LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

Relaterede dokumenter
Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Cooperative Learning. Viborg 8. nov Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Grammatikken. Staveundervisning i grundskolen

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

Cooperative Learning og Læringsstile

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Læring gennem dialog og samarbejde

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Læring, metakognition & metamotivation

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Psykolog Anne Linder

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Fokus på det der virker

Elevernes ønsker, Skolereform

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Indsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

Grundlov FOR. Vanløse Skole

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

Pædagogiske principper

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

TIL GENNEMSYN. Indhold

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Aktionslæring som metode

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Fællesskabende didaktikker

Personalepolitik i nærværsorganisationen

Mission, vision og værdier

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Læreplan Identitet og medborgerskab

Trivselstimer 2015/2016:

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Motivation og unges lyst til læring

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvkling.

Trivsel og bevægelse i skolen

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G K L

Introduktion. Kort om oplæget

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Innovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole

Gode studievaner på hf

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

4 CASES TIL INSPIRATION. Innovation & inklusion i folkeskolen

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Strategi for læring på Egtved skole

Læringsmå l i pråksis

Dialog som undervisningsmetode

Konkrete indsatsområder

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

SELVEVALUERING Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær. Han Herreders Ungdomsskole

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Styrk hverdagssamtalen

Moderne skolebyggeri. Den pædagogiske overlægger

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Børnehuset Æblehuset Dalbugten Herlev ÆBLEHUSETS VISION

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

Transkript:

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten

Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder og konkrete opgaver på museet Vekslen mellem jer og mig Vekslen mellem at lytte og at gøre Vekslen mellem at sidde og at stå/gå Vekslen mellem mine og jeres erfaringer

LÆRING

En god undervisningssituation?!

Udfordringer for jer? Elever der er umotiverede, når de ankommer til museet sjældent indskoling/mellemtrin og gymnasier, men med udskolingen oplever vi en tendens. Urolige klasser hvor lærerne ikke kan styre eleverne, eller hvor de ikke tager ansvar. Hvordan sikrer underviseren sig, at læreren bliver en ressource under forløbet? Hvordan giver man læreren en rolle? osv. Undervisningsdifferentiering. Hvordan "læser" man en klasses behov, når man ikke kender dem i forvejen? Og hvordan inddrager man elevernes forforståelse? Hvordan underviser man elever der arbejder i grupper?

Et ændret læringssyn

Læring er samspil og forstyrrelse Kognitive Affektive Sociale

Dialogen er helt essentiel Vygotsky: Læring kan ikke overføres zonen for nærmeste udvikling Mening skabes i dialog og gennem forstyrrelse Olga Dysthe: Væk fra det monologiske klasserum: input-svar Flerstemmighed, optag og autentiske spørgsmål Eleverne bruger også hinanden

Gruppearbejdet Nogle har ikke forudsætningerne (oplevelsen, teksten, den krævede viden, samarbejds- og opgaveløsningskompetencerne). Eleverne lytter ikke til hinanden. Ofte mere optagede af at finde svaret hurtigt. Elevernes arbejde er ikke substantielt dvs det er underviserens projekt og ikke noget, de har indflydelse på.

Fordomme om læring ü ü ü ü ü ü ü ü ü ü Kan man ikke forstå en mundtlig instruk5on er man dårligt begavet Man lærer bedst når lyset er stærkt Man lærer bedst på en stol ved et bord Man lærer bedst når læreren instruerer..i et lokale med ca. 20 grader..i et lokale der er helt s5lle Hvis man ikke kan sidde s5lle er man ikke klar 5l at lære Man lærer bedst ved logisk opbygning af stoffet Mad og drikke forstyrrer koncentra5onen Man lærer mest i morgen5merne

Læringsstile på museer hvilke typer besøgende er glade for ekskursioner? hvem har interesse i dagens tema? hvilken effekt mon det har at museet ser ud som det gør? hvilke besøgende tilgodeses af dagens struktur? er der fællestræk ved de besøgende der har svært ved at bevare motivationen og koncentrationen? er der noget i din undervisningsstil der tilgodeser særlige grupper af besøgende og ikke tilgodeser andre?

Man kunne overveje.. Introducer emner/begreber gennem motiverende fortællinger samt humor og overraskelser Afdæk de besøgendes forforståelse og bruge den aktivt Udbygge tekster med figurer, farver mv. Begræns indlæg til 12-15 min hvorefter ny aktivitet Giv mulighed for visuelt, taktilt og/eller kinæstetisk materiale også Giv mulighed for valg af samarbejdspartner(e) og fysisk placering i rummet Kig nøje på egen underviserstil: har du tendens til at undervise vi som a. vi selv blev undervist? b. som vi bedst selv kan lide at blive undervist?

Værdilinie Hvad er af størst betydning for god undervisning? Min undervisnings-stil Elevernes deltagelse og forudsætninger

Motivation

Hvem er vi i dag? Find en som Har positive erfaringer med cooperative learning Ved hvad kdfjl fkadlfj jeirii Har prøvet difnf kfjoi idofnn

Et filmklip fra en helt uautentisk uv http://www.youtube.com/watch? v=dxpvyieptwa&feature=results_main&playnext= 1&list=PL00EA87817AF65314

Motivationens grundlag Selvtillid Jeg tror på, at jeg kan klare denne udfordring Selvværd Jeg må gerne være her (anerkendelse) Grundlæggende nysgerrig (ikke-angst) Det sociale fællesskab er tiltrækkende Selvbestemmelse Jeg har indflydelse på mål og indhold Socialt tilhørsforhold Jeg søger samvær med andre

Generation RealitY Realpolitik og reality shows præger deres verdensbillede De er levende homo zappiens: utålmodige, tilstede i nuet, ikke dovne men optagede af at realisere sig selv. (og vore fag må konkurrere om deres opmærksomhed). Ægte og autentisk kommunikation og omgangsform Vant til at bidrage med input og blive hørt Meget planlægningsorienterede; tid er knap ressource De ser deres arbejdsliv som sammensat af projekter Godt arbejdsmiljø og gode kolleger er det vigtigste: man skal have det sjovt og udvikle sig Vi må møde de unge hvor de faktisk er og ikke hvor de burde være.

Vi lærer bedst i flow

En doodle

Udfordringer for museet Der tales meget og skal ses meget (auditivt og visuelt) Meget (fremmedbestemt) struktur mål, indhold, program, samarbejdspartnere Analytiske, logiske gennemgange Spørgsmål stilles af impulsive (og modige) Lægger op til at den besøgende skal tage ansvar selv Bevægelse og formelt miljø Mad og drikke oftest ikke tilladt Kun lidt variation i metoderne Svært at få relationsarbejdet igang

CL i praksis film (møde på midten) http://www.filmkompagniet.dk/

LÆRINGSLEDELSE

Underviserstil Reflekter individuelt: Hvad fungerer godt i min undervisning? (skriv 3 punkter ned) Parvis: Fortæl hinanden hvilke elementer der fungerer godt og hvad der udfordrer i undervisningen. 2 minutters fremlæggelse til hver.

Undervisningens kompleksitet 27 Mangesidighed: der sker meget forskelligt i et klasseværelse Samtidighed: meget af det der sker, sker samtidig Øjeblikkelighed: noget af det der sker, sker hurtigt Uforudsigelighed: en del af det som sker, er overraskende Offentlighed: alle kan se næsten alt det, underviseren gør.

Den gode underviser ² ² ² ² ² ² Er engageret i sit fag og sine elever Har noget på hjerte Er sig selv Fremtræder sikker Har humor??? Kan skabe ro når det kræves og lytte når det er ønsket

Ledelse gennem relationsarbejde Marianne Kristiansen: består i professionelt nærvær. Evnen til indlevelse (lytte) overfor selvoptagethed Evnen til overblik (distance) overfor distant Evnen til at have sig selv med (engagement) overfor fagligt selvfortabelse

Adfærdsledelse Måske analyserer og tænker den kritiske person bare højt?

Adfærdsledelse: Rescue 9-1-1 31 Overraskelsesmomentet Planlagt ignorering Interferens Kontrol via nærhed Brug af humor og selvironi Fjern distraherende objekter Midlertidig isolation Kilde Egelund I: P. Andersen (red.), Klasse- og læringsledelse eller på uvm.dk: Pædagogisk intervension overfor uønsket adfærd af Niels Egelund

11 veje til læringsledelse kræver 32 1. Styr på de ting der skal forefindes samt overblik over plan 2. Tydelige mål 3. Tydeligt indhold 4. Tydelig proces 5. Tydelig rolleafklaring 6. Klar rammesætning (regler for adfærd, tid mv) 7. Tydelig skelnen mellem underviserstyrede hhv. elevstyrede aktiviteter/input 8. Initiativ og kontrol over aktiviteter 9. Gode undervisere der motiverer og engagerer. 10. Aktiv brug af ros og anerkendelse. 11. Centralt står en god relation. Tillid er ikke noget du kan kræve.

Læringsprocessens faser Før Under Efter Forforståelse Arbejdet

Principper for god undervisning Hilbert Meyer

Bliv klogere i gruppen 35 Prioriter de 8 punkter i modellen efter vigtighed. Udvælg 1 eller 2 af punkterne som I særligt vil diskutere Fordi det er udfordrende Fordi det er ofte forekommende Fordi det er lettest at gå til og et sted at starte Fordi nogle i gruppen har ideer til at tackle punktet Eller

En slags svar Umotiverede elever: meningsfuldhed, inddragelse, anerkendelse, opmærksomhed, væk undren Urolige elever: ovenstående samt struktur (progression) og tydelighed. Variation. Undervisningsdifferentiering: behov, erfaringer, forskelsbehandling, valgmuligheder Gruppearbejde: klart mål, opgave, fremgangsmåde og produkt. Læreren inddrages tydeligt. - og bliv ved med at tale med hinanden om dette!

Hvad fik I med fra eftermiddagen?? Tak for i dag!

Litteratur Illeris, Knud: Læring. Roskilde Universitetsforlag Jensen, Annette Hildebrand og Kromann-Andersen, Ebbe: Doodles i undervisningen, Dafolo Qvortrup, Birthe og Lars: Undervisningens mirakel. Dafolo Stenlev, Jette og Kagan, Spencer: Cooperative Learning Vejleskov, Hans: Motivation. Gyldendal