Fysisk træning til patienter med hjertesygdom AMI 13. april 2011 Hvidovre Fysioterapeut Martin Walsøe AMI - patient Person FP. Jytte Petersen, 68 år, gift, 2 voksne børn Spiser usundt Lever livet Går tur med hund hver dag 2 x 30 minutter, bliver ikke forpustet Falder om på gaden m. pludselig AMI Akut behandlet med PCI, ballon og 1 stent. (indlagt 5 dage) I medicins behandling Obj. US: Moderat forhøjet blodtryk 145/95 (130/80) Kolesterol 5,0 mmol (4,5) Blodsukker 5,5 mmol(5,0) Nedsat pumpefunktion EF 55 % (55-60%) Kondital på 27 (lave ende af middel) Taljemål 100 cm (80) BMI 32 Trænings Overvejelser Hjertesygdom Medicin efter AMI Hjertemagnyl: Risikofaktorer Livslangt (75 mg/dag) Kolesterolsænkende: Livslangt (40-80 mg/dag) opstart Betablokker fasen Livslangt (hvis AMI) ACE-hæmmer Livslangt (hvis hjertesvigt/dm) Nitroglycerin I forhold til styrke- og Livslangt i beredskab konditionstræning Vanddrivende Kun ved væskeophobning Clopidogrel 12 måneder efter stents Henvises til genoptræning 3 uger efter PCI Program Kort om hjertet og årsag til AMI Genoptræning efter et AMI Konditionstræning Styrketræning Træningsmængde til AMI ptt. Intensitet Hyppighed Varighed Diskussion optimal træning til hjertepatienter med AMI Fakta om hjertekarsygdom i Danmark Mindst 320.000 personer i Danmark lever med hjertekarsygdom. Hvert år rammes ca. 10.500 danskere af en blodprop i hjertet - AMI Hvert år rammes ca. 3.500 af hjertestop og kun ca. 230 af dem er i live en måned efter hjertestoppet. 6.5 % Se fakta ark Statistik om Hjerteforeningen og Hjertekarsygdomme www.hjerteforeningen.dk Af Hjerteforeningen opdateret 11.01.2011 Forskellige hjertekarsygdomme PAD (Perifer arteriesygdom) Hjertesvigt (HF) Iskæmisk hjertesygdom (IHD) AMI Klappatienter Hjerterytmeforstyrelser (atrieflimmer, ventrikulær takykardi..) Genetiske hjertesygdomme Sportskardiologien Arteriosklerose - Iskæmisk hjertesygdom - AMI Arteriosklerose Mindre eftergivelige Forfedtning i karvæggen 50% aflukning før symptomer Iskæmi (smerter i brystet) Iltmangel til vævet Angina Pectoris/hjertekrampe AMI AMI (akut myokadie infarkt) Ar i hjertet nedsat pumpefunktion Hjertesvigt nedsat fysisk formåen Behandling Medicinsk trombolyse KAG ballon og stent (PCI) By pass (CABG) 1
Kardiologisk behandling af AMI Kardiologisk behandling af AMI KAG-undersøgelse (KoronarArterioGrafi) PCI (Perkutan Coronar Intervention) Ballonudvidelse med stent Bypass - CABG (coronary artery bypass graft) Fysisk træning til AMI Iskæmisk hjertesygdom - effekt af træning som behandling Hvad siger evidensen om: Motionsformer aerob træning Styrketræning (dynamisk) Mængde af motion Træningsintensitet Træningshyppighed Træningsvarighed Træningsperiode Positiv effekt på: Sygdomspatogenese Symptomer specifikt relateret til diagnosen Muskelstyrke eller kondition Livskvalitet Evidens: A B C D Fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen 2003 Træning til AMI (MI) Stor mængde motion = stor effekt Metaanalyse 48 studier (2008) N = 8.940, AMI og Angina pectoris Meget forskellige træningsformer (aerob og styrke/dynamisk) 50-80 % af max arbejdskapacitet 40 80 % af max 2-3 gange ugentlig 2-7 gange om ugen 12 uger 4-26 uger Død af alle årsager 27 % Hjertedød 31 % Reduktion i risikofaktorerne på linje med raske ptt. Svaghed metodologi Resultaterne er homogene Overvejende mænd 50+ Jolliffe JA, Tayler RS. Exsercisebased rehabilitation for coronary heart disease. Cocharne database syst. Rev. 2000; 4(CD001800). Rehabilitation in cariac patients, What do we know about training modalities, review article, 2
Konditionstræning Evidensen giver ikke en entydig anbefalinger vedrørende træningsudformning - dosis! Intensitet Varighed Hyppighed Guidelines AHA (1995-2007) 20 60 minutter 3-5 gange ugentlig 50 80 % af (VO2max) svarende til 14-16 på Borg 12 uger Rehabilitering ændring af vaner tager tid. Kombination af styrketræning og aerob træning. Interval kontinuert Konditionstræning godt for AMI Kredsløbet: Øget slagvolumen og minutvolumen Iltoptagelsen øges Blodet bliver tyndere Blodpladerne klister mindre sammen Stabilisering af risikofaktorerne (BT, Kolesterol Puls og blodtryk falder ved det samme arbejde Nettoresultatet er et nedsat myokardialt iltforbrug under submaksimalt arbejde. Tre knapper at dreje på! Sundhedseffekt Hyppighed Kondition = Træningspas = sundheds-effekt af træning INTENSITET SAMLET MÆNGDE MOTION TID forbedre dit sundhedsniveau Fastholde et sundhedsniveau HYPPIGHED Risikofaktorerne Tid Overvejelse Lange eller korte træningspas? 1 30 min Intensitet 55-65% Maxpuls 3 10 min 10 % øget kondition for begge grupper 200 160 Puls medicin Aktiviteter kan akkumuleres også ift. Metabolisk fitness 80 tid DeBusk et al. 1990, Am J Cardiol 3
Opvarmning nedvarmning Opvarmning nedvarmning BORG Hjerteforeningens forslag til konditionstræning BORG Hjerteforeningens forslag til konditionstræning 20 19 18 Opstart fasen ca. 3 uger, 2-3 gange ugentlig 20 19 18 Efter 3 uger, 2 gange ugentlig - intervaltræning 17 17 16 16 15 15 14 14 13 13 12 12 11 10 9 Træning 11 10 9 Træning 8 8 7 7 6 5 min > 20 min 10 min TID 6 5 min > 20 min 10 min TID Styrketræning til AMI Aerob træning kombineret med styrketræning. 2007 nov. Anbefaling Styrketræning Relativ Sekventiel belastning lokal træning 30 60 (AMI) % 1 RM (ca.18 10 RM) 2-3 25 repetitioner, gange om ugen højer arm, 5-25 venstre gentagelser arm. i hvert sæt Undgå Frekvens Valsalva 70 pr. minut og holdt Åndedræt Evt. Unilateral træning Anvendes elastikker tykkelse Borg 13. German Fereration for cardiovascular Prevention and rehabilitation 2004 Training Protocol: 40 træning gange 3 gange om ugen (14 uger) 5 min opvarmning og 40 min træning ET. Første 10 gange 20 min på 60 % af VO2peak derefter 30 gange 40 min 75 % af VO2peak ST. 10 maskiner, 4 sæt a 10 rep.s 3 sek. Conc.og 3 sek ecc. 2 min pause 20 gange 60 % 1 RM og derefter 20 gange med 70 % 1 RM CT. Halv af hver ET og ST Cardiac Function Ingen forskel i gr. ST ET CT Resultat Thigh Muscle Volume Styrketræning godt for AMI Giver mulighed for at give et højt metabolisk stress ved lav systemisk belastning Mulighed for stor lokal funktionsforbedring Giver ikke højere systemisk belastning en konditionstræning ex. blodtryk lettere at kontrollere og styre belastninger Tage højde for specifikke problemområder Isokinetic Strength Testing Cardiopulmonary Exercise Testing 4
Hjerteforeningens forslag til styrketræning til AMI Diskussion/opsamling Styrketræning/muskeltræning: Minimum 2 x ugentlig (vedligeholdelse 1 gang ugentlig) Store muskelgrupper Opstart: 15 gentagelser (belastning 20 RM) x 2 sæt Efter 2 uger: 10 gentagelser (belastning 15 RM) x 2 sæt Efter 5 uger: som Raske 10RM x 3 sæt Optimal træning til AMI Fysiologisk Styrketræning Konditionstræning Kombination Dosis respons jo mere jo bedre Hvad har effekt på kort/lang sigt? Potentiel risiko? Hvad er et godt Niveau? Pædagogisk Give dem redskaber til at fortsætte Skabe netværk henvise til fortsat træning Hvad oplever hjertepatienterne Kontraindikationer Akut iskæmisk hjertesygdom (AMI eller ustabil angina), indtil tilstanden har været stabil i mindst 5 dage Hviledyspnø Pericarditis, myocarditis, endocarditis Symptomgivende aortastenose Svær hypertension. Der er ingen veldokumenteret grænseværdi over hvilken forhøjet BT skulle indebære øget risiko. Minus hård træning ved værdier over 180/105 Febrilia Svær ikke kardial sygdom Fortsat behov for rådgivning/sparring Referencer Vi har motionsansvarlige i alle vores Rådgivningscentre der vil kunne hjælpe hjertekarpatienterne. Forskellige støttegrupper og motionstilbud Kontakte mig pr. mail eller telefon mwalsoee@hjerteforeningen.dk Tlf: 21667404/33111309 Stor netværk for Hjertefysioterapeuter i DK Næste Konference den 8. juni i Kbh Fysisk træning AMI Rehabilitation in Cardiac patients, what do we know about training modalities. Review article sports med 2005: 35(12): 1063 1084 0112-1642050012-1063 Jolliffe JA, Rees K, Taylor RS et al. Exercise-based rehabilitation for coronary heart disease (Cochrane Review). I: The Cochrane Library, Issue 1, 2001. Oxford: Update Software. Wenger NK, Froelicher ES, Smith LK et al. Cardiac rehabilitation: clinical practice guidelines. Rockville, Md.: Agency for health Care Policy and Research and the National Heart, Lung, and Blood Institute, 1995. Ades PA. Cardiac rehabilitation and secondary prevention of coronary heart disease. N Engl J Med 2001;345:892-902. Oldridge NB, Guyatt GH, Fischer ME et al. Cardiac rehabilitation after myocardial infarction: combined experience of randomised clinical trials. JAMA 1988;260:945-50. O'Connor GT, Burning JE, Yusuf S et al. An overview of randomised trials of rehabilitation with exercise after myocardial infarction. Circulation 1989;80: 234-44. Pedoe DT. Exercise and the heart: is there still a controversy. Br Heart J 1990;64:293-4. McAlister FA, Lawson FME, Teo KK et al. Randomised trials of secondary prevention programmes in coronary heart disease: systematic review. BMJ 2001;323:957-62. Oldridge N, Perkins A, Marchionni N et al. Number needed to treat in cardiac rehabilitation. J Cardiopulm Rehab 2002;22:22-30 Leon et al Med Sci Sports Exerc 2001; 33(6 Suppl):S502-S515 Is Strength Training the More Efficient Training Modality in Chronic Heart Failure? Patrick Feiereisen; Charles Delagardelle; Michel Vaillant; Yves Lasar; Jean Beissel Authors and Disclosures Posted: 11/12/2007; Medicine and Science in Sports and Exercise. 2007;39(11):1910-1917. 2007 American College of Sports Medicine Fysisk aktivitets håndbog om forebyggelse og behandling sundhedsstyrelsen 2003 Recept på motion/motion på recept Bente Klarlund Pedersen www.hjerterehab.dk Bisbebjerg projektet. MTV rapport 2006, Danarehab. 5
Max arbejdskapacitet Opnåelige Mål: Gå ned op handle. Cykle igen Hvad kan hjertesvigtspatienten forvente?? Forklaringsmodel til hjertesvigt Uopnåelige mål: Løb, fodbold.. Løb Hård træning?? Tidl. Max. Nye max. EF 35 % Udnyttelse af arbejdskapacitet Før HF Efter HF Tid Ad. Martin Walsøe 6