Årsplan 5.kl. dansk, Trelleborg Friskole.

Relaterede dokumenter
Årsplan for dansk i 4.klasse

Dansk årsplan 5. klasse /20

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for 4.klasse i dansk

Fælles Mål i dansk for 6. klasse omfatter fire kompetenceområder med tilhørende kompetencemål:

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

ÅRSPLAN I DANSK FOR 5. KLASSE

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Årsplan for 1. klasse 2016/2017

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Dansk årsplan 5. klasse /18

Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret

Årsplan for dansk i

Årsplan 2015/ Dansk i 4.a

Dansk årsplan for 5.A & 5.B 2017/2018 Iqra Privatskole

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Årsplan med Fandango 5

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Fælles Mål i dansk for 4. klasse omfatter fire kompetenceområder med tilhørende kompetencemål:

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Årsplan for dansk 7.x SJ

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Dansk på Viby Friskole

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan, dansk 6. klasse 2018/2019

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

Årsplan dansk 4. klasse 2016/2017

Årsplan dansk 1. klasse

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole Analyse & fortolkning (mundtligt)

d dansk 6. klasse, kapitel 2: Læs en roman Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Dansk årsplan for 4. A & 4.B 2016/2017

Årsplan, dansk 5. klasse 2015/2016

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Årsplan dansk 4. klasse 2019/2020

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Årsplan for dansk i 1.klasse skoleåret

Årsplan for 6. klasse i dansk Skoleåret 2016/2017

Årsplan med Fandango 4

Årsplan for 3. klasse (dansk)

1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

Årsplan 7.x. dansk TG

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Årsplan for dansk i 6.klasse skoleåret 2017/18

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Dansk årsplan for 6.A + 6.B 2018/2019

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik

Årsplan i dansk for 8.klasse

Årsplan 9.kl. 2018/2019

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Årsplan for dansk i 2. klasse for skoleåret 2017/18

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 9. kl. 2017/18

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende.

Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016

Årsplan 7.x. dansk TG

Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan.

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Sociale mål for 2. klasse

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Årsplan for dansk i kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Dansk årsplan 7. klasse

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Vesthimmerlands Naturfriskole

Årsplan for dansk i 5. P 2016/17

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Transkript:

Årsplanen bygger på Undervisningsministeriets forenklede fælles mål og Trelleborg friskoles værdier. Fagformål for faget dansk: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Faget dansk skal styrke elevernes beherskelse af sproget og fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Faget dansk skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation. Stk. 3. Faget dansk skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Kompetencemål efter 6.kl. Læsning: Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge. Den fælles grundbog i 5.kl. er Fandango, som er et dansksystem med skønlitteraturen i fokus. Målet er at udvikle eleverne som kompetente og engagerede litteraturlæsere - og skrivere. Systemet lægger vægt på en tæt sammenhæng mellem læsning, skrivning og mundtlighed. Også sproglære og udtryksformer som medier og kunst vægtes. Foreløbig har jeg kun bestilt opgavebog A hjem, da planen er at supplere systemet med forskellige andre tekster, film mv. Det er altså ikke umiddelbart planen at vi når at læse hele fandango grundbogen. De fleste elever er habile læsere - og alle har forståelsen med. Fandango kan læsemæssigt være svær - da der er fokus på gode tekster for børn og indholdet er interessant at arbejde med - det kan derfor være nødvendigt at forældrene læser teksten højt for deres barn derhjemme - tal også gerne om forståelsen undervejs. Det er rigtig vigtigt at eleverne har en selvlæsningsbog der svarer til deres niveau, så de kan vedligeholde og forbedre egen læsning ved siden af. Jeg vil forsøge at nå omkring alle eleverne, og tale med dem om deres selvlæsningsbøger samt evt. hjælpe dem med at finde nye på rette niveau når vi går på biblioteket. Ud over læsning i Fandango og selvlæsningsbøger, skal vi læse nordiske tekster, opslagsværker og hjemmesider og faglitteratur om blandt andet Sønderborg og i et faglitterært emne om lande i Europa. Her vil blandt andet være fokus på at kunne søge både billeder og tekst på nettet, ukendte fagord, grafiske modeller, perspektivering og teksters anvendelighed. Britt Augustsen Med ret til ændringer Side 1

Fremstilling: eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer. De fleste elever kan godt lide at formulere sig skriftligt, og det er nu et krav at bestemte genrer skal overholdes sprogligt og indholdsmæssigt. Vi skal også have styr på at lave afsnit og sætte punktum og komma i egne tekster. Mange elever foretrækker at skrive på I-pad/tablet/PC, men der er også krav om at kunne skrive en sammenhængende funktionel skrift, så alle elever skal fortsat øve skønskrift, der både skal trænes og bruges i hverdagen. Vi skal også arbejde med grundlæggende tekstbehandling - hvilket primært kommer til at foregå i Word, da skolen jo køber elev-licenser til Officepakken. Ligeså vigtigt at de har et mailprogram så de kan maile besvarelser til mig (og jeg evt. kan skrive dem ud). En del elever laver stavefejl i de længste af de 360 ord - dem skal vi have på plads så alle de 360 ord staves korrekt. De skal være mere kritiske overfor egen stavning, læse det skrevne igennem og rette ordene - de vil sagtens selv kunne se nogle af deres stavefejl. Jeg har introduceret morfemer som endnu et værktøj til både læsning og stavning, så vi bruger tid på at tale grundmorfemer og lære de typiske endelser at kende - vi taler alle så sjusket at vi sluger endelserne, men de fleste kan læres udenad. At bruge både lydene, viden om bøjningssystemer og ords oprindelse er en rigtig god teknik til at stave. Derudover bruger vi ordbøger og opslag på nettet. Mundtlig fremlæggelse skal også trænes, hvilket vil være en del af alle vores emner, og passer fint overens med Trelleborg Friskoles værdier. Herunder er fokus på modtagerforholdet og at revidere sin egen arbejdsproces. Fortolkning: eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. Igennem arbejdet med blandt andet Fandango, vil der være fokus på viden om at læse mellem, på og bag linjerne, fortællerpositioner, fortælletyper, medskabende arbejde, intertekstualitet og det at kunne anmelde litteratur og andre genrer. Kommunikation: eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer. Igennem alt danskarbejdet vil vi arbejde i forskellige gruppesammensætninger, med fokus på at lytte aktivt, stille spørgsmål og give respons. Her vil en del af fokuspunkterne være at påtage sig forskellige roller, samt at få viden om kropssprog og virkemidler. Britt Augustsen Med ret til ændringer Side 2

Et andet fokuspunkt igennem danskundervisningen vil være bevidsthed om færden på nettet og hvad der er af muligheder og faldgruber inden for kommunikation i dette medie. Også den nordiske kommunikation vil være et tema. Her skal arbejdes med norsk og svensk kultur, sprog, tekster mv. Samt det at finde ligheder og forskelle imellem forskellige sprog ud fra sprogets historie mv. Udvalgte punkter fra Trelleborg Friskoles værdier: I dansk vil der være fokus på følgende af skolens værdier - se mine uddybelser i parentes: Fortælling og morgensang er en vigtig del af skolegangen (i dansk arbejder vi ind imellem videre med emner eller sange/salmer fra morgensangen, ligesom der vil være fortælling fra både lærer og elever) Læring om livets facetter og inspiration fra omverdenen prioriteres højt (Stort tema i danskundervisningen som slet ikke kan undgåes/undværes) Alle er lige meget værd og alle respekterer hinanden (Både ang. forskellige danskfaglige niveauer og ang. samvær/leg/god opførsel) Læring foregår bedst, når børnene er parate til at modtage den (der vil derfor ind imellem være små pauser med bevægelse, meditation, frisk luft, sjov og leg) Børn skal udvikle sig gennem legen og opleve verden gennem fantasien (nogle danskopgaver kan leges inde eller udenfor ligesom fantasien kan være en stor del af det at formulere sig mundtligt eller skriftligt) En sund sjæl i et sundt legeme (ro og tid til spisning, bevægelse som nævnt tidligere, kende sig selv og hinanden) Vi vedkender os vores historiske arv (kende tiden før og nu samt gætte kvalificeret om tiden der kommer. Tekster og skriftlig formulering vil omhandle forskellige tidsaldre og forståelse af disse) Der tages udgangspunkt i den enkelte elev (danskfagligt og personligt er det nødvendigt at jeg kender den enkelte elev godt og kan planlægge derudfra, så udgangspunktet så vidt muligt passer til hver enkelt. I de fælles emner er det derfor også muligt at arbejde på sit eget individuelle niveau) Elevernes engagement og arbejdsglæde er grundlaget for undervisningen (derfor skal vi have det rart og sjovt samtidig med vi lærer, og så vidt muligt tilgodese den enkeltes interesser og indgangsvinkler) Trelleborg Friskole har en praktisk-musisk tilgang til undervisningen (I dansk vil der indgå praktisk arbejde i form af at udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form) Britt Augustsen Med ret til ændringer Side 3

Fællesskabet styrkes ved emneuger, fælles gymnastikopvisninger, lejrskole og skuespil på tværs af klasserne (og således også som en del af danskundervisningen i emneugerne samt i andre arbejder sammen med andre klasser) Udearealer inddrages så vidt muligt i undervisningen i alle fag (der vil foregå både læsning, skrivning og diverse danskfaglige bevæge-lege/øvelser udenfor. der skal skrives om sanserne i brug udenfor, findes inspiration i naturen og hyggelæses i det fri.) Lærerne møder det enkelte barn med respekt og anerkendelse (Håber det kan mærkes hos alle skolens lærere - også dansk-læreren) Eleverne lærer at udvise empati og omsorg for hinanden på tværs af aldersgrupperne og at acceptere hinandens forskelligheder (fysiske, sociale og faglige), så de får mulighed for at udvikle deres potentialer på baggrund af alt dette (i emneuger, i den enkelte klasse samt i samarbejde med en enkelt anden klasse. Ligeledes når der samtales om klassetrivsel og skrives om egne og andres tanker og følelser) Vi motiverer eleverne til at udtrykke egne meninger og holdninger (I dansk understøtter det jo i den grad de faglige mål både mundtligt, skriftligt og læsemæssigt) Undervisningsmetoder: Undervisningen vil typisk starte fælles med et lærer-oplæg og forklaring af modulets indhold - denne del er lærerstyret og direkte undervisning. Derefter vil der alt afhængigt af emnet være individuelt arbejde, gruppearbejde eller tomands-arbejde. Det kan foregå ud fra forskellige cooperative-learning principper eller blot være et hurtigt samarbejde med sidemanden. I mange af emnerne vil det være muligt at vælge den arbejdsmetode der passer eleven bedst, herunder at blive i et hjørne af klassen sammen med mig for at få yderligere hjælp og fælles arbejde med opgaverne. Al undervisning vil være systematisk og jeg arbejder med modellering og stilladsering. For nogle elever vil der yderligere være tale om overindlæring. I undervisningen vil der også indgå mindre rollespil, kreative opgaver og opgaver der kræver at kroppen er aktiv. Evaluering: Opmærksomhedspunkter efter 6.kl. Læsning/tekstforståelse: eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten (fx. afklare ukendte ords betydning, anvende grafiske modeller eller stille spørgsmål til tekstens indhold) Britt Augustsen Med ret til ændringer Side 4

Evaluering foretages undervejs ved: skriftlig brug af de forskellige indlærte delelementer. mundtlig brug af de forskellige fagudtryk og deres indhold. at høre eleverne læse højt. at eleverne fremlægger mindre faglige opgaver mundtligt. at se/høre eleverne have forskellige roller (ordstyrer, referent mv) i mindre grupper. diktater og andre skriftlige afleveringer med fokus på enten stavning, orden, grammatik, brug af grafiske modeller eller indhold. at rette elevernes skriftlige arbejde at tjekke hvordan de bruger forskellige søgeværktøjer og tekstprogrammer. at se hvordan eleverne finder ukendte ords betydning, samt brug af disse ord i egne tekster rollespil/kreativt arbejde for at se om dybden af teksterne er forstået. at jeg retter elevernes Fandango-opgavebog og andet skriftligt arbejde. Evaluering foretages ved slutningen af skoleåret: Ved at teste eleverne med staveprøven ST5 og læseprøven Læs5 Resultaterne af disse test får forældrene besked om ved skole/hjem samtalerne sidst på skoleåret. Britt Augustsen Med ret til ændringer Side 5