Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard
Hvad er viden?
Den klassiske forestilling om viden Aristoteles Tre grundformer for viden: Episteme: At vide(rationel, teoretisk) Techné: At vide hvordan (praktisk) Fronesis: At vide hvorfor (hvad der bør gøres).
I professionstilgangen til viden indgår.. Viden som et fænomen båret af og lært af en enkelt professionsudøver, den enkelte lærer eller pædagog, samt Viden som kollaborativt fænomen båret af og skabt i arbejdsfællesskaber, lærerkollegiet.
Pædagogisk handling er kompleks Der er mange forhold, i i spil, når en lærer eller pædagog handler
Grundlag for læreres og pædagogers handlinger Erfaring. Den erfaring som aktører i det pædagogiske rum (børn og elever, forældre, institutions- og skoleledere, pædagoger og lærere) har med handlinger i selvsamme rum. Tradition, dvs. den sædvanlige måde at forholde sig på til det pædagogiske. Dannelse, dvs. de særlige forestillinger, der måtte være om sigte og proces i det pædagogiske rum. Frihed, selvbestemmelse og metodefrihed. Dvs. den frihed, en pædagog eller lærer måtte have til at agere som pædagog eller lærer Værdier, politik og normer, dvs. at den pædagogiske praksis er baseret på visse forestillinger, som anses for gode Love og regler, dvs. forskrifter om, at praksis skal have en bestemt karakter Beslutninger, fx fra byråd eller skoleledelse om pædagogiske sagforhold Økonomiske bevillinger. Dvs. de økonomiske ressourcer, der er til rådighed i det pædagogiske rum.
Om professionel praksis og viden Både læreren/pædagogen og lægen er grundlæggende i menneskecentrerede professioner Ingen af dem tror, at dette at hjælpe mennesker kun handler om enkle og tekniske tilgange, men snarere om en proces med høj kunnen, hvori en avanceret vurderingsevne indgår i en professionel beslutning om hver klients unikke behov. Hargreaves, D.H (1996). Teacher Training Annual Lecture, London
Evidens Evidens betyder vished, klarhed, tydelighed og bevis. Ordet har fra sin latinske oprindelse flere betydninger, og når det anvendes i dag inden for de pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige områder er der tilsvarende forskellige opfattelser af, hvad der tæller som evidens.
Evidens er den aktuelt bedste viden på et område.
Evidens den bedste aktuelle viden Almen betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller informeret af evidens, vil sige, at den understøttes af den bedste, mest pålidelige, relevante og tilgængelige viden.
Evidens den bedste aktuelle viden Lærerens og pædagogens indsatser og praksis evalueres virker det jeg gør? Løbende evaluering kan mindske stress og frustrationer.
Evidens den bedste aktuelle viden Snæver betydning: Anden ordens viden, der tilbydes i form af forskningskortlægninger eller systematiske reviews med syntese af, hvad der fra forskningen vides om et spørgsmål om uddannelse.
Drøft i mindre grupper: Hvad får det jer til at tænke på i forbindelse med jeres dagligdag? Hvordan kan I bruge modellen i forhold til jeres praksis? Hvad skal der til for at den kan bruges?
Response to Intervention Væsentlige faktorer: Effektiv evaluering/vurdering Undervisningsstrategier Struktureret, systematisk problemløsnings tilgang Udgangspunkt i elevens behov Adgang til ressourcepersoner Viden om, hvad der virker.
Clearinghouse Skoleparathed Inklusion Dagtilbudsforskning Ungdomsuddannelser Skolereform Multilingualism
Skolereformen: 6 forskningskortlægninger 1. Trivsel & undervisningsmiljø 2. Pædagogisk ledelse 3. Læsning 4. Matematik 5. Varieret læring mv. 6. Alsidig udvikling 1 7
Resultater og hovedpointer - HVILKE TEMAER HAR VI FUNDET? MATEMATIK (MATHEMATHICAL LITERACY) VARIERET LÆRING (MV.) 1.Systematisk problemløsning 2.Modellering 3.Konkrete materialer 4.It-understøttet læring 5.Bevidsthed om egen læring 1. Anvendelsesorienteret undervisning 2. Teknologi i undervisningen 3. Fysisk aktivitet og læring 4. Udendørs undervisning 5. En udvidet (skole)dag (bl.a. lektiehjælp)
Syv forskellige inklusionsstrategier 1. Undervisning for alle 2. Fælles værdigrundlag 3. Pædagogiske tilgange til inklusion 4. Collaborative teaching (tolærerordning) 5. Lærerassistenter 6. Elevformidling (peer tutoring) 7. Interventionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD lignende adfærd/socialemotionelle vanskeligheder.
Viden om inklusion Strategi: definition af strategien Pædagogisk idé: fundament for strategien Praksis: hvordan omsættes strategien i praksis Evidens: hvad siger forskningen
David Mitchell Hvad der virker i inkluderende undervisning - evidensbaserede undervisningsstrategier.
27 evidensbaserede undervisningsstrategier Strategi 1: Kooperativ læring Hjælp eleverne med at lære af hinanden Strategi 2: Elevformidling og kammeratpåvirkning Brug kammeraterne til indbyrdes undervisning og støtte Strategi 5: Forældreinvolvering og -støtte Respekter familiernes rettigheder, kunnen og behov
School-wide Positive Behavior Support En forebyggende indsats der styrker en skoles kapacitet til at takle en lang række forskellige adfærds udfordringer.
School-wide Positive Behavior Support Arbejder med: at forebygge og reducere udfordrende adfærd aktiv undervisning i selvregulerende færdigheder et kontinuum af konsekvenser i forhold til udfordrende adfærd interventioner målrettet elever med den mest udfordrende adfærd målrettet hele skolen forbedre trivslen for ALLE på skolen.
School-wide Positive Behavior Support Resultater: Målrettet 6., 7. og 8. klasses elever Underviste i skolens forventninger Belønning for god adfærd Blev sendt på kontoret ved udfordrende adfærd Resultat: 42 % færre elever blev sendt på kontoret efter 1 år.
26 Inklusionsteori I
Interview til fase 1 For at kunne møde den varierende og foranderlige virkelighed må børnene på skolen have mulighed for varierende betingelser for læring. Børnegruppen bliver stadig mere heterogen, og kravet om at få alle med bliver stadig større. Derfor må skolens aktiviteter variere og tage hensyn til forskelle mellem såvel situationer som børn. Dette er engang kravet til og værdien i rummelighed og inklusion. Det giver mening, når vi siger, at det vi vil med ressourcecentret, er det, som vi gerne vil med skolen. (Skoleleder) 27
Interview til fase 1 Jeg har overhovedet ikke nogen erfaring med specialundervisning. For mig har det været learning by doing. Som jeg ser det, følte jeg lidt, at det var noget med at få skemaerne til at gå op. Det er den enkelte lærer, der styrer, hvad barnet skal. Der mangler et fælles fodslag for indskolingen. Ressourcecentret har helt klar en idé specialundervisningen, men jeg har ikke et overordnet overblik. Jeg har fået en mappe, hvor jeg kan slå op, hvordan gangen er i det og hvad man gør det virker meget ustruktureret. (Lærer C) 28
29 Analysen af data peger på følgende resultater
Forandringselementer Resultat MANGLER Praksis Operationelle En hurtig start som Strategier første skridt. ebber ud. Evaluering. Fælles målsætning MANGLER Praksis Operationelle første skridt. Evaluering. Nervøsitet, frustrationer. MANGLER Operationelle Lav prioritet. Fælles målsætning Strategier første skridt. Evaluering. Fælles målsætning Strategier Praksis MANGLER Tilfældige forsøg, falsk start. Fælles målsætning Strategier Praksis Operationelle første skridt. Evaluering. Godt på vej!
Forandringselementer 2017 Fælles målsætning (Ressourcerne i hele elevgruppen) Strategier Praksis Operationelle første skridt Fælles forventninger til alle elever og lærere i klassen. Skolens værdier: Fællesskab Respekt glæde Dette gør vi: Vi er i skole for at lære Udvise tolerance overfor forskellighed Alle møder til undervisningen Respekterer læreren Skabe et frirum, hvor den enkelte elev kan tage en pause. Hvad gør vi: Idekatalog skal ud i de forskellige årgangsteam. I klassen har vi helle. Aftalebog. Klasseudviklingsprojekt. Tydelig lærer og elevroller. Fagligt fællesskab og trivsel for hele klassen. Forløb med filmfabrikken: Alle elever har en væsentlig rolle i gennemførelsen af projektet. Ingen kan undværes. Evaluering Hvordan kan vi omsætte de erfaringer vi har opnået med filmfabrikken i den daglige undervisning?
Forandringselementer XXXX Skole 2017 Fælles målsætning Strategier Praksis Operationelle første skridt Evaluering
Verdens bedste tur https://www.youtube.com/watch?v=toqzuhvltb0
Teamsamarbejde: Et væsentligt element i en inkluderende skole Drøft i grupper: Lærerteam Vestre Skole Hvad karakteriserer teamsamarbejdet? Hvad skal der til for at forbedre teamsamarbejdet? Hvad er jeres rolle i forhold til teamsamarbejdet?
Drøft videoen i grupper igen: Lærerteam Vestre Skole Drøft teamsamarbejdet igen. Hvad er jeres rolle i forhold til teamsamarbejdet? Denne gang foregår drøftelsen ud fra de udleverede skemaer.
AKT-lærerens rolle i teamsamarbejdet Facilitere en fælles drøftelse af, hvad der udfordrer teamet Skabe en fælles forståelse af elevers problematikker Støtte til udarbejdelse af fælles målsætninger Observation i klassen Fælles feedback til teamet Evaluering af målsætninger: hvad fremmer og hindrer en positiv adfærd, kontakt og trivsel?
Evidens om læreres og pædagogers professionelle læreprocesser Earl, L.M. (2008). Professional learning conversations. London: Springer
AKT-medarbejderen kan være med til at teamet Går fra deltagelse til engagement Har fokus på eleverne fremfor lærerne Har fokus på at fremhæve professionel vurderingsevne og det den er funderet i Har fokus på den rolle evidens kan spille Ikke blot modtager viden fra andre, men selv er aktivt vidensproducerende og lærende.
Fra a til z At udvikle en inkluderende praksis kræver systematik Evidens kan være med til at sikre systematikken.
Tak for opmærksomheden