Når lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel

Relaterede dokumenter
Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Faglighed og skriftlighed Fund og perspektiver

Peer response - når elever giver hinanden konstruktive kommentarer til skriftligt arbejde. Elev interview: Andres øjne Metoden

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Skolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed. Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

FAGLIGHED OG SKRIFTLIGHED FUND OG PERSPEKTIVER

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september Ellen Krogh Syddansk Universitet

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Skrivekulturer i niende klasse

Skriverudviklinger i gymnasiet

Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Netværksprojekter om skriftlighed

HR-organisationen på NAG

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

1. Synlig læring og læringsledelse

Lærerrollen (OGSÅ) i de samfundsvidenskabelige fag

Faglighed og skriftlighed. Odense Congress Center, 9. april 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2013 Mandag den 25. januar Institut for Skole og Læring

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Kickoff praktik 3 - dag 2

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen?

Mål og Strategiske indsatsområder

TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Peerevaluering som formativ evaluering

Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. GymPæd 2.0

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Tysk i 2.g. To elever

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Evalueringsstrategi

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Baggrund og formål for projektet

Kvalitetsanalyse 2015

Udviklingsprojekter om skriftlighed

JOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:

Lokal udviklingsplan for

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Uddannelsesplan for praktik for 2. årsstuderende på Ådalsskolen. Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke. Skoleåret

Elevers læring i den åbne skole

Læsevejlederen som ressourceperson

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

HVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Faglige overgange temaer og udfordringer

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Projektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kollegabaseret observation og feedback

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Evalueringsstrategi. Pædagogisk Udvikling

Sigrid Madsbjerg og Lis Pøhler. Læsevejlederen

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

KURSISTERNES. Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Roskilde Katedralskole. Skrivefag. Udvikling af elevers skrivekompetence på tværs af fag ( )

11.12 Specialpædagogik

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

TEORETISK PÆDAOGIKUM

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Uddannelsesplan for praktik på 1. niveau på Ådalsskolen. Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke. Skoleåret

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Transkript:

Når lærere forsker i egen praksis Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel

Netværks- og interventionssamarbejder 2

Forskningsinteresse Hvordan kan praktikere og forskere i samarbejde udvikle viden om skrivning i de gymnasiale uddannelser? En generel interesse for betingelserne for vidensproduktion i dette samarbejde Og en interesse i, hvilken viden der bliver produceret i et konkret samarbejde 3

Netværks- og interventionsprojekt i skoleåret 2015-2016 Udarbejdelse af analyser af skrivekulturer på netværksskolerne Suspendere handletvangen og forske i egen praksis Omsætte forskningsresultaterne til handleplaner Arbejde med kulturorienteret og tekstorienteret etnografisk tilgang Anvende FoS-modeller http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ikv/forskning /forskningsprojekter/faglighed_og_skriftlighed/netvarks- +og+interventionsprojekt skriveordre Elevtekst Lærerrespons Elevinterview Tekst Fagdiskurs Social handling 4

4 netværksmøder Netværks- og interventionsprojektet var organiseret med 4 netværksmøder, hvoraf to blev afholdt på SDU og to på to forskellige skoler med kulturanalysearbejde på skolerne i dialog med forskere udvikling af handleplaner 5

Hvorfor forske i egen praksis? (modelinspiration fra Karen Borgnakke) Politisk niveau Styredokumenter (bilag 2 + 4) Politiske vedtagelser Forskning Forskningsresultater Styredokumenternes diskursiv formidlede blik på skrivekulturer Skole Lokal skoleskrivekultur ledelsens og kollegiets Fag Lærer Klasse Elev Lærerfaglige skrivekulturer Lærerfaglig skrivekultur, lokal skoleskrivekultur og elevskrivekultur i forhandling i klasserummet Kommunikation & rekommunikation Reformulering på hvert rekontektualiseringsniveau 6

To undersøgelser og handleplaner - to eksempler Hvad Københavns Åbne Gymnasium Hvad er det, eleverne gør, når de selv styrer, og hvordan påvirker lærerstyringen elevstyringen? Roskilde Gymnasium Elevanvendelse af respons givet i undervisningstiden. Skrivepraktikker knyttet til dette. Hvorfor I forvejen arbejde med Ny skriftlighed og responsstrategier på skolen I forlængelse af skolens arbejde med Ny skriftlighed Hvordan Eksplorativt, kulturorienteret etnografisk Eksplorativt, kulturorienteret etnografisk Handeplan Udvide den eksplorative undersøgelse af hensigtsmæssige responsmønstre Lærerkollegiet skal arbejde på samme eksplorative facon. Konkret handleplan sætte i værk 2017-2018 7

At suspendere handletvangen Det var angstfremkaldende ( ) man synes jo, at når man observerer noget, så skal der handles og rettes og koordineres. (Kollega fra Københavns Åbne Gymnasium 8

Om udvikling af forskningsspørgsmålet Så derfor tror jeg også, at det var meget uklart i starten: Hvad er det egentlig vi godt vil undersøge? Og der er det rigtigt, at det kom frem lidt senere, hvad der kunne være fælles i det, vi sådan gik og interesserede os for. Københavns Åbne Gymnasium om fokusskift i forskningsspørgsmål Drejning til elevperspektivet 9

Etnografisk arbejde leverer ny viden (Roskilde Gymnasium) Jeg synes helt grundlæggende, det har været dejligt at observere, hvor mange vellykkede skrivepraktikker,der er ude omkring i de forskellige fag. Det vigtigste fund var jo, at vi faktisk lærte at lære af vores elever og give feedback til hinanden ( ) at eleverne faktisk bliver i stand til at give nogle af de samme tilbagemeldinger på et produkt, som læreren giver Men hvem var det (opsamling efter gruppearbejde og peer-respons) til gavn for? Men jeg tror måske, at de stoler lidt mere på sig selv, eller så er vi blevet selv, eller jeg ved ikke, hvor den kommer fra, men der er i hvert fald kommet en mindre efterspørgsel efter den. 10

At udarbejde handleplan Peer-respons som fokus for kollegial sparring og observationer af kollega-undervisning Fremlæggelse af fund for dansk- og engelsklærerne på et fælles faggruppemøde, hvor vi også vil lægge op til drøftelser af hvordan vi opfatter vores rolle som lærere i forhold til at tydeliggøre og fastholde faglige mål. Give anledning til refleksion i de to faggrupper om fagenes identitet og hos den enkelte lærer i forhold til egen praksis. Indsats omkring at skrivning også bruges produktivt og ikke kun reproduktivt. (Fra Efterslægtens poster) Lærerkollegiet skal på samme eksplorative facon, som har kendetegnet indeværende projekt forholde sig undersøgende til egen og andres praktik. For at blive klogere på elevernes læring suspenderer vi altså handletvangen i skoleåret 2016-2017. I skoleåret 2017-2018 skal der formuleres en konkret handleplan (Fra Roskildes poster) 11

Sidelæns begrebsudvikling i praktiker- forskersamarbejde Et eksempel (Københavns Åbne Gymnasium) Forskerne introducerer begreberne skrivepraktik og peer respons Praktikerne udvikler deres forskningsspørgsmål og taler om, hvad det er, eleverne går, når de styrer selv De to begreber forstås i et delvist nyt perspektiv, der dels er mere operationaliserbart for praktikerne i deres arbejde med skrivedidaktisk udvikling, dels er en gave til forskerne 12

Netværks- og interventionsprojektet Projektets intention har været, at Skabe en dialog Hvor agency både er knyttet til praktikere og forskere Og derigennem skabe ny skrivedidaktisk viden Og ny handlekompetence Handleplanerne er ved at blive gennemført, og i den forstand er projektet ikke færdigt Projektet har fokuseret specielt på skrivepraktikker i den lærerfaglige skrivekultur Måske mangler der analyser af rammebetingelserne for den skrivedidaktiske udvikling 13

Handlingsplan som del af forandringsproces f) Spredning: rapportering, sparring, opskalering og publikation a) Refleksion: Problemindkredsning og formulering af handleplaner e) Evaluering: summativt og formativt - nye problemstillinger b) Handling: Praksisændring d) Ny handling: Justering af praksis c) Refleksion over handling: loop 14

Procesmål Mål på kortere og længere sigt Fælles sprog om skrivepraktikker Udvikle skrivedidaktiske forståelse i de lærerfaglige skrivekulturer og hos lærerne Udvikle elevernes faglige skrivekompetencer Produkt-mål Dygtigere elevskrivere Et manifest om elevernes skriveudvikling 15