Lokalplan for Sejet TEKNISK FORVALTNING JUNI 2002
2 Lokalplan nr. 177
Indholdsfortegnelse Beskrivelsen Indledning 4 Baggrund for udarbejdelsen af lokalplanen 4 Sejets historie 5 Lokalplanområdet idag: Bebyggelsen 7 Gadeforløb 7 Pladser 8 Beplantning 8 Inspiration til fremtidig bevaring i landsbyen 9 Fremtidig planlægning i landsbyen : Landsbyen som helhed 11 Delområderne 14 Redegørelsen Teknisk forsyning 19 Lokalplanens retsvirkninger 20 Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 21 2 Områdets afgrænsning og zonestatus 21 3 Områdets anvendelse 22 4 Bevaring af bebyggelse 22 5 Vej, sti og parkeringsforhold 22 6 Udstykninger 23 7 Ny bebyggelses omfang og placering 23 8 Ny bebyggelses ydre fremtræden 24 9 Byggelinier 24 10 Ubebyggede arealer og beplantning 24 11 Opvarmning og ledningsanlæg 25 12 Grundejerforeningsforhold 25 13 Støjforhold 26 14 Eksisterende anvendelse 26 15 Tilladelse og dispensationer 26 16 Påtaleret 26 Vedtagelsespåtegning 27 Kortbilag Kortbilag nr. 1 Kortbilag nr. 2 Kortbilag nr. 3 Kortbilag nr. 4 Kortbilag nr. 5 Matrikulære forhold Eksisterende forhold Delområdekort Fremtidige forhold Illustrationsplan 3
Beskrivelsen Lokalplan nr. 177 Indledning Denne lokalplan er udarbejdet med det formål af fastholde og sikre de kvaliteter, der er karakteristiske for det eksisterende landsbymiljø i Sejet, samt åbne mulighed for nye udstykninger til boligformål for herigennem at sikre, at nye udstykninger og eventuel ny bebyggelse tilpasses det eksisterende landskab og miljø. Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse: I forbindelse med tilvejebringelse af Kommuneplanen for 1997 blev der indledningsvis afholdt en lang række borgermøder. På møderne og i offentlighedsfasen i øvrigt fremkom der en lang række forslag fra borgerne i landsbyerne til forbedring af forholdene i landsbyerne generelt. En del af forslagene var omfattende og krævede en større, sammenhængende planlægning. Efter kommuneplanens vedtagelse i november 1997 indledte Horsens Kommune et samarbejde med landsbyerne om en sådan videre planlægning og virkeliggørelse af forslagene fra beboerne i landsbyerne. Under samarbejdet fremkom ønsket om at bevare en række af landsbyernes traditionelle karaktertræk samtidig med, at en rimelig udviklingsmulighed blev sikret. For at imødekomme ønskerne blev det vedtaget at udarbejde lokalplaner i første omgang for de tre landsbysamfund Lundum, Serridslev og Haldrup. Herefter har også borgerne i Sejet ønsket et forslag til en lokalplan udarbejdet. Denne lokalplan er således det foreløbige resultat af samarbejdet mellem borgerne i Sejet og Horsens Kommune. Planen har til formål at skabe et planmæssigt grundlag for Sejets videre udvikling. Oplægget til lokalplanforslaget er udarbejdet af arkitektfirmaerne Birch & Svenning og Poul Le Fevre Jacobsen i samarbejde med borgerne i Sejet. Planen indeholder først og fremmest forslag til byudvikling af Sejet. Der åbnes mulighed for ca. 30 nye boliger inden for de rammer der er fastlagt i Kommuneplanen. De viste byggemuligheder er blevet til ud fra en helhedsplan for Sejet (side 11), hvor der også er udlagt boligområde m.m. vest for erhvervsområdet langs Skjoldvej - en realisering heraf forudsætter ny planlægning. Billedtekst 4
Beskrivelsen Sejets historie: Sejet ligger markant i det flade åbne landskab umiddelbart syd for Horsens Fjord, ved landevejen mellem Horsens og Juelsminde. Oprindeligt har landsbyen været en forteby, der bestod af en gruppe gårde. Fordeling og drift af landsbyens jord var dengang et fælles foretagende. Jorden var delt ud i mindre åse, der var delt i lange smalle agre. Hver gård fik et antal agre. Systemet bevirkede, at en gårds agre kunne ligge meget spredt, dermed var driften besværlig. Billedtekst I løbet af middelalderen blev de fleste bønder underlagt en herremand, en kirke eller et kloster. Bønderne i Sejet skulle betale skat til og arbejde for Boller Slot. I denne periode blev bøndernes levevilkår dårligere, jorden blev udpint og produktiviteten faldt. Det var på denne baggrund, at der i slutningen af 1700-tallet blev gennemført en række landboreformer. De indebar bl.a., at jorden blev udskiftet fra fællesskabet og samlet i enheder, der lå i direkte tilknytning til den enkelte bondes bygninger. Afhængigheden af godserne blev søgt reduceret. Stavnsbåndet blev ophævet i 1788. Sejet ca. 1867 Sejet ca.1880 Sejet ca.1950 5
Beskrivelsen Lokalplan nr. 177 I forbindelse med udskiftningen af landsbyjorden blev mange gårde flyttet ud fra landsbyerne, således at de lå centralt placeret i forhold til jorden. Flere steder valgte man dog en udskiftningsform, der bevarede den sluttede landsby, den såkaldte stjerneudskiftning, og det gamle fællesareal, forten, midt i byen forblev ubebygget. De fysiske og sociale forhold, der blev skabt i landsbyerne med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet fortsatte stort set uændrede indtil 1945. Herefter skete der igen store forandringer. Mekanisering af landbruget og byerhvervenes stigende behov for arbejdskraft har medført en flytning af arbejdspladser fra landet til byen. I Sejet har denne udvikling bl. a. bevirket, at skolen og flere butikker er blevet nedlagt. Afvandringen betød i Sejet tab af arbejdspladser og offentlig service, hvilket yderligere var en forringelse af landsbyen som boligområde. Det var en udvikling, som dog for mange landsbyers vedkommende ændrede sig i 1970 erne, hvor afvandringen fra land til by gik i stå. De landsbyer, der ligger i rimelig afstand fra byernes arbejdspladser, er endda vokset, herunder Sejet. På trods af forringelserne anses mange landsbyer for at være et attraktivt alternativ til byernes boligområder. Det fysiske miljø s overskuelighed og variation, det historiske element og i de fleste tilfælde nærheden til det åbne land er kvaliteter, mange sætter pris på. Sejet er et eksempel herpå. Uanset, at der nu er et ret stabilt indbyggerantal i Sejet, vil en langsom tilvækst ved udstykning og nybyggeri kunne sikre, at landsbyen fortsat kan have en butiksforsyning og en velfungerende borgerforening m.v.. 6
Beskrivelsen LOKALPLANOMRÅDET I DAG Bebyggelsen: Sejet er præget af flere forskellige bygningstyper, lige fra gamle gårde og bindingsværkshuse, parcelhuse fra 40 erne og 70 erne til lettere industribyggeri. I Horsens Kommuneatlas fra 1991, hvor bebyggelser fra før 1940 er inddelt efter bevaringsværdi, er der en enkelt med høj bevaringsværdi og flere med middel bevaringsværdi. Ud over de gamle huse centralt i Sejet, er det karakteristisk, at de fleste huse indenfor det gamle vejforløb er opført løbende i dette århundrede, med markante grupperinger og med en selvstændig udstykning med parcelhuse fra 70 erne vest for Søndermarksvej. Kort over bevaringsværdige bygninger i Sejet fra Horsens Kommuneatlas. Fredet bygning/kirke Høj bevaringsværdi Middel bevaringsværdi Lav bevaringsværdi Gadeforløb: Flere af landsbyens veje bærer præg af udviklingen fra uregelmæssige jordveje, der har slynget sig imellem gårde og tofter, til mere eller mindre regulerede bilveje, med gennemkørende og for landsbyen uvedkommende trafik. Gadeforløbet i Sejet by er præget af to vejforlægninger, henholdsvis Bollervej, hvor trafikken mellem Horsens og Juelsminde ledes udenom Sejet, og Sejet Bygade, som tidligere var landevejen mellem Horsens og Juelsminde. Længere mod syd ses de gamle slyngede vejforløb i bymidten, Gl. Sognevej og Gl. Byvej. Desuden ses Skjoldvej og Søndermarksvej, hvor parcelhuskvarteret ligger. 7
Beskrivelsen Lokalplan nr. 177 Pladser I Sejet er der en stor pladsdannelse, sportspladsen midt i byen. Der antydes en mindre plads ved Brugsen på hjørnet af Sejet Bygade og Gl. Sognevej. Sportspladsen anvendes til fælles arrangementer i byen, og pladsen ved Brugsen anvendes til Brugsens benzinsalg, genbrugsstation, busstopppested, postkasser og parkering. Brugsen i Sejet. Beplantning I Sejet er der, som i så mange andre landsbyer, en varieret beplantning med træer, hegn samt have- og markskel. Haverne er opdelt i nytte- og prydhaver med blomstrende og duftende buske og omkranset af velholdte hække. Beplantningen som helhed er et vigtigt element i gadebilledet og er med til at fremhæve landsbyens strukturer og give den karakter. Haver i Sejet. Sejet Bygade er indenfor de senere år blevet beplantet med en allé af pæretræer fra Thyrasmindevej til bygrænsen. Sejet Bygade. 8
Beskrivelsen INSPIRATION TIL BEVARING I LANDSBYEN Hvis man skal renovere sit hus, male det, eller skifte tag eller vinduer, er det vigtigt, at have øje for husets særpræg og kvaliteter. Selv små ændringer som nyt farvevalg, ændret overfladestruktur og udskiftning af døre og vinduer, kan forringe såvel husets karakter som miljøet i landsbyen. Det følgende er tænkt som en vejledning i hvad der bør tages hensyn til i forbindelse med nybyggeri og renovering indenfor det gamle Sejet, delområde A (se kortbilag 3). Tage Skal man have skiftet tagbeklædningen på sit hus, bør man vælge det tagmateriale, som huset havde ved opførelsen. En ændring fra tagsten til bølgeplader, hvor eventuel facadeudhæng og gavludhæng ændres markant, vil ofte være meget uheldig for bygningens helhed. Er tagdækningen f.eks. af tegltagsten eller betontagsten, der uden udhæng føjer sig stramt til bygningens hovedform, og hvor taghældningen er 45º, er en halvvalm en bevaringsværdig detalje. På nyere huse og især ved lavere taghældninger vil en valm være et stærkt fremmedgørende element i landsbyen. Nedenfor er vist et eksempel på en uheldig ombygning af et ældre hus. Huset har mistet sin identitet - det er ikke gammelt, ikke nyt, men anonymt grænsende til det triste. ( fra Mit gamle hus i Fåborg ) Det oprindelige hus med tegltag, halvvalm, opsprossede vinduer, fyldningsyderdør og detaljer i murværk og skorsten. Det ombyggede hus med eternittag, uden korrekt detaljering. 9
Beskrivelsen Lokalplan nr. 177 Skorstene Eksisterende skorstene bør altid bevares. Ved udførelse af nye skorstene bør de altid placeres i rygningen og være murede med de traditionelle detaljer og med samme behandling som facaderne. Kviste Ved udførelse af kviste i tagfladen bør de udføres i overensstemmelse med den oprindelige stil. Helst med lav taghældning og med zink på tage og sider. Facader Facadernes eksisterende overflader bør bevares. Hvis et hus er opført med blank mur, bør det ikke pudses eller males, ligesom et hus, der fra starten har været pudset, kalket eller malet, bør vedligeholdes i samme stil, som det oprindelige. Murede sålbænke, stik over døre og vinduer og andre facadeudsmykninger bør bevares. De er med til at give husene deres tidstypiske præg og karakter. Vedligeholdelse af facaderne med kalk eller med diffusionsåbne malingstyper bør ske med de farver, der er tradition for i Østjylland, ligesom udhæng, vindskeder og sternbrædder bør males i jordfarver og ikke i afvigende farver. Traditionelle farver på bindingsværk i området er: lys okker farvede tavl med hvide staferinger og vogngrønt bindingsværk. Desuden er farver som vogngrøn, dodenkop, brun umbra, oxydrød, gul okker, grønjord, mellemgrå, lysgrå og hvidtekalk farver der traditionelt er brugt i landsbyerne og derfor passser godt til husene i de tætte landsbysamfund. engelsk rød grønjord dueblå gul okker brun umbra pariserblå Vinduer og døre perlegrå Vindue istandsat efter Raadvad metoden. Før og efter. Fra artiklen: Termovinduer på anklagebænken i bladet Bygning, by og land. Husenes oprindelige vinduer bør så vidt muligt bevares. Ved udskiftning af vinduer er det vigtigt, at de oprindelige træk bevares, da vinduernes bidrag til helheden er følsomt over for selv små ændringer. Nye småsprossede rammer vil med termoglas ofte virke forkerte, hvorfor en løsning med enkeltglas og indvendige forsatsrammer vil være at foretrække. Ved udskiftning bør de nye vinduer have samme format og stil som de oprindelige. Vinduer med sprosser bør altid udskiftes med vinduer med sprosser. Vinduerne bør være i træ og bør være sidehængte. Skal vinduerne nymales, bør det ske med farver, der er tradition for i østjyske landsbyer. Også udskiftning af yderdøre i parcelhusstil er til stor skade for et ældre hus. Ved udskiftning af yderdøre bør der monteres fyldningsdøre eller plankedøre med enkle profileringer. 10
Beskrivelsen FREMTIDIG PLANLÆGNING I LANDSBYEN Landsbyen som helhed Det er vigtigt, at en eventuel ny bebyggelse inden for landsbyen indpasses nænsomt i landsbymiljøet og medvirker til at styrke helhedsbilledet. Som hovedregel gælder, at en eventuel ny bebyggelse skal bidrage til at samle landsbyen. Det kan for eksempel ske ved udfyldning af huller i husrækkerne, samt ved at ny bebyggelse tilpasser sig landsbyens skala og struktur, i forhold til husenes størrelse og placering på grunden, herunder bebyggelse i udkanten af den eksisterende landsby, som vist på helhedsplanen nedenfor. Denne viser, hvordan Sejet kan komme til at se ud i fremtiden. Ud over lokalplanens byggemuligheder er her skitseret en fælled og yderligere boligbebyggelse som afrunding af landsbyen mod syd. 11
Beskrivelsen Lokalplan nr. 177 Plantning af træer Som en naturlig fortsættelse af de nyplantede allétræer langs Sejet Bygade fra Thyrasmindevej til bygrænsen foreslåes plantning af allétræer langs med Sejet Bygade indenfor landsbygrænsen hen til Skjoldvej. Plantning af træerne vil gøre det meget brede vejprofil på Sejet Bygade smallere, forstærke indtrykket af en grøn landsby samt formindske risikoen for hurtig trafik gennem Sejet Bygade. Allètræer plantet i Sejet Bygade. Chikaner og vejbelægning I forbindelse med plantning af træer langs med Sejet Bygade foreslås en markering af arealerne foran kroen og brugsen. Evt. med en ændret vejbelægning, således at indtrykket af de små pladsdannelser forstærkes. Pladsdannelser langs Sejet Bygade 12
Beskrivelsen Ændring af vejforløb For at ændre tilkørslen fra Gl. Sognevej til den eksisterende industri ved Skjoldvej, kunne vejforløbet ændres, således at Gl. Sognevej ender som et T-kryds i Skjoldvej. Ændringen vil medføre, at tung trafik ikke mere skal føres igennem bymidten, men alene kunne føres fra Bollervej til Skjoldvej. Eksisterende Skjoldvej Omlægning af vejforløb ved Gl Sognevej og Skjoldvej. Delområde M, eksisterende sportsplads Det er vigtigt at sikre den eksisterende sportsplads midt i byen, så den til alle tider fastholdes som fælles samlingsplads for byens beboere. Derfor foreslås pladsen udlagt og reserveret til rekreative formål. Delområde M Delområde M. Stemningsbilleder fra delområde M. 13
Beskrivelsen Lokalplan nr. 177 Forslag til udstykningsområder Delområde D, Landsbyafrunding (parcelhuse) For at skabe en samlet afrunding af landsbyens bebyggelse mod det åbne land ved ankomsten fra vest ad Sejet Bygade til landsbyen, foreslås en udstykning af 3 til 4 parcelhusgrunde syd for Sejet Bygade, i princippet som vist på nedenstående kortudsnit. Adgang til udstykningerne sker fra Sejet Bygade. Delområde D Delområde D Sejet Bygade, Afgrænsning af landsbyen mod det åbne land. 14
Beskrivelsen Delområde E, Huludfyldning (parcelhuse) For at skabe en helhed i rækken af huse på den nordlige side af Sejet Bygade, forslås her en udstykning af tre parcelhusgrunde mellem den eksisterende yderste bebyggelse nord for Sejet Bygade, som vist på nedenstående kortudsnit. Boligerne på de tre grunde skal ligge tæt på Sejet Bygade, således at generne fra trafikken på Bollervej begrænses. Fra grundene er der en flot udsigt over Horsens Fjord. Adgang til grundene sker fra Sejet Bygade. Delområde E Delområde E 15
Beskrivelsen Lokalplan nr. 177 Delområde F, tæt-lav og åben-lav bebyggelse Området er beliggende sydvest for den eksisterende by op mod Søndermarksvej mod øst og med det åbne land mod vest. Formålet med et udstykningsområde her er at forbinde den eksisterende landsby med det forholdsvis nye boligområde ved Søndermarksvej fra 70 erne og for hermed at skabe en forbindelse byområderne imellem. Området reserveres til udstykning af grund til opførelse af en eventuel ny præstebolig og en ny tæt-lav eller åben-lav bebyggelse. Adgang til området skal ske fra Søndermarksvej. Delområde F Delområde F. 16
Beskrivelsen Delområde G ( tæt-lav ) Området er beliggende umiddelbart syd for den eksisterende ældreboligbebyggelse i den sydlige del af byen. Formålet med udstykningen her er at åbne mulighed for at opføre f.eks. ældreboliger i umiddelbar nærhed og med naturlig tilknytning til de eksisterende ældreboliger, som i forvejen ligger ved Søndermarksvej. I området gives der mulighed for placering af et evt. fælleshus, som kan anvendes af alle beboere i Sejet. Adgang til området skal ske fra Søndermarksvej. Delområde G Delområde G. Ældreboliger på hjørnet af Gl. Byvej og Søndermarksvej. 17
Beskrivelsen Lokalplan nr. 177 Delområde H ( parcelhuse ) Området er beliggende øst for Søndermarksvej mod vest og Skjoldvej mod øst. Formålet med udstykningen er at sikre, at Sejets byudvikling sker som en naturlig fortsættelse af den byudvikling, der blev igangsat ved udstykningen vest for Søndermarksvej i 70 erne. Området åbner mulighed for udstykning til parcelhuse. Adgang til området skal ske ad stikveje fra Søndermarksvej. Delområde B Delområde H Delområde H Delområde N (erhvervsområde, se kortbilag 3) I delområde N skal der stadig være mulighed for erhverv. Ved oprettelse af nyt erhverv skal der tages hensyn placeringen tæt på boligområder efter gældende miljøregler. Arealerne omkring virksomhederne skal udformes på en måde, så det både er praktisk for virksomhederne, men samtidigt indgår som pæne, grønne og velholdte erhvervsarealer tilpasset landsbymiljøet. Trafikalt giver lokalplanen mulighed for, at delområde N i fremtiden betjenes via Skjoldvej over et nyt T-kryds, fra Bollervej. ( Se afsnit på s.12 om ændring af vejkryds). 18
Redegørelsen Teknisk forsyning: Regn- og spildevand Varmeforsyning Elforsyning Forurenede arealer Lokalplanområdet er beliggende indenfor planlagt kloakopland. Der er udarbejdet en fornyelsesplan for det eksisterende kloaknet i Sejet Realisering af lokalplanens byggemuligheder forudsætter udbygning af kloaksystemet. Udbygning af de enkelte delområder F, G og H forudsætter etablering af regnvandsbassiner inden for delområdet. Ny bebyggelse indenfor området skal tilsluttes naturgasforsyning. Området forsynes fra Energi Horsens. Ejendommen Sejet Bygade 8, matr. nr. 20 d, Sejet by Uth, samt offentligt vejareal ud for Sejet Bygade 22, litra c, Sejet by Uth, er registreret som muligt forurenede grunde, da de tidligere har været benyttet til benzinsalg. Denne kortlægning sker i henhold til jordforureningsloven. En sådan kortlægning betyder, at Vejle Amtsråd skal ansøges om tilladelse før ændring af arealanvendelse til bolig, institution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihavegrund eller sommerhusgrund. Kommuneatlas Horsens Kommuneatlas Horsens er udarbejdet i et samarbejde mellem den daværende Planstyrelse, Miljøministeriet og Horsens Kommune i 1991. Kommuneatlasset indeholder bl.a. en registrering og vurdering af bygninger før 1940 og udpeger bevaringsværdige sammenhænge. Fortidsminder Da der er kendskab til flere fund af fortidsminder i lokalplanområdet, skal Horsens Museum orienteres forud for nybyggeri og større anlægsarbejder. Gøres der ved jordarbejde fund af fortidsminder, skal den del af arbejdet, der berører fundet, indstilles, og Horsens Museum tilkaldes, jvf. Museumslovens kap. 8, 27, stk. 2. 19
Redegørelsen Lokalplan nr. 177 Lokalplanens retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lokalplanen medfører ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. Tilstandsservitutter, der er i modstrid med lokalplanen, fortrænges af lokalplanen. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og kommuneplanen. 20
Bestemmelser Lokalplan nr. 177 for Sejet by I henhold til Lov om Planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 1.1 Det er lokalplanens formål at at at at at fastlægge retningslinier for placering og udformning af ny bebyggelse m. v., så karakteren af det oprindelige miljø fastholdes. fastlægge rammerne for delområdernes anvendelse til: åben-lavboligbebyggelse ( parcelhuse) tæt-lav boligbebyggelse ( rækkehuse o. lign.) landsbyens veje og pladser kan omdannes, så tung trafik kan ledes ad andre adgangsveje og ikke længere skal køre igennem landsbyen. vejlede om istandsættelse og restaurering af den eksisterende bebyggelse i landsbyen landsbyens beplantning bevares og ny beplantning etableres i overensstemmelse med traditionen i landsbyen. 2 Lokalplanens område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matr. nr. alle Sejet by, Uth : 1b, 1c, 1d, 1e, 1f, 1g, 1h, 1i, 1o, 1p, 1r, 1t, 1y,1æ,1ø,1aa, 1ab, 1ac, 1ad, 1ae,1af,1ag, 1ah, 1ai, 1ak, 1al, 1am, 1an, del af 4b,4c,4d, 4e, 4s, 4t, 4u,4v, 4x, 4y, 4z, 4æ, 4ao, 4ar, 4as, 4at, 4au, 4av, 4ax, 4ay, 4aæ, 4bb, 7a, 7b, 8b, 8d, 8f, 8g, 8h, 8i, 8l, 8m, 8n, 8o, 8p, 8q, 8r, 8s, 8t, 8u, 8v, 8x, 8z, 8æ, 8ø, 8aa, 8ab, 8ac, 8ad, 8ae, 8af, 8ag, 8ai, 8ak, 8al, 8am, 8an, 8ao, 12f, 13f, 13i, 13l, 13m, del af 14a, 14c, 15b, 15d, 15e, 17h, 17k, 17l, 17m, 17n, 17o, 17p, 17q, 17r, 17s, 17t, 17u, 17v, 17x, 17y, 17z, 17æ, 17ø, 17aa, 17ab, 17ac, 17ad, 17ae, 17af, 17ag, 17ah, 17ai, 17ak, 17 al, 17 am, 17an, 17ao, 17ap, 20a, 20c, 20d, 20 e, 20f, 20g, 20h, 20i, 20k, 20l, 20q, 20r, 20s, 20t, 20u, 20v, 20x, 20y, 20z, 20æ, 20ø, 20aa, 20ab, 20ac, 20ad, del af 20ae, del af 23a, 26b, 31, 32, 34a, 34b, 34c, 35, 36a, 36b, 41, litra b, del af litra c, litra d, del af litra e, litra n, samt alle parceller, der udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i byzone. 21
Bestemmelser Lokalplan nr. 177 3 Områdets anvendelse. 3.1 Området opdeles i delområderne A, B, C, D, E, F, G, H, M og N. ( se kortbilag 3) 3.2 Delområde A er den gamle landsby, der fortsat skal forbeholdes blandet bolig og erhverv samt til placering af institutioner til offentlige formål. Indenfor delområdet kan der etableres yderligere max. 1000 m 2 bruttoetageareal til butiksformål. Eksisterende etageareal er ca. 500 m 2. Der kan altså etableres i alt 1500 m 2 bruttoetageareal til butikker i delområdet. 3.3 Delområderne B og C er eksisterende parcelhusområder, der fortsat skal forbeholdes boligformål. 3.4 Delområde D og E er henholdsvis byafrunding og huludfyldning. Arealerne kan udstykkes i parcelhusgrunde. 3.5 Delområde F og G kan anvendes til både tæt-lav- og åben-lav bebyggelse, samt til placering af institutioner til offentlige formål. 3.6 Delområderne H kan anvendes til parcelhusbebyggelser og til placering af institutioner og lignende. 3.7 Delområde M må anvendes til rekreative formål, samt til placering af institutioner til offentlige formål som f.eks. skole, børnehave og forsamlingshus. Den vestlige halvdel af området skal forblive ubebygget. 3.8 Delområde N må fortsat anvendes til erhvervsformål. 4 Bevaring af bebyggelse. 22 Der fastlægges ikke egentlige bevaringsbestemmelser i lokalplanen, men afsnittet inspiration til bevaring i landsbyen (se side 9) er tænkt som en vejledning i forbindelse med om- og tilbygning indenfor delområde A. 5 Vej, sti og parkeringsforhold. 5.1 T-krydset mellem Skjoldvej og Gl. Sognevej kan lægges om, således at tung trafik fra delområde N, samt trafik til Skjold ledes ad Skjoldvej til Bollervej. 5.2 Delområde D og E betjenes fra Sejet Bygade. 5.3 Delområde F, G og H betjenes fra Søndermarksvej. 5.4 Stam- og boligveje i delområderne F, G og H anlægges i princippet som vist på kortbilag 5.
Bestemmelser 5.5 Stam- og boligveje anlægges som stilleveje. Stamveje udlægges i bredder på 10 m. Boligveje udlægges i bredder på 9 m. 5.6 I delområderne F, G og H udlægges stamveje, boligveje og vendepladser som private fællesveje. Søndermarksvej forbliver offentlig. 5.7 Der skal sikres areal til en min. 3 m bred stiforbindelse på grænsen mellem delområde G og delområde A. Stien vedligeholdes af grundejerforeningerne i de nyudstykkede områder G og H. 5.8 Delområde N betjenes fra Skjoldvej. Såfremt der udstykkes erhvervsgrunde indenfor delområde N, skal disse vejbetjenes fra Skjoldvej. 6 Udstykninger 6.1 Udstykninger må kun finde sted i de delområder, der er udpeget på kortbilag 4. Bebyggelses- og udstykningsplaner skal godkendes af Horsens Kommune. Udstykning skal ske efter de principper, der er vist på illustrationsplanen (kortbilag 5). 6.2 Tæt-lav parceller skal være minimum 300 m2. Åben-lav parceller må være max 1500 m 2. 7 Ny bebyggelses omfang og placering 7.1 Der udlægges kun arealer til ny bebyggelse som vist med skråskravering på kortbilag 4. 7.2 Bebyggelsesprocenten ved åbent-lav byggeri må ikke overstige 25% for den enkelte grund. For tæt-lav byggeri må bebyggelsesprocenten ikke overskride 30%. 7.3 Bygningerne må ikke opføres i mere end 1½ etage ( èn etage + udnyttet tagetage). Kommunen kan, hvor terrænet giver mulighed for det, tillade 2 etager mod den lavest liggende del af ejendommen. 7.4 Tagfladernes vinkel med det vandrette plan skal være mellem 25 og 50 grader. 7.5 I industriområdet, delområde N, må bebyggelsesprocenten ikke overskride 40 %. 23
Bestemmelser Lokalplan nr. 177 8 Ny bebyggelses ydre fremtræden 8.1 Ny bebyggelse, om- og tilbygninger i delområde A, skal tilpasses det eksisterende miljø i landsbyen. Der kan søges råd og vejledning hos Horsens Kommune. Se også side 9 i beskrivelsen. 8.2 Ny bebyggelse i delområderne F, G og H skal disponeres i princippet som på kortbilag 5, illustrationsplan. 8.3 Materialet til udvendige bygningssider skal overvejende være tegl, træ og glas. Teknisk Forvaltning kan rådgive om udformning af bebyggelse, placering på grunden, beplantning m.v. Træhuse skal være med bræddebeklædning som en på to eller på klink. Der skal benyttes dæmpede, støvede, gråtonede eller jordfarver på facader og træværk. Kraftige og klare farver må ikke benyttes. 8.4 Tagdækningsmateriale indenfor delområde A skal være som bygningens oprindelige tagdækning. 8.5 Skiltning må kun finde sted med Teknisk Forvaltnings godkendelse. 9 Byggelinier 9.1 Indenfor delområderne F, G og H skal bebyggelse placeres min. 6 m fra vejskel ved stamveje og 3 m fra vejskel ved boligveje. 10 Ubebyggede arealer og beplantning 10.1 Den vestlige del af delområde M, sportsplads, skal friholdes for yderligere bebyggelse. 10.2 Hegn i naboskel i delområderne B,C, D, E, F, G og H skal være levende hegn. Beplantningen skal holdes minimum 50 cm fra vej og stiskel. 10.3 Terrænregulering på mere end + 50/ -50 cm i forhold til eksisterende terræn skal ske efter nærmere aftale med Teknisk Forvaltning. 10.4 I delområderne F, G og H kan der plantes træer i vejrabatterne langs stam- og boligveje. 24 Træplantning på vejarealer skal ske efter nærmere aftale med Teknisk Forvaltning. Principielt som vist på kortbilag 5. For alle delområder gælder, at der skal tages hensyn til eksisterende ledninger.
Bestemmelser 10.5 Inden for alle delområder gælder, at beplantning af fællesarealer skal ske efter en samlet plan, som skal godkendes af Teknisk Forvaltning. 10.6 Inden for alle delområder undtagen delområde N gælder, at oplag ikke må finde sted, herunder automobiler m.m. 11 Opvarmning, ledningsanlæg m.v. 11.1 Nybyggeri indenfor lokalplanen skal forsynes med naturgas. Ved nybyggeri forstås, ud over helt nye bygninger, ligeledes væsentlige ombygninger, hvor der installeres nyt selvstændigt varmesystem. 11.2 Elledninger, herunder til friarealers benyttelse, skal fremføres efter Byrådets anvisninger. 11.3 Vejbelysningen på boligveje i delområderne F, G og H skal udføres som parkbelysning. 11.4 Antenner og paraboler skal opsættes, så de skæmmer bygningerne mindst muligt. 12 Grundejerforeningsforhold 12.1 Eksisterende grundejerforeninger kan bibeholdes. 12.2 I hver af delområderne F, G og H skal der oprettes 1 grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere. Der kan ske sammenlægninger af grundejerforeninger. 12.3 Grundejerforeningerne skal oprettes, når halvdelen af grundene i det enkelte delområde er solgt, eller når Horsens Kommune kræver det. Vedtægterne for den enkelte grundejerforening skal godkendes af Byrådet. 12.4 Områdets fællesarealer - veje, stier og grønne områder skal vederlagsfrit overdrages med skøde til grundejerforeningerne i fællesskab. Grundejerforeningerne skal forestå drift og vedligeholdelse af fælles arealer, veje, stier og grønne områder, der ejes af foreningerne. 25
Bestemmelser Lokalplan nr. 177 13 Støjforhold Støjbelastning, som stammer fra trafikstøj må ikke medføre et støjniveau på opholdsarealer, der overstiger 55 db, og der skal sikres et indendørs støjniveau på 30dB. 14 Eksisterende anvendelse Denne lokalplan er ikke til hinder for en fortsættelse af den hidtidige lovlige brug af en ejendom. Ibrugtagen til anden anvendelse i strid med lokalplanens bestemmelser må ikke finde sted. 15 Tilladelser og dispensationer Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer ved den særlige karakter af det område, der søges bevaret/skabt af lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 16 Påtaleret Påtaleret vedrørende overholdelse af denne lokalplan har alene Horsens Byråd. 26
Vedtagelsespåtegning Vedtagelsespåtegning Således vedtaget af Horsens Byråd den 18. december 2001. P.b.v. Vagn Ry Nielsen / Ole Have Jørgensen I henhold til 27 i Lov om planlægning vedtages foranstående lokalplan endeligt. Horsens Byråd den 28. maj 2002. P.b.v. Vagn Ry Nielsen / Ole Have Jørgensen 27
NORD 0 100 500m Signaturforklaring: 20a Lokalplangrænse Matrikelskel Matr. nr. af Sejet by, Uth LOKALPLAN NR. 177 Matrikulære forhold Kortbilag nr. 1. HORSENS KOMMUNE Teknisk Forvaltning Horsens - juni 2002 28
NORD BOLLERVEJ SEJET BYGADE NØRREMARKSVEJ GL. BYVEJ LILLEVEJ GL. BYVEJ BAGERVEJ GL. SOGNEVEJ ØSTERGÅRDSVEJ SKJOLDVEJ GL SOGNEVEJ SKJOLDVEJ SØNDERMARKSVEJ 0 100 500m Signaturforklaring: Lokalplangrænse LOKALPLAN NR. 177 Eksisterende forhold Kortbilag nr. 2. HORSENS KOMMUNE Teknisk Forvaltning Horsens - juni 2002 29
NORD D E A BOLLERVEJ SEJET BYGADE NØRREMARKSVEJ GL. BYVEJ F LILLEVEJ GL. BYVEJ BAGERVEJ M GL. SOGNEVEJ C ØSTERGÅRDSVEJ SKJOLDVEJ G GL SOGNEVEJ B SØNDERMARKSVEJ H N SKJOLDVEJ 0 100 500m Signaturforklaring: Lokalplangrænse Delområdegrænse LOKALPLAN NR. 177 Delområdekort Kortbilag nr. 3. HORSENS KOMMUNE Teknisk Forvaltning Horsens - juni 2002 30
NORD BOLLERVEJ SEJET BYGADE NØRREMARKSVEJ GL. BYVEJ LILLEVEJ GL. BYVEJ BAGERVEJ GL. SOGNEVEJ ØSTERGÅRDSVEJ SKJOLDVEJ GL SOGNEVEJ SKJOLDVEJ SØNDERMARKSVEJ 0 100 500m Signaturforklaring: Lokalplangrænse Boliger Grønt område LOKALPLAN NR. 177 Fremtidige forhold Kortbilag nr. 4. HORSENS KOMMUNE Teknisk Forvaltning Horsens - juni 2002 31
Lokalplan nr. 177 0 100 Signaturforklaring: Lokalplangrænse 500m LOKALPLAN NR. 177 Illustrationsplan Kortbilag nr. 5. HORSENS KOMMUNE Teknisk Forvaltning Stadsarkitektens område Horsens - oktober 2001 32