - 005 Uge 46. - Clcls - 005 Uge 46. - 4 Projektion på en ektor Projektion på en ektor - rgment For et nderrm U = spn er er den ortogonle projektion på U giet ed = proj = Efteris ltså = = 0 For et nderrm U = spn R dspændt f ektoren =,, er den ortogonle projektion f en ektor =,, på U giet ed proj = = + +,, Clcls - 005 Uge 46. - 5 Clcls - 005 Uge 46. - 6

Projektion på ektor Projektion på en ektor - figr =, 8 proj = 9, =, 4 For et nderrm U = spn R dspændt f ektoren =, 4 er den ortogonle projektion f en ektor =, 8 på U giet ed proj = = + 4 8 + 4, 4 =, 4 = 9, Ortogonl projektion proj på spn Clcls - 005 Uge 46. - 7 Clcls - 005 Uge 46. - 8 Sætning 7 Ld,..., k R n œre inbrdes ortogonle egentlige ektorer. Antg t de dspœnder nderrmmet U. Så gœlder proj U = k proj j j= er den ortogonle projektion f en ektor på U. Beis Efteris ed tømrerprincippet, t k j= proj j U Ld =,,, =,, R ære inbrdes ortogonle ektorer der dspænder nderrmmet U. Så er den ortogonle projektion proj U = proj + proj = + = + = +,, + + + 6,, +,, Clcls - 005 Uge 46. - 9 Clcls - 005 Uge 46. - 0 Betrgt =,, 0,, =,,, R 4 smt nderrmmet U = spn,.. Vektorerne og er ortogonle: = + + 0 = 0 - fortst Betrgt =,, 0,, =,,, R 4 smt nderrmmet U = spn,.. Ld =,, 8, 6 og beregn proj U = proj + proj = + = 9 9, 8, 0, +,,, 8 4 =, 0,, 7 Clcls - 005 Uge 46. - Clcls - 005 Uge 46. - Pthgors Pthgors Sætning 8 Pthgors His b, så er Pthgors - figr + b = + b Beis + b b + b = + b + b = + b + b b = + b Pthgors som d kender den + b = + b Clcls - 005 Uge 46. - Clcls - 005 Uge 46. - 4

Afstnd til nderrm Mindste fstnd Sætning 9 Ld U V = R n œre et nderrm. Antg t ektoren hr ortogonl projektion på U. Så er den ektor i U, der hr kortest fstnd til. Sætning 9 - figr Beis For en ektor U gælder = + = + i følge Pthgors, Sætning 8, d. Mindste fstnd til nderrm U Clcls - 005 Uge 46. - 5 Clcls - 005 Uge 46. - 6 Afstnd til linje Middelærdi [LA]. Mindste kdrters metode For en linje U = spn R dspændt f ektoren =,, er den ektor i U med kortest fstnd til en ektor =,, giet ed Kdrtfstnden er proj = = + +,, proj = m + m + m hor m = ++. Clcls - 005 Uge 46. - 7 4 For,..., n il middelærdien minimerer kdrtsmmen m = + + n n m + + n m Sæt =,..., n og =,...,. Så er m bestemt ed m = proj = = + + n n Clcls - 005 Uge 46. - 8 Opge Mtemtik Alf, Agst 00 Opge 6 Betrgt det lineære nderrm U R 4, der er dspændt f ektorer =,,, og = 0,,, 0. Angi den ektor i U, der hr kortest fstnd til ektoren =,,, 4. I følge Sætning 9 er den ortogonle projektion f på U. Den korteste fstnd er Opge Mtemtik Alf, Agst 00 Opge 6 - fortst Vektorerne =,,, og = 0,,, 0 hr = 0 + + + 0 = 0 Fr Sætning 7 fås projektionen f =,,, 4 = proj U = proj + proj = + = 4 4,,, + 5 0,,, 0 =,, 7, Clcls - 005 Uge 46. - 9 Clcls - 005 Uge 46. - 0 Opge Mtemtik Alf, Agst 00 [LA]. Projektion på -dim. nderrm Opge 6 - ekstr Restektoren =,,, 4,, 7, =,,, hr længde, som ngier den mindste fstnd fr til U - figr w = proj =,,, 7 = = 6 proj To ektorer rettet op Clcls - 005 Uge 46. - Clcls - 005 Uge 46. -

[LA]. Projektion på -dim. nderrm [LA]. Projektion på -dim. nderrm Bemærkning Ld, ære ikke-prllelle ektorer der dspænder nderrmmet U. Sæt w = proj = Så er, w ortogonle og dspænder U. Den ortogonle projektion f ektoren på U er d proj U = proj + proj w = + w delis 7 side 84 Ld =,,, =,, ære ektorer der dspænder nderrmmet U. Sæt w = proj = =,,,, =, 0, Den ortogonle projektion f ektoren =,.6, 6 på U er d proj U = proj + proj w = + w Clcls - 005 Uge 46. - Clcls - 005 Uge 46. - 4 [LA]. Projektion på -dim. nderrm Cch-Schwrz lighed [LA] Andre sætninger om sklrprodkt - fortst For =,,, w =, 0,, =,.6, 6 er projektion f ektoren på U = spn, w proj U = proj + proj w = + w =.6,, +, 0, =.7, 4., 5.7 Sætning 0 Cch-Schwrz lighed For ektorer, gœlder Beis Fr Pthgors, Sætning 8, på de ortogonle ektorer proj, proj fås proj = Forlæng med og ddrg kdrtroden. Clcls - 005 Uge 46. - 5 Clcls - 005 Uge 46. - 6 Trekntsligheden [LA] Andre sætninger om sklrprodkt Trekntslighed [LA] Andre sætninger om sklrprodkt Sætning Trekntsligheden For ektorer, gœlder Beis Fr Cch-Schwrz lighed Uddrg kdrtroden. + + + + + = + Trekntslighed - figr + Indlsende trekntslighed + + Clcls - 005 Uge 46. - 7 Clcls - 005 Uge 46. - 8