Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde voksne afgørende for barnets udvikling og trivsel. Det vil først og fremmest sige barnets forældre. Det er i dette samspil barnet udvikler og afprøver ny viden og nye færdigheder. Barnet udvikler sin personlighed gennem de erfaringer, det gør sig i dette samspil. Mødes barnet med varme, accept og anerkendelse, opbygger det tillid og en forventning om at det kan finde tryghed og støtte fra de voksne. Et barn, der ofte oplever at blive afvist af sine forældre (og andre nære voksne) vil opbygge en forventning om afvisning og en følelse af fiasko og værdiløshed, hvilket på sigt kan få den konsekvens, at barnet udvikler et negativt selvbillede. De erfaringer med samspil barnet gør sig, lagres og bliver trukket frem, når barnet står i en lignende situation. I takt med at ny forståelse og nye erfaringer tilføres, udvikles barnets personlighed og selvforståelse. De indre modeller barnet har dannet, kan således ændres ved nye erfaringer - også senere i barndommen. Mål: (indgå i relationer, hjælpe andre, indfri milepælene) Det er vores mål, i samarbejde med forældrene, at skabe de bedste betingelser for barnets trivsel, og hjælpe det til at udvikle kompetencer til at indgå i betydningsfulde og udviklende relationer med andre børn og voksne. Fundamentet for at barnet kan opnå en god social udvikling er, at det udviser interesse for sin omverden og initiativ til at indgå i relationer med andre mennesker. Tegn og tiltag for vuggestuebarnet: I dette afsnit har vi oplistet de milepæle (med tilhørende tegn), som vi vil have særligt fokus på i arbejdet med at udvikle børnenes sociale kompetencer samt de tiltag vi vil gøre i denne forbindelse. 1
Milepæle for det lille vuggestuebarn (0-1½ år): Barnet reagerer på andres tilstedeværelse. At barnet tiltrækker sig den andens opmærksomhed og reagerer på den. At barnet kan rette sin opmærksomhed på et fælles tredje (ex. et stykke legetøj) At barnet søger og fastholder øjenkontakt. Barnet udvikler en kompetence i fht. tilknytning og adskillelse. At barnet smiler/ vinker/ græder, når forældrene går. Barnet indgår i fællesskaber. At barnet tager initiativ til at opsøge andre. Barnet kommunikerer med sine følelser. At barnet responderer med forskellige ansigtsudtryk, bevægelser, lyde, latter, gråd overfor andre. Barnet spejler andre personer og stemninger. At barnet griner, når andre griner. At det ser på det, andre gør og evt. efterligner det. Milepæle for det store vuggestuebarn (1½-3 år): Barnet begynder at udvise empati/omsorg for andre. At barnet viser medfølelse overfor andre børn. Ex. hvis et andet barn er ked af det. At barnet viser tegn på genkendelse af andre børn og voksne og reagerer på deres tilstedeværelse. 2
Barnet indgår i fællesskaber og legerelationer med andre børn. At barnet kan indgå i en gruppeleg med andre børn (primært parallelleg). At barnet opsøger andre børn for at lege med dem. Ex. viser et stykke legetøj frem, for at invitere det andet barn med i legen. At barnet er i stand til at deltage i en voksenstyret leg ex. motorik el. en sangleg, hvor det afkoder, hvad de andre deltagere gør, og forsøger at gøre dette efter. At barnet kan forestille sig noget i legen. Ex. lave mad i sandkassen og invitere andre til at smage på maden. At barnet viser begyndende forståelse for turtagning. At barnet kommunikerer med følelser. At barnet responderer på ængstelse og glæde. At barnet insisterende viser, hvad det har lyst til. Tiltag i vuggestuen: Barnets bog Give det lille barn nærvær og omsorg ex. på puslebordet, i forbindelse med bleskiftning. Øve turtagning i forskellige sammenhænge i aktiviteter, v. samtale under måltidet etc. At vi venter på barnets respons, når vi taler med det. At vi er meget opmærksomme på at give os tid til at skabe en god kontakt så barnet bliver trygt ved os i indkøringsperioden. At vi er opmærksomme på at aflæse barnets signaler og grænser, og accepterer, hvis et barn eksempelvis ikke kan rumme en meget nær kontakt. At vi støtter børnene i at opnå tryghed i gruppesammenhænge eksempelvis ved. At vi benytter samlingsstunden til at træne turtagning, opmærksomhed på et fælles tredje, opmærksomhed på hinanden, oplevelsen af glæde over en fælles aktivitet. At vi øver børnenes hjælpsomhed og opmærksomhed på hinanden (eksempelvis ved at opfordre og hjælpe dem til at sende maden rundt under måltidet). At vi sætter fælles lege i gang og hjælper børnene i deres indbyrdes lege i det omfang det er nødvendigt. At vi er opmærksomme på børnenes indbyrdes relationer og støtter op om dem. At vi spejler børnene og italesætter det, vi ser. 3
Sådan støtter forældrene op om vuggestuebarnets sociale udvikling: Ved at være nærværende i relationen til barnet. Ved at aflæse og imødekomme barnets behov for omsorg og opmærksomhed i det omfang man er i stand til. Ved at vise interesse for det der sker i institutionen og deltage i fællesarrangementer, viser man sit barn, at man interesserer sig for dets hverdag og de personer, som barnet tilbringer mange timer sammen med. Ved at være nysgerrig på og vise interesse for de børn ens eget barn interesserer sig for. Tegn og tiltag for det større barn (3-6 år): I dette afsnit har vi oplistet de milepæle (med tilhørende tegn), som vi vil have særligt fokus på i arbejdet med at udvikle børnehavebørnenes sociale kompetencer samt de tiltag vi vil gøre i denne forbindelse. Milepæle for det lille børnehavebarn (3-4½ år): At barnet udviser en begyndende evne til at etablere venskaber. At barnet søger nogle bestemte børn, taler om dem og udviser glæde ved synet af dem. At barnet bliver mere uafhængigt og selvstændig i legen og kan lege uafhængigt af voksne. At barnet er optaget af at have gode venner, og dets venskaber bliver mere faste. At barnet viser forståelse for fællesskabets sociale spilleregler. At barnet kan indgå i gruppeleg. At barnet begynder at indgå i rollelege. At barnet evner at overholde aftaler og regler i lege og spil. At det kan udskyde egne behov. At det kan udtrykke ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder. At det kan vente på tur. At barnet kan bede om hjælp, og selv være hjælpsom. At det udvikler evnen til at håndtere konflikter. At barnet kommunikerer med følelser. 4
At barnet giver respons på at det er glad, ked af det vred etc. (verbalt / nonverbalt). At det insisterende viser, hvad det har lyst til. At barnet kan tale om følelser og har følelser for andre. At barnet kan sætte sig ind i andres følelser, tanker og kan bruge det i sociale relationer. At barnet udvikler situationsfornemmelse. At barnet forstår og kan agere hensigtsmæssigt på gældende normer og regler i gruppen. At barnet kan aflæse stemninger og reagere på dem. At barnet kan udvise en begyndende tolerance overfor andre. At barnet kan vente på tur. At barnet kan samarbejde med voksne og andre børn. At barnet kan imitere andres handlinger. Milepæle for det store børnehavebarn (4½-6 år): At barnet kan etablere og fastholde venskaber. At barnet tager kontakt til andre børn, og opfordrer til at lege, snakke, være sammen. At barnet fortæller noget positiv om andre børn. At det hjælper og trøster, når nogen andre børn, har brug for det. At barnet har jævnaldrende kammerater, som er vigtige for det. At barnet kan indgå i rollelegen og vise forståelse for den. At barnet kan indgå i samspil med andre. At barnet både kan lede andre og lade sig selv lede af andre. At barnet lytter, spørger, svarer og deltager i samtaler. At barnet udviser tolerance og accept overfor andre. At barnet kan tale om sine følelser med andre. At barnet kan lide at undervise andre, eksempelvis vise dem, hvordan en opgave skal løses. At barnet behersker en god omgangstone og kan være med til at holde den i gruppesammenhæng. 5
At barnet kan handle i sociale fællesskaber. At barnet kan samarbejde, søge fælles løsninger og indgå kompromisser. At barnet kan fortælle om og selv overholde regler i lege, spil m.m. At barnet kan komme til orde i en kendt gruppe og lade andre komme til orde. At barnet kan samarbejde med de andre børn om at fordele roller inden legen begynder og aftale regler for legens afvikling. At barnet kan bruge sproget til at kommunikere om sine følelser, diskutere og forhandle med andre. Konflikthåndtering begynder at kunne fungere i større sammenhænge. At barnet udviser situationsfornemmelse. At barnet forstår og kan agere hensigtsmæssigt efter gældende normer og regler. At barnet udviser tolerance overfor andre. At barnet opfanger stemninger og reagerer hensigtsmæssigt herpå. Ex. dæmper sig, hvis det kommer løbende ind i et rum, hvor de øvrige i rummet er meget stille. At barnet kan drage omsorg for andre og udvise et begyndende socialt ansvar. At barnet udviser empati/sympati for andre, og at det kan udvise særligt hensyn/omsorg for et mindre barn. At barnet udviser indlevelse i andre ex. ved at aflæse deres humør og reagere hensigtsmæssigt herpå. At barnet udviser tegn på (passende) retfærdighedssans. At barnet kan mærke og genkende sine egne følelser hos andre. At barnet kan tilgive andre. Barnet kan (uopfordret) hjælpe andre børn, der har brug for det. Barnet inviterer andre børn ind i legen. Tiltag i børnehavegrupperne: At vi spejler og italesætter barnets følelser og handlinger. At vi anerkender barnets følelser og respekterer, hvis et barn eksempelvis ikke ønsker tæt fysisk kontakt. At vi støtter op om børnenes indbyrdes relationer og tilstræber at skabe nogle rammer, der kan understøtte eksisterende venskaber og danne grobund for, at nye kan opstå. 6
At vi tilbyder aktiviteter og forskellige gruppesammenhænge på tværs af stuerne, både for at give plads til at pleje eksisterende relationer og for at skabe mulighed for at nye kan opstå. At vi skaber rum for forskellige grupperelationer gennem voksenstyrede aktiviteter i store/små grupper og i selvvalgte grupper. At vi benytter samlingsstunden til at træne turtagning, opmærksomhed på et fælles tredje, opmærksomhed på hinanden og oplevelsen af glæde over en fælles aktivitet. At vi øver børnenes hjælpsomhed og opmærksomhed på hinanden ved eksempelvis at opfordre og hjælpe dem til at sende maden rundt under måltidet. At vi målrettet bruger forskellige aktiviteter til at skabe relationer mellem børnene. Eksempelvis kan vi lave en aktivitet med en lille gruppe børn, for at hjælpe et barn ind i gruppen. At vi udarbejder en individuel handleplan på et barn/ flere børn, hvor vi skønner det er nødvendigt af hensyn til barnets/børnenes trivsel i gruppen. At vi hjælper børnene til at italesætte, hvad der er gået forud i en konflikt, og sætter ord på, hvad vi har set/oplevet, at der er sket. At vi støtter op om børnenes konfliktløsning, og hjælper dem med at mægle, hvor der er brug for det. At vi bestræber os på at være gode rollemodeller for børnene ved at tale pænt og omsorgsfuldt til hinanden og børnene, ved at turde sige undskyld, når vi har begået en fejl og ved at være opmærksomme på børnene og hinanden. At vi italesætter de uskrevne regler overfor børnene, når det er hensigtsmæssigt. Eksempelvis hvordan man opfører sig i en bus, eller hvorfor det er vigtigt at man er opmærksomme på hinanden. At vi opfordrer forældrene til at lave legeaftaler på børnenes vegne, og gerne hjælper med at etablere kontakten for dem. Særlige tiltag i storbørnsgruppen: At vi taler med børnene om hvad en god ven er, og hvad man selv gør for at være en god ven. At vi støtter børnene i selv at løse indbyrdes konflikter, ved at give dem de nødvendige redskaber til at sætte ord på følelser og handlinger. At vi lader børnene deles om ting i strukturerede sammenhænge for at træne deres opmærksomhed på at hjælpe hinanden og vente på tur, eksempelvis i forbindelse med skoleleg. At vi spejler barnets følelser og sætter ord på dem i forbindelse med konfliktløsning. At vi støtter op om børnenes selvvalgte legerelationer, og nogle gange lader dem indgå i andre relationer med det formål at de får øje på nye potentielle kammerater. At vi er opmærksomme på, at ingen børn bevidst udelukkes af fællesskabet, og at vi taler med børnene om, hvad det gør ved den enkelte at føle sig afvist. Samtidig accepterer vi at børnene i nogle sammenhænge har brug for at lege i en lille gruppe, og ikke kan overskue at have flere med i legen. Opmærksomhed på mobning Vi tolerer ikke mobning, og er meget opmærksomme på drillerier. Vi stopper det, når vi oplever det, og taler med børnene om, hvad det gør ved det andet barn, at blive drillet. 7
Vi har fokus på rummelighed og tolerance i gruppen, da manglende tolerance er grundlaget for at mobning kan opstå. Sådan støtter forældrene op om børnehavebarnets sociale udvikling: Ved at være nysgerrig på og anerkende barnets valg af legekammerat og vise interesse for relationen eksempelvis ved at lave legeaftaler med det pågældende barn. Ved at vise interesse for det, der rører sig i institutionen og deltage i fællesarrangementer viser man sit barn, at man interesserer sig for dets hverdag og de personer, som barnet tilbringer mange timer sammen med. Ved at tale med sit barn om, hvad der skete i forbindelse med en konflikt. -Hvad lå forud, hvad gjorde barnet selv, hvad kunne det gøre anderledes næste gang det stod i en lignende situation? - På den måde viser man barnet, at man tager det alvorligt og samtidig hjælper man det til at få indsigt i dets egen andel i konflikten. Evaluering: I evalueringen vil vi koncentrere os om to områder. Det enkelte barns trivsel og udvikling samt vores egen indsats. Således vil vi måle på det enkelte barns sociale udvikling: I forbindelse med SUS-materialet, som vi anvender når barnet er hhv. ca. 1 år, 3 år og ca. 5½ år (på vej i skole). Vi vil forholde os til, hvordan barnet trives og i hvilken udstrækning det indfrier milepælene for dets aktuelle alderstrin. Således vil vi måle på vores egen indsats: Vi vil benytte resultaterne af SUS-materialet til at se på, om der er nogle generelle tendenser i børnegruppen, som vi skal være mere opmærksomme på at yde en målrettet indsats omkring. 8